Niels Andersen

Notater:

Kilde:
DAA 1891 s 126

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1891 s 131

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Serlin. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1891 s 127-28

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Nielsdatter Bosen. Christine (datter af Niels Bosen) døde den 9 maj 1342; blev begravet i Herfølge Kirke, Herfølge, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1891 s 131

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingefred Pedersdatter Urup?. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1891 s 128

Familie/Ægtefælle/Partner: Nn Mortensdatter Due. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1891 s 131 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282

Kirstine blev gift med Jep Henriksen Ulfstand cirka 1429 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige. Jep (søn af Henrik Gertsen Ulfstand og Helle Ovesdatter Hase) blev født cirka 1400 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde før 1469. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1891 s 130 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283+416

Margrethe blev gift med Jep Axelsen Thott før 1388. Jep (søn af Axel Aagesen Thott og Christence Pedersdatter Wirtenberg) blev født før 1366 i Sjörup, Ljunits Herred, Skåne, Sverige; døde cirka 1405; blev begravet i Ystad, , Klosterkirken. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 429-30 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282

Gregers blev gift med Else Torbernsdatter Bille cirka 1486. Else (datter af Torbern Bille og Sidsel Lunge) blev født cirka 1438 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde i 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+290+400+416 DAA 1900 s 415

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Nielsdatter Jernskæg. Sidsel (datter af Niels Ovesen Jernskæg og Unknown) blev født cirka 1396 i Sjörup, Ljunits Herred, Skåne, Sverige; døde i 1470. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 430 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282+433

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Lagesdatter Brok. Ide (datter af Lauge Esgesen Brok og Kirsten Pedersdatter Høeg) døde cirka 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

Truid blev gift med Gørvel Fadersdotter Sparre i 1534. Gørvel blev født cirka 1509 i Hjulsta, Enköping, Uppsala, Sverige; døde den 20 apr. 1605 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Født ca. 1490, død 1542.
Til Häckeberga i Skåne. Rigsråd.

Gift 2. 1529 med Helle Nielsdatter Hak.
Børn i dette ægteskab: Jens Holgersen Ulfstand (ca. 1530-), gift med Lisbeth Knudsdatter Gyldenstierne (-1566), datter af Knud Pedersen Gyldenstierne og Sidsel Jensdatter Ulfstand;
Hak Holgersen Ulfstand (1535-94), gift med Anne Vernersdatter Parsberg (-1592), datter af Verner Tønnesen Parsberg og Anne Mandrupsdatter Holck;
Else Holgersdatter Ulfstand (ca. 1535-73), gift med Tage Ottesen Thott, ridder og hærfører, søn af Otte Andersen Thott og Karen Tagesdatter Hollunger;
Lene Holgersdatter Thott (ca. 1535-64), gift med Ebbe Ulfeldt (-1560), rigsråd og lensmand i Skåne, søn af Knud Ebbesen Ulfeldt og Anne Eriksdatter Hardenberg;
Christence Holgersdatter Thott (ca. 1540-83), gift med Henrik Krummedige Bille (1530-59) til Mogenstrup, studerede i Wittenberg, Rostock, Orleans og Angers.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk den 29 okt. 1520 i Ystad, Sverige,. Anne (datter af Predbjørn Podebusk og Vibeke Eriksdatter) blev født før 1500 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde i 1545 i Varberg, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Hak i 1522. Helle blev født cirka 1510 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde før jan. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s271+282-83

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Axelsen Brahe. Peder (søn af Axel Pedersen Brahe og Holgerd Holgersdatter Krognos) blev født cirka 1404 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde efter 1441. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Folmer Knob. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Johan Oxe cirka 1451. Johan (søn af Peder Oxe og Mette Godov) blev født cirka 1430 i Asserbo, Melby Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjørn Andersen Bjørn. Bjørn blev født den 29 aug. 1532 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 15 okt. 1583 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Ørsted Kirke, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 432

Ide blev gift med Falk Gøye i 1551. Falk (søn af Eskild Mogensen Gøye og Cecilie Axelsdatter Brahe) døde i 1554; blev begravet i Draaby Kirke, Ebeltoft, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Anne Lange den 1 maj 1551 i Haasum, Viborg, Danmark,. Anne (datter af Erik Nielsen Lange og Bege Eriksdatter) blev født i 1519 i Vejle, Danmark, Engelholm,Norup; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tage Ottesen Thott. Tage blev født cirka 1489 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 okt. 1562 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 6 nov. 1562 i Näs Kirke, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Lisbet Gyldenstierne cirka 1564 i Malmöhus, Skåne, Sverige. Lisbet blev født cirka 1531 i Ringkøbing, Danmark, Tim; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hak blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 22 nov. 1590 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige. Anne (datter af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født i 1549; døde den 15 aug. 1592 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lene blev gift med Ebbe Ulfeldt den 31 aug. 1547 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige. Ebbe (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt og Anne Hardenberg) blev født cirka 1518 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 30 maj 1560 i Aarhus bispegaard (før Aarhusgaard), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ulfstand, Thale, –1604, til Skabersø, Datter af Holger Gregersen U. til Skabersø og Helle Hack til Hikkeberg, blev 1552 gift med Poul Laxmand til Stenholt, Sønnesøn af den bekjendte Rigshofmester, men hensattes allerede efter 5 Aars Ægteskab i Enkestand. Saa overbevist var Datiden om, at den unge Enke hurtig vilde søge sig en ny Forsørger for sig og sine 3 smaa Børn, at endog den ganske vist ogsaa ungdommelige Konge 1559, sikkert i en lystig Stund under de Forhandlinger, der førte til, at hun afstod sine Børns fædrene Gaard til Kronen mod Bosø Klosteri Skaane, indgik et Væddemaal med hende paa 1000 Dlr. om, at hun inden 6 Aars Forløb vilde indgaa nyt Ægteskab. Kongen tabte dog Væddemaalet, T. U. giftede sig aldrig igjen; men om hun under de trange Krigsaar ved den fastsatte Frists Udløb fik de 1000 Dlr. er vel ret tvivlsomt.

Dog fik hun 1567 Rørum Len i Pant af Kronen, rigtignok sammen med en Søster. For øvrigt havde hun fra 1585 til sin Død Heine kirke og Froste Herred i Forlening og fra 1595-97 det lille Hesselbjærg Len, men til Gjengjæld krævedes hendes Nærværelse ofte ved Hove, dels som Gjæst, dels som Dragefrue ved Hoffester. T. U. var overhovedet en Dame, der var om sig og ikke behøvede nogen Forsørger til at varetage sine Sager. Med Energi kæmpede hun for sine Børns Ret til deres Oldefaders beslaglagte rige Gods, men for øvrigt overlevede hun selv alle sine Børn, ja blev deres eneste Arving og fiki kke blot Bosø Kloster, men ogsaa Høgested, som Børnenes Frænke, Gjørvel Gyldenstjerne, havde givet dem, og endelig arvede hun ved sin Broder Hack U.s barnløse Død sin mødrene Gaard Hikkeberg. Denne bortbyttede hun til en Brodersøn mod sin fædrene Gaard Skabersø, hvor hun i sin høje Alderdom 1601 hædredes med et Besøg af den unge Kong Christian IV. Hun døde i Efteraaret 1604 paa Bosø Kloster.

Personalhist. Tidsskr. 1. R. II, 65 f.

Thiset.

Notater:

DAA 1888 s 99 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282+283

1487 Beseglede Hyldningen

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Tygesdatter Lunge. Maren (datter af Tyge Ovesen Lunge og Anna Nielsdatter Kabel) blev født cirka 1430 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde efter 1520. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Olufsdatter Skanke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bjørn, Jacob, 1561-96.

