Ide von Rathlou

Notater:

Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld. Allerede i 1667 havde parret dog købt Gelskov (Hillerslev sgn.,Sallinge hrd., Svendborg amt) af den berygtede ridefoged Peder Børting. Parret forbedrede Gelskovs medtagne bygninger samt afrundede og øgede gårdens tilliggende gods.

Ved stammefrændeskifte 1698 overdrog hun denne gård til sønnen, major Wulf Sivert von Holsten. Om Gelskovs videre skæbne i slægtens eje henvises til TD 5.2 , s. 78 6.

I historieskrivningen betegnes Ida von Rathlou som "myndig", hvilket må betegnes som en mild underdrivelse. I Dansk Biografisk Lexicon 1891 , bnd XIII, s. 525, skrives : "....Selvom det, som Vedel Simonsen bemærker i sin omtale af denne dame (Rugaards Historie, III , s .148 ) "oftest vare de dygtigste folk, sagnet lader have med fanden at bestille, og man altså vil indrømme hende virkelyst, dygtighed og myndighed, så ville dog de uforkastelige vidnesbyrd, som arkiverne indeholder om hendes pengebegærlighed, trættesyge og uordholdenhed, være tilstrækkeligt til at sikre hende et dårligt eftermæle". Sognetsfortællinger om hendes ondskab mod sine folk, hendes vanvittige passion for hunde og endelige afhentning af den onde selv i hendes dødstund, 24. december 1700, behøves ikke til at stadfæste dette. Den råhed og voldsomhed, som karakteriserede et par af hendes sønner, turde være en arv fra moderen" .

Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld.



Rathlow, Ide, –1700, en Datter af Wolf Sivert R. til Gereby i Slesvig og Bertha Cathrine Rumohr, blev 1668 gift med Adolf Hans v. Holsten, efter hvis Død 1694 hun overtog hans Gaarde Gjelskov og Langesø, hvor hun mest boede.

Selv om det, som Vedel Simonsen bemærker i sin Omtale af denne Dame (Rugaards Hist. III, 148 f.), oftest vare de dygtigste Folk, Sagnet lader have med Fanden at bestille, og man altsaa vil indrømme hende Virkelyst, Dygtighed og Myndighed, saa ville dog de uforkastelige Vidnesbyrd, som Arkiverne indeholde om hendes Pengebegjærlighed, Trættesyge og Uordholdenhed, være tilstrækkelige til at sikre hende et daarligt Eftermæle. Sagnets Fortællinger om hendes Ondskab mod hendes Folk, hendes vanvittige Passion for Hunde og endelige Afhentning af den onde i hendes Dødsstund, 24. Dec. 1700, behøves ikke til at stadfæste dette. Den Raahed og Voldsomhed, som karakteriserede et Par af hendes Sønner, turde maaske ogsaa nærmest være en Arv fra Moderen.

Danske Herregaarde VI: Langesø. K. Hansen, Danske Ridderborge (1876) S. 176 ff.

G. L. Wad.



Genfærd på Langesø
Der var en gang en ond og gerrig frue på Langesø, som hed Ida Rathlau. Når hun kørte ud, havde hun al tid sin rok med sig og sad da i vognen og spandt. På en sådan køretur fandt hun en gang på en af Langesø marker et barn, som gik i en kornmark og plukkede aks. Hun fik da straks fat i barnet, tog sin store saks og klippede fingrene af det, for at det ikke mere skulle gå i hendes korn og plukke aksene af. En gang fik hendes gamle kusk befaling til at holde med kareten for døren midt om natten. Fruen og hendes tjener kom straks ud og steg op i vognen. Da de kørte ud af haven, var det for kusken, som hverken hestene eller vognen rørte ved jorden, han kunne blot mærke, at det gled rask frem ad. Sådan gik det længe, indtil der blev gjort holdt i et hæsligt uføre lige foran en gammel mørk og skummel borg, hvor fruen gik ind. Da hun havde været der inde nogen tid, bad kusken tjeneren om at gå ind og se efter, hvor hun blev af. Han listede sig da hen til døren og kiggede ind gennem nøglehullet og så da, at fruen sad på en stol, og en person stod og redte hendes hår, så blodet flød efter kammen. Endelig kom hun da og steg i vognen. På hjemvejen mærkede kusken heller ikke noget til hestenes trampen eller vognens rumlen. Hjemme på Langesø så man siden den tid ikke mere af hende end nogle blodpletter på væggen i hendes værelse. Derimod har man efter den tid set hendes karet køre op og ned ad Rugade ved nattetid. Der blev strøet hørfrø for den, og det hjalp så meget, at den sank under jorden, men der nede kørte den endnu længe, og man kunne tydelig høre den ovenfor. Til sidst blev fruen nedmanet i Sortemose syd for gården.



Sagnet beretter, at Fru Ida Rathlou til Langesø i Fyn efter sin Død gik igjen og til Forfærdelse for Omegnens Beboere for om ved Nattetide med en Mynde- hund efter sig. I Landsbyen Rue, der er beliggende mellem Kirkebyen Vigerslev og Langesø, var man især forulempet af hendes Farter, hvorfor Beboerne strøede Hørfrø tværs over Gaden ved Rue Smedje, hvilket hindrede hende i at drage denne Vej.



Om natten ved Langesø kan man møde, måske, en karosse med sort firspand. Så er det klogt at komme af vejen i en fart, for så er det nok fru Ide fra Langesø, hvor hun havde regeret med hård hånd over bønderne, indtil hun i døde år 1700. I de næste mange år herefter kunne man møde fru Ides karosse på egnens veje ved nattetid, og til sidst måtte man have fat i den navnkundige præst Rasmus Balslev. Han mødte en midnatsstund karossen ved den såkaldte Sorte-mose, og her stod der en voldsom dyst mellem ham og fru Ides gespenst. Det endte dog med, at præsten fik magten, og det besværlige damespøgelse sank ned i sumpen, hvor der rammedes en svær egepæl igennem hende. I lange tider sås denne manepæl, men den er nu væk.

Ide blev gift med Adolph Hans von Holsten den 25 sep. 1668 i Gereby (Karlsburg), Slesvig-Holsten, Tyskland. Adolph (søn af Claus von Holsten og Elsabe von Hoehnen) blev født den 16 jul. 1630 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 jan. 1694 i Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Vigerslev Kirke, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Major

Wulf blev gift med Ide Skeel i 1701. Ide (datter af Jørgen Skeel og Lisbeth Bille) blev født i 1676 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1749 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

v. Holsten, Godske Ditlev, 1674-1745, Officer, Godsejer, født 23. Febr. 1674, Søn af ovennævnte Adolf Hans v. H. i 2. Ægteskab.

Han blev i sit 16. Aar Soldat, 1694 Fændrik i Prins Georgs Regiment, 1697 Sekondlieutenant og 1700 Premierlieutenant. Aaret efter kjøbte han et Kompagni i sjællandske hvervede Regiment og deltog med dette i den spanske Arvefølgekrig. Han udmærkede sig ved flere Lejligheder, navnlig ved Stormen paa Trarbach 1704, hvor han bl. a. gjorde en stor Vinkjælder til Bytte. Den betydelige Formue, han bragte ud heraf, benyttede han siden til at udløse sine Medarvinger af Familiegodserne, og desuden blev hans udviste Tapperhed belønnet med hans Forfremmelse til Major. 1709 tog han Afsked som Oberstlieutenant og vendte hjem. 8 Aar senere udnævnte Kongen ham til Oberst og skal have villet give ham et Regiment i Norge, men H. ønskede ikke mere at «befatte sig med militære Sager».

Han havde allerede ved Moderens Død 1700 tiltraadt Langesø, og efter sin Broder Christian Adolf (f. 1669), der faldt i Slaget ved Helsingborg 1710 som Oberst for Livregiment Dragoner, arvede han Findstrup. Denne Gaard kaldte han Holstenshus og oprettede den til et Stamhus, hvorunder han ogsaa inddrog Langesø det er senere ophøjet til Baroni. H. efterlod sine Godser i god Stand og omtales i øvrigt som en myndig, men til Tider temmelig voldsom Herremand; han havde mange Processer og var en lidenskabelig Jæger.

Han døde 25. Nov. 1745 og havde 1709 ægtet Elisabeth Sophie Knuth (d. 1742), Datter af Etatsraad Eggert Christoffer K. til Aasmarke.

K. Hansen, Danske Ridderborge (1876). Rasmussen Søkilde, Holstenshus og Nakkebølle S. 182 ff.

H. W. Harbou

Godske blev gift med Elisabeth Sophie KnuthTrinitatis Kirke, København, Danmark. Elisabeth (datter af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche) blev født den 15 sep. 1685 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1742 i Diernæs Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Mogens Rosenkrantz i aug. 1730. Mogens (søn af Axel Mogensen Rosenkrantz og Karen Pedersdatter Reedtz) blev født cirka 1700; døde den 20 nov. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Jens Juel den 5 maj 1741 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Jens (søn af Knud Juel og Christine Elisabeth Knuth) blev født den 1 sep. 1707 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 6 dec. 1774 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Landsdommer, Amtmand

Titel:
Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Birte Kirstine Juel Reedtz. Birte (datter af Niels Juel Reedtz og Mette Johanne Arenfeldt) blev født den 28 dec. 1739; døde den 20 dec. 1790. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Adam Christopher Holsten, 18.9.1717-6.9.1801, baron, godsejer, amtmand. Født på Gelskov, død på Langesø, begravet i Veflinge k. Adam Christopher Holsten blev immatrikuleret 1732 i Kiel og besøgte på gentagne rejser Norge, Sverige, Holland, Frankrig og Tyskland. Efter at være kommet hjem udnævntes han 1739 til kaptajn af infanteriet; 1745 blev han amtmand over Nyborg og Tranekær amter og tiltrådte s.å. ved faderens død besiddelsen af stamhuset Holstenshus. 1758 blev han kirkeinspektør over kirkerne på kronens ryttergods på Sjælland. 1778 ophøjedes han i friherrelig stand, og stamhuset blev baroni på i alt 1200 tdr. htk. 1789 tog han sin afsked som amtmand.

Adam Christopher Holsten var en myndig, dygtig og virksom godsherre der ikke blot øgede og forbedrede sine godser, men også søgte at forbedre bøndernes kår. Han var en af de første som, i øvrigt under modstand fra bøndernes side, udflyttede og udskiftede bøndergårdene, han opmuntrede til dyrkning af bedre sædarter, anlagde veje og hegn, modarbejdede bondens skødesynd, drikkeriet osv. Aug.1771 udtalte han i en erklæring til regeringen at den største hindring for fællesskabets ophævelse lå i bondestandens modstand, og at det bedste derfor ville være at give bonden frihed for sin person, men godsejeren fuld frihed til at udskifte og indrette hele sit gods som han ville. Adam Christopher Holsten, der også var en myndig og dygtig amtmand, kan opfattes som typen på øernes reformvenlige godsejere i 1700-tallets sidste halvdel. - Kammerjunker 1745. Kammerherre 1755. Gehejmeråd 1777.



