Frederik von Bardenfleth

Notater:

Fenrik i det oldenborgske nat. Rytterregiment.
1706 Premierløjtenant

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Maria Meyer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Anne Elisabeth Lassen den 22 jan. 1740 i Harritslevgård, Skovby Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Kommandør Hans Lasson og Christiane Hoppe) blev født den 28 jan. 1715; blev døbt i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1772 i Harritslevgård, Skovby Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik Bardenfleth (7. oktober 1740 – 27. januar 1811) var en dansk officer og godsejer, far til Carl, Frederik og Johan Frederik Bardenfleth.

Han var søn af daværende major ved 2. Jyske Kavaleriregiment Johan Frederik Bardenfleth (1695-1771) og Anna Elisabeth født Lasson (født 1715). Han indtrådte med 11 års alderen som kadet i regimentet, hvor faderen stod, gjorde sig her bemærket ved flid og gode anlæg for den praktiske tjeneste, protegeredes og opnåede i en alder af kun 19 år, da faderen avancerede, at få kommandoen over dennes kompagni ryttere som ritmester; 1765 blev han sekondmajor ved regimentet, der da kaldtes Jyske Kyrasserregiment, men nogle år senere fik navn af Sjællandske Regiment Ryttere, og avancerede 1779 til oberstløjtnant, 1784 til oberst. 1789 blev han generalmajor og chef for Slesvigske Regiment Ryttere, hvilken post han beklædte indtil 1808, da han udnævntes til under Carl af Hessen at føre kommandoen i Nørrejylland. Bardenfleth blev Hvid Ridder 9. februar 1808. Han ejede Harritslevgård i Fyn.

Han var to gange gift: 6. september 1771 ægtede han Sophie Magdalene de Løvenørn (25. august 1741 - 2. september 1786) og året efter hendes død søsteren, Ingeborg Dorothea de Løvenørn (31. juli 1744 - 30. september 1814), døtre af konferensråd og amtmand Frederik de Løvenørn til Bregentved og Frederikke Sophie von Holsten. Bardenfleth døde 27. januar 1811.

Titel:
1808 Hvid Ridder

Johan blev gift med Sophie Magdalene de Løvenørn den 6 sep. 1771. Sophie (datter af Frederik de Løvenørn og Frederikke Sophie von Holsten) blev født den 25 aug. 1741 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 sep. 1786. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Ingeborg Dorothea de Løvenørn den 11 aug. 1787. Ingeborg (datter af Frederik de Løvenørn og Frederikke Sophie von Holsten) blev født den 31 jul. 1744 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 sep. 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1822-24 Generalguvernør for de vestindiske øer, 1828 Ordensceremonimester, 1831 Ordensskatmester

Titel:
1806 Kammerjunker og guvernør hos Prins Ferdinand, 1810 Hofchef og Kammerherre

Johan blev gift med Augusta Wilhelmine von Hellfried den 16 apr. 1799. Augusta (datter af Johan Carl Frederik von Hellfried og Frederikke Vilhelmine von Jessen) blev født den 15 nov. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 dec. 1861 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
1801 Kammerjunker

Poul blev gift med Christiane Albertine von Benzon den 21 sep. 1808. Christiane (datter af Peter Ulrik Frederik von Benzon og Juliane Wilhelmine Wedel Jarlsberg) blev født den 21 sep. 1782 i Christiansdal, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1853 i Taarupland, Odense, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: General
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Bardenfleth

Notater:

Beskæftigelse:
Kommandant i Rendsburg

Jens blev gift med Elisabeth Charlotte von Schmidten den 11 apr. 1811. Elisabeth blev født den 7 jan. 1786 i Williamsborg, Daugård Sogn, Hatting Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1865 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse
Han var søn af generalløjtnant Johan Frederik Bardenfleth (1740-1811, gift 2. gang 1787 med Ingeborg Dorothea de Løvenørn, 1744-1814) og Sophie Magdalene de Løvenørn (1741-1786). Han indtrådte som 10års dreng som vice-frikorporal i faderens regiment, hvor han 1798 blev virkelig kornet og 1801 sekondløjtnant. Fra ung af følte han en levende higen efter at uddanne sin ånd og udvide sine kundskaber,og han tilfredsstillede med stort udbytte denne trang under et treårigt ophold i Kiel, hvor han fra august 1802 til november 1805 studerede ved universitetet, samtidig med at han udviklede sine fortrinlige evner og anlæg for den militære tjeneste ved tillige at deltage i undervisningen i den af Ludvig Jacob Binzer ledede såkaldte Generalstabsskole. Efter tilendebringelsen af disse studier stod Bardenfleth, en smuk og kraftfuld yngling, som en af de første blandt sine jævnlige, selvskrevet til at gøre karriere, og lykken svigtede ham heller ikke.
Karriere
Straks ved næste års begyndelse blev han aide-generalkvartermester under Binzer, 1808 udnævntes han til ritmester og blev ansat ved generalkommandoen i Holsten som divisionskvartermester, i hvilken Egenskab han med Ewalds korps, hvis stabschef var prins Vilhelm af Holsten-Beck, året efter deltog i ekspeditionen i Nordtyskland. Han udmærkede sig her ved mod og konduite, frelste efter indtagelsen afStralsund denne by for plyndring og hædredes for sit forhold såvel med den hollandsk-franske Réunionsorden som med det danske Ridderkors. Begivenhederne ved Stralsund 1809 har Bardenfelth selv fortaltom i et smukt udstyret værk (1846), der tillige indeholder en temmelig udførlig beretning om den under stormen faldne friskarehøvding Schills levned og bedrifter. 1812 blev Bardenfleth major, deltog 1813 som souschef hos Frederik af Hessen med udmærket dygtighed i felttoget i Mecklenburg og Holsten og belønnedes herfor med Sølvkorset. I 1814 fungerede han som kommandør for generalkommandostaben iNørrejylland, men blev derpå på ny ansat som souschef hos Frederik af Hessen, da denne 1815 med Auxiliærkorpset drog til Frankrig. Under opholdet her fungerede Bardenfleth 1817 og 1818 som kommandanti den lille fæstning Bouchain.
Ved tilbagekomsten 1818 fra Frankrig, hvilket land hædrede ham med Ordre du mérite militaire, ventede nye tillidshverv ham, idet Frederik VI, der med interesse havde fulgt hans færd, det følgende år ansatte ham som guvernør for prins Frederik (senere Frederik VII), en post Bardenfleth beklædte, indtil prinsen 1826 nåede myndighedsalderen, hvorefter Kongen tog ham til adjudant hos sig. Bardenflethvar imidlertid 1823 blevet oberstløjtnant, havde i 1824 fået titel af kammerherre og blev 1826 udnævnt til overadjudant i Generalstaben og dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Som adjudant hos kongen anvendtes han i flere missioner, således 1831 i sendelse til Frankfurt for at varetage statens interesser i den tyske forbundshær. 1832 blev han oberst, året efter generalkvartermester-løjtnant i staben og i 1834 kommandør for Livgarden til Hest og tillige chef for Landkadetkorpset. Sammen med disse embeder overdroges der ham 1839, umiddelbart efter Frederik VI's død, chefsposten forDen kongelige militære Højskole, for hvilken institution han ligesom for Kadetkorpset vedblev at stå i spidsen til sin død, medens han 1842 fratrådte kommandoen over Hestgarden. 10. juni 1841 benådedes han med Storkorset af Dannebrog, samtidig med at han udnævntes til karakteriseret generalmajor, og 1846 blev han de kongelige ordeners skatmester.
Sidste år
I Treårskrigen 1848-50 kom han, som rimeligt var, på grund af sin alder og de stillinger, han beklædte, ikke til at tage aktiv del, men da man efter krigens ophør skulle have en mand, der egnede sig til at overtage den under de stedfindende politiske rorhold ikke lette kommando over det af den forrige insurgentarmé dannede forbundskontingent, sendtes Bardenfleth, der juli 1849 var udnævnt til generalløjtnant, over til Holsten som kommanderende general. December samme år var han medlem af den kommission, der blev nedsat for at pådømme den hjemkaldte generalguvernør over Dansk Vestindien Peter von Scholtens ageren.
I sit embede døde Bardenfleth det påfølgende år efter et virksomt og dådrigt liv og efter trofast at have tjent staten under fire konger 19. august 1852. Bardenfleth var en meget smuk og anselig soldat. General Christian de Meza bemærker noget spydigt om ham 1849: "[Bardenfleth] besøgte mig [på Als] i Legemsstørrelse, debiterende om sine Bro- og Landgangsforsøg i Assens".
Bardenfleth blev gift 1816 (ægteskabstilladelse 1. juni) med Sophie Ewald (17. november 1792 i Egernførde - 27. februar 1829 i København), datter af generalløjtnant Johann von Ewald (1744-1813) og Susanne C. Ungewitter (1764-1810).
Han er begravet på Skovby Kirkegård ved Bogense.