Han blev født paa Stenalt 15. Juli 1561 og var Søn Bjørn Andersen B. og Sidsel Ulfstand. Moderen døde, da han var 3 Uger gammel, og han kom derfor til sin Farfaders Søskendebarn, Dorthe Jacobsdatter B., som var gift med Oluf Glob til Støvringgaard. Hun optugtede ham, til han var i sit 7. Aar.

Faderen sendte ham siden til Herlufsholm, hvor han i nogle Aar gik i Skoleunder Rektor Hans Mikkelsen. Omtr. 1571 sendtes han til Kjøbenhavns Universitet og kom i Huset hos Professor Claus Hammer. Faderen gav ham Mag. Peder Vinstrup til Hovmester, og denne ledsagede derpaa ham og Broderen, Trud B., til Udlandet. I Nov. 1572 indskreves de ved Universitetet i Rostock. Senere opholdt de sig i Leipzigog Wittenberg og kom 1578 tilTübingen, hvor J. B. Aaret efter udgav et latinsk Lykønskningsskrift til sin gamle Skolefælle fra Herlufsholm, Hans Lauridsen Olderup, i Anledning af dennes Magisterpromotion. Skriftet indeholder en Udsigt over de akademiske Grader og Maaden, hvorpaa de erhvervedes. Ikke længe efter rejste han, til Basel, hvor han sluttede sig til to Landsmænd, Jørgen Speil og Anders Krag, og da den sidstnævnte 1582 udgav sin , indledede J. B. dette Skrift med en udførlig Tilskrift til Prins Christian, der indeholder en kort Fremstilling af Kjøbenhavns Universitets Historie. Da Jørgen Speil paa denne Tid mistede sin Moder, Fru Karen Ahlefeldt, tilskrev han ham et latinsk Trøsteskrift, som udkom i Basel 1583. I Okt. s. A. kaldtes han hjem ved Faderens Død, men rejste derefter atter ud. Han opholdt sig o. 1 Aar i Genf i Dr. Bezas Hus, besøgte siden Italien I henved 2 Aar og lod i Venedig afskrive en Del gamle,især historiske Haandskrifter.

1587 kom han hjem og holdt 1. Sept. 1588 paa Stenalt Bryllup med Anne Krabbe, Datter af den lærde Erik K. til Bustrup. Han traadte ikke i Statens Tjeneste, men nødtes paa Grund af legemlig Svaghed tilat leve et stille, tilbagetrukkent Liv paa Stenalt, hvor han tilbragte sin Tid med boglig Syssel. Han oversatte den jyske Lov paa Latin, medens hans Hustru samtidig hermed skal have oversat den paa Højtysk. Hans Oversættelse findes endnu paa Universitetsbibliotheket (A. Magn. Saml. 13. 4to). Deres Ægteskab var barnløst, og han døde 5. April 1596 som den sidste Mand af Bjørn-Stammen.

Bricka og Gjellerup

Jacob blev gift med Anne Krabbe den 1 sep. 1588 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. Anne (datter af Erik Krabbe og Margrethe Andersdatter Reventlow) blev født den 22 aug. 1552; døde den 17 feb. 1618. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 , s.155: Mette Gøye blev 1572 forskreven tilDronningens jomfrukammer PH T 1 9 9 6 : 1 s i d e 27.Omtales somindbudt gæst til bryllup.

Mette blev gift med Axel Ottesen Brahe den 27 sep. 1575 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige. Axel (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 7 jul. 1550 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 14 aug. 1616 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herremand til Kærgårdsholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Peder Jensen Juel i 1580. Peder (søn af Jens Juel og Anne Skram) blev født skønnet 1557; døde i 1604; blev begravet den 17 dec. 1604 i Hveissel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Krabbe den 25 okt. 1590 i Gudumlund, Gudum, Aalborg, Danmark. Niels (søn af Kjeld Krabbe og Susanne Lykke) blev født før 1560; døde efter 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Stygge Banner Høeg cirka 1581 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark. Stygge (søn af Just Banner Høeg og Sidsel Bille) blev født i 1550 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde cirka 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Sophia Ottesdatter Brahe i 1579 i Hennes, Sverige,. Sophia (datter af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født i 1559; døde i 1643 i Helsingør, Danmark; blev begravet i Torrlösa Kyrka, (Torløse), Onsjö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Ove Jensson Brahe den 14 okt. 1578 i Malmö, Skåne, Sverige. Ove (søn af Jens Axelsson Brahe og Anne Esgesdatter Bille) blev født i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 10 sep. 1587 i Löberöd, ,; blev begravet den 21 okt. 1587 i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Næs Og Sirekjøbing

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 129g* + DAA 1900, 431,438f

Anders blev gift med Lisbet Rosenkrantz den 21 feb. 1585 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Lisbet (datter af Folmer Rosenkrantz og Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1560; døde før 7 jun. 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Anne Skovgaard den 23 aug. 1590 i Malmö, Skåne, Sverige. Anne (datter af Hans Skovgaard og Anne Vernersdatter Parsberg) blev født cirka 1569 i Gundestrup, Skåne, Sverige; døde den 21 jul. 1645 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet i St. Peders, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Beate Huitfeldt i 1574 i Aarhus bispegaard (før Aarhusgaard), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Beate (datter af Christopher Ottesen Huitfeldt og Øllegaard Trolle) blev født den 8 jan. 1555 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 nov. 1626 i Lund, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet den 19 nov. 1626 i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Gyldenstierne. Mogens (søn af Mogens Henriksen Gyldenstierne og Anna Mouridsdatter Sparre) blev født i 1548 i Bjersgård, Götaland, Sverige; døde i 1621 i Bjersgård, Götaland, Sverige; blev begravet den 11 apr. 1621 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Holgersen Ulfstand. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født cirka 1438 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 18 mar. 1523 i Højbygaard, (tidl: Højby), Taagerup, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Valby Kirke Ved Ystad, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Priorinde i Maribo Kloster

Notater:

DAA 1888 s 99

Sluttede Sig 1523 Til Frederik I

Beskæftigelse:
1502 Høvedsmand Paa Højstrup, 1514 Lensmand på Sæbygård (Rønnebergs herred)

Død:
Faldet i krigen ved Malmø

Tyge blev gift med Magdalene Olufsdatter Krognos i 1502. Magdalene (datter af Oluf Stigsen Krognos og Gjertrud Knudsdatter Hase) blev født cirka 1472 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde den 14 okt. 1510 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Tosterup Kirke, Tosterup, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud i 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter) døde den 25 mar. 1555 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 10 apr. 1555 i Tersløse Kirke, Dianalund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Forseglede Kong Frederik I Haandfæstning 1523

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Henriksdatter Sparre. Johanne døde den 29 apr. 1568. [Gruppeskema] [Familietavle]

Aage blev gift med Beate Jensdatter Ulfstand den 15 feb. 1519 i Ystad, Sverige,. Beate (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Holmger Brahe) blev født i Sølvitsborg, Blekinge, Sverige; døde den 3 okt. 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eskild Mogensen Gøye. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye og Ide Eskildsdatter Falk) blev født skønnet 1450; døde den 30 maj 1506 i Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige; blev begravet i Maribo Klosterkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1546 Abedisse i Maribo Kloster

Notater:

1534 ritmester for adelens rustning i Skaane

1523 Sluttede sig til Frederik I

1526 En af anførerne i krigen mod Hr. Søren Nordby

Sluttede sig nødtvunget til Grev Christopher

1537 Bar scepteret ved Kong Christians III kroning

1540 deltager i forhandlingerne med Sverige

Axel Axelsen Brahe, (o. 1480-23. februar 1551), til Krogholm og Vidskøvle, var en dansk ridder, en af de bekendteste skånske rigsråder på reformationstiden, søn af Axel Pedersen Brahe og Maren Lunge.