Gehejmeråd og hvid ridder Adam Christopher von Holsten (1717-1801), var en ualmindelig dygtig og virksom godsejer, der med sjælden iver søgte at fremme bondens vel. Han blev ved patent af 4. september 1778, året før stamhuset blev lensbaroni, optaget i friherrestanden med flg. våben:

Skjoldet delt af sølv, hvori en halv grå ørn, fast på delingen, og guld, hvori tre røde bjælker, slægtens gamle mærker, to hjelme, den højre – heraldisk regnet – bærende en guld strudsfjer mellem to røde, den venstre et rødt og et sølv vesselhorn, skjoldholdere to tilbageseende grå ørne.

Han var fader til admiral, lensbaron Hans Holsten (1758-1849), der tiltrådte besiddelsen af baroniet efter en ældre barnløs broder, og til generalmajor, kammerherre, lensbaron Ditlev Cai Holsten (1762-1834). Admiralens ældste søn, gehejmekonferensråd, kammerherre, lensbaron Adam Christopher Holsten-Charisius til Baroniet Holstenshus og det Charisiske Fideikommis (1793-1879), der ved sit ægteskab bragte det von Schilden-jyske Fideikommis (Clausholm) til sin slægt, var fader til baronesse Sophie Magdalene Holsten (1830-1906), som blev stammoder til baronerne Berner-Schilden-Holsten, og til baronesse Regitze Holsten (1831-1896), der ægtede Estrup. Generalmajorens eneste, ugifte søn, gehejmekonferensråd, kammerherre, lensbaron Frederik Christian Holsten (1804-1885); vandt almindelig anerkendelse for sin fortjenstfulde og dygtige embedsførelse, sidst i over en menneskealder som stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift.



Adam Christopher lensbaron Holsten (18. september 1717 på Gelskov – 6. september 1801 på Langesø) var en dansk godsejer, gehejmeråd og amtmand. Han var far til bl.a. Hans Holsten og Ditlev Cai Holsten.

Von Holsten blev født på Gelskov 18. september 1717; hans fader var oberstløjtnant Godske Ditlev von Holsten til Stamhuset Holstenshus. Efter at have studeret i Kiel og København besøgte han på gentagne rejser Norge, Sverige, Holland, Frankrig og Tyskland. Hjemkommet udnævntes han 1739 til kaptajn af Infanteriet, men det synes kun at være blevet en tom titel; 1745 blev han kammerjunker, amtmand over Nyborg og Tranekær Amter og tiltrådte samme år ved faderens død besiddelsen af stamhuset. 1755 fik han kammerherrenøglen, udnævntes 1758 til medlem af Landvæsenskommissionen og til kirkeinspektør over Kronens ryttergods paa Sjælland, erholdt 1767 enkedronningens orden og 1768 det hvide bånd. Efter 1777 at være blevet gehejmeråd blev han det følgende år optaget i den friherrelige stand, og hans stamhus ophøjedes til et lensbaroni. 1789 fik han afsked som amtmand. Von Holsten var en myndig, men ualmindelig dygtig og virksom godsherre, der ikke blot øgede og forbedrede sine godser, men også på enhver måde søgte at fremme sine bønders vel. Han var en af de første, som, rigtignok under bøndernes modstand, udflyttede og udskiftede bøndergårdene, han opmuntrede til dyrkning af bedre sædarter, anlagde veje og hegn, modarbejdede med iver bondens skødesynd, drukkenskab, osv. Først 6. september 1801 endte døden denne hans nyttige og frugtbringende virksomhed.

Von Holsten var 2 gange gift: 1. gang (24. august 1749) med Adelheid Benedicte f. Rantzau af Panker (12. februar 1731 – 7. marts 1794), 2. gang (1796) med Clara Charlotte f. komtesse Trampe (28. juli 1774 – 30. september 1852), der siden ægtede Christian Frederik Erik Skeel.

Han er begravet i Veflinge Kirke.

Der findes portrætter af Holsten malet 1777 af Georg Mathias Fuchs på Skaføgård eller Langesø (?) og af Andreas Brünniche på Holstenshuus 1768. Buste af Luigi Grossi (Frederiksborgmuseet) forestiller antagelig Holsten.

Kilder:
Wikipedia
Rasmussen Søkilde, Holstenshus og Nakkebølle S. 193 ff.

Adam blev gift med Adelheid Benedicte Rantzau den 29 aug. 1749. Adelheid (datter af Hans Rantzau og Bertha Catharine Brockdorff) blev født den 12 feb. 1731; døde den 7 mar. 1794 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adam blev gift med Clara Charlotte Fanny Comtesse Trampe den 30 mar. 1796 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Clara blev født den 28 jul. 1774; døde den 30 sep. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik de Løvenørn den 4 nov. 1740. Frederik (søn af Poul Windelboe de Løvenørn og Ingeborg Dorothea Vinding) blev født den 6 jan. 1715 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 okt. 1779. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Frederik Ludvig Christian von Pentz den 25 aug. 1741 i Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Frederik (søn af Gottfried von Pentz og Vibeke Dorothea von Gersdorff) blev født den 10 jul. 1716 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1770 i Vigerslev Kirke, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Christian Fredrik von Lützow i apr. 1744. Christian blev født i 1698; døde i 1749. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Axel blev gift med Sophie Seefeld Bille den 18 sep. 1761. Sophie (datter af Knud Bille og Birte Skeel von Holsten) blev født den 14 okt. 1742; døde den 15 mar. 1774 i Giesegård, Ringsted, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Elisabeth blev gift med Christian Ahlefeldt-Laurvigen den 17 maj 1759. Christian (søn af Frederik von Ahlefeldt og Bertha von Holstein) blev født den 17 maj 1732 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 9 okt. 1791 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baron

Hans blev gift med Regitze Sophie Kaas den 17 nov. 1790. Regitze (datter af Frederik Christian Kaas og Sophie Elisabeth Charisius) blev født den 15 apr. 1769; døde den 3 sep. 1841. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Johan Frederik Bardenfleth den 6 sep. 1771. Johan (søn af Johan Frederik von Bardenfleth og Anne Elisabeth Lassen) blev født den 7 okt. 1740 i Holbæk, Danmark,; blev døbt i Holbæk Kirke, Holbæk, Merløse Herred, Danmark; døde den 27 jan. 1811 i Harritslevgård, Skovby Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Johan Frederik Bardenfleth den 11 aug. 1787. Johan (søn af Johan Frederik von Bardenfleth og Anne Elisabeth Lassen) blev født den 7 okt. 1740 i Holbæk, Danmark,; blev døbt i Holbæk Kirke, Holbæk, Merløse Herred, Danmark; døde den 27 jan. 1811 i Harritslevgård, Skovby Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Mathias Peder Otto Rosenørn den 20 sep. 1776 i Hvilsted, Odder, Danmark. Mathias (søn af Peder Otto Rosenørn og Eva Margrethe Grüner) blev født den 24 jun. 1751 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 13 apr. 1818 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de største og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgårde og mange store avlsgårde, 447 bondegårde, 688 huse,
adskillige møller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.

"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvæsenet, hvor han skaffede læger, dyrlæger og uddannede
jordemødre til Langeland. Han var også blandt de allerførste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umådelig meget for teater og var i en årrække direktør for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekær. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opførtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lå ridebanen, og syd for
hestestalden opførtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegården skyldes også hans virke.

"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere på sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklæret umyndig på
grund af den kolossale gæld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han døde i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at være rammen
om slægtens liv.

Aka (Facts Pg):
Generalen

Beskæftigelse:
Godsejer, officer (generalmajor)

Titel:
Lensgreve

Frederik blev gift med Charlotte Louise Hedemann den 29 jul. 1785. Charlotte (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 21 maj 1762 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 mar. 1812 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ida Catharine Leth den 17 apr. 1816. Ida blev født den 5 jan. 1798 i Aalykkegård, Fredens Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 6 jun. 1871 i Ll. Grunnet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Ida blev gift med Peter Seehusen i apr. 1795. Peter blev født i 1759 i Steinberghaff Angeln, ,; døde den 22 jul. 1826 i Nybølgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Uetersen

Maria blev gift med Henrik von Brockdorff den 13 okt. 1797 i Lemvig, Danmark. Henrik blev født den 27 mar. 1765 i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; døde den 13 dec. 1830 i Aa-mølle, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Jens Juel greve Ahlefeldt-Laurvig(en) (10. juni 1764 på Bjørnemose – 20. november 1794 i Slesvig by) var en dansk politisk forfatter, bror til Frederik Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af generalmajor, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791) og Elisabeth Juel (1742-1803) og fødtes på den fynske herregård Bjørnemose. Han levede uden embedsstilling, sysselsat med politiske og litterære studier. Han døde i Slesvig 20. november 1794, altså kun 30 år gammel. Han ægtede 1788 Sophie Dorothea Hedemann (d. 17. februar 1820) og blev fader til Frantz Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig.

Begavet med levende politisk sans, blev han som så mange her hjemme stærkt grebet af de ideer om den rette ordning af stat og samfund, som det 18. århundredes oplysningslitteratur og derefter Den franske Revolution satte i bevægelse. Flere mindre skrifter, som han udgav på tysk, men som tillige blev oversat til dansk, vidner derom. Det i 1791 udgivne arbejde "Hingeworfene Gedanken über Regierung" viser ham som en tilhænger af den oplyste enevælde med tanken om betydningen af pressefrihed, offentlighed i finansstyrelsen, standslighed og ophævelse af privilegievæsenet, ligesom han havde stærk sans for at hæve landalmuen. I andre småskrifter (se Rasmus Nyerups Lit. Lex.) fører han snart ordet for et nøje forsvarsforbund imellem de skandinaviske stater, snart fremhæver han betydningen af almindelig værnepligt og af at vende tilbage til simple, enkle sæder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Hedemann. Sophie (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 16 dec. 1760; døde den 17 feb. 1820. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Marie blev gift med Joachim Garlieb Schmidt i 1803 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joachim blev født den 25 maj 1752 i Nortorf, ,; døde den 29 mar. 1819 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Anna blev gift med Erich von Hedemann den 17 jul. 1795 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 pg 687 31b
• Bopæl: 1805, Taarnholm, Korsør, Danmark; Taarnholm blev 1805 af købt af et konsortium, som bestod af grev Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, Salomon Lindegaard og Rasmus Møller. Disse købte gården med videresalg for øje, en meget normal skæbne på denne tid for herregårde, men gården viste sig at være et godt aktiv, hvorfor de tre beholdte den. Dette holdte dog kun indtil Napoleonskrigens afslutning i 1815, hvorefter landbrugskonjunkturerne faldt kraftigt. I 1819 blev Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen eneejer af Taarnholm, da de to andre sprang fra. Han kunne dog heller ikke i længden klare sig økonomisk og måtte derfor erklære sig fallit, hvorefter statens Direktion for Statsgælden og den synkende Fond overtog gården.