Beskæftigelse:
Ordensskatmester, Chef for den kongelige militaire Höiskole og for Landkadetkorpset

Titel:
Kammerherre

Frederik blev gift med Sophie von Ewald den 1 jun. 1816. Sophie blev født den 17 nov. 1792 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 27 feb. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Reinholdine blev gift med Christian Ehrenreich Ludvig Moltke den 23 apr. 1819. Christian blev født den 18 jun. 1790 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 10 aug. 1865 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Andreas Charles de Teilmann den 4 okt. 1825 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Andreas blev født den 24 jun. 1786 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark; døde den 10 dec. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Overstutmester og Staldmester

Titel:
Kammerherre

Notater:

Bardenfleth er oprindelig en patricisk familie som havde hjemme i Oldenburg og Bremen og er herfra indvandret til Danmark.

C. E. Bardenfleths aner er:

Generallieutnant Johan Frederik B. til Harritslevgård på Fyn, g. m. en søster til Admiral Løvenørn. Med hende havde han tre sønner:


1. Johan Frederik B. født i Holbæk 19. august 1772. død 3. febr. 1833.
2. Jens Carl B. født i Slagelse d. 26. febr. 1780 død i Hillerød d. 24. sept 1855.
3. Frederik Lns Frederik Carl Christian,


Fra 1822 var han byfoged i Frederikssund, og fra 1837 til 1841 stiftamtmand på Island, samt Amtmand i Islands sønderamt hvor han vandt folkets store tillid og agtelse. Herefter hoffchef hos kronprinsen, men efter 20 måneder - i de sidste dage af 1842 - stiftamtmand på Fyn hvad han forblev til Frederik d. VII's tronbestigelse.

Den 22. januar 1848 kaldtes han til Geheimestatsminister uden portefeuille.

Den 2. marts samme år, blev han udset til justitsminister. I mellemtiden udbrød det holsteenske oprør. Da man den 21. marts anråbte kongen om at vælge sig nye og pålidelige ministre var Bardenfleth den ene af de to. Wilhelm Moltke var den anden.

Den 24. Marts indtrådte han som justitsminister i Martsministeriet. Med dette forelagde han udkastene til Danmarks Riges Grundlov og Valgloven.

Da Martsministeriet aftrådte d. 16. nov. 1848, forblev han i Novemberministeriet som det blev forundt at gennemføre og stadfæste både Grundlov og Valglov.

Efter Novemberministeriets fald fik han sin afsked ved Januarministeriets dannelse 27. jan. 1852. Han sad som folketingsmand for Odense, men da den første valgperiode var forbi i 1852, trak han sig.

Det var en turbulent tid for Bardenfleth, der også sled på hans helbred. I 1857 tiltrådte han en rejse for at genvinde sit helbred men undervejs døde han iInterlaken den 3. sept. 1857.

Beskæftigelse:
Geheimestatsminister

Carl blev gift med Sophie Amalie Schmettau den 3 okt. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Gottfried Wilhelm Christian Schmettau og Margrethe Wilhelmine Stemann) blev født den 4 nov. 1810 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1893 i Stubberupgård, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Vallø Stifts Kirkegård, Vallø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Christian Frederik Güldencrone den 10 apr. 1829. Christian blev født den 30 maj 1803 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 18 mar. 1875 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Frederikke Christiane Juel den 16 aug. 1853 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Frederikke (datter af Hans Iuel og Amalie Christiane von Krogh) blev født den 24 aug. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 nov. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skovby Kirke, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
stiftsdame i Vallø

Pauline blev gift med Conrad Martin Looft den 9 dec. 1852. Conrad blev født den 16 aug. 1814; døde den 1 jan. 1871 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Annette Dorothea Vilhelmine Theodora de Klauman. Annette (datter af Gregorius Nicolau de Klauman og Jacobine Margrehe Caroline Tværmoes) blev født den 6 jan. 1828 i Næstved, Danmark; døde den 1 sep. 1902 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik "Fritz" Bardenfleth (10. juni 1835 i Frederikssund – 9. januar 1890 i Nykøbing Falster) var en dansk stiftamtmand.

Han var søn af C.E. Bardenfleth, blev 1852 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, 1860 cand. jur. og samme år assistent i Indenrigsministeriet, 1861 kammerjunker, 1868 konstitueret chef for Indenrigsministeriets sekretariat, 1869 fuldmægtig, 20. marts 1873 (fra 1. april) konstitueret amtmand over Ringkøbing Amt, 20. maj samme år (fra 1. juni) kgl. udnævnt og 19. juli 1875 Ridder af Dannebrog. 19. marts 1886 (fra 1. juli) blev Bardenfleth stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og amtmand over Maribo Amt og 1888 kammerherre. Han døde 1890.

Han var desuden sekretær hos indenrigsministeren, fra 1874 formand for Overlandvæsenskommissionen i Ringkøbing Amtsrådskreds, fra 1886 i Maribo Amtsrådskreds, 1878 formand for valgbestyrelsen for 11. Landstingskreds, 1886 for 5. Landstingskreds og 1888 medlem af administrationskommissionen for Grevskabet Knuthenborg.

Han var ugift.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Notater:

Beskæftigelse:
Lodsinspektør

Titel:
Kommandør

Familie/Ægtefælle/Partner: Oline Sandholt. Oline (datter af Arna Sandholdt og Meta Gudmundsdottir) blev født den 30 maj 1842; døde den 13 apr. 1883. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laura Winning. Laura (datter af Emil Winning og Cornelia Ohlsen) blev født den 1 sep. 1850; døde den 11 mar. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Stampe-Charisius

Forældre: stiftsamtmand Carl Emil von Bardenfleth (1808-57) og rigsgrevinde Sophie Amalie Schmettau (1810-93).

~21.8.1868 med baron Holger Frederik Christian Stampe-Carisius, *27.8.1822 på Nysø, Præstø landdistrikt, †10.3.1904 i Kbh., s. af baron Henrik Stampe og Christine Marguèrite Salome Dalgas (forfatter Christine Stampe).

CSC var i 1878 medstifter af Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed (FLU). 1874 havde Rigsdagen vedtaget en lov, der ligesom i mange andre af Europas lande afkriminaliserede prostitution som erhverv. Det forudsatte blot, at de prostituerede lod sig indskrive i sædelighedspolitiets protokoller som offentlige fruentimmere, et par gange om ugen stillede til kontrol for kønssygdom hos politilægen og indlogerede sig i særlige offentlige huse. Det fandt en del borgere anstødeligt, og FLU blev stiftet for at påvise det umoralske og kvindeundertrykkende i denne lov, som først blev ophævet i 1906. Som noget ganske enestående besluttedes det, at bestyrelsen altid skulle bestå af et lige antal kvinder og mænd. Blandt de andre kvindelige bestyrelsesmedlemmer var skolebestyrerinderne Th. Moltke, Elise Bay og Marie Kruse. CSC var et meget aktivt medlem af foreningen, hun skrev flere artikler i medlemsbladet og holdt offentlige taler i kvindeforsamlinger. I modsætning til mange andre fra borgerskabet, der anskuede offentlige fruentimmere som lastefulde og amoralske, lagde CSC altid vægt på, at det var arbejderkvindernes elendige lønninger, der tvang dem ud i prostitution. 1881 stiftede hun sammen med de øvrige kvinder i bestyrelsen for FLU en hjælpekasse, der skulle yde hjælp til faldne kvinder, som ville rejse sig. Der blev oprettet et arbejdshjem, hvor de kunne leve under en ældre kristen kvindes moderlige omhu og ledelse. Her blev kvinderne beskæftiget med håndarbejde og husgerning, og efter nogle måneders forløb kunne de sendes ud som vaskepiger eller syersker. Hjemmet fungerede i et år, herefter blev kvinderne oplært i private hjem. CSC fik kontrollen med hjælpekassens regnskaber og havde den øverste ledelse af den.