Brahe forekommer allerede 1501 som lensmand på Haraldsborg ved Roskilde, 1505 på Lykå i Bleking, senere på Lindholm Slot i Skåne, svor i begyndelsen af 1523 Christian 2. fornyet troskab på Lunde Landsting, men sluttede sig, straks efter at kongen havde forladt landet, til Frederik I, indtog med magt Børringe Kloster fra den bekendte Hans Mikkelsens familie, fik det i forlening og optoges i rigsrådet.

Da Søren Norby 1525 rejste den skånske bondeopstand, gik Brahes gård op i luer. Straffen over de frafaldne overdroges ham i forening med rigsmarsken Tyge Krabbe; ved denne lejlighed kom hans fætter Niels Brahes gård Vidskøvle, hvori han selv havde andel, og mere gods i hans hænder.

Under hele Frederik I's tid indtog Brahe en betydelig stilling, sendtes flere gange i diplomatiske sendelser til Sverige og fik 1531, da Christian II ventedes, tillige med Tyge Krabbe den øverste magti Skåne. Under herredagen 1533 efter kongens død beseglede han recessen af 3. juli, hvorved man søgte at give biskopperne deres fulde magt tilbage, men deltog ikke i det katolske partis mere yderliggående skridt og nævnes heller ikke blandt Hans Tausens dommere.
Af samtidige forfattere betegnes han også som en af de første adelsmænd, der ligesom Mogens Gjøe og Erik Banner sluttede sig til den nye lære. Under grevefejden, da oprøret i Malmø udbrød, søgte man at gribe ham, hvilket dog mislykkedes. Ligesom den øvrige skånske adel sluttede han sig kort efter til grev Christoffer; men da svensk hjælp nærmede sig, gik han tillige med den øvrige adel over til hertug Christian og var den skånske adels fører i slaget ved Helsingborg i januar 1535, hvor Marcus Mejer og flere af lybekkernes førere fangedes. Som statholder i Skåne ledede han derpå belejringerne af Landskrone og Malmø.

Efter Københavns overgivelse 1536 måtte han udstede revers om ikke at modsætte sig bispemagtens afskaffelse, sendtes 1537 i diplomatisk sendelse til Sverige, ledsagede 1538 Christian III til fyrstemødet i Brunsvig og var i det hele taget den betydeligste mand i Skåne lige til sin død. , siges om ham i en gammel optegnelse.

Brahe var gift 1. med Anne Lavesdatter Brock fra Vemmetofte, død 1524, og havde med hende 6 børn, 2. med den højt ansete Sophie Rosenkrantz, datter af Holger Eriksen Rosenkrantz og den bekendte fru Anne Meinstrup, død 13. november 1558. Med hende havde han ingen børn, men blev plejefader for hendes broderbørn, de i Frederik II's tid så bekendte brødre Holger, Erik Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Rosenkrantz.

Beskæftigelse:
1501 Lensmand på Haraldsborg, 1505 Lensmand Lykaa, 1514 Lensmand Lindholm, 1526 Lensmand Vittskövle

Titel:
1504 Ridder og Hofsinde, 1535 Statholder i Skaane

Axel blev gift med Anne Lavesdatter Brok før 1507. Anne (datter af Lauge Esgesen Brok og Else Laxmand) blev født cirka 1477 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 7 dec. 1524; blev begravet i Ystad, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Sophie Rosenkrantz før sep. 1525. Sophie (datter af Holger Eriksen og Anne Henriksdatter Meinstorp) blev født i 1493; døde før 2 jan. 1559 i Sortebrødre Kloster, Næstved, Danmark; blev begravet i Ringsted Domkirke Senere Ført Til Uth Og Endelig Til Hornslet K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Dræbte 1513 Tord Jepsen Sparre

Død:
Halshugget I København. Tilhænger Af Chr II Dømt F

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Pedersdatter Lang. Anne (datter af Peder Lang og Kirsten Bille) døde den 4 dec. 1551 i Valløse, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Henrik Gøye den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Henrik (søn af Eskild Gøye og Sybille Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 16 jul. 1562 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 28 sep. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 okt. 1611 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 (1955-Jysk selskab forhistorie) Kopi af enkelte sider findes. Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.153,193,204 PHT 1996:2. side 106

Kilde:
DAA 1985 p710 4c* DAA 1950, II,17,22f

Sophie blev gift med Holger Rosenkrantz den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Dorthe Gundesdatter Lange) blev født den 23 jan. 1575 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 28 okt. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 18. JAN. 1624 paa Gyllebo m. Thale M. Ulfstand, hvemhan 3. JAN. havde bor t f ø r t , d a v e l hun, men ikke hendesModer ville samtykke Forbindelsen (59). Hun har skr ev e t e nb ek jend t Sl ægtebog (Thotts Manuskr. Fol. 1077),hovedsagelig e
n Afskri

Anne blev gift med den 2 nov. 1600. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Niels Vind den 4 jul. 1613 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Niels (søn af Albert Vind og Ellen Nielsdatter Glambek) blev født den 10 sep. 1577 i Ullerup Hovedgård, Nykøbing Mors, Danmark; døde den 10 jan. 1615 i Bergenhus, Bergen, Norge,; blev begravet den 25 aug. 1615 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Juel, ofte refereret til som Erik Juel til Hundsbæk og Alsted (1591 – 13. februar 1657), var dansk lensmand, embedsmand og Rigsråd samt far til søhelten Niels Juel og politikeren og diplomaten Jens Juel .
Erik Juel blev født i 1591 i Alsted Herred som søn af Peder Juel og Margrethe Ulfstand. I 1610 blev han ansat som sekretær i Danske Kancelli, men under Kalmarkrigen fra 1611-13 fratrådte han denne stilling for i stedet at gøre tjeneste som Hofjunker. under Belejringen af Kalmar fik han en Hest skudt under sig. Efter krigen vendte han tilbage til stillingen som Kancellisekretær fra 1613-16 og blev som sådan også udnævnt til Kannik ved Ribe Domkirke.

I 1623 udnævntes han til Landsdommer i Jylland og besad desuden flere lokale hvertv. Blandt andet var han i 1624 medlem af Kommissionen til Undersøgelse af Limfjordens Gennembrud mod Vest. Han fik stillet Gudum Kloster til rådighed (til 1651).

Under Kejserkrigen, den danske udløber af Trediveårskrigen, fordreves han i 1627 fra sine godser og søgte til Sjælland mens hans hustru og børn flygtede til Norge.

Efter krigens afslutning var han i en periode befuldmægtiget for den jyske adel paa Provinsmøderne og blev 1638 og atter 1646 Landkommissær. Fra 1640-46 var han forlenet med Pandumgaard, 1646-48 med Lundenæs og endelig fra 1648-57 med Aalborghus.

Under Torstensson-krigen 1643-45 var han en del af den øverste ledelse i Jylland.

I sommeren 1651 valgtes han til Medlem af Rigsrådet og sendtes som saadan til norske Herredage i 1652 og 1656. I Anledning af en klage over ham fra nogle bønder skrev han i 1655 til Oversekretæren Erik Krag: "Mig sker efter gammelt Ordsprog: hvem Bonden klapper, den napper ham, og hvem han napper, den klapper ham". Da han døde den 13. februar 1657 efterlod han sig sin enke med relativt få midler og han nåede aldrig at opleve sine sønners succes.