Notater:

Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt

'Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt-Laurvigen (auch:Carl Wilhelm Ferdinand von Ahlefeldt) (* 5. August 1769 in Bjørnemose; † 24. Juni 1852 in Birkelse Gods) war Domherr des Domkapitels des LübeckerDoms.

Ahlefeldt war Herr auf der Insel Langeland und von Laurvigen in Norwegen und trug den Titel „Graf von Langeland und Laurvigen“. Er war der Sohn von Christian von Ahlefeldt-Laurvigen (1732–1791) und dessen Frau Elisabeth geb. Juel (1742–1803). Er war in erster Ehe (∞ 1798) mit Edel Dyre geb. Brockenhuus von Løwenhielm (1774–1804) verheiratet. Aus dieser Ehe gingen fünf Kinder hervor. Nach dem Tod seiner ersten Frau heiratete Ahlefeldt 1806 die bürgerliche Claudine Bang (1789–1838), die Tochter des Claus Bang (1740–1805) und dessen Frau Pallene Urne geb. Rosenvinge (1755–1812). Aus dieser Ehe entstammten ebenfalls fünf Kinder.

Er studierte 1791 an der Christian-Albrechts-Universität zu Kiel wurde ab 6. September 1775 Domherr von Lübeck und trat im selben Jahr zurück. Sein Nachfolger wurde Detlev Hans von Schmettau (Domherrab 15. November 1775, gestorben 1794). Ahlefeldt war ebenfalls Träger des Dannebrogordens

Quellen

292 Lübecker Domkapitulare vorwiegend des Adels 1570-1803
Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks, Seite 12 (Schleswig 1869)


Beskæftigelse:
Sekondløjtnant, Hæren

Beskæftigelse:
Domherre

Beskæftigelse:
1788 Fenrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondløjtnant, 1795 afsked

Titel:
Domkapitular i Lübeck

Vilhelm blev gift med Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm i okt. 1798 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Edel blev født den 7 nov. 1774 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 22 mar. 1804 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Claudine Bang den 21 okt. 1806 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Claudine (datter af Claus Bang og Pallene Urne Rosenvinge) blev født den 16 dec. 1789 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 3 mar. 1838 i Ulstrup, Langå, Danmark; blev begravet i Vinge Kirkegård, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren

Carl blev gift med Julie Mattstedt den 26 aug. 1805 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark, og blev skilt den 20 apr. 1819. Julie blev født den 8 jan. 1787; døde den 28 sep. 1860 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ursula Catharine Bøchmann den 30 apr. 1819 i Rudkøbing, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Ursula blev født den 14 nov. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1885 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Christine blev gift med Johan Georg Sitzler den 13 nov. 1801. Johan blev født den 10 dec. 1772 i Eichtersheim, ,; døde den 18 apr. 1848 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Erich von Hedemann den 2 okt. 1801 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Friccius von Schilden. Magdalene (datter af Christian Friederich Friccius von Schilden og Sophie Magdalene Rantzau) døde i 1846. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1822-24 Generalguvernør for de vestindiske øer, 1828 Ordensceremonimester, 1831 Ordensskatmester

Titel:
1806 Kammerjunker og guvernør hos Prins Ferdinand, 1810 Hofchef og Kammerherre

Johan blev gift med Augusta Wilhelmine von Hellfried den 16 apr. 1799. Augusta (datter af Johan Carl Frederik von Hellfried og Frederikke Vilhelmine von Jessen) blev født den 15 nov. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 dec. 1861 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
1801 Kammerjunker

Poul blev gift med Christiane Albertine von Benzon den 21 sep. 1808. Christiane (datter af Peter Ulrik Frederik von Benzon og Juliane Wilhelmine Wedel Jarlsberg) blev født den 21 sep. 1782 i Christiansdal, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1853 i Taarupland, Odense, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: General
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Bardenfleth

Notater:

Beskæftigelse:
Kommandant i Rendsburg

Jens blev gift med Elisabeth Charlotte von Schmidten den 11 apr. 1811. Elisabeth blev født den 7 jan. 1786 i Williamsborg, Daugård Sogn, Hatting Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1865 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse
Han var søn af generalløjtnant Johan Frederik Bardenfleth (1740-1811, gift 2. gang 1787 med Ingeborg Dorothea de Løvenørn, 1744-1814) og Sophie Magdalene de Løvenørn (1741-1786). Han indtrådte som 10års dreng som vice-frikorporal i faderens regiment, hvor han 1798 blev virkelig kornet og 1801 sekondløjtnant. Fra ung af følte han en levende higen efter at uddanne sin ånd og udvide sine kundskaber,og han tilfredsstillede med stort udbytte denne trang under et treårigt ophold i Kiel, hvor han fra august 1802 til november 1805 studerede ved universitetet, samtidig med at han udviklede sine fortrinlige evner og anlæg for den militære tjeneste ved tillige at deltage i undervisningen i den af Ludvig Jacob Binzer ledede såkaldte Generalstabsskole. Efter tilendebringelsen af disse studier stod Bardenfleth, en smuk og kraftfuld yngling, som en af de første blandt sine jævnlige, selvskrevet til at gøre karriere, og lykken svigtede ham heller ikke.
Karriere
Straks ved næste års begyndelse blev han aide-generalkvartermester under Binzer, 1808 udnævntes han til ritmester og blev ansat ved generalkommandoen i Holsten som divisionskvartermester, i hvilken Egenskab han med Ewalds korps, hvis stabschef var prins Vilhelm af Holsten-Beck, året efter deltog i ekspeditionen i Nordtyskland. Han udmærkede sig her ved mod og konduite, frelste efter indtagelsen afStralsund denne by for plyndring og hædredes for sit forhold såvel med den hollandsk-franske Réunionsorden som med det danske Ridderkors. Begivenhederne ved Stralsund 1809 har Bardenfelth selv fortaltom i et smukt udstyret værk (1846), der tillige indeholder en temmelig udførlig beretning om den under stormen faldne friskarehøvding Schills levned og bedrifter. 1812 blev Bardenfleth major, deltog 1813 som souschef hos Frederik af Hessen med udmærket dygtighed i felttoget i Mecklenburg og Holsten og belønnedes herfor med Sølvkorset. I 1814 fungerede han som kommandør for generalkommandostaben iNørrejylland, men blev derpå på ny ansat som souschef hos Frederik af Hessen, da denne 1815 med Auxiliærkorpset drog til Frankrig. Under opholdet her fungerede Bardenfleth 1817 og 1818 som kommandanti den lille fæstning Bouchain.
Ved tilbagekomsten 1818 fra Frankrig, hvilket land hædrede ham med Ordre du mérite militaire, ventede nye tillidshverv ham, idet Frederik VI, der med interesse havde fulgt hans færd, det følgende år ansatte ham som guvernør for prins Frederik (senere Frederik VII), en post Bardenfleth beklædte, indtil prinsen 1826 nåede myndighedsalderen, hvorefter Kongen tog ham til adjudant hos sig. Bardenflethvar imidlertid 1823 blevet oberstløjtnant, havde i 1824 fået titel af kammerherre og blev 1826 udnævnt til overadjudant i Generalstaben og dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Som adjudant hos kongen anvendtes han i flere missioner, således 1831 i sendelse til Frankfurt for at varetage statens interesser i den tyske forbundshær. 1832 blev han oberst, året efter generalkvartermester-løjtnant i staben og i 1834 kommandør for Livgarden til Hest og tillige chef for Landkadetkorpset. Sammen med disse embeder overdroges der ham 1839, umiddelbart efter Frederik VI's død, chefsposten forDen kongelige militære Højskole, for hvilken institution han ligesom for Kadetkorpset vedblev at stå i spidsen til sin død, medens han 1842 fratrådte kommandoen over Hestgarden. 10. juni 1841 benådedes han med Storkorset af Dannebrog, samtidig med at han udnævntes til karakteriseret generalmajor, og 1846 blev han de kongelige ordeners skatmester.
Sidste år
I Treårskrigen 1848-50 kom han, som rimeligt var, på grund af sin alder og de stillinger, han beklædte, ikke til at tage aktiv del, men da man efter krigens ophør skulle have en mand, der egnede sig til at overtage den under de stedfindende politiske rorhold ikke lette kommando over det af den forrige insurgentarmé dannede forbundskontingent, sendtes Bardenfleth, der juli 1849 var udnævnt til generalløjtnant, over til Holsten som kommanderende general. December samme år var han medlem af den kommission, der blev nedsat for at pådømme den hjemkaldte generalguvernør over Dansk Vestindien Peter von Scholtens ageren.
I sit embede døde Bardenfleth det påfølgende år efter et virksomt og dådrigt liv og efter trofast at have tjent staten under fire konger 19. august 1852. Bardenfleth var en meget smuk og anselig soldat. General Christian de Meza bemærker noget spydigt om ham 1849: "[Bardenfleth] besøgte mig [på Als] i Legemsstørrelse, debiterende om sine Bro- og Landgangsforsøg i Assens".
Bardenfleth blev gift 1816 (ægteskabstilladelse 1. juni) med Sophie Ewald (17. november 1792 i Egernførde - 27. februar 1829 i København), datter af generalløjtnant Johann von Ewald (1744-1813) og Susanne C. Ungewitter (1764-1810).
Han er begravet på Skovby Kirkegård ved Bogense.