Et af de andre hverv, CSC havde i FLU, var at afgive den danske indberetning ved årsmøderne for sammenslutningen af nationale foreninger, der kæmpede for at ophæve den offentlige prostitution. Da hun i 1882 skulle til møde i Schweiz, gjorde hun ophold i Frankfurt, hvor hun tilfældigt traf en katolsk præst. Skønt CSC var en ivrig grundtvigianer, blev hun gennem samtaler med præsten overbevist om den katolske kirkes sandhed. Hun meldte afbud til mødet, rejste tilbage til Kbh., hvor hun opsøgte en katolsk præst og modtog undervisning i katolicisme. To måneder senere konverterede hun. På daværende tidspunkt havde der i 33 år været en grundlovssikret religionsfrihed i Danmark, men katolikkerne var kulturelt adskilt fra lutheranerne, de var som regel udlændinge og blev betragtet som en mærkværdighed. En del adelige og velstående danskere konverterede dog i disse år, deriblandt kammerherreinde Polly Berling og kunstnere som Johannes Jørgensen og Sophie Holten. Velset blandt lutheranerne var det dog ikke, og de konverterede katolikker dannede en særlig sofistikeret afvigergruppe.

Efter sin konversion trak CSC sig fra sit bestyrelsesarbejde i FLU, men inden for den katolske kirke fortsatte hun sit arbejde for kvinder. 1889 var hun medstifter af Skt. Elisabeths Understøttelsesforening, der i lighed med de samtidige understøttelsesforeninger stiftet i Kbh.s folkekirkelige sogne, støttede fattige trængende. Ved besøg i ansøgernes hjem undersøgte besøgsdamerne trangens omfang og tilstræbte at lære de fattige kvinder arbejdsomhed og nøjsomhed. CSC samlede desuden hovedstadens dårligt stillede katolske kvinder til møder. Sammen med en stab af damer fra de mere velhavende kredse serverede hun te og wienerbrød for de indbudte og søgte at “sammenslynge dem i Troens Enhed”. 1896 var hun medstifter af Den eukaristiske Forening, en dansk afdeling af Den evige Tilbedelses Udbredelse over hele Verden, hvis formål var at fremme andagten til Jesu hjerte til gavn for kirke, fædreland og hjem og til bekæmpelse af tidens ugudelighed. Kun kvinder kunne blive medlemmer, og de påtog sig en gang om måneden at holde tilbedelse i Skt. Ansgars Kirke foran det udstillede sakramente. Desuden oversatte hun bøger om den katolske tro: Lyksaligheden i Himlen, 1887, og Den guddommelige Eukaristi, 1898.

CSCs mand, baron Holger Stampe til baroniet Stampenborg og Viufgård, arvede i 1892 baroniet Nysø ved Præstø og blev dermed både lensbaron og meget velhavende. To år senere tiltrådte han det Charisiske fideikommis og fik tilladelse til at kalde sig Stampe-Charisius. Han havde stillet sig velvillig over for sin hustrus konversion, og 1896 konverterede han selv. Det nu meget velhavende katolske ægtepar oprettede 1897 Skt. Knuds Legat, og året efter købte de Skt. Knuds Kapel på hjørnet af Ny Kongensgade og Vester Voldgade, nedrev kapellet og opførte et nyt kapel samt husholdningsskolen Mariahjemmet. Det blev indviet i 1902, ægteparret flyttede selv ind i hjemmet, og da baronen døde i 1904, blev CSC overbestyrerinde for institutionen. I 1903 stiftede hun den danske afdeling af Mariabørnenes Forening af den ubesmittede Undfangelse for hjemmets elever. Formålet var at indvie medlemmerne til den hellige jomfru, således at de ved deres blufærdighed kunne modvirke alt, som krænkede dyden, ved deres jævnhed og tarvelighed modarbejde verdens pragtsyge, og ved deres iver og varme i troen modarbejde andres ligegyldighed og vantro. Da det var vanskeligt for CSC at finde katolske kvinder, der ville hjælpe hende med at bestyre Mariahjemmet, overdrog hun 1911 ledelsen til Skt. Elisabeth Søstrenes Ordenssamfund. Hjemmet kunne imidlertid ikke klare sig i de forandrede forhold for kvinder i årene op til verdenskrigen. Færre unge brød sig om at tilbringe to år på en husholdningsskole, når de nemt kunne få arbejde i butikker og på fabrikker, og i 1919 blev Mariahjemmet lukket. Det var CSC en stor sorg, at hendes livsværk ikke kunne fortsætte, men hun overdrog Vesterhus, som bygningen nu hed, til ungdomsforeningen Katolsk Ungdoms Værn.

Allerede i 1879 havde CSC uden held opfordret Regitze Barner til at oprette en dansk afdeling af den internationale værneforening Les Amies de la jeune fille. I 1910 realiserede hun selv projektet med Dansk Afdeling af den internationale katolske Forening til unge Kvinders Beskyttelse. Foreningen modtog unge udenlandske katolske kvinder, der ankom til Kbh. for at tiltræde en stilling. En dame var til stede på banegården og hjalp den unge pige, indtil hun havde fundet sig til rette. På samme måde støttede foreningen katolske piger fra provinsen samt danske katolske kvinder, der arbejdede i udlandet. Da kun meget få katolske piger fra udlandet kom til Danmark, lod foreningen i stedet sit værn omfatte de mange polske kvinder, der i disse år kom til Danmark som sæsonarbejdere i landbruget.

Mange af de velhavende kvinder, der konverterede til den katolske kirke, tog del i det velgørende arbejde for fattigere katolikker, men CSC var ubestridt den, der igangsatte den mest omfattende filantropi for katolske kvinder. Som mange andre anså hun usædelighed for at være tidens største onde, og hendes værnearbejde for unge katolske kvinder fortsatte i det spor, hun allerede var inde på i kampen mod prostitution. På sin 70-års fødselsdag i 1911 blev hun udmærket med ordenen Pro ecclesia et pontifice, indstiftet 1888 af Leo 13. som en af de få pavelige ordner, der kunne bæres af kvinder.

Foto i KB.

Nordisk Ugeblad for katholske Kristne 53/1911, 52/1921, 12/1922, 30/1922, 22-26/1931, 38/1937.

Karin Lützen

Kilde: Kvindebiografisk Leksikon
https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1612/origin/170/

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Frederik Christian Stampe-Charisius. Holger (søn af Henrik Stampe og Christine Marguerite Salome Dalgas) blev født den 27 aug. 1822 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 10 mar. 1904 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Premierløjtnant i infanteriet - senere Kaptajn ved Fodfolket
• Titel: Kammerjunker

Notater:

Beskæftigelse:
kaptajn

Død:
Opholdt sig hos sin svoger, Baron Stampe, Viufgård.

se
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1849/churchbook/source28462/opslag5720578

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

Frederik Bardenfleth, Frederik Carl Christian Bardenfleth,  21.6.1846-29.12.1935, søofficer.

Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev kadet 1860 og var 1864 med fregatten Sjælland i Østersøeskadren, blev løjtnant 1866, kaptajn 1881 og kommandør 1894. Han var 1871–73 skoleofficer ved søofficersskolen og derefter halvandet år i koffardifart. Af hans forskellige hverv uden for marinen skal nævnes at han var kommissarius ved ordningen af søgrænsen mellem Danmark og Tysklandmellem Manø og Rømø og i Lillebælt samt 1881–84 fører af postdampskib mellem Korsør og Kiel og 1886–92 chef for Statsbanernes søfartsforvalt-'ning. 1892–1901 var han en myndig og repræsentativ chef for søofficersskolen og fik den ordinære funktionstid, otte år, forlænget for at kunne beklæde stillingen ved Søkadetakademiets 200 års jubilæum 1901 i hvilken anledning han blev kammerherre.