Erik Juel var ud af den danske uradelsslæg Juel. 4. Okt. 1618 ægtede han Sophie Clausdatter Sehested. Hans børn var:

Claus Eriksen Juel (6. marts 1621 – 16 november 1673)
Peder Juel (14. juli 1623, Hundsbæk Gods – 9. december 1656, København)
Karen Eriksdatter Juel (14. oktober 1626, Gudumkloster – 17. oktober 1656, Kærsholm)
Niels Juel (8. maj 1629, Christiania – 8. april 1697)
Jens Juel (15 Jul 1631, Nørtorp Thy – 23. maj 1700, København)
Melchior Juel (1634–1678)
Maren Eriksdatter Juel (7. april 1636, Nørtorp Thy – 1664)

Erik blev gift med Sophie Sehested den 27 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sophie (datter af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 14 jul. 1594 i Højris, Ljørslev, Nykøbing Mors, Danmark; døde i 1658 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 2 nov. 1658 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Ida Gøye den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Ida (datter af Henrik Gøye og Birgitte Axelsdatter Brahe) blev født den 7 jan. 1606 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 31 okt. 1654 i Vrejlev Kloster, Vrå, Hjørring, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Rosenkrantz. Palle (søn af Børge Rosenkrantz og Margrethe Pallesdatter Juel) blev født i 1588; døde i jun. 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Gunde Lange den 1 sep. 1616 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Gunde (søn af Hans Lange og Johanne Pedersdatter Skram) blev født den 22 dec. 1576 i Brejninggård, Spjald, Ringkøbing, Danmark; døde den 26 okt. 1652 i Kølbygård, Hunstrup Sogn, Thisted, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1626-1655, Thorstedlund, Aarestrup sogn, Hornum herred, Aalborg amt; Arvede Torstedlund efter faderen. Gregers Krabbe var en travl mand, der ikke havde meget tid til overs til at beskæftige sig med Torstedlund, men han udvidede dog jordtilliggendet noget og oprettede et såkaldt hospital for sognets fattige og en skole for børnene.
• Beskæftigelse: 1651-1655, Akershus, Oslo, Norge,; Statholder i Norge

Notater:

Krabbe, Gregers, 1594-1655, til Torstedlund, Statholder i Norge, Søn af Niels K. og Vibeke Ulfstand, blev født 12. Jan. 1594 paa Vesløsgaard.

14 Aar gammel sendtes han til Udlandet, studerede i Leipzig, Strasburg og Padua og blev borte i 9 Aar. Ved sin Hjemkomst 1617 blev han Sekretær i Kancelliet, forlenedes 1623 med Pandumgaard (til 1640)og fungerede som øverste Sekretær fra 1623-25.

I Efteraaret 1625 blev han sendt til Bremen, fulgte det følgende Aar Kongen i Krigen i Tyskland og ledsagede 1628 Hertug Frederik i Begyndelsen af hans Udenlandsrejse. Imidlertid havde han 1627 faaetHindsgavl Len, som han 1639 ombyttede med Riberhus.

Fra Sept. 1638 til Febr. 1639 og atter fra Dec. s. A. var han Krigskommissær ved de til Hertugdømmerne sendte saakaldte Unionstropper. I Maj 1640 optoges han i Rigsraadet; som Medlem af dette hørte han til det Parti, som var stemt for en forsonlig Politik over for Generalstaterne og Hamborg, hvilken Anskuelse han særlig lagde for Dagen i et Indlæg fra Dec. 1641. Kongen havde oprindelig i Sommeren1640 tænkt paa at stille ham i Spidsen for et Gesandtskab til England, men han maatte finde sig i kun at følge med som andet Medlem af dette, medens Corfits Ulfeldt blev Leder af Ambassaden, der varede fra Avg. til Dec.

1641-42 var han med Valdemar Christian paa hans første Rejse til Rusland og forhandlede i Juli 1643 med gottorpske deputerede i Kolding om Forlængelse af Unionen. I Avg. blev han sendt med Just Høg som Gesandt til Fredskongressen i Osnabrück, en Sendelse, der dog afbrødes ved Sveriges Fredsbrud, saaledes at han allerede vendte hjem i Jan. 1644; i Avg. s. A. forhandlede han med de nederlandske Gesandter i Kjøbenhavn, og i Sept. blev han udnævnt til Landkommissær i Jylland. Ved Frederik III's Kroning 1648 blev han Ridder, men den største Embedsstilling opnaaede han i Juli 1651, da han blev Hannibal Sehesteds Efterfølger som Statholder i Norge og i denne Egenskab fik Akershus Len i Steden for Riberhus.

Til hans forskjellige Virksomheder er ikke knyttet nogen Gjerning, der vidner om særligt Initiativ eller Talent, men han vidste at gjøre sig afholdt af sine undergivne, saaledes at endog Bønderne i Hindsgavl Len omtalte ham med Velvilje, skjønt han forøgede deres Arbejde til Ladegaarden; hans Billede gjør et fint og forstandigt Indtryk. -- Han blev gift 1. (12. Sept. 1630) med Helvig Corfitsdatter Rud (d. Natten mellem 23. og 24. Nov. 1638) og 2. (1. Febr. 1640) med Dorthe Daa (d. 28. Maj 1675), Datter af Rigsadmiralen Claus D. (IV, 127). Han selv døde 20. Dec. 1655 paa Akershus.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon - Bind IX (1895)
________________________________

Gregers Krabbe var ejeren, adelsmanden på Torstedlund, som oprettede skole og hospital i Aarestrup.

Her er en lille bid fra Helle Serup: Fattige børn til forfremmelse - fortællingen om Danmarks ældste folkeskole - udgivet af Jysk Lokalhistorisk Forlag i anledningen af Aarestrup Skoles 350 års jubilæum 11. februar 1998.:

”Gregers Krabbe var uden tvivl under stor indflydelse af Christian IV. Han var den første konge, om hvem vi ved, at han interesserede sig for skolesagen. Han udstedte i sin regeringstid et kongebrev med et ønske om, at der i de store landsbyer skulle være en skolemester og et lille skolehus, hvor ungdommen kunne undervises. Aarestrup Skole er et af de eneste resultater af dette kongebrev, og måskeblev den oprettet netop på dette tidspunkt for at ære den aldrende og syge konge.

Gregers Krabbes skole blev oprettet til gavn for både drenge og piger. Den var fra starten en skole for folket - en folkeskole.”

________________________________

Gregers Krabbe til Torstedlund, var en gammel ven af Anders Bille, bl.a. fra, da det skib, som førte Valdemar Christian og hans hofstat, som Gregers Krabbe havde ledet, hjem fra Rusland 1642, på Øseltog Anders Bille med bort fra de mange ubehageligheder, han der som lensmand havde været udsat for. Endvidere var han gift med en datter af Corfits Rud, Anders Billes gamle kompagnichef, og havde efter ham 1630 fået Enggården (nu Gyldensteen, Skovby herred), der vel lå noget borte fra Anders Billes gårde, men dog indenfor samme landsdel. 1632 var han desuden bleven løjtnant i Henning Valkendorfs rytterkompagni, der udskiltes fra Anders Billes. 1644 var han bleven landkommissær i Jylland, hvilken post han beklædte, indtil han 1651 blev statholder i Norge.