Beskæftigelse:
Ordensskatmester, Chef for den kongelige militaire Höiskole og for Landkadetkorpset

Titel:
Kammerherre

Frederik blev gift med Sophie von Ewald den 1 jun. 1816. Sophie blev født den 17 nov. 1792 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 27 feb. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ditlevine blev gift med Herredsfoged Henrich Bering Lanng den 19 okt. 1809 i Vor Frue Kirke, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Henrich blev født den 7 jul. 1779 i Rantsausgave, Odder, Danmark; blev døbt den 7 jul. 1779 i Rantsausgave, Odder, Danmark; døde den 19 maj 1850 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 24 maj 1850 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Commissioner Af War

Peter blev gift med Eleonore Hellesen den 10 sep. 1810 i Frederikskilde, ,. Eleonore (datter af Hans Hellesen og Anne Margrethe Hansen) blev født den 28 maj 1782 i Snekkerstengård, Egebæksvang Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 18 dec. 1816 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Cathrine Elisabeth Stemann den 22 dec. 1822 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Cathrine (datter af Paul Christian Stemann og Catharina Elisabeth Wasserfall) blev født den 10 apr. 1789 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 okt. 1870 i Merringgård, Løsning, Hedensted, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 30 apr. 1851, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 16 aug. 1834, Hamburg, Tyskland

Frederik blev gift med Anna Juditha Poyen de L'Ance den 8 jul. 1812 i St. Croix, Vestindien (nu: Virgin Islands, USA). Anna blev født den 30 sep. 1795 i French Antillies, Guadeloupe,; døde den 29 okt. 1858 i Frankrig, Medoc,Girond. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 30 jan. 1853, Hadrup, Hundslund, Odder, Danmark

Christian blev gift med Mariane Sørensen den 31 maj 1813 i Vejlby kirke, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark. Mariane blev født den 2 sep. 1786 i Gjerrild, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 13 jun. 1874 i Hadrup, Hundslund, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 28 mar. 1793, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Elise blev gift med Generalmajor Adolf Ludwig Wilhelm von Lützow den 20 mar. 1810 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Adolf blev født den 10 maj 1782 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 6 dec. 1834. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005

Den falske forstmand
Knudegreven blev født 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig. Hustruen boede det meste af tiden på en herregård på Fyn, så greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunkøn hjemme på Langeland. Resultatet blev en masse børn, hvoraf nogle i kirkebøgerne står opført som sønner og døtre af "Forstmand Christiani". - Og selv om "uægte" børn dengang som regel stod bagest i kirken, når de skulle konfirmeres, sørgede Knudegreven for, at hans børn kom til at stå forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig. - Vi ved også, at han tog sig godt af børnenes mødre, som han fik afsat til hæderlige bønder. Og han tog det ikke så nøje, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, påtog han sig såmænd også gerne faderskabet. Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude på halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men døde af operationen.

- Knudegreven hævdede selv at have 90 børn, siger hans tiptipoldebarn, den nuværende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig. - I kirkebøgerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilføjer han.

______________________

Lige syd for Tranekær Gæstgivergård ligger to lange bindingsværkshuse af lidt fornemmere præg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved Lundsgård nær Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optrådte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekær, således skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, brødrene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det første hus. De var gift med to søstre, men trods det nære familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttede senere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernærede sig senere som organist ved Tranekær Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance Leth´s søn på Egeløkke.

Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en sådan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boede godsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfælde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog øjnene op var hans første bemærkning at baronesse V. Brettons skønhed havde gjort så dybt et indtryk på ham, at han besvimede.

Det andet hus har formodentligt også været et musikanthus, men navnene på beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var især kendt for sine møbler -ja man sagde på Langeland at hvis herskabet på Tranekær Slot eller en af de andre herregårde på Langeland skulle have nye møbler, skulle de være fra snedker Rasmussen i Tranekær, ellers duede de ikke.I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en række børn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte børnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirkedøren ved deres konfirmation.

Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsværkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de første år efter "generalens" død, mens han overvejede om han skulle vedgå arv og gæld efter den forgældede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god økonom, og i løbet af få år fik han det hele på fode igen. Dette kom bla. generalens enestedatter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fætter sikrede hende en rundelig apanage.

Jægergården er et ret stort grundmuret hus, bygget til jæger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-Laurvig´s personlige tjener. Jæger Nielsen var med "Knudegreven" på den sidste rejse til Paris,hvor han skulle opereres for den knude, der var årsag til hans øgenavn. Jæger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstået fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udåndede i Jægerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekær Kirke.

Død:
Døde under en operation for en knude på halsen

Christian blev gift med Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg den 1 maj 1812. Juliane (datter af Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg) blev født den 20 maj 1791 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 13 aug. 1877 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Revninge Kirkegård, Revninge, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Dr.jur., Stiftsamtmand over Viborg Stiftsamt

Frants blev gift med Charlotte Helene Louise Farbricius den 25 apr. 1826 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Charlotte blev født den 19 maj 1800 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 2 sep. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frants blev gift med Anna Dorothea Christine Hansen den 16 dec. 1832. Anna blev født den 1 sep. 1794 i Frederiksnagore, Bengalen, Indien; døde den 3 jul. 1884 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Greve
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: greve

Beskæftigelse:
Geheimekonferensraad, Oberst, Hæren, Hofchef for Prinsesse Wilhelmines Hof, Overceremonimester

Carl blev gift med Antoinette Nancy Krag-Juel-Vind-Frijs den 11 jul. 1818 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Antoinette (datter af Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs og Frederikke Juliane Holstein) blev født den 6 apr. 1797 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 12 apr. 1797 i Halsted Kirke, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 3 apr. 1883 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forst- og Jagtjunker

Christian blev gift med Agnes Friederike Lemmich den 2 sep. 1826 i Taarnholm, Korsør, Danmark. Agnes blev født den 27 aug. 1790 i Altona, Hamburg, Tyskland; døde den 13 mar. 1874 i Silkeborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tollestrup
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Johan blev gift med Charlotte Juliane Alexandrine Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen den 20 okt. 1833 i Humble Kirke, ,. Charlotte (datter af Carl Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen og Julie Mattstedt) blev født den 18 feb. 1806 i Møllegård Longelse, ,; døde den 4 nov. 1897 i Tollestrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Guinea,
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.jur., Assistent

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Priorinde i Roskilde

Titel:
Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Toldkasserer i Århus

Carl blev gift med Caroline Marie Thjellesen den 7 dec. 1839, og blev skilt i 1855. Caroline blev født den 17 apr. 1798 i Ærøskøbing, Ærø Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 29 okt. 1857 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Auguste Henriette Pauline Eleonore Daue den 20 okt. 1857 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Auguste blev født den 2 apr. 1818 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 maj 1900 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Edel blev gift med Frederik Christian von Arenstorff den 25 feb. 1825 i Taarnholm, Korsør, Danmark. Frederik blev født den 18 dec. 1803 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde den 13 maj 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Jørgen Erik Frederik Skeel den 12 apr. 1833. Jørgen (søn af Sophus Peter Frederik Skeel og Amalie Hedevig Comtesse Trampe) blev født den 20 maj 1802 i Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1849 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet i Kapeller Aaby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Erik Wilhelm Robert Skeel den 2 dec. 1859. Erik (søn af Jørgen Erik Skeel og Abrahamine Christiane Budde) blev født den 22 feb. 1818 i Rørby Præstegård, ,; døde den 5 nov. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Iflg Finn Holbek havde Vilhelm Valdemar Ahlefeldt Laurvig et forhold til en Ane Marie Abrahamsdatter Johansen. Se bemærkninger på Finn Holbek's hjemmeside:
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I29947&tree=2

Beskæftigelse:
Forpagter af Neisum under Stamhuset Birkelse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Roskilde , Stamhusbesidder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Johan Adolph Greve Ahlefeldt-Laurvigen den 20 okt. 1833 i Humble Kirke, ,. Johan (søn af Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm) blev født den 10 dec. 1800 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1849 i Blegholm, Tullebølle, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Frederik blev gift med Nathalie Clothilde Septima Ryge den 27 mar. 1848 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Nathalie blev født den 9 aug. 1819 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 nov. 1895 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Elias Ahlefeldt-Laurvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Elias Carl Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig (9. august 1816 på Frederiksberg – 18. april 1864 ved Dybbøl) var en dansk officer, far til Theodor Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af kammerherre, oberst Carl Christian Ahlefeldt-Laurvig (1770-1851, gift 2. gang 1819 med Ursula Cathrine Böckmann, 1790-1885) og Juliane Caroline Mattstedt (1787-1860, gift 2. gang 1820 med premierløjtnant, krigsassessor Jacob Elias Hoffmann, 1771-1845).

Han indtrådte 1831 i Hæren som volontør, blev landkadet 1836 og i 1839 sekondløjtnant i Prins Christian Frederiks Regiment. I 1847 blev han premierløjtnant og deltog ved 16. bataljon med hæder i Treårskrigen. 1850 udnævntes han til karakteriseret kaptajn og Ridder af Dannebrog, blev 1852 virkelige kaptajn og gjorde tjeneste ved 14., 17. og 11. bataljon. I 1864 rykkede han i felten som kompagnichefved 11. Regiment og udmærkede sig under kampen ved Selk 3. februar (se Vort Forsvar, nr. 142 A). Derefter deltog han i kampen ved Sankelmark 6. februar og blev i marts bataljonschef ved 9. regiment. Som sådan deltog han under oberst Paul Scharffenberg i 8. brigades berømte angreb på Dybbøl 18. april, således at han fremhævedes i rapporten, men fandt tillige heltedøden. Ved 9. og 20. regiments berømte modangreb førte Ahlefeldt-Laurvig sin bataljon "i Kugleregnen med en Ro og Orden, som var det paa en Exercerplads".

Ahlefeldt-Laurvig blev gift 15. oktober 1860 i Garnisons Kirke med Jacobine Dorothea Petersen (af familien Dufour) (2. februar 1820 i København – 1. juni 1908 sammesteds), datter af væversvend Jacob Petersen eller Jochumsen (1773-1820) og Anna Lucie Jensen (senere gift Lund). Inden ægteskabet havde de dog fået sønnen Theodor Ahlefeldt-Laurvig.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Han er gengivet i xylografier fra 1864 (Illustreret Tidende, nr. 261, 25. november 1864) og 1889. Fotografi af Thorvald Hammerom. Mindesmærke ved Dybbøl.
Kilder

Peder Nieuwenhuis, "Elias Ahlefeldt-Laurvig", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.

Elias blev gift med Jacobine Dorothea Petersen Dufour den 15 okt. 1860. Jacobine blev født den 8 feb. 1820 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 jun. 1908 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lolland, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Vestergaard

Carl blev gift med Laura Christiane Adolphine Marie Louise Madsen den 14 nov. 1853 i Humble Kirke, ,. Laura blev født den 28 jul. 1825 i Lindelse, Langeland Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1899 i Carlseje, Haugbølle, Humble, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolph blev gift med Cecilie Pouline Rosenørn den 28 aug. 1829. Cecilie (datter af Cecilius Andreas Ulrik Rosenørn og Juliane Marie von Schack) blev født den 31 jul. 1804 i Dønnerup (tidl: Benzonslund), Holmstrup Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1872 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gustav Alexander Baron Berner-Schilden-Holsten. Gustav (søn af George Alexander Berner og Comtesse Sophie Anna Juliane Margrethe Comtesse Holck-Winterfeldt) blev født den 5 aug. 1823; blev døbt den 26 sep. 1823 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baronesse

Regitze blev gift med Jacob Brønnum Scavenius Estrup den 3 sep. 1857. Jacob blev født den 16 apr. 1825 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1913 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Reinholdine blev gift med Christian Ehrenreich Ludvig Moltke den 23 apr. 1819. Christian blev født den 18 jun. 1790 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 10 aug. 1865 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Andreas Charles de Teilmann den 4 okt. 1825 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Andreas blev født den 24 jun. 1786 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark; døde den 10 dec. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Overstutmester og Staldmester

Titel:
Kammerherre

Notater:

Bardenfleth er oprindelig en patricisk familie som havde hjemme i Oldenburg og Bremen og er herfra indvandret til Danmark.