S.å. udnævntes B. til jagtkaptajn hos kongen, var i denne egenskab chef for den eskadre der 1906 eskorterede kongeskibet Dannebrog med kronprinsen og kronprinsessen til Trondheim i anledning af det norske kongepars kroning. S.å. afskedigedes han ved opnået aldersgrænse med kontreadmirals karakter og varetog stillingen som hofchef hos dronning (fra 1912 enkedronning) Louise indtil 1925. Han var 1896–1908 kongevalgt medlem af Kbh.s havneråd og sad 1901–28 i bestyrelsen for Store nordiske telegrafselskab. –

Beskæftigelse:
Kontreadmiral, Hofchef hos Dronnine Louise indtil 1925

Titel:
Kammerherre 1901

Frederik blev gift med Ida Elise Cathrine Meldal den 11 jun. 1881 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ida (datter af Julius Sophus Meldal og Alvida Nathalie von Ellbrecht) blev født den 30 okt. 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 23 jan. 1857 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 2 sep. 1946 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Vilhelm Bardenfleth (1850-1933) var indenrigsminister i H.E. Hørrings regering fra maj 1897, men forlod ministeriet i august 1899 før regeringsskiftet. Efter juridisk embedsseksamen 1874 havde Bardenfleth nogle volontørår, indtil han blev ansat i Indenrigsministeriet 1878, hvor han avancerede til ekspeditionssekretær 1889. I 1894 udnævntes han til amtmand over Århus amt men tiltrådte ikke stillingen, da han kort efter blev kultusminister. Bardenfleth var medlem af Folketinget for Højre 1895-98. Efter ministertiden var han amtmand over Vejle amt 1899-1921.

Kultusminister siden 1894 Vilh. Bardenfleth flyttede over til Indenrigsministeriet, da Hørring dannede regering i 1897. Bardenfleth var ligesom denne gået embedsbanen gennem Indenrigsministeriet, hvorfra han i 1894 avancerede til amtmand over Århus amt. Han kom ikke til at tiltræde stillingen, for han blev minister få dage efter udnævnelsen. Som folketingsmand af Højre sad han i Rigsdagen 1895-98.Bardenfleth tilhørte partiets reformvenlige fløj; hans grundtvigske sindelag begrundede hans udnævnelse til kultusminister, hvor han udførte et stort arbejde med forberedelse af Folkeskoleloven af 1899.

Bardenfleth var 47 år, da han blev indenrigsminister. Som Hørring før ham mærkede Bardenfleth den kulde, der omgav regeringen, efter at Højre og Det forhandlende Venstre havde tabt flertallet i Folketinget. Han måtte se de fleste af sine jernbanelovforslag strande; af nyanlæg lykkedes det ham kun at få tilslutning til privatbanen Trustrup-Ebeltoft, ombygning af nogle stationer og en havnebane i Hobro. Et lovforslag om erstatning for skade ved jernbanedrift havde en dyster baggrund i Gentofteulykken sommeren 1897. Bardenfleths forslag var imidlertid påholdende på statskassens vegne. Det blev stærkt kritiseret, og ved rigsdagsbehandlingen indsatte man et objektivt erstatningsansvar i loven.
En Ulykkesforsikringslov af 1898 var det længe ventede resultat af et lovforslag, som Ingerslev havde fremsat en halv snes år tidligere. Loven var indledningen til de kommende års udbygning af denne lovgivning. Loven blev til i samarbejde med forsikringseksperten folketingsmand Ludvig Bramsen, Bardenfleths efterfølger. Loven pålagde arbejdsgiverne en erstatningspligt men overlod til dem selv, om de ville tegne forsikring til dækning af denne.
Af betydning for kommunerne var loven af 1898 om Kommunekreditforeningen. I øvrigt lå kommunallovgivningen stille bortset fra, at en række sognekommuner – Esbjerg, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg– blev ophøjet til købstæder. Frederiksberg blev i 1899 udskilt fra Københavns amtskommune og fik dermed sin nuværende status. Forhandlingerne om lovforslaget, som var stillet af ministeren, giver et billede af dennes elskværdige, men politisk ikke meget målbevidste optræden:

"Det har glædet mig ved den stedfundne Diskussion at erfare, at Lovforslaget har mødt Sympathi fra alle Sider, og ikke mindst har det glædet mig, at de ærede Talere, som nærmest have kunnet tale paa Frederiksberg Kommunes Vegne, saa ubegrænset have kunnet slutte sig til den Tanke, som ligger til Grund for Lovforslaget. Man kan vel forstaa, at det er med et Suk, at Frederiksberg Kommune opgiver deøkonomiske Fordele, som den har haft ved at være sammen med Amtsraadskredsen, men Forholdet er jo tillige dette, at Frederiksberg Kommune indtager en saa selvstændig Plads og føler sig saa selvstændig, at det vilde være unaturligt, om ikke der i denne Kommune maatte være en levende Følelse af, at denne Udskillelse fra Amtsraadskredsen er konsekvent, selvom den maa ske paa Bekostning af de Fordele,der have været forbundne med Forbindelsen. Hvorledes Opgørelsen mellem Frederiksberg Kommune og Amtsraadskredsen vil komme til at stille sig, er det ikke godt muligt at sige noget bestemt om (...) Detærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 4de Valgkreds (Piper) var vistnok noget for højt oppe i sine Beregninger over, hvad Frederiksberg Kommune kostede Amtsraadskredsen, men paa den anden Side tror jeg ogsaa, at det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) var noget for langt nede (...)", FT 1898-99 sp 4702f.

Bardenfleths argumentation på Rigsdagen var i øvrigt præget af juridisk formalisme mere end politisk sans, men han tilhørte ganske vist også en regering uden magt. Da der i 1899 var ønske om ved tillægsbevilling på 0,5 mio kr. at forhøje statstilskuddet til kommunernes udgifter efter Alderdomsunderstøttelsesloven, fandt Bardenfleth det afgørende, at forhøjelsen skete ved en lovændring, skønt hansforgænger i 1894 var gået med til en tillægsbevilling. Også de knirkende bemærkninger til lovforslaget om erstatning for jernbaneskader syntes upåvirkede af den stemning, som rystelsen over de 40 dræbte og lige så mange hårdt kvæstede ved Gentofteulykken havde vakt.
I 1898 gennemførte Bardenfleth en lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, der afløste Guldbergs berømte Indfødsretsforordning af 1776. Den nye lov indførte det statsborgerretlige afstamningsprincip i lighed med det, der kort forinden var indført i Sverige og Norge. Loven hvilede på et samarbejde med sagkyndige fra disse lande. Lovens indviklede juridiske problemer lod Bardenfleths evner komme til deres ret.
I august 1899 trak Bardenfleth sig ud af regeringen og blev kort efter amtmand i Vejle. Han deltog ikke mere i politik, men benyttedes et par gange som formand for betænkningsafgivende udvalg på kirke- og skoleområdet.

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren, Kommanderende General i Nørrejylland, Godsejer

Vilhelm blev gift med Christine Baronesse Stampe den 24 maj 1882. Christine blev født den 30 okt. 1856 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1884 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Agnete Brandt den 26 jan. 1888 i Vartov Kirke, København, Danmark. Agnete blev født den 22 apr. 1862 i Rønnebæk, Næstved, Danmark; døde den 4 maj 1946 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard den 21 maj 1875. Vilhelm (søn af Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard og Christiane Johanne Zeuthen) blev født den 11 jun. 1846 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 16 aug. 1912 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsdame på Vallø

Notater:

Fra en artikel på nettet om Batteri Bardenfleth haves først en nekrolog i Dansk Artelleritidsskrift over ALvB:
" ... 1881-1883 elev i Officersskolens næstældste klasse på Frederiksberg Slot. 1886-1887 adjudant ved 3. Artilleriafdeling med garnison i Århus. 1887-1890 elev i Officersskolen ældste klasse. 1890-1892 elev ved Ride- og Beslagskolen. 1895 - 1900 chef for 10. Batteri. 1900 - 1905 chef for 3. Batteri. 1906 - 1909 chef for 5. Batteri. 1910 chef for 2. Artilleriafdelings 3. Batteri, alt med garnisoni København. 1910 - 1912 chef for 5. Artilleriafdelings 4. Batteri med garnison i Holbæk. 1914 - 1918 chef for 9cm batteriet på Knudshoved (Batteri Bardenfleth), der i f.m. marinen skulle bevogte minespærringen i Storebælt.

Ivrig deltager i stiftelsen og administrationen af Samfundshjælpen.