________________________________

I 1611 førtes Gregers Krabbes moder Vibeke Ulfstands lig fra Viborg domkirke til Aarestrup kirke. I 1637 bygger Gregers Krabbe hospitalet ved kirken og dør som Norges statholder 1655 og begravedes i kirkens sydkapel

Gregers blev gift med Helvig Rud den 12 sep. 1630 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Helvig (datter af Corfitz Rud og Birgitte Olufsdatter Rosensparre) blev født den 11 okt. 1613 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 23 nov. 1638 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Dorthe Clausdatter Daa den 1 feb. 1646 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Dorthe (datter af Claus Daa og Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg) blev født den 14 jul. 1617; døde den 28 maj 1675; blev begravet i Aarestrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Befalingsmand på Kalø

Just blev gift med Anne Lunge den 9 maj 1628. Anne (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 1 feb. 1610 i Vestervig Kloster, Refs Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 6 aug. 1652 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 11 sep. 1652 i Herfølge Kirke, Herfølge, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Markorsdatter Rodsteen. Lisbeth (datter af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født i 1586. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik Pedersen Reedtz den 22 jun. 1634 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Frederik (søn af Peter Reedtz og Karen Rostrup) blev født i 1586 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 8 jun. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Niels Krag den 16 sep. 1610 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Niels (søn af Mogens Krag og Sophie Juel) blev født den 23 jun. 1574 i Trudsholm, Havndal, Danmark; døde den 14 maj 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrete Holck den 1 maj 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrete blev født i 1598 i Sønderborg, Danmark, Rønhave,Ulkebøl; døde den 12 jan. 1661 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Høg, Mogens, 1593-1661, til Kjærgaardsholm, Rigsraad, blev
født paa Vang 3. Nov. 1593.

Han studerede 1617 i Leiden, var 1621-23 Sekretær i Kancelliet og blev
derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrik, fra 1624
tillige hos Hertug Frederik. I Anledning af sit
Giftermaal 2. Sept. 1627 med Helvig Ottesdatter
Lindenov fratraadte han sin Stilling ved Hoffet og
forlenedes 1627 med Lundegaard paa Mors,

Dette Len han beholdt til 1640, da han blev
Landsdommer i Jylland og fik det til denne Stilling
hørende Len, Asmildkloster ved Viborg. I de følgende
Aar var han oftere befuldmægtiget for den jyske Adel,
fik i Jan. 1644 sammen med nogle andre Adelsmænd
den højeste Inspektion i Jylland i Anledning af
Krigen og blev i Sept. 1645 sammen med Erik Juel
Generallandkommissarius i den nævnte Provins for
at vaage over Forholdene ved den svenske Hærs
Bort-marche. Allerede 1647 var der Tale om hans
Valg til Rigsraadet, og i Juni 1649 opnaaede han
ogsaa Plads i dette. Som Følge heraf fratraadte han
Landsdommerembedet og Asmildkloster; i Steden herfor
blev han 1650 Lensmand paa Silkeborg, hvilket Len
han 1658 ombyttede med Odensegaard.

Han synes i Rigsraadet ved forskjellige Lejligheder at
have indtaget en oppositionel Holdning; saaledes var
han 1650 en Tilhænger af, at Prins Christian ogsaa
skulde vælges til Norge, i det han ikke ønskede
Kongehusets Arveret til dette Rige anerkjendt,
og var i Marts 1655 stemt for at opfordre Kongen
til at forlade Hertugdømmerne og komme tilbage til
Kongeriget. Ved Siden heraf hørte han dog til Corfits
Ulfeldts Modstandere, og dette skal have medvirket
til, at han i Jan. 1653 sendtes til Sverige i en
Ambassade, som havde til Hovedopgave at faa Dronning
Christina til at unddrage Ulfeld! sin Beskyttelse. Den
svenske Resident i Danmark Magnus Durel, der dog næppe
var en uvildig Dommer, karakteriserer ham ved denne
Lejlighed som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har
været mere bekymret for Brug af Øxen og Pund end for
Kristenhedens Velfærd". 1656 hørte han til dem, som bleve indstillede af
Rigsraadet til Statholderembedet i Norge, men
fik ikke denne Stilling.

Under Krigen 1657 var han sammen med Rigsmarsken Anders Bille i den af
Svenskerne belejrede Fæstning Frederiksodde;
da denne stormedes af Svenskerne, søgte han med Bille
ud til den ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for
at naa over til Fyn, men maatte overgive sig ligesom
Rigsmarsken. I de nærmeste Dage herefter havde han
som Fange gjentagne Samtaler med den svenske Konges
Minister, sin gamle Fjende Corfits Ulfeldt. Denne
beretter, at han første Gang viste sig temmelig
afvisende over for Tanken om Fred og forlangte, at
Ulfeldt skulde bøje sig for Frederik III og saa vende
tilbage til Danmark, hvor han vilde blive modtagen
med Glæde; i en følgende Samtale skal han derimod
have været ivrigere for Freden og fik ogsaa mod givet
Æresord Lov til at rejse til sin Konge for at virke for den.

Da Krigen brød ud igjen i Avg. 1658,
sendtes han og Rigsraaden Christen Skeel strax ud for
at møde Carl Gustav og opfordre ham til at standse
paa sin Marche fra Korsør mod Kjøbenhavn. De traf ham
10. Avg. i Ringsted, men maatte efter Forhandlinger
med Kongen og Grev Schlippenbach vende tilbage med
uforrettet Sag. Under Hovedstadens Belejring havde
han forskjellige Hverv med Hensyn til Omsorgen
for Garnisonens Underhold og deltog desuden i
en Kommission, der skulde undersøge, hvorledes
Kjøbenhavns Stabelret kunde indrettes. I Avg. 1659
blev han kommitteret til at forhandle med Svenskerne
om Fred. Han deltog i det afgjørende Rigsraads- og
Stændermøde i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660, men døde
kort efter, 29. Jan. 1661, og blev begravet i Sorø. -
Efter sin første Hustrus Død, 4. Jan. 1634, havde han
2. Okt. 1636 ægtet Christence Jacobsdatter Rosenkrantz
(f 15. Sept. 1679).

Beskæftigelse:
Rigsråd

Mogens blev gift med Helvig Ottesdatter Lindenov den 2 sep. 1627. Helvig blev født den 4 okt. 1604; døde den 4 jan. 1634; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Christence Rosenkrantz den 2 okt. 1636. Christence (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 11 feb. 1609 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 15 sep. 1679 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Mogens Kaas den 8 okt. 1626. Mogens (søn af Jens Kaas og Ellen Stygge) blev født den 3 mar. 1593; døde den 15 mar. 1639 i Krabbesholm, Skive, Danmark,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Næs Og Eriksholm

Notater:

Han var søn af Otte Thott og Sophie Brahe, blev født den 27. maj 1580 på farens gods Eriksholm i Skåne. I sit 11. år var han page ved hoffet. 1599 tog han på udenlandsrejse; efter at være fulgt gennem Hertugdømmerne af sin mor tog han først ophold i Heidelberg og rejste i 1601 gennem Schweiz, Frankrig, hvor han blandt andet var i Orleans, og de Spanske Nederlande til England, hvorfra han over Holland kom hjem 1603. Efter hjemkomsten blev han hofjunker og fulgte derefter Christian IV på hans rejser, således 1603 til hyldningen i Hamborg og 1606 til Braunschweig og England; han igen i England i 1605 i rigsråden Henrik Ramels følge.