C. E. Bardenfleths aner er:

Generallieutnant Johan Frederik B. til Harritslevgård på Fyn, g. m. en søster til Admiral Løvenørn. Med hende havde han tre sønner:


1. Johan Frederik B. født i Holbæk 19. august 1772. død 3. febr. 1833.
2. Jens Carl B. født i Slagelse d. 26. febr. 1780 død i Hillerød d. 24. sept 1855.
3. Frederik Lns Frederik Carl Christian,


Fra 1822 var han byfoged i Frederikssund, og fra 1837 til 1841 stiftamtmand på Island, samt Amtmand i Islands sønderamt hvor han vandt folkets store tillid og agtelse. Herefter hoffchef hos kronprinsen, men efter 20 måneder - i de sidste dage af 1842 - stiftamtmand på Fyn hvad han forblev til Frederik d. VII's tronbestigelse.

Den 22. januar 1848 kaldtes han til Geheimestatsminister uden portefeuille.

Den 2. marts samme år, blev han udset til justitsminister. I mellemtiden udbrød det holsteenske oprør. Da man den 21. marts anråbte kongen om at vælge sig nye og pålidelige ministre var Bardenfleth den ene af de to. Wilhelm Moltke var den anden.

Den 24. Marts indtrådte han som justitsminister i Martsministeriet. Med dette forelagde han udkastene til Danmarks Riges Grundlov og Valgloven.

Da Martsministeriet aftrådte d. 16. nov. 1848, forblev han i Novemberministeriet som det blev forundt at gennemføre og stadfæste både Grundlov og Valglov.

Efter Novemberministeriets fald fik han sin afsked ved Januarministeriets dannelse 27. jan. 1852. Han sad som folketingsmand for Odense, men da den første valgperiode var forbi i 1852, trak han sig.

Det var en turbulent tid for Bardenfleth, der også sled på hans helbred. I 1857 tiltrådte han en rejse for at genvinde sit helbred men undervejs døde han iInterlaken den 3. sept. 1857.

Beskæftigelse:
Geheimestatsminister

Carl blev gift med Sophie Amalie Schmettau den 3 okt. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Gottfried Wilhelm Christian Schmettau og Margrethe Wilhelmine Stemann) blev født den 4 nov. 1810 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1893 i Stubberupgård, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Vallø Stifts Kirkegård, Vallø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Christian Frederik Güldencrone den 10 apr. 1829. Christian blev født den 30 maj 1803 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 18 mar. 1875 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Frederikke Christiane Juel den 16 aug. 1853 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Frederikke (datter af Hans Iuel og Amalie Christiane von Krogh) blev født den 24 aug. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 nov. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skovby Kirke, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
stiftsdame i Vallø

Pauline blev gift med Conrad Martin Looft den 9 dec. 1852. Conrad blev født den 16 aug. 1814; døde den 1 jan. 1871 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Annette Dorothea Vilhelmine Theodora de Klauman. Annette (datter af Gregorius Nicolau de Klauman og Jacobine Margrehe Caroline Tværmoes) blev født den 6 jan. 1828 i Næstved, Danmark; døde den 1 sep. 1902 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Doctor

Mathias blev gift med Marie Louise Rosenørn den 15 apr. 1842 i Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie (datter af Frederik Ludvig Christian Pentz Rosenørn og Anna Juditha Poyen de L'Ance) blev født den 14 aug. 1818 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 jul. 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelaide blev gift med Carl Julius von Bruhn den 16 apr. 1851 i Gladsaxe, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl blev født i 1802; døde i 1860. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 3 nov. 1872, Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 23 sep. 1892, Helsingør, Danmark

Helene blev gift med Jacob Baden Olrik den 26 apr. 1834 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Jacob blev født den 8 sep. 1802; døde den 29 dec. 1875. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Mathias Hans Rosenørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi



Mathias Hans Rosenørn
Mathias Hans Rosenørn (24. november 1814 i Randers – 30. marts 1902 i København) var en dansk indenrigsminister og stiftamtmand.
Han var søn af generalkrigskommissær Peder Otto Rosenørn (1778-1847) og Eleonore f. Hellesen (1782-1816). Han fødtes 1814 i Randers, blev dimitteret fra Sorø Akademi 1831 og tog 1836 juridisk embedseksamen. Derefter foretog han 1838-40 en rejse i Tyskland og Frankrig, hvor han særlig studerede de europæiske statsforhold, og begyndte under sin stedmoders fader, kancellipræsident Stemanns vejledning1837 at gøre tjeneste som volontær i det danske kancelli, hvor han 1841 udnævntes til kancellist. I begyndelsen af 1843 blev han referendar i kabinetssekretariatet, men udnævntes allerede i slutningenaf samme år til kommitteret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet. 1847 blev han stiftamtmand over Island og amtmand i Sønderamt og fungerede 1849 tillige som kgl. kommissarius ved det islandske alting.
21. september samme år udnævntes han under et ophold i København til indenrigsminister, fra hvilken stilling han afskedigedes 13. juli 1851. Som medlem af Statsrådet tog han uden held til orde for etnationalt og politisk samliv mellem kongeriget og det dansktalende Slesvig i alle indre landsanliggender; som fagminister lykkedes det ham derimod at gennemføre forskellige vigtige landbolove. Efter sin udtrædelse af ministeriet var han i et års tid, 1852-53, konstitueret som kabinetssekretær og derefter 1854 i nogle måneder midlertidig chef for det statistiske bureau, indtil han senere samme år udnævntes til amtmand over Randers Amt. Samtidig opgav han sit mandat som medlem af rigsdagens folketing, hvilket han havde haft fra 1849, men var dog senere, 1856-61, medlem af rigsrådet. Under sin rigsdagsvirksomhed tog han navnlig levende del i forhandlingerne om de forfatningsforandringer, som den gang stod på dagsordenen.
Ved siden af sine amtmandspligter, som han røgtede med anerkendt dygtighed og omhu, udførte han som kommissarius for de jysk-fynske statsbaner og forskellige jyske privatbaner et betydeligt arbejde, og han fik endda tid til at fordybe sig i historiske studier, hvis udbytte kom til at foreligge i det med understøttelse af det jyske historisk-topografiske selskab 1873-87 udgivne arbejde Grev Gert ogNiels Ebbesøn, der dog standsede med 1. bind, indeholdende forundersøgelser.
Efter sin afgang som amtmand 1885 udgav han, der i sine yngre år bl.a. havde syslet med statistiske arbejder, desuden Løsrevne Blade af Livsminder (1888), som indeholder flere interessante bidrag tilden politiske historie under Frederik 7.. Fra 1885 var han dansk formand for "Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie". 1838 blev han kammerjunker, 1850 kammerherre og 1885 gehejmekonferensråd.
23. november 1844 ægtede han Ludovica Emilie Olrik (14. juni 1815 – 25. september 1878), født i Helsingør en datter af justitsråd Holger Ludvig O. og Anna Sophie f. Hellesen.
Politisk karriere
• Medlem af Folketinget for
Københavns Amt 3. kreds (4. december 1849 – 4. august 1852)
Viborg Amt 4. kreds (Sønder Vingekredsen) (4. august 1852 – 26. februar 1853)
Københavns Amt 3. kreds (27. maj 1853 – 23. maj 1854)
• Indenrigsminister (21. september 1849 – 13. juli 1851) i Ministeriet Moltke II
Ordner, dekorationer & udmærkelser
• 1852 Kommandør af dannebrogordenen
• 1871 Dannebrogordenens storkors


Beskæftigelse:
Indenrigsminister og stiftamtmand. Indenrigsminister (21. september 1849 - 13. juli 1851) i Ministeriet Moltke II

Mathias blev gift med Ludovica Emilie Olrik den 23 nov. 1844 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ludovica (datter af Holger Ludvig Olrik og Anna Sophie Hellesen) blev født den 14 jun. 1815 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 25 sep. 1878 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Randers Kirkegård, Støvring Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 30 maj 1902, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Poul blev gift med Caroline Gustave Schmidt den 16 aug. 1856 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Caroline blev født den 31 jul. 1832 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 aug. 1911 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 9 dec. 1829, Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 5 mar. 1916, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Catharine blev gift med Oskar Ferdinand de Serene D'Acqueria den 12 okt. 1864 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Oskar blev født den 16 apr. 1814; døde den 3 feb. 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pouline blev gift med Ferdinand August de Whurst den 28 sep. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ferdinand blev født den 1 sep. 1803; døde den 28 okt. 1879 i St. Jean, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: St. Spiritus, Cuba; Plantation Owner in St. Spiritus, Cuba

Ditlev blev gift med Luisa Martinez Y Carreras den 4 okt. 1852. Luisa blev født den 16 aug. 1824; døde den 7 jun. 1904 i Tunas de Zaza, Cuba,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Mathias Christian Peter Otto Lanng den 15 apr. 1842 i Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mathias (søn af Herredsfoged Henrich Bering Lanng og Ditlevine Øllegaard Rosenørn) blev født den 27 sep. 1810 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 18 mar. 1889 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 mar. 1889 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 1825, St. Croix, Vestindien (nu: Virgin Islands, USA)

Frederik blev gift med Estelle Trouard i feb. 1850. Estelle blev født cirka 1822 i Louisiana,; døde den 21 mar. 1885 i New Orleans, Louisiana, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: mar. 1894, Sauternes, Frankrig, Girond

Anna blev gift med Lodoix Vandier den 8 feb. 1852. Lodoix blev født den 14 sep. 1821 i Guadeloupe,; døde cirka 1857 i Sauternes, Frankrig, Girond. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ship'S Captain

Thøger blev gift med Maria Elena Anna Saintespès den 22 sep. 1859 i Sauternes, Frankrig, Girond. Maria blev født den 25 dec. 1838; døde den 6 mar. 1916 i Bordeaux, Frankrig,; blev begravet i Cimitiere de Landiras, Gironde, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 27 nov. 1896, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark

Edel blev gift med Johan Frederik Honig den 18 sep. 1835 i Gosmer, Odder, Danmark,. Johan blev født i 1789; døde i 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Jørgen Christian Jørgensen Lockdam den 9 dec. 1853 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Jørgen blev født i 1798; døde i 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 3 apr. 1815, Ingvorstrup, Vejlby, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Officer

Peter blev gift med Anne Catrine Scherg den 28 dec. 1849 i Drosselbjerg, ,. Anne blev født den 10 okt. 1825 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1901 i Kirke Helsinge, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Officer
• Link: 23 aug. 1853, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark

Edvard blev gift med Cecilie Wibroe den 24 aug. 1838 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Cecilie (datter af Jørgen Wibroe og Ane Amstrup) blev født den 24 apr. 1819 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 26 okt. 1894 i Glyngore, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 15 apr. 1838, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 1864, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Rasmus Bendixsen Gylling i 1848. Rasmus blev født i 1803; døde i 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Hansen i 1852 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. blev født i 1803; døde efter 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 11 nov. 1823, Vejlby kirke, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 1 apr. 1828, Vejlby kirke, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Officer Riding Instructor
• Link: 18 dec. 1904, Baltimore, Maryland, USA

Theodor blev gift med Augusta Balke den 1 feb. 1874. Augusta blev født den 9 nov. 1853; døde i 1882. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Julie blev gift med August Sophus Tramp den 16 aug. 1840. August blev født den 2 okt. 1810 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1863 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Erik Frederik Jens Poulson Scheel den 20 maj 1844 i Kjerteminde, ,. Erik (søn af Christian Frederik Erik Skeel og Clara Charlotte Fanny Comtesse Trampe) blev født den 23 mar. 1813 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 mar. 1878 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Fulde navn:
Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen

Descendensen efter Lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen (d. 1889) skriver Navnet Ahlefeldt Laurvig, de øvrige af denne grevelige Linje, efter Patentet, mest Ahlefeldt-Laurvigen.