"Den højere artillerividenskab lå absolut ikke for Bardenfleth; det artilleristiske felt som han beherskede var begrænset, men til gengæld beherskede han det til fuldkommenhed. Som praktiker og troppeofficer fandt han i Feltartilleriet et virkeområde, der i sjælden grad svarede til hans evner, anlæg og interesse. I sin omsorg for sit mandskab, sine heste og sine kanoner var han lige så utrætteligsom i sin umage for at uddanne og samarbejde disse bestanddele til et kampdygtigt batteri, som han havde i sin hånd. Når Bardenfleth i så henseende som chef nåede resultater, der vandt hans overordnedes anerkendelse, skyldes det dels, at han ved personlig pligtopfyldelse stod som eksempel for sine undergivne, og dels at han ved sin omsorg for disse og ved under vanskellige forhold at dele deres kår vandt både deres tillid og hengivenhed, hvad der foreligger talrige vidnesbyrd om, også nu ved hans død, fra mandskab der har stået under hans kommando...

Billedet af vor afdøde kammerat ville imidlertid savne relief, om skyggerne glemtes. Bardenfleth havde af og til, navnlig i sine yngre dage, nogen vanskelighed ved at kommandere sig selv; når hans blod kom i kog, kunne det hænde, at det, hans stærke vilje til trods, kogte over til skade for ham selv. Han var en stejl natur, men en ærlig mand og retlinet præget personlighed, der ikke bøjede sin overbevisning for at behage hoben.

På Bardenfleth passer ordet om styrken i begrænsningen; også for venskabets område gælder dette. De var ikke mange, som han kaldte ved vennenavn, men til gengæld var han sine få venners fuldtro ven..." "

Og fra samme net-side en beskrivelse af Batteri Bardenfleth:

" 3. Batteri / 1. Artilleriafdeling

3. Batteri er oprindelig oprettet i 1675, men blev i 1910 overført til Sjællandske Artilleriregiment for at danne stammen i den nyoprettede 5. Artilleriafdeling. Det nuværende 1. Artilleriafdelings 3.Batteri er oprettet den 1. juni 1910 ved en parade på Bådmandsstrædes kaserne i København.

Under hele første verdenskrig bevogtede batteriet indsejlingen til Nyborg fra en stilling på Knudshoved. Batteriets chef under hele krigen var den navnkundige kaptajn A.L. von Bardenfleth, der har givet batteriet dets navn: Batteri Bardenfleth.

Kvartermærke og valgsprog

Batteri Bardenfleths mærke, i sin nuværende form, blev anlagt og autoriseret i 1992. Motivet er en borg og en brændende kanonkugle. Borgmotivet stammer fra Nyborg byvåben og referer til batteriets forlægning til Knudshoved under første verdenskrig. Batteriet fik i 1961 tilladelse fra Nyborg byråd til at lade byvåbnet indgå i batteriets kvartermærke. Den brændende kanonkugle referer til våbenarten,og det kronede navnetræk til kong Christian den 5. i hvis regeringstid artilleriet blev omstruktureret.

Batteriets latinske valgsprog "Cannae nostra faece non agunt" referer til en episode under første verdenskrig, hvor batterichefen svarede en forespørgsel om at stille hestekøretøjer til rådighed for bortkørsel af gødning. Hertil svarede kaptajn Bardenfleth efter sigende: "Vores kanoner kører ikke med lort!"

Batteri Bardenfleth under Den første Verdenskrig.

Korte uddrag af "Erindringer fra svundne tider" af løjtnant G. Orlow-Andersen, stabssergent i batteriet under krigen. Artiklerne har været trykt i "Underofficeren" i årene 1950-54.

Minespærring af Østersøen.

I slutningen af juli 1914 forespurgte den tyske gesandt i København vor regering, om Danmark ville minespærre farvandene til og fra østersøen eller overlade det til Tyskland. I hast afholdtes et lukket rigsdagsmøde. Efter dette telegraferede kong Christian resolut til den engelske konge Georg V, der straks, sammen med det engelske admiralitet, gik med til, at opgaven skulle tilfalde Danmark. Umiddelbart derefter udlagdes minerne med bevogtning af 2. eskadre i Storebælt og to detachementer som landfæster, et på Sjælland på Halvskov rev og et på Fyn på isbådsstationen på Knudshoved, sidstnævnteunder kommando af kaptajn Bardenfleth. Efter at jeg havde modtaget detaillerede ordre af kaptajnen, samlede jeg den til ham ankomne artilleristyrke, der bestod af mandskab fra 30 forskellige underafdelinger af felt- og fæstningsartilleriet. Kaptajnens påfølgende ordre lød således: "De vil kl. 7 i aften på godsbanegården modtage kanoner, ammunitionsvogne, ammunition, tæpper, lagner, håndklæder, sadel- og seletøj m.v. samt heste til fire befalingsmænd og indlade alt dette i et af DSB anvist godstog, der skal være parat til afgang inden kl. 4 morgen." Hvorhen vi skulle, vidste kun kaptajnen. Ved15-tiden nåede vi til Nyborg. Her fik vi at vide, at vi, sammen med et halvkompagni fra 6. regiment, skulle besætte isbådsstationen på Knudshoved.

Mens skytsværnet blev anlagt, havde vi også travlt med at vænne de lejede heste til brug i batteriet, hvilket jo var noget helt nyt for dem. – Øvelser i brug af håndvåben og skytsbetjening m.v. blev heller ikke forsømt. Der var umådelig meget at udrette, inden vi kom ind i en fast gænge.

Sydfra med søndenvinden hørte vi kanonskud, når de tyske krigsskibe løb ud i Kielerbugten og afholdt skydeøvelser, ligesom vi af og til så tyske luftskibe over den os nærmeste del af Langeland, det fik os bl.a. til at tænke over, hvor hurtigt tyske stridskræfter ville kunne nå os.

Den første aften på Knudshoved, da infanteristerne skulle til at sove på deres så primitive sovepladser, gav de deres misfornøjelse med disse luft ved at synge så højt de kunne "Det dages nu brødre, det lysner i øst." Kaptajnen, der havde sit værelse oven over bådehallen, gik ned og befalede dem at forholde sig rolige. Kort efter begyndte de igen at skråle. Kaptajnen vækkede derfor halvkompagnietspremierløjtnant, Lind, der havde sit værelse i den modsatte side på loftet, og befalede ham at alarmere halvkompagniet og føre det i ilmarch til Nyborg jernbaneviadukt og tilbage igen, i alt ca. 7 km.Efter at geværerne på ny var sat sammen på pladsen uden for bådehallen, blev infanteristerne strengt tilrådet at gå til ro uden fortsat at lave støj - og det hjalp.

Vores kanoner kører ikke med lort.

En såkaldt fiduskasse fremkom senere ved, at Nyborg ungdomsfængsel ønskede at aftage vor hestegødning fra vore 60 heste. Pengene vi fik for gødningen anvendtes til køb af nye noder (til batteriets musikkorps), reparation af instrumenter og til traktement af kaffe og wienerbrød til hele styrken ved ganske særlige lejligheder, når kassens midler tillod det. En dag blev kaptajn Bardenfleth ringet opaf en af Nyborg fængslets kontorister. Han skulle hilse og spørge fra fængselsinspektøren om batteriet fremtidig med sine vogne ville transportere gødningen til fængslet. Bardenfleths svar faldt omgåede: Vil De hilse Deres inspektør og sige ham, at batteriet Bardenfleth kører med kanoner og D.g.m. ikke med lort! - slut! røret på. -

Batterichefens inspicering af posterne.

Inspicering af posterne på Knudshoved skete hyppigt. Ikke sjældent lød kaptajnens ordre, f.eks. således: "De vil inspicere posterne klokken 2.15 i nat og ikke standse før efter tredje anråb. Når man kom ud af den lange mole for at inspicere dobbeltposten på molehovedet, og man havde en kraftig blæst eller storm imod sig, kunne man jo med lethed høre posten råbe: Holdt, hvem der! Holdt, hvem der, og derefter: Holdt, eller jeg skyder! Af sine fulde lungers kraft råbte man da: Inspektion og kendeord! og som regel gik det godt. En mørk vinteraften, henimod kl. 12, inspicerede Bardenfleth personligposterne, en vagtmand ledsagede ham. Da han nærmede sig molehovedet og posten tredie gang havde råbt sit: Holdt, eller jeg skyder! sagde Bardenfleth til sin ledsager: Vi løber dem over ende. Og de løb- i samme nu peb et projektil lige forbi Bardenfleths hoved, han sprang frem og gav den mand, der havde skudt, et venligt klap på skulderen og råbte: Bravo! De burde gøres til korporal! Dette fandt jeg, at være en meget mærkværdig handlemåde, thi selv om Bardenfleth næppe havde noget imod selv at blive skudt, så havde han jo dog ansvar for den mand, der ledsagede ham.