26. oktober 1606 blev Tage Ottesen Thott gift med statholderen Breide Rantzaus datter Helvig, der havde været kammerjomfru hos dronningen, og forlod tjenesten ved hoffet. 1608 blev han lensmand i Laholm Len, deltog i Kalmarkrigen, først som korporal, senere som løjtnant og endelig som ritmester ved den hallandske Rostjeneste; 1612 var han til forhandling i Søvid angående udveksling af danske og svenske fanger; samme år ombyttede han Laholm med Landskrone Len. Men imidlertid var hans Hustru død 23. Avg. 1611, og han ægtede derpå 15. oktober 1615 Kirstine Ovesdatter Urup til Bjersøholm og efter hendes Død (1. Marts 1620) 22. juni 1623 Karen Knudsdatter Gyldenstjerne. Også dette tredje ægteskab blev dog kortvarigt, i det hun døde 13. november 1628, og 17. august 1633 giftede han sig atter, denne gang med Jytte Laxmandsdatter Gyldenstjerne (død 26. november 1650).

1619 havde han fået Sølvitsborg Len i stedet for Landskrone, var 1622 en af kommissærerne, der forhandlede med de Skånske købstæder om oprettelsen af kompagnier til handel med Spanien og blev i 1624 optaget i Rigsrådet. Samme år sendtes han til Retterting på Gotland og til Hertug Ulriks Begravelse i Biitzow; 1625 fik han medtilsynet med mulige svenske angreb på Skåne og blev en af de nye krigskommissærer i Skåne. I oktober 1626 kaldtes han til Christian IV i Tyskland, udnævntes til generalkommissær ved hæren dér og beholdt denne stilling til fjendernes indfald i halvøen i sommeren 1627, han var også tilstede ved landdagene i Rensborg i november 1626 og juli 1627, men var en stor del af tiden ikke rask. Efter sin hjemkomst sendtes han i december 1627 som gesandt til Stockholm, kom tilbage den følgende januar og blev 1628 generalkommissær i Danmark; samme år samlede han rostjenesten i Skåne.

1631 var han på ny til Retterting på Gotland og ombyttede 1632 Sølvitsborg med det anselige Malmøhus Len; 1633 blev han Ridder af Elefantordenen. I 1632 betroedes der ham en vigtig udsendelse til Gustav Adolf i Tyskland; han traf denne i lejren udenfor Ingolstadt, men opnåede ikke at formå den svenske konge til at antage Christian IV's fredsmægling. Lige så frugtesløst blev hans gesandtskab i begyndelsen af 1636 til Stockholm, hvor han skulle påvirke den svenske regering til fred; 1637 repræsenterede han kongen i Polen ved kong Vladislavs bryllup. Da krigen med Sverige udbrød i december 1643, fik han sammen med Christoffer Ulfeldt den øverste inspektion i Skåne, men spillede ingen videre rolle under krigen; som regel opholdt han sig på Malmøhus. Han var også ved at blive en gammel mand, der ikke passede til de nye forhold; 1651 afstod han Malmø Len til sin søn Otte og fik de mindre vigtige Len Börringekloster og Lindholm Len; i den følgende tid synes han kun sjælden at have givet møde i Rigsrådet.

Tage Ottesen Thott var en af de mest ansete adelsmænd og den største godsejer i Skåne; ved arv og køb og igennem sine ægteskaber sad han inde med Eriksholm, Bjersøholm, Skabersø, Barsbæk, Herrestad, Flakkerup, Ulstrup og flere Gårde; i Ligprædikenen over ham hedder det også, at han var «ligesom en Konge udi Skåneland». Han følte i høj Grad sin aristokratiske Stilling og var på post imod ethvert angreb af Kongerne og Statsmagten på Rigsrådets og Adelens Rettigheder; 1631 modsatte han sig bestemt Christian IV's Plan om Rådernes særskilte Votering og 1650 Tanken om, at Prins Christian ikke behøvede at vælges til Norge; han var 1648 en modstander af Hannibal Sehested og sigtedes 1653 for at have forbudt sine Bønder at møde til Landmilitsøvelser. Der var tillige noget gammeldags over ham; i flere Henseender minder han mere om det 16. århundredes Mænd end om sin Samtids; skjønt han havde været knyttet til Hoffet og oftere havde været i Udlandet, manglede han finhed og slebenhed i manerer og Adfærd; på Sendeisen til Polen 1637 vakte han stort Anstød ved sin støjende og voldsomme Optræden. At han ikke heller kunde forsone sig med alle den nyere Politiks Vendinger, viser hans Uvilje mod Valdemar Christians påtænkte Ægteskab med en russisk Prinsesse; Greven, sagde han, behøvede da ikke at gifte sig med en barbarisk Kone. Derimod roses han for Ligefremhed i Udtryksmåde og for Jævnhed over for Folk af de lavere Stænder, og hos Gejstligheden var han vel anskreven; helt uden litterær Interesse har han ikke heller været, idet han anviste Vitus Bering (II, 120) Bolig på Skabersø. Med berettiget Ængstelse havde han set Fredsbruddet med Sverige 1657 og var en af de få Rigsråder, der ikke gave Samtykke til Krigserklæringen. Han levede også længe nok til at blive Vidne til dennes ulykkelige Følger, men undgik dog at se sin Provinses Tab beseglet ved Roskildefreden, i det han døde kort før den, Natten mellem 13. og 14. Febr. 1658.

Tage blev gift med Helvig Rantzau den 26 okt. 1606 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Helvig (datter af Breide Rantzau og Sophie Rosenkrantz) blev født den 29 nov. 1589 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 22 aug. 1611; blev begravet den 5 sep. 1611 i Torrlösa Kyrka, (Torløse), Onsjö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tage blev gift med Kirsten Urup den 15 okt. 1615 i Malmö, Skåne, Sverige. Kirsten blev født den 5 jun. 1594 i Ovesholm, Sverige, Traane,Christianstad; døde den 5 mar. 1620 i Solvitsborg, ,; blev begravet i mar. 1620 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tage blev gift med Karen Gyldenstierne den 22 jun. 1623 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Knud Gyldenstierne og Øllegaard Huitfeldt) blev født cirka 1605 i Ringkøbing, Danmark, Tim; døde den 13 nov. 1628 i Eriksholm (nu: Trolleholm), Skaane, Sverige ; blev begravet den 28 nov. 1628 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tage blev gift med Jytte Gyldenstierne den 17 aug. 1633 i Biersgård (el Bjersgaard), Norra Åsbo Herred, Helsingborg Len, Skåne,Sverige. Jytte blev født den 29 aug. 1613 i Kristianstad, Sverige, Biersgård,Graamanstorp; døde den 26 nov. 1650; blev begravet den 14 dec. 1650 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Jørgen Vind den 27 aug. 1620 i Malmö, Skåne, Sverige. Jørgen (søn af Jakob Vind og Else Banner Høeg) blev født den 7 jul. 1593 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 17 jul. 1644. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svenstorp

Christopher blev gift med Maren Ovesdatter Urup i sep. 1605 i Ovesholm, Träne, Kristianstad, Sverige. Maren blev født cirka 1583 i Ovesholm, Träne, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Rosenkrantz. Holger (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Niels Friis den 29 sep. 1622 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Niels (søn af Jørgen Friis og Anne Justdatter Ulfeldt) blev født den 9 okt. 1584 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1651 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Beate blev gift med Aage Axelsen Brahe den 15 feb. 1519 i Ystad, Sverige,. Aage (søn af Axel Brahe og Maren Tygesdatter Lunge) blev født i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde i 1525 i Ystad, Sverige,; blev begravet i Ystad, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christense blev gift med Tønne Tønnesen ViffertYstad, Sverige,. Tønne (søn af Tønne Palnesen Viffert og Kirsten Reventlow) døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1541 Lensmand Hörje Len

Notater:

Død:
Stanget ihjel af en tyr

Familie/Ægtefælle/Partner: Herluf Skave. Herluf (søn af Mourits Skave og Elline Steensdatter Bille) døde den 14 mar. 1583; blev begravet i Sneslev Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1564 Førte Arken I Herluf Trolles Flaade

Død:
Døde af følgerne efter at redde Kongen som var fal

Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Oxe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1559-1571; Ridder af Elefanten

Notater:

DAA 1888 s 104

Titel:
1563 Danmarks Riges Råd

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Clausdatter Bille. Beate (datter af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand) blev født den 8 jun. 1526 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet den 30 okt. 1605 i Kaagerød K. Bisat Fra Lund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bisat I Mariager kirke, senere begravet I Udbyneder Kirke

Begravelse:
Bisat I Mariager Kirke Og Senere Begravet I Udbyneder Kirke

Beathe blev gift med Jørgen Lykke i 1539. Jørgen (søn af Peder Lykke og Kirsten Pedersdatter Høeg) blev født før 1515 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 26 dec. 1583; blev begravet den 6 feb. 1584 i Udbyneder Kirke, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1896 s 153

Falk blev gift med Ide Truidsdatter Ulfstand i 1551. Ide (datter af Truid Gregersen Ulfstand og Ide Lagesdatter Brok) døde før 1604. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1541 Gidsel Ved Bremsebro, 1563 Anfører

Beskæftigelse:
1552 Rigsråd

Titel:
Ridder

Død:
Øksnebjerg 1534 Fik Skramme Over Næsen Af Et Spyd

Lave blev gift med Gørvel Fadersdotter Sparre cirka 1546. Gørvel blev født cirka 1509 i Hjulsta, Enköping, Uppsala, Sverige; døde den 20 apr. 1605 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vittskövle, Kristianstad, Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Esgesdatter Bille. Anne (datter af Esge Bille og Sophie Henriksdatter Krummedige) blev født cirka 1517 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 20 sep. 1566 i Loberod, Sverige, Malmöhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Fulgte Christian II Ud Af Riget

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

Det var det rige og indflydelsesrige adelspar Falk Gøye og Karen Bille, der i 1646 opførte Møntergården. Som medgift fik Falk Gøye godserne Hvidkilde og Nakkebølle. Desuden var han Lensmand på BørglumKloster og Hofmester på Sorø Akademi.
De havde sådan set allerede to standsmæssige boliger i form af herregårdene Hvidkilde og Nakkebølle på Sydfyn, men for at kunne passe administrative hverv og deltage i det kulturelle liv var det ogsånødvendigt med en passende bolig i Odense. Falk Gøye kan dog ikke have haft de bedste minder fra byen, for 10 år før var hans lillesøster, Sibylle Gøye, blevet dømt til døden for at have født et barnuden for ægteskab, og derefter dræbt det ved at kaste det ud af vinduet. Hun blev halshugget i Odense Slots gård mens kong Christian IV så til fra et vindue.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Markvardsdatter Bille. Karen (datter af Markquard Bille og Brockenhuus, Susanne) døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjunker, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Thott. Birgitte blev født den 17 jun. 1610; døde den 8 apr. 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Jens Juel den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jens (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1594 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde i jul. 1636 i Lindbjerg, ,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Bille. Hans (søn af Steen Bille og Rigborg Hansdatter Lindenov) blev født den 8 jul. 1601 i Billesholm, Skåne, Sverige; døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gøye, Anne
1609-81, bogsamler.
*18.12.1609 på Turebyholm, Tureby, sg., †9.1.1681 på Hvedholm, Horne sg.
Forældre: godsejer Henrik G. (1562-1611) og Birgitte Brahe (1579-1619).
AG blev født på Turebygård, det nuværende Turebyholm, som det niende og næstyngste barn. Efter faderens død i Kalmarkrigen 1611 blev hun og hendes fem søstre hos moderen, mens de fire brødre kom i huset hos mosteren •Sophie Brahe og hendes mand, den lærde ◊Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Da moderen døde i 1619, kom pigerne ligeledes til Rosenholm, hvor AG boede frem til 1627, mens søsteren ◊•Mette G. blev der lige til onklens død i 1642. Efter et kort ophold på Brandholm hos broderen Eskil G. flyttede AG i 1628 til en anden af sine brødre ◊Falk G., der ved sit ægteskab samme år med Karen Bille var kommet i besiddelse af Hvidkilde på Fyn. Her oplevede familien en stor tragedie, idet lillesøsteren Sibylle G. blev dømt og henrettet for at have født i dølgsmål og ombragt barnet. Henrettelsenfandt sted i Odense i 1635 i overværelse af ◊Christian 4. I 1649 blev Falk G. udnævnt til hofmester ved Sorø Akademi, og AG fulgte med ham og svigerinden til Sorø. Da han døde i1653, flyttede hun og Karen Bille tilbage til Hvidkilde. Under Svenskekrigen blev de i 1657 fordrevet og måtte tage ophold hos Karen Billes datter Susanne G. og hendes mand ◊Preben Brahe. Falk G. havde ved sin død efterladtet økonomisk kaos, som AG forsøgte at redde svigerinden ud af, hvorved hun bl.a. fik halvpart i Hvidkilde, indtil godset blev solgt 1679.
Efter fredsslutningen 1660 flyttede AG til Næstved, hvor hun havde ejendom i arv efter sin moder, og her tilbragte hun de næste knap 14 år med såvel litterære som praktiske sysler. I et forord takkede◊Peder Syv, der i disse år var rektor ved latinskolen, hende for tilladelse til at benytte hendes private bibliotek, og hun forsøgte at få en lokal præsts skrifter udgivet som støtte for hans enke. Sine sidste år tilbragte AG på opfordring fra Susanne G. i familiens ejendom, den gamle bispegård i Odense. Hun døde under et besøg hos familien på Hvedholm. Den litterære interesse havde hun arvet frasin moder, der gav hende den første bog 1613 og ved sin død efterlod hende sine bøger, og den blev forstærket gennem tiden på Rosenholm. Ved arv, gaver og indkøb oparbejdede hun en stor bogsamling, som hun kort før sin død overdrog til Susanne G.s datter ◊•Karen Brahe for at sikre dens bevarelse for eftertiden. Ifølge et håndskrevet katalog, udarbejdet ca. 1686 af den senere biskop ◊Jens Bircherod, bestod samlingen af 1.116 bind, heraf 76 håndskrifter. Den indeholder fortrinsvis dansk teologisk litteratur og enkelte tyske og svenske bøger, men også brugsbøger og skønlitteratur, heriblandt svigerinden ◊•Birgitte Thotts skrifter og folkevisesamlingen Karen Brahes Folio.
Mal. fra 1641 på Fr.borgmus. Mal. fra 1647 i Odense Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p711 5a

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Thomesen Sehested. Christen (søn af Thomas Maltesen Sehested og Anne Christophersdatter Lunge) blev født den 17 feb. 1590 i Bækmark, Lemvig, Danmark; døde den 5 aug. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 aug. 1657 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Gunde blev gift med Pernille Rosenkrantz i 1632. Pernille (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1616; døde den 3 jan. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p712 10f

Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger R. til Rosenholm (f 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte R. og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England - med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen - og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav han sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot.

1640 ledsagede R. Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster.

1643 blev han Land-kommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.

Denne paafaldende Fjernelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: "Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse", som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681. -

Gift

(17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 f 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;

(3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (f 8. April 1665), Datter af Palle R. til Krænkerup;

(2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K.