Frederik blev gift med Marie Albertine Mathilde Schulin den 11 aug. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie (datter af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 23 maj 1820 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 24 jul. 1820 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 feb. 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
1828 Landkadet; 1830 virk. kadet; 1839 sekondløjtnant v. husarerne; 1842 til livgarden til hest;

Beskæftigelse:
1846 i fransk tjeneste i Algier; 1848 à la suite ved kavalleriet; 1849 kav. premierløjtnant; 1858 ritmester; 1861 afsked

Titel:
Greve

Richard blev gift med Marie Sophie Frederikke Munk den 24 feb. 1852. Marie (datter af Christian Ryberg Munk og Sophie Cathrine Reventlow) blev født den 26 jul. 1823 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1895 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Postmester i Lyngby og siden Ringsted

Frederik blev gift med Angelique Emilie Rosalie Weiss den 16 aug. 1856. Angelique blev født den 16 nov. 1822 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 17 aug. 1884 i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Æresstiftsdame af Marie Theresia Ordenen

Agnes blev gift med Napoleon Alcindor Baron de Beaulieu den 15 maj 1851 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. Napoleon blev født den 21 maj 1802 i Namur, Belgium,; døde den 11 okt. 1871 i London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet som Hofstiftsdame i Vallø, Hofdame hos Arveprinsesse Caroline

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Titel:
1867 Kammerherre

Vilhelm blev gift med Baronesse Bertha Sophie Louise Zypten-Adler den 24 sep. 1857. Bertha blev født den 21 okt. 1836 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 jul. 1922 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Møllerup, Ebeltoft, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Premierløjtnant, Hofjægermester, Godsejer af Møllerup

Frederik blev gift med Louise Oline Julie Charlotte Neergaard den 4 okt. 1860 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Louise blev født den 21 maj 1840 i Lindersvold, Roholte sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 2 nov. 1900 i Møllerup, Ebeltoft, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Toldforvalter hos Skanderborg-Silkeborg, siden Skovkasserer & Godsforvalter ved Silkeborg Kongelige Skov- & Godsdomæner

Frederik blev gift med Caroline Bolette Ortved den 14 jan. 1865 i Korsør, Danmark. Caroline blev født den 1 jul. 1840 i Korsør, Danmark; døde den 13 jul. 1869 i Beldringe, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Eleonora Christine Octavia Borch den 30 jul. 1870 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Eleonora blev født den 24 okt. 1835 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 25 feb. 1872 i Silkeborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anna Nielsen den 9 nov. 1873 i Silkeborg, Danmark,. Anna blev født den 10 jul. 1848 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 1 feb. 1932. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Emilie blev gift med Christian Emil Diderichsen den 29 jul. 1862. Christian blev født den 14 jul. 1826; døde i Korsør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Blegholm, Tullebølle, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Blegholm Gods

Christian blev gift med Thea Carstens den 27 maj 1882. Thea blev født den 4 nov. 1844; døde den 23 aug. 1893 i Chicago, Illinois, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tise
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Hammelmose og Ny Hammelmose

Christian blev gift med Albertine Elise Drejer den 26 jul. 1866 i Humble, ,. Albertine blev født den 25 jun. 1838 i Tryggelev, ,; døde den 23 maj 1877 i Ny Hammelmose, Thise, Brønderslev, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Rose Marie Magdalene Drejer den 14 jun. 1878 i Humble, ,. Rose blev født den 15 jun. 1831 i Rudkøbing, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 20 mar. 1903 i Ny Hammelmose, Thise, Brønderslev, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Sekondløjtnant, Hæren, Cand.jur., Sagførerfuldmægtig (Rudkøbing), Forpagter af Blegholm

Vilhelm blev gift med Lykke Marie Andersen den 1 jul. 1873 i Skrøbelev Kirke, Rudkøbing, Danmark. Lykke blev født den 6 nov. 1846 i Nedergård, ,; døde den 16 aug. 1880 i Blegholm, Tullebølle, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark
• Beskæftigelse: By- og Birkedommer, Nykøbing Sjælland 1978 og 1883 i Sorø. Borgmester i Skagen 1892-99. Birkefoged, Ålborg Birk 1899 og Herredsfoged i Fleskum Herred
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Sophus Frederik Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sophus Frederik Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvig (18. november 1840 i Tullebølle – 14. juni 1914 i Aalborg) var en dansk borgmester.
Han var søn af forpagter Johan Adolph greve Ahlefeldt-Laurvig og Charlotte Juliane Alexandrine født komtesse Ahlefeldt-Laurvig, blev 1859 student fra Herlufsholm, deltog i krigen 1864 som officersaspirant og blev såret ved Dybbøl 18. april, avancerede til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og fik 27. november samme år afsked fra Hæren.
Ahlefeldt-Laurvig blev 1867 cand.jur., 1868 fuldmægtig ved Øster og Vester Han Herreder, 1869 ved Hvetbo Herred, 1872 byfogedfuldmægtig i Aarhus, 1878 by- og birkefuldmægtig i Nykøbing Sjælland, 1883i Sorø, 1892 byfoged og byskriver i Skagen, fra 11. marts samme år tillige borgmester, 5. april samme år desuden vejer og måler. 28. juni 1899 (fra 1. juli) blev Ahlefeldt-Laurvig forflyttet til birkedommer og skriver i Aalborg Birk, herredsfoged og skriver i Fleskum Herred. Han blev 14. april 1904 Ridder af Dannebrog og 20. november 1907 Dannebrogsmand.
Han ægtede den 16. oktober 1878 i Holmens Kirke Anna Marie Mathilde Bech (2. april 1851 i Frederiksborg Nyhuse, Slotssognet – 12. marts 1940 på Frederiksberg), datter af Jens Peter Hvilsager Bech.
Kilder
Danske Jurister 1736-1936.

Beskæftigelse:
Sekondløjtnant, Hæren, Cand.jur., Birkedommer og -skriver i Aalborg Birk og Herredsfoged og -skriver i Fleskum Herred

Sophus blev gift med Anna Marie Mathilde Bech den 16 okt. 1878 i Holmens Kirke, København, Danmark. Anna blev født den 2 apr. 1851; døde den 12 mar. 1940. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Stensbæk ved Sindal

Carl blev gift med Inger Marie Hansen Jensen den 18 apr. 1880 i Albæk, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Inger blev født den 15 jan. 1848 i Nørgård, ,; døde den 26 apr. 1900 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Hedevig blev gift med Valdemar Eusebius Bruun den 5 aug. 1855. Valdemar blev født den 3 jun. 1830; døde den 22 apr. 1900 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Christian Frederik Tillisch den 20 maj 1877 i Oxholm Kirke (Øland Kirke), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark. Christian blev født den 18 jul. 1833 i Aabenraa, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde den 20 maj 1900 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark

Notater:

"til Stamhuset Birkelse"

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Godsejer

Sophus blev gift med Erikka Josephine E. Baronesse Schaffalitzky de Muckadell den 2 dec. 1858 i Sønder Broby kirke, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Erikka (datter af Baron Ludvig Detlev Schaffalitzky de Muckadell og Elisabeth (Betzy) Catharine Skeel) blev født den 5 okt. 1834 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 3 mar. 1926 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Claudia blev gift med Johan Henri Jacob Louis Bruun de Neergaard den 6 jan. 1869 i Aaby Kirke, Aabybro, Danmark. Johan (søn af Jens Laurentius Bruun de Neergaard og Julia Octavia Benigna Flindt) blev født den 9 okt. 1839 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 okt. 1869 i Oxholm (tidl: Ø kloster), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark; blev begravet i Valsølille Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Andreas Theodor Elis greve Ahlefeldt-Laurvig (22. februar 1852 i København – 8. februar 1933) var en dansk administrerende direktør.

Han blev født uden for ægteskab af grev Elias Ahlefeldt-Laurvig, som faldt ved Dybbøl 1864, og Jacobine Dorothea Petersen (af familien Dufour) (1820-1908). Forældrene blev gift i 1860. Ahlefeldt-Laurvig var forretningsfører, senere adm. direktør for Fjerde Søforsikringsselskab; revisor i Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab og Ridder af Dannebrog (3. oktober 1892).

Han blev gift 19. maj 1886 i København med Christine Catharine Marie Musaeus (9. april 1863 i København – 28. maj 1936). Børn:


Carl greve Ahlefeldt-Laurvig (10. juni 1887 i København – 13. juli 1982), overretssagfører og forsikringsdirektør

Elisabeth komtesse Ahlefeldt-Laurvig (11. december 1888 i København – ?)

Christine komtesse Ahlefeldt-Laurvig (29. august 1903 på Frederiksberg – 29. oktober 1994), gift med maler, grafiker Erik Clemmesen

I 1903 lod han arkitekt Henrik Hagemann tegne sig en kendt villa i røde mursten, Flakvad, på Rungsted Strandvej 62B i Rungsted. Villaen er siden blevet gennemgribende ombygget.

Kilder

Kraks Blaa Bog 1910

Johannes Madsen, De Kgl. Danske Ridderordener: Personalhistorisk Festskrift udgivet i anledning af Hans Majestæt Kong Christian Den Niendes 40 aarige Regeringsjubilæum paa foranstaltning af H. F. Grandjean Oberstlieutenant, A. Christiansen 1903, s. 243.