Alarmeringer.

Af alarmeringer, befalet af 2. eskadre til forhøjet beredskab, havde vi indtil midten af oktober 1917 haft i alt fire.

Den første skete en novembernat 1914. En vagtmand buldrede med sin geværkolbe på min dør og meldte, at jeg straks skulle melde mig i Bardenfleths kvarter iført feltdragt. Kaptajnens ordre lød således:Der er befalet forhøjet beredskab. Ubåden Havmanden er blevet forsøgt torpederet nær Samsø, måske en forløber for en forcering af minefeltet. De vil alarmere hele styrken, udlevere soldaterbog, forbindepakke og giftmaske (gasmasken på det tidspunkt var så primitivt forarbejdet, at den næppe kunne virke beskyttende), og hurtigst muligt lade betjeningsmandskabet ved skytset gøre klar til kamp, ladehestene sadle, sele og pakke og tømme op og endelig lade konservesrationen koge og folkene bespise, de skal ikke gå sultne i kamp.

Jeg skyndte mig op på belægningsloftet, vækkede alle og befalede antrædning i forhallen. Alvor var at spore i alles ansigtsudtryk, mens alt blev gjort klart som befalet.

Bardenfleth postede fire glas bourgogne op og drak med premierløjtnanten, lægen og dyrlægen. Måske mine herrer, sagde han, er dette det sidste glas i denne verden, skål!

Det forhøjede beredskab varede kun i 16 timer. Angrebet på Havmanden oplystes det senere, skyldtes en fejltagelse. En engelsk ubåd havde antaget Havmanden for en tysk ubåd, heldigvis gik to torpedoerforbi Havmanden. Begge torpedoer strandede på Samsøs kystkant, efter hvad der senere blev sagt.

Den næste alarmering skete en nat, hvor engelske krigsskibe i Nordsøen havde været i kamp med tyske flådeenheder, og sænket det store tyske slagskib Blücher. Man kan vente, sagde Bardenfleth til mig,at løsrevne tyske flådeenheder vil søge hjem gennem Storebælt. Det skete ikke, hvorfor beredskabet snart blev hævet.

Den tredje alarmering til forhøjet beredskab, skete som følge af, at der i 1916 var tysk troppesamling ved Haderslev med direktion mod nord. Tyskerne ventede engelsk landgang ved Esbjerg. Beredskabetvarede dog kun i to døgn.

Fjerde gang var i anledning af en engelsk ubåd E13’s stranding på Saltholmens sydspids. E13 blev skudt sønder og sammen af tyske forpostskibe, til trods for, at E13 var strandet på dansk område. Danske torpedobåde kom til undsætning og den overlevende del af besætningen blev interneret."

-

Titel:
Kammerherre

Død:
På sit Kontor I Samfundshjælpen I København.

Begravelse:
Assistens Kirkegård, København, Danmark

Addo blev gift med Ellen Crone den 22 apr. 1890 i Aarhus Domkirke, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Ellen (datter af Gustav Valdemar Emil Crone og Olga Marie Glahn) blev født den 25 apr. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 okt. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Harald Immanuel Boisen. Harald (søn af Peter Outzen Boisen og Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig) blev født den 3 apr. 1857 i Kongens Mølle, Vestervold, København, Danmark; døde den 28 nov. 1904 i Faxe Sygehus, Faxe, Danmark; blev begravet den 10 dec. 1904. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
chefkorrekturlæser, Minneapolis

Familie/Ægtefælle/Partner: Mary Jensen. Mary (datter af Søren Jensen og Mette Zachariasen) blev født den 19 feb. 1888 i Nebel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Bopæl: 1910, Chicago Ward 15, Cook, Illinois, USA
• Bopæl: 1916, Agri, Rønde, Syddjurs, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Christian Rørdam. Hans blev født den 11 aug. 1875 i Åker, Jönköbing, Sverige; blev døbt den 15 sep. 1875 i Åker Kirke, Jönköbing, Sverige; døde den 30 jan. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 feb. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

1899 Kadet, 1903 Sekltnt., 1905 Prltnt., 1913—16 Skoleofficer ved Ka­detskolen

Beskæftigelse:
Søofficer

Aage blev gift med Betty Christensen den 2 apr. 1913 (B) i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Betty (datter af James Watt Christensen og Christiane Knutzen) blev født den 24 feb. 1888 i Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 27 aug. 1969. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

TITEL: Lensgrevinde

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965864

Else blev gift med Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Eduard (søn af Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow og Sophie Pauline Schiær) blev født den 28 nov. 1883 i Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 26 jul. 1963 i Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1963 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Mag.scient., Lektor

Knud blev gift med Ida Louise Fenger den 4 aug. 1911. Ida blev født den 5 jul. 1884; døde den 15 feb. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Anna Sophie Simony den 6 jun. 1919 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. Anna blev født den 5 okt. 1878 i Sahl, ,; døde den 1 sep. 1959 i Rungsted Kyst, Rungsted, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gunnar Bardenfleth, 1.3.1889-19.4.1971, kabinetssekretær. Født på Frbg, død i Fakse, begravet på Frbg. B. voksede op i Vejle fra hvis højere almenskole han 1908 blev student. Han blev cand.jur. 1915 og var derefter 1915–17 fuldmægtig ved Vejle amt hos sin far. 1917 blev B. sekretær i indenrigsministeriet under hvilket krigstidens forsynings- og reguleringspolitik var lagt. Han fungerede som ministersekretær 1919–28.

I forbindelse med at der fra indenrigsministeriet udskiltes et socialministerium blev B. 1925 fuldmægtig i dette, 1931 ekspeditionssekretær og 1934 kontorchef. Alt tegnede til en regelret karriere der kunne ende med et amtmandsembede. 1928–29 havde B. imidlertid været konstitueret amtmand over Hjørring amt og havde som sådan i Skagens havn modtaget den spanske konge. Ved denne lejlighed bemærkede kong Christian X B.s korrekte fremtræden og hele noble væsen. Da hertil kom at både B.s far og farfar og flere andre af slægten havde tjent kronen faldt valget på ham da kongen 1936 skulle have ny kabinetssekretær (og ordenssekretær). Som kabinetssekretær havde B. under besættelsen 1940–45 en tyngende opgave. Under de helt specielle forhold efter 9. april 1940 påvirkede han kongen til at henstille til Stauning at afskedige udenrigsminister P. Munch, idet denne på grund af det ansvar der tillagdes ham efter B.s opfattelse kunne svække tilliden til folkestyret som det nu gjaldt at værne mod nazistisk infiltration.

B. var i øvrigt – som forgængeren A. Krieger – af den opfattelse at kronen skulle være tilbageholdende og politisk neutral, og han stræbte efter og opnåede også et godt forhold til alle ledende politikere. Efter 29. august 1943 holdt han sig i kontakt med Erik Scavenius for at markere at kongen stadig var dækket af en konstitutionel statsminister, idet Scavenius vel havde indgivet sin demissionsbegæring, men denne var ikke blevet imødekommet. Efter tronskiftet 1947 fortsatte B. som kabinetssekretær hos kong Frederik IX og var således under de vanskelige regeringsdannelser i 1950 og 1957 kongens personlige rådgiver. Den kritik der ved disse lejligheder fremførtes var kun sporadisk, og det må konstateres at kronen vanskeligt kunne have handlet anderledes. -

Efter sin afgang som kabinetssekretær 1957 var B. til sin død direktør for De danske kongers kronologiske samlinger på Rosenborg og formand for bestyrelsen for Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg. Herudover havde han gennem årene en lang række andre tillidshverv af kulturel og humanitær karakter, var således 1938–65 kgl. patron for Skt. Petri tyske kirke i Kbh. og 1939–63 formand for Kjøbenhavns Understøttelsesforening, ligesom han sad i bestyrelsen for nogle erhvervsvirksomheder, bl.a. som formand for Tivoli 1955–67 og for Københavns kreditforening 1956–64. B. var mild af væsen, men med en naturlig myndighed, og han nød stor tillid i vide kredse. Han var socialt forstående og demokratisk indstillet; med held virkede han for at tilpasse monarkiet til samtidens forhold.