Wikipedia



Beskæftigelse:
Adm. Direktør for Fjerde Søforsikringsselskab

Andreas blev gift med Christine Catharine Marie Musæus den 19 maj 1886 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christine blev født den 9 apr. 1863 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 maj 1936 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Vestergaard og Tryggelevgaard

Christian blev gift med Hulda Henriette Frederikke Bech den 27 okt. 1882 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hulda blev født den 6 maj 1859 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 nov. 1926 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Roskilde

Caroline blev gift med Niels Klitgaard Hastrup den 25 sep. 1884 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. Niels blev født den 13 aug. 1848 i Rødbjerghavn, ,; døde den 15 feb. 1901 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Roskilde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Roskilde

Nathalie blev gift med Caspar Frederik Johansen Wegener den 1 jun. 1888. Caspar blev født den 16 dec. 1851 i Halsted Præstegård, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 24 jun. 1930 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med den 5 mar. 1856 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Johanne (Hanne) Louise (Laurine?) Judithe Wendelboe den 5 mar. 1856 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Johanne blev født den 5 nov. 1832 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Christopher Ludvig Hastrup den 20 jun. 1857. Christopher (søn af Julianus Hastrup og Ane Sicilia Hoffding) blev født den 21 jul. 1825; døde den 19 okt. 1888. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid blev gift med Gebhard Valentin Kaas den 29 jun. 1860. Gebhard (søn af Henrik Valentin Kaas og Matilde Hansen) blev født den 29 jun. 1835 i Nedergård, Bøstrup, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 dec. 1911. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst blev gift med den 19 mar. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Louise Ella Augusta Fanny Caroline Quaade. Louise (datter af George Joachim Quaade og Caroline Amalia Selby) blev født den 10 mar. 1856; døde i 1947. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Ludvig August Reedtz-Thott. Axel blev født den 12 okt. 1842 i Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 12 dec. 1916 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Baronesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Michael Aagaard Treschow. Michael (søn af Michael Treschow og Frederikke Koës Brøndsted) blev født den 17 sep. 1848 i Fritzøehus, Larvik, Norge; døde den 10 feb. 1919 i Sannarp Slott, Aarstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magdalene blev gift med Lensgreve Frederik Christian Moltke den 2 jun. 1881 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Lensgreve Frederik Georg Julius Moltke og Caroline Von Der Maase) blev født den 20 aug. 1854 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 23 okt. 1936 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathilde Louise Elisabeth Iuel. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adam blev gift med Ellen Skeel den 31 jul. 1890 i Aaby Kirke, Aabybro, Danmark. Ellen (datter af Sophus Frederik Erik Otto Skeel og Erikka Josephine E. Baronesse Schaffalitzky de Muckadell) blev født den 22 jan. 1866 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 24 sep. 1893 i Faarupgård, Jelling Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Aaby Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik "Fritz" Bardenfleth (10. juni 1835 i Frederikssund – 9. januar 1890 i Nykøbing Falster) var en dansk stiftamtmand.

Han var søn af C.E. Bardenfleth, blev 1852 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, 1860 cand. jur. og samme år assistent i Indenrigsministeriet, 1861 kammerjunker, 1868 konstitueret chef for Indenrigsministeriets sekretariat, 1869 fuldmægtig, 20. marts 1873 (fra 1. april) konstitueret amtmand over Ringkøbing Amt, 20. maj samme år (fra 1. juni) kgl. udnævnt og 19. juli 1875 Ridder af Dannebrog. 19. marts 1886 (fra 1. juli) blev Bardenfleth stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og amtmand over Maribo Amt og 1888 kammerherre. Han døde 1890.

Han var desuden sekretær hos indenrigsministeren, fra 1874 formand for Overlandvæsenskommissionen i Ringkøbing Amtsrådskreds, fra 1886 i Maribo Amtsrådskreds, 1878 formand for valgbestyrelsen for 11. Landstingskreds, 1886 for 5. Landstingskreds og 1888 medlem af administrationskommissionen for Grevskabet Knuthenborg.

Han var ugift.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Notater:

Beskæftigelse:
Lodsinspektør

Titel:
Kommandør

Familie/Ægtefælle/Partner: Oline Sandholt. Oline (datter af Arna Sandholdt og Meta Gudmundsdottir) blev født den 30 maj 1842; døde den 13 apr. 1883. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laura Winning. Laura (datter af Emil Winning og Cornelia Ohlsen) blev født den 1 sep. 1850; døde den 11 mar. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Stampe-Charisius

Forældre: stiftsamtmand Carl Emil von Bardenfleth (1808-57) og rigsgrevinde Sophie Amalie Schmettau (1810-93).

~21.8.1868 med baron Holger Frederik Christian Stampe-Carisius, *27.8.1822 på Nysø, Præstø landdistrikt, †10.3.1904 i Kbh., s. af baron Henrik Stampe og Christine Marguèrite Salome Dalgas (forfatter Christine Stampe).

CSC var i 1878 medstifter af Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed (FLU). 1874 havde Rigsdagen vedtaget en lov, der ligesom i mange andre af Europas lande afkriminaliserede prostitution som erhverv. Det forudsatte blot, at de prostituerede lod sig indskrive i sædelighedspolitiets protokoller som offentlige fruentimmere, et par gange om ugen stillede til kontrol for kønssygdom hos politilægen og indlogerede sig i særlige offentlige huse. Det fandt en del borgere anstødeligt, og FLU blev stiftet for at påvise det umoralske og kvindeundertrykkende i denne lov, som først blev ophævet i 1906. Som noget ganske enestående besluttedes det, at bestyrelsen altid skulle bestå af et lige antal kvinder og mænd. Blandt de andre kvindelige bestyrelsesmedlemmer var skolebestyrerinderne Th. Moltke, Elise Bay og Marie Kruse. CSC var et meget aktivt medlem af foreningen, hun skrev flere artikler i medlemsbladet og holdt offentlige taler i kvindeforsamlinger. I modsætning til mange andre fra borgerskabet, der anskuede offentlige fruentimmere som lastefulde og amoralske, lagde CSC altid vægt på, at det var arbejderkvindernes elendige lønninger, der tvang dem ud i prostitution. 1881 stiftede hun sammen med de øvrige kvinder i bestyrelsen for FLU en hjælpekasse, der skulle yde hjælp til faldne kvinder, som ville rejse sig. Der blev oprettet et arbejdshjem, hvor de kunne leve under en ældre kristen kvindes moderlige omhu og ledelse. Her blev kvinderne beskæftiget med håndarbejde og husgerning, og efter nogle måneders forløb kunne de sendes ud som vaskepiger eller syersker. Hjemmet fungerede i et år, herefter blev kvinderne oplært i private hjem. CSC fik kontrollen med hjælpekassens regnskaber og havde den øverste ledelse af den.

Et af de andre hverv, CSC havde i FLU, var at afgive den danske indberetning ved årsmøderne for sammenslutningen af nationale foreninger, der kæmpede for at ophæve den offentlige prostitution. Da hun i 1882 skulle til møde i Schweiz, gjorde hun ophold i Frankfurt, hvor hun tilfældigt traf en katolsk præst. Skønt CSC var en ivrig grundtvigianer, blev hun gennem samtaler med præsten overbevist om den katolske kirkes sandhed. Hun meldte afbud til mødet, rejste tilbage til Kbh., hvor hun opsøgte en katolsk præst og modtog undervisning i katolicisme. To måneder senere konverterede hun. På daværende tidspunkt havde der i 33 år været en grundlovssikret religionsfrihed i Danmark, men katolikkerne var kulturelt adskilt fra lutheranerne, de var som regel udlændinge og blev betragtet som en mærkværdighed. En del adelige og velstående danskere konverterede dog i disse år, deriblandt kammerherreinde Polly Berling og kunstnere som Johannes Jørgensen og Sophie Holten. Velset blandt lutheranerne var det dog ikke, og de konverterede katolikker dannede en særlig sofistikeret afvigergruppe.

Efter sin konversion trak CSC sig fra sit bestyrelsesarbejde i FLU, men inden for den katolske kirke fortsatte hun sit arbejde for kvinder. 1889 var hun medstifter af Skt. Elisabeths Understøttelsesforening, der i lighed med de samtidige understøttelsesforeninger stiftet i Kbh.s folkekirkelige sogne, støttede fattige trængende. Ved besøg i ansøgernes hjem undersøgte besøgsdamerne trangens omfang og tilstræbte at lære de fattige kvinder arbejdsomhed og nøjsomhed. CSC samlede desuden hovedstadens dårligt stillede katolske kvinder til møder. Sammen med en stab af damer fra de mere velhavende kredse serverede hun te og wienerbrød for de indbudte og søgte at “sammenslynge dem i Troens Enhed”. 1896 var hun medstifter af Den eukaristiske Forening, en dansk afdeling af Den evige Tilbedelses Udbredelse over hele Verden, hvis formål var at fremme andagten til Jesu hjerte til gavn for kirke, fædreland og hjem og til bekæmpelse af tidens ugudelighed. Kun kvinder kunne blive medlemmer, og de påtog sig en gang om måneden at holde tilbedelse i Skt. Ansgars Kirke foran det udstillede sakramente. Desuden oversatte hun bøger om den katolske tro: Lyksaligheden i Himlen, 1887, og Den guddommelige Eukaristi, 1898.

CSCs mand, baron Holger Stampe til baroniet Stampenborg og Viufgård, arvede i 1892 baroniet Nysø ved Præstø og blev dermed både lensbaron og meget velhavende. To år senere tiltrådte han det Charisiske fideikommis og fik tilladelse til at kalde sig Stampe-Charisius. Han havde stillet sig velvillig over for sin hustrus konversion, og 1896 konverterede han selv. Det nu meget velhavende katolske ægtepar oprettede 1897 Skt. Knuds Legat, og året efter købte de Skt. Knuds Kapel på hjørnet af Ny Kongensgade og Vester Voldgade, nedrev kapellet og opførte et nyt kapel samt husholdningsskolen Mariahjemmet. Det blev indviet i 1902, ægteparret flyttede selv ind i hjemmet, og da baronen døde i 1904, blev CSC overbestyrerinde for institutionen. I 1903 stiftede hun den danske afdeling af Mariabørnenes Forening af den ubesmittede Undfangelse for hjemmets elever. Formålet var at indvie medlemmerne til den hellige jomfru, således at de ved deres blufærdighed kunne modvirke alt, som krænkede dyden, ved deres jævnhed og tarvelighed modarbejde verdens pragtsyge, og ved deres iver og varme i troen modarbejde andres ligegyldighed og vantro. Da det var vanskeligt for CSC at finde katolske kvinder, der ville hjælpe hende med at bestyre Mariahjemmet, overdrog hun 1911 ledelsen til Skt. Elisabeth Søstrenes Ordenssamfund. Hjemmet kunne imidlertid ikke klare sig i de forandrede forhold for kvinder i årene op til verdenskrigen. Færre unge brød sig om at tilbringe to år på en husholdningsskole, når de nemt kunne få arbejde i butikker og på fabrikker, og i 1919 blev Mariahjemmet lukket. Det var CSC en stor sorg, at hendes livsværk ikke kunne fortsætte, men hun overdrog Vesterhus, som bygningen nu hed, til ungdomsforeningen Katolsk Ungdoms Værn.