Tage Kaarsted: Gunnar Bardenfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286488



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kabinetsekretær i Hofmarskallatet

Gunnar blev gift med Agnete Marie Theisen den 5 maj 1916 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Agnete blev født den 12 jun. 1893 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1957 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunnar blev gift med Birte Gamst [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Diakonisse, Forstander i Diakonissestiftelsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Karen_Bardenfleth
• Uddannelse: 1918, N. Zahles seminarium, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; uddannet som lærerinde
• Uddannelse: 1919-1920, St. Colm’s College, Edinburgh, Scotland; Studerede sydindiske sprog, især tamil.
• Beskæftigelse: 1921, Arcot, Indien; Missionær, Indien
• Beskæftigelse: 1923-1927, Nellikuppam, Indien; Missionær
• Beskæftigelse: 1946-1950, Cuddalore, Indien; Leder af bibelskole
• Beskæftigelse: 1950-1951, Bombay (nu Mumbay, Indien; Knyttet til Missionary Settlement for University Women
• Beskæftigelse: 1952-1967, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; Priorinde på Vemmetofte adelige jomfrukloster. Forblev boende indtil sin død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Student (Vejle) 1913; cand. jur. 1926; assistent i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1917, fuldmægtig og i ekspeditionssekr. smstds 1928. kontor-I chef 1938, direktør 1942.



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kreditkassedirektør

Hemming blev gift med Elisabeth Sophie Wivet From Holm den 10 aug. 1923 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth blev født den 5 jun. 1899 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jan. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Joachim Godske Baron Wedell-Wedellsborg den 30 apr. 1896. Joachim (søn af Vilhelm Ferd. Baron Wedell-Wedellsborg og Louise Marie Sophie Comtesse Schulin) blev født den 19 sep. 1860; døde den 17 jan. 1937. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

https://bog.nu/titler/bag-fronten-i-paris-under-verdenskrigen-christiane-tetens#!

"Bag fronten" deler Christiane Tetens ud af sine minder fra sin tid i Røde kors under Første verdenskrig. Efter at have studeret ved Dr. Arvedsons Massage- og gymnastikskole i Stockholm meldte Tetens sig frivilligt til tjeneste i Paris, hvor hun hurtigt kom i arbejde hos den amerikanske ambulance. Hun tager os med til de allermørkeste sider af menneskets væsen, som kun krigen kan bringe frem, før hun til sidst tænder lyset igen, da freden melder sig.

Denne bog udkom i 1938, da Anden verdenskrig var under opsejling, og Tetens følte sig forpligtet til at dele sine erfaringer, før en ny krig svømmede ind over verden. Efter mange opfordringer fra familie og venner gav Christiane Tetens sig i midten af 1930'erne til at skrive sine erindringer om sin tid hos Røde Kors bag fronten i Paris under Første verdenskrig. Anden verdenskrig ulmede allerede, og Tetens følte, at det derfor var på tide, hendes historie blev fortalt. Bogen udkom i 1938 på Forlaget H. Hagerup.

Christiane blev gift med Svend Tetens den 2 okt. 1919 i Borup Kirke, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark. Svend (søn af Herman Frederik Tetens og Elisabeth Friis) blev født den 5 maj 1882 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 22 maj 1939 i Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 maj 1939 i Frederiksberg Kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Kay Preben den 14 jun. 1941. Kay blev født den 29 aug. 1877; døde den 27 dec. 1956. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Gustav Frederik Osborn Brock den 21 nov. 1915 i New York City, New York, USA. Gustav blev født den 29 apr. 1880; døde den 4 feb. 1945. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Donald Dexter Van Slyke den 28 aug. 1948. Donald blev født den 29 mar. 1883; døde den 4 maj 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Nelly blev gift med Isaac Vilhelm Tegner den 3 nov. 1926 i Holmens Kirke, København, Danmark. Isaac (søn af Poul Martin Tegner og Alice Elisabeth Hansen) blev født den 18 aug. 1902 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 jan. 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Filminstruktør, Filmproducent., direktør Minerva-film

Notater:

Ingolf Boisen (født 8. maj 1904 i Højerup på Stevns, død 3. juli 1990) var en dansk filminstruktør og filmproducent. Boisen var medstifter af Minerva Film i 1936 sammen med Axel Lerche.

Boisen skabte sammen med Lerche og Theodor Christensen Iran - det nye Persien

Aase blev gift med Carl Frederik Sophus Vilhelm Konow den 7 sep. 1945 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl (søn af Johan Wilhelm West Konow og Caroline Amalie Baronesse Juel-Brockdorff) blev født den 1 dec. 1900; døde den 10 sep. 1972. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Hofdame 1935-1941, Dronning Ingrids privatsekretær 1951-1998
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Dødsfald: Sybille Reventlow

Politiken 26 august 1998, Kultur og debat side 12

--------------------------------------------------------------------------------

Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Bruun indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet.
I 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for dronning Ingrids Romerske Fond, for kong Frederik og dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond.

Sybilles Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tilligemed en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær. Man gik aldrig forgæves tilSybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommendehed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne.

Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig.

Vi har mistet et fundament i tilværelsen - hun efterlader et stort savn, hos alle som kendte hende.


Dødsfald: Sybille Bruun

Politiken 25 august 1998, 1 . sektion side 17

--------------------------------------------------------------------------------

Af Jonna Dwinger

Sybille Bruun, dronning Ingrids privatsekretær i en menneskealder og en livslang og nær ven, er død, tre dage før sin 86-års fødselsdag.

Hendes liv var aktivt og præget af en altid interesseret holdning til tilværelsen, men også af et ønske om at yde en indsats. Hun var datter af den højt agtede ambassadør Eduard Reventlow, som sad i London under krigen, og da den daværende kronprinsesse Ingrid efter sit giftermål med kronprins Frederik kom til Danmark, valgte hun den kun 23-årige komtesse Sybille Bruun til hofdame.

Det var et valg, der livet igennem har været til glæde og stor hjælp for dronning Ingrid. Ganske vist var der en halv snes år, hvor Sybille Bruun, nu gift med højesteretssagfører Jonas Bruun og selv mor, forlod sin kongelige tjeneste.

Men i 1952 vendte hun tilbage som dronning Ingrids privatsekretær, hvilket hun er forblevet næsten til det sidste - og med bolig på Amalienborg.

Sybille Bruun delte dronning Ingrids varme interesse for Sønderjylland og for pigespejderne og har bl.a. gjort et nyttigt arbejde for Ingrid-fondet for Sønderjylland såvel som dronning Ingrids Romerske Fond. Men allervæsentligst er måske hendes indsats i Scleroseforeningen, hvor hun lagde et stort arbejde i 31 år.

_______________________________________

Berlingske Tidende

Sybille Bruun, komtesse, dronning Ingrids privatsekretær, er død, 85 år. Hun varetog dette arbejde indtil for omkring en måned siden og var kendt og skattet for sit vid og humør og sine fine diplomatiske evner. Sybille Bruun blev ved hoffet både betragtet som en god veninde og en uvurderlig arbejdskraft. For der manglede aldrig et bilag, når fru Bruun havde haft fingrene i en sag. Da kronprinsesse Ingrid kom til Danmark 1935, blev unge komtesse Sybille Reventlow, der var student fra Zahles Skole, hendes første hofdame. Det varede ved, indtil komtesse Reventlow giftede sig med nu afdøde højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941 og tog en pause for at passe sit familieliv.
Da Sybille Bruun vendte tilbage til hoftjeneste 1952, var hun allerede formand for Det Danske Pigespejderkorps. Siden fik hun mange andre tillidsposter, bl.a. var hun vicepræsident i Landsforeningen til Bekæmpelse af Dissemineret Sclerose og vicepræsident i Skandinavien for The International Federation of Multiple Sclerosis Societies. Som dronning Ingrids privatsekretær var Sybille Bruun sekretærfor Ingrid-Fondet for Sønderjylland, medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen Hjemmene for Sønderjyske Børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål og for Det Kgl. Grønlandsfond.

Hofchef S. A. Kundby Nielsen skriver mindeord om Sybille Bruun: Sybille Bruun er død efter længere tids sygdom. Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af Lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Reventlow indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet. 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid, og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J. P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond. Sybille Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tillige med en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær.Man gik aldrig forgæves til Sybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommenhed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne. Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig. Vi har mistet et fundament i tilværelsen, som efterlader et stort savn for alle, der kendte Sybille Bruun, og vore tanker går til hendes familie og nærmeste i dyb medfølelse.