Allerede i 1879 havde CSC uden held opfordret Regitze Barner til at oprette en dansk afdeling af den internationale værneforening Les Amies de la jeune fille. I 1910 realiserede hun selv projektet med Dansk Afdeling af den internationale katolske Forening til unge Kvinders Beskyttelse. Foreningen modtog unge udenlandske katolske kvinder, der ankom til Kbh. for at tiltræde en stilling. En dame var til stede på banegården og hjalp den unge pige, indtil hun havde fundet sig til rette. På samme måde støttede foreningen katolske piger fra provinsen samt danske katolske kvinder, der arbejdede i udlandet. Da kun meget få katolske piger fra udlandet kom til Danmark, lod foreningen i stedet sit værn omfatte de mange polske kvinder, der i disse år kom til Danmark som sæsonarbejdere i landbruget.

Mange af de velhavende kvinder, der konverterede til den katolske kirke, tog del i det velgørende arbejde for fattigere katolikker, men CSC var ubestridt den, der igangsatte den mest omfattende filantropi for katolske kvinder. Som mange andre anså hun usædelighed for at være tidens største onde, og hendes værnearbejde for unge katolske kvinder fortsatte i det spor, hun allerede var inde på i kampen mod prostitution. På sin 70-års fødselsdag i 1911 blev hun udmærket med ordenen Pro ecclesia et pontifice, indstiftet 1888 af Leo 13. som en af de få pavelige ordner, der kunne bæres af kvinder.

Foto i KB.

Nordisk Ugeblad for katholske Kristne 53/1911, 52/1921, 12/1922, 30/1922, 22-26/1931, 38/1937.

Karin Lützen

Kilde: Kvindebiografisk Leksikon
https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1612/origin/170/

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Frederik Christian Stampe-Charisius. Holger (søn af Henrik Stampe og Christine Marguerite Salome Dalgas) blev født den 27 aug. 1822 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 10 mar. 1904 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Premierløjtnant i infanteriet - senere Kaptajn ved Fodfolket
• Titel: Kammerjunker

Notater:

Beskæftigelse:
kaptajn

Død:
Opholdt sig hos sin svoger, Baron Stampe, Viufgård.

se
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1849/churchbook/source28462/opslag5720578

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

Frederik Bardenfleth, Frederik Carl Christian Bardenfleth,  21.6.1846-29.12.1935, søofficer.

Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev kadet 1860 og var 1864 med fregatten Sjælland i Østersøeskadren, blev løjtnant 1866, kaptajn 1881 og kommandør 1894. Han var 1871–73 skoleofficer ved søofficersskolen og derefter halvandet år i koffardifart. Af hans forskellige hverv uden for marinen skal nævnes at han var kommissarius ved ordningen af søgrænsen mellem Danmark og Tysklandmellem Manø og Rømø og i Lillebælt samt 1881–84 fører af postdampskib mellem Korsør og Kiel og 1886–92 chef for Statsbanernes søfartsforvalt-'ning. 1892–1901 var han en myndig og repræsentativ chef for søofficersskolen og fik den ordinære funktionstid, otte år, forlænget for at kunne beklæde stillingen ved Søkadetakademiets 200 års jubilæum 1901 i hvilken anledning han blev kammerherre.

S.å. udnævntes B. til jagtkaptajn hos kongen, var i denne egenskab chef for den eskadre der 1906 eskorterede kongeskibet Dannebrog med kronprinsen og kronprinsessen til Trondheim i anledning af det norske kongepars kroning. S.å. afskedigedes han ved opnået aldersgrænse med kontreadmirals karakter og varetog stillingen som hofchef hos dronning (fra 1912 enkedronning) Louise indtil 1925. Han var 1896–1908 kongevalgt medlem af Kbh.s havneråd og sad 1901–28 i bestyrelsen for Store nordiske telegrafselskab. –

Beskæftigelse:
Kontreadmiral, Hofchef hos Dronnine Louise indtil 1925

Titel:
Kammerherre 1901

Frederik blev gift med Ida Elise Cathrine Meldal den 11 jun. 1881 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ida (datter af Julius Sophus Meldal og Alvida Nathalie von Ellbrecht) blev født den 30 okt. 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 23 jan. 1857 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 2 sep. 1946 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Vilhelm Bardenfleth (1850-1933) var indenrigsminister i H.E. Hørrings regering fra maj 1897, men forlod ministeriet i august 1899 før regeringsskiftet. Efter juridisk embedsseksamen 1874 havde Bardenfleth nogle volontørår, indtil han blev ansat i Indenrigsministeriet 1878, hvor han avancerede til ekspeditionssekretær 1889. I 1894 udnævntes han til amtmand over Århus amt men tiltrådte ikke stillingen, da han kort efter blev kultusminister. Bardenfleth var medlem af Folketinget for Højre 1895-98. Efter ministertiden var han amtmand over Vejle amt 1899-1921.

Kultusminister siden 1894 Vilh. Bardenfleth flyttede over til Indenrigsministeriet, da Hørring dannede regering i 1897. Bardenfleth var ligesom denne gået embedsbanen gennem Indenrigsministeriet, hvorfra han i 1894 avancerede til amtmand over Århus amt. Han kom ikke til at tiltræde stillingen, for han blev minister få dage efter udnævnelsen. Som folketingsmand af Højre sad han i Rigsdagen 1895-98.Bardenfleth tilhørte partiets reformvenlige fløj; hans grundtvigske sindelag begrundede hans udnævnelse til kultusminister, hvor han udførte et stort arbejde med forberedelse af Folkeskoleloven af 1899.

Bardenfleth var 47 år, da han blev indenrigsminister. Som Hørring før ham mærkede Bardenfleth den kulde, der omgav regeringen, efter at Højre og Det forhandlende Venstre havde tabt flertallet i Folketinget. Han måtte se de fleste af sine jernbanelovforslag strande; af nyanlæg lykkedes det ham kun at få tilslutning til privatbanen Trustrup-Ebeltoft, ombygning af nogle stationer og en havnebane i Hobro. Et lovforslag om erstatning for skade ved jernbanedrift havde en dyster baggrund i Gentofteulykken sommeren 1897. Bardenfleths forslag var imidlertid påholdende på statskassens vegne. Det blev stærkt kritiseret, og ved rigsdagsbehandlingen indsatte man et objektivt erstatningsansvar i loven.
En Ulykkesforsikringslov af 1898 var det længe ventede resultat af et lovforslag, som Ingerslev havde fremsat en halv snes år tidligere. Loven var indledningen til de kommende års udbygning af denne lovgivning. Loven blev til i samarbejde med forsikringseksperten folketingsmand Ludvig Bramsen, Bardenfleths efterfølger. Loven pålagde arbejdsgiverne en erstatningspligt men overlod til dem selv, om de ville tegne forsikring til dækning af denne.
Af betydning for kommunerne var loven af 1898 om Kommunekreditforeningen. I øvrigt lå kommunallovgivningen stille bortset fra, at en række sognekommuner – Esbjerg, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg– blev ophøjet til købstæder. Frederiksberg blev i 1899 udskilt fra Københavns amtskommune og fik dermed sin nuværende status. Forhandlingerne om lovforslaget, som var stillet af ministeren, giver et billede af dennes elskværdige, men politisk ikke meget målbevidste optræden:

"Det har glædet mig ved den stedfundne Diskussion at erfare, at Lovforslaget har mødt Sympathi fra alle Sider, og ikke mindst har det glædet mig, at de ærede Talere, som nærmest have kunnet tale paa Frederiksberg Kommunes Vegne, saa ubegrænset have kunnet slutte sig til den Tanke, som ligger til Grund for Lovforslaget. Man kan vel forstaa, at det er med et Suk, at Frederiksberg Kommune opgiver deøkonomiske Fordele, som den har haft ved at være sammen med Amtsraadskredsen, men Forholdet er jo tillige dette, at Frederiksberg Kommune indtager en saa selvstændig Plads og føler sig saa selvstændig, at det vilde være unaturligt, om ikke der i denne Kommune maatte være en levende Følelse af, at denne Udskillelse fra Amtsraadskredsen er konsekvent, selvom den maa ske paa Bekostning af de Fordele,der have været forbundne med Forbindelsen. Hvorledes Opgørelsen mellem Frederiksberg Kommune og Amtsraadskredsen vil komme til at stille sig, er det ikke godt muligt at sige noget bestemt om (...) Detærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 4de Valgkreds (Piper) var vistnok noget for højt oppe i sine Beregninger over, hvad Frederiksberg Kommune kostede Amtsraadskredsen, men paa den anden Side tror jeg ogsaa, at det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) var noget for langt nede (...)", FT 1898-99 sp 4702f.

Bardenfleths argumentation på Rigsdagen var i øvrigt præget af juridisk formalisme mere end politisk sans, men han tilhørte ganske vist også en regering uden magt. Da der i 1899 var ønske om ved tillægsbevilling på 0,5 mio kr. at forhøje statstilskuddet til kommunernes udgifter efter Alderdomsunderstøttelsesloven, fandt Bardenfleth det afgørende, at forhøjelsen skete ved en lovændring, skønt hansforgænger i 1894 var gået med til en tillægsbevilling. Også de knirkende bemærkninger til lovforslaget om erstatning for jernbaneskader syntes upåvirkede af den stemning, som rystelsen over de 40 dræbte og lige så mange hårdt kvæstede ved Gentofteulykken havde vakt.
I 1898 gennemførte Bardenfleth en lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, der afløste Guldbergs berømte Indfødsretsforordning af 1776. Den nye lov indførte det statsborgerretlige afstamningsprincip i lighed med det, der kort forinden var indført i Sverige og Norge. Loven hvilede på et samarbejde med sagkyndige fra disse lande. Lovens indviklede juridiske problemer lod Bardenfleths evner komme til deres ret.
I august 1899 trak Bardenfleth sig ud af regeringen og blev kort efter amtmand i Vejle. Han deltog ikke mere i politik, men benyttedes et par gange som formand for betænkningsafgivende udvalg på kirke- og skoleområdet.

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren, Kommanderende General i Nørrejylland, Godsejer

Vilhelm blev gift med Christine Baronesse Stampe den 24 maj 1882. Christine blev født den 30 okt. 1856 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1884 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Agnete Brandt den 26 jan. 1888 i Vartov Kirke, København, Danmark. Agnete blev født den 22 apr. 1862 i Rønnebæk, Næstved, Danmark; døde den 4 maj 1946 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard den 21 maj 1875. Vilhelm (søn af Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard og Christiane Johanne Zeuthen) blev født den 11 jun. 1846 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 16 aug. 1912 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]