Beskæftigelse:
Hofdame og Privatsekretær hos Dronning Ingrid ( Hoffet )

Sybille blev gift med Jonas Bruun den 14 maj 1941 i Slotskirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jonas (søn af Hans Henrik Marcelius Bruun og Elisabeth Poulsen) blev født den 3 jul. 1911 i Gl Kongevej 13b,II, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 aug. 1911 i Mariakirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1977 i Sct. Lucas Stiftelsen, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 30 nov. 1977 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (1. successor)
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Uddannelse: 1943, Landbohøjskolen, København, Danmark; Forstkandidat
• Beskæftigelse: 1948, Herfølge, Køge, Danmark; Forstassistent, Vallø
• Beskæftigelse: 1 okt. 1956, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Skovrider på Støvringgård, Randers

Christian blev gift med Beke Ahlefeldt-Laurvig den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Beke (datter af Julius Ahlefeldt-Laurvig og Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen) blev født den 23 sep. 1921 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 19 mar. 2012 i Strøby Egede, Køge, Danmark; blev begravet den 18 maj 2012 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1958, Sankt Jørgens Kirke, Gl. Rye, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1964, Christianskirken, Sønderborg, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1981, Kigoma, Tanzania; Udsendt af Brødremenigheden som missionær i Tanzania
• Beskæftigelse: 1984, Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark; Sognepræst

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt og fremstillet i kirken d 21. maj 1922

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn653/churchbook/source21064/opslag4237119

Henning blev gift med Anne Sylvest Larsen i 1955. Anne blev født den 8 jun. 1936 i Amagerbrogade 247, II tv, Sundbyvester, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1936 i Simon Peters Kirken, Sundbyøster, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1989 i Rinkenæs, Gråsten, Danmark,; blev begravet i Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Cand.polyt.

Beskæftigelse:
Adm. Direktør i F.L. Smidth

Carl blev gift med Alette Ingeborg Henriette Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen den 24 mar. 1960 i Himmelev Kirke, ,. Alette blev født den 31 aug. 1925 i Tyggelevgård, ,; døde den 20 sep. 1990. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kontorchef i A/S Det Berlingske Officin

Henrik blev gift med Inge Birgitte Møller [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Gunner Johannes Gunnersen Harboe [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Kirsten Warrer [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Birte Sørensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Jacqueline Gautier [Gruppeskema] [Familietavle]

Finn blev gift med Elly Tove Hassel den 5 okt. 1926. Elly (datter af Ejnar Christian Vilhelm Hassel og Jutta Borch Bilfeldt) blev født den 15 jul. 1900; døde den 13 jan. 1996. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Rudolf Iuel den 18 maj 1928. Niels (søn af Hans Rudolph Iuel og Ellen Bolette Baronesse Wedell-Wedellsborg) blev født den 21 mar. 1894; døde den 12 jan. 1959. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Ebbe Asgerssøn Juul [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jordi Casals-Ariet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Aase Bente Henriksen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Rosemary Willows. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothy Papiano. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Millie Ann Seder. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Mogens Juel Kraft [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Kirsten Elisabeth Kitt Holm Nielsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nanna Permin. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Anne Mette Damgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Alette blev gift med Mads Kjeld Trautner [Gruppeskema] [Familietavle]

Sybille blev gift med Jørgen Troelssøn Fink [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (2. successor)
• Bopæl: 1950 - 1956, Vordingborgvej 84, Herfølge, 4681 Køge
• Uddannelse: 1969, Randers Statsskole, Rådmands Blvd. 20, 8900 Randers; Nysproglig Student
• Bopæl: 1956 - 1969, Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
• Bopæl: 1 sep. 1969, Tordenskjoldsgade 21 4sal, 8200 Aarhus N
• Uddannelse: 1969 - 1971, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus; Læst Jura i 2 år
• Bopæl: 1 okt. 1971, Bredgade 38 2sal, 1260 København K
• Beskæftigelse: 1971 - 1972, Strandgade 24, 1401 København K; Kontorass. på shippingfirma Suenson & Jespersen, København fra 25.10.1971 til 1.7.1972
• Bopæl: 1 feb. 1972, Stockholmsgade 21 5sal, 2100 København Ø
• Bopæl: 1 sep. 1972, Amagerfælledvej 19, 2300 København S
• Uddannelse: 1972 - 1973, Københavns Universitet; Læste samfundsfag ved Københavns universitet 1.9.1972-1.7.1973
• Bopæl: 1 sep. 1973, H.C.Ørstedskollegiet, Niels Bohrs Alle, 5230 Odense M
• Bopæl: 1 aug. 1974, Sadolinsgade 29, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Uddannelse: 1973 - 1976, Den sociale Højskole, Niels Bohrs Alle, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; Socialrådgiver
• Bopæl: 1 jul. 1976, A P Hansensvej 28, Stege Sogn, Mønbo Herred, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1977, Skellet 10, Vordingborg, Danmark
• Bopæl: 1 feb. 1979, Skovbakken 9, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1985, Møllevangen 8, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jun. 1996, Løgeskov, Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Uddannelse: 2000 - 2001, SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø; Tog 1 år af diplomuddannelse i Ledelse
• Uddannelse: 2004 - 2005, Solutionfokus.dk i Islands Brygge Kulturhus, 2300 København S; 1 årig videreuddannelse i Løsningsfokuseret terapi.
• Beskæftigelse: 1976 - 2013; Socialrådgiver i Møns og Odense kommuner 1976-85. Souschef og ansvarlig for grunduddannelsen af socialrådgivere, Den sociale Højskole, Odense 1985-89. Souschef Årslev kommune 1989-95. Socialchef (1995) og Børne- og kulturchef (2001) i Rudkøbing kommune. Faglig konsulent (2004) i Høje-Taastrup kommune og Familiechef (2008) i Kerteminde kommune. Teamleder for handicap og sundhedsfremme i Kerteminde kommune (2012).
• Beskæftigelse: 2018 - 2022; Beskikket medlem af Ankestyrelsen udpeget af Danske Handicaporganisationer.
• Beskæftigelse: 2022; Medlem af bestyrelsen for Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark
• Beskæftigelse: 2020 - 2024; Formand for DH-Svendborg og medlem af Handicaprådet i Svendborg kommune.
• Beskæftigelse: 2017 - 2024; Kredsformand for Parkinsonforeningen, Kreds Fyn. Herunder medlem af hovedbestyrelsen i Parkinsonforeningen. I perioden 2019-23 medlem af Parkinsonforeningens forretningsudvalg
• Bopæl: 27 mar. 2024, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark

Notater:

Owner and webmaster of https://www.reventlow.dk

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1351/churchlisting14048/opslag956913

Christian blev gift med Anni Gregersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tina Reventlow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Skipper. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ruth Iversen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marianne blev gift med Niels Henning Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Deanna Ladd [Gruppeskema] [Familietavle]

Morten blev gift med Karen Møller [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Lise Eldal Rødsgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Birte blev gift med Flemming Steen Seiersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Børge Erik Schaltz [Gruppeskema] [Familietavle]

Hanne blev gift med Hans Erik Knudsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Hanne blev gift med Fritz Eduard Lystø [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Gunhild Rasmussen [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Kamma Bente Hansen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Claus Detlev Frederik Ferdinand Reventlow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Karen blev gift med Lensgreve Adam Wilhelm Josef Knuth [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: David Little. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Ludvig Dyssell. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Allan Poulsen Hornstrup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peter Pasgaard Madsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peter Jensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karsten Dam. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jeannie Renee Crampton. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Glenna Boggs. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Benjamin Olivares Bøgeskov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyler Moss. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mikkel Borup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Mathias Aubry [Gruppeskema] [Familietavle]

Jonas blev gift med Caroline Fussing-Clausen [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Kate Poston [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Miriam Annkathrin Wernicke [Gruppeskema] [Familietavle]

Julie blev gift med Simon Holmen Clemmensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andreas blev gift med Nani Jansen [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Alette Christensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Per Henrik Skov Kristoffersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Birgitte Benedicte Sand [Gruppeskema] [Familietavle]

Eda blev gift med Jean Regis Cogranne [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nina Glarner. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Sophie Henriette Raben-Levetzau [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Rune Seymour. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alexander blev gift med Baronesse Elisabeth Therese Wedell-Neergaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Christian Francois Arnstedt [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Lea Astrid Sjögren [Gruppeskema] [Familietavle]