__________________

Rosenkrantz, Erik, 1612-81,

Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem 1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Kilde:
DAA 1985 p712 13i

Erik blev gift med Margrethe Skeel den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 17 apr. 1632; døde den 5 apr. 1665 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Iversdatter Krabbe den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Margrethe (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 12 mar. 1640 i Jordberga, Herrestad, Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 11 jul. 1716; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 14j

Dorthe blev gift med Otto Thott den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 15k

Sophie blev gift med Steen Brahe den 6 sep. 1646. Steen (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 28 aug. 1623 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Hun fik 1634 af sin Fader udlagt for sin mødrene ArvSøndergaard (Taars S., Bør g l u m H . ) , v a r 12. April 1658Enke og kaldes da Lage Urnes Enke til "Lystrup", fik da a fs i n B rod e r Ma rko r Kaas tilskjødet Vester Skaarup Mølle (65).

Johanne blev gift med den 13 okt. 1630 i Gyllebo, Simrishamn, Malmöhus Len, Sverige.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med den 30 okt. 1642 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Niels Juel blev født i 1629 og døde i 1697.

Dansk søofficer. Efter et kort ophold på Sorø Akademi gjorde adelssønnen Niels Juel tjeneste i Hollands flåde, indtil han i 1656 vendte tilbage til Danmark.

I 1657 blev Niels Juel udnævnt til admiral og deltog i Karl Gustav-krigene 1657-60 under Frederik 3.

I Christian 5. regeringstid, under den Skånske Krig, ledede Niels Juel den danske flåde der erobrede Gotland i 1676 – og i 1677 besejrede han svenskerne i slaget ved Køge Bugt.

Efter fredsslutningen i 1679 ledede Niels Juel adminiralitetet, hvor han bl.a. anlagde fæstningen på Christiansø og udbyggede Holmen med Nyholm.

Niels Juel erhvervede sig det meste af Tåsinge og Valdemar Slot, og i København lod han opføre Thotts Palæ, på Kongens Nytorv.

Ordner:
Symbolum: Nec temere nec timide

Niels blev gift med Margrethe Ulfeldt den 23 jun. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Knud Ulfeldt og Vibeke Clausdatter Podebusk) blev født den 17 jun. 1641 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 maj 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Statsmand. Diplomat, Politiker og Godsejer. Generaladmiral og Chef for Admiralitetet
• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand, Søn af Erik J. (d. 1657), blev født 15. Juli 1631 paa Gaarden Nørtorp i Thy.

Efter at have studeret i Sorø tiltraadte han 1651 en 4aarig Udenlandsrejse med den senere Professor Jacob Bircherod som Præceptor; han traf paa denne Rejse 1652 Grev Christian Rantzau i Wien og fulgte med ham til Rigsdagen i Regensburg.

Da han kom Hjem blev han i Jan. 1655 ansat som Sekretær i danske Kancelli, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1657; han blev i denne Tid gjentagne Gange sendt til Sverige; men den egentlige Indvielse til sin diplomatiske Livsgjerning fik han først, da han i Avg. 1657 udnævntes til Resident hos Kongen af Polen. Han havde dog ikke Held med sig i sine Bestræbelser for efter den anden Svenskekrigs Udbrud at forhindre Separatforhandlinger mellem Sverige og Johan Casimir; i Sommeren 1659 vendte han over Hamborg tilbage til Danmark. Man havde her faaet saa megen Tillid til hans Evner, at han i Sept. s. A. udnævntes til Gehejmesekretær, og i Marts 1660 forhandlede han med den kejserlige Gesandt v. Goes; men størst Betydning for hans Fremtid fik vistnok Udsoningen mellem hans Morbroder Hannibal Sehested og Frederik III.

Som Sehesteds Stedfortræder forhandlede han med Carl Gustav om den endelige Afslutning af Freden i Kjøbenhavn; uden Opposition sluttede han sig ligesom hans Broder Niels J. til den nye Forfatning, blev i Nov. 1660 Sekretær i Statskollegiet for de udenlandske Sagers Vedkommende og i Febr. 1662 Medlem af Kancellikollegiet. Det var ogsaa paa Hannibal Sehesteds Anbefaling, at han i April 1662 afgik som Resident til Stockholm, hvilken Stilling han beklædte til Dec. 1670. Der overdroges ham i denne Tid forskjellige særlige Hverv, saaledes at forsvare den danske Regerings Adfærd mod Corfits Ulfeldt og at forhindre, at dennes Børn fik Tilladelse til at opholde sig i Sverige, end videre at holde et vaagent Øje med Forbindelser mellem misfornøjede danske adelige og den svenske Regering, Hverv, som han gjorde sig megen Umage for at udføre, uden at han dog altid kunde afvæbne en vis Mistænksomhed imod sig i Kjøbenhavn. Hvad de større politiske Spørgsmaal angaar, greb han, i Hannibal Sehesteds Aand, navnlig i Begyndelsen med en vis Begjærlighed Antydninger fra svensk Side om Venskab med Danmark, men efterhaanden kølnedes vistnok mere og mere hans Tro paa, at der kunde udrettes noget i denne Henseende. Derimod var det allerede nu hans bestemte Ønske, at man ikke skulde overile sig med noget Brud med Sverige. «Den, som vil Sverige ilde,» skrev han i Marts 1670, «skal ønske det 10 Aars Fred, thi da slaar dets Ungdom sig paa Luxus og Øverdaadighed, og Militsen tager af, om ikke i Antal saa dog i Tapperhed og god Kommando.»

Allerede før sin Hjemkomst fra Stockholm var J., 24. Sept. 1670, bleven udnævnt til Vicepræsident i Kommercekollegiet, fra 1671 fungerede han som Assessor i Statskollegiet og som Direktør for det vestindisk-guineiske Kompagni, fik Danebrogsordenen i Okt., blev udnævnt til Etatsraad i Nov. s. A., Friherre i Dec. 1672, Medlem af Højesteret og Gehejmeraad 1675, 1679 Elefantridder og senest fra 1680 Medlem af Konseillet. Han anvendtes i det hele i de forskjelligste Grene af Statsstyreisen, og der er derfor Grund til i Skildringen af hans Liv at forlade den kronologiske Rækkefølge for at samle den om visse Hovedpunkter. Først skal hans egentlige diplomatiske Virksomhed betragtes.

Der vides intet om, hvornaar J. er traadt i et nærmere Forhold til Griffenfeld; sikkert er det derimod, at dette Forhold antog Karakteren af et nøje Venskab, og en Frugt heraf var det, at J. i April 1673 sendtes til Stockholm som extraordinær Gesandt for at samvirke med den derværende Resident, Christoffer Lindenov. Instruxen for ham havde som Hovedpunkt at virke for en nærmere Forbindelse mellem de to nordiske Riger for at sikre Nederlandene en gunstig Fred med Frankrig og tilvejebringe en fælles Optræden til Gunst for Handelens Frihed. Men Gesandternes aktive Optræden var i høj Grad bunden; i Virkeligheden var det vistnok kun Meningen at trække Tiden ud. J. sympathiserede med denne Tanke, men det var meget vanskeligt for ham under disse Forhold, hvor han ikke turde gaa for vidt i sine Løfter, at holde den svenske Regering hen, og i sine Skrivelser hjem beklagede han ofte sin mislige Stilling. Med en vis Tilfredsstillelse modtog han derfor et svensk Udkast til en Traktat, som han i Dec. 1673 overbragte til Kjøbenhavn. Her fik han, sikkert efter personlige Forhandlinger med Griffenfeld, en ny Instrux af Febr. 1674, der tydelig viste, at dennes Tanke med hans fornyede Rejse til Stockholm i alt Fald nu kun var den at iagttage Sveriges Handlemaade og opvække en Frygt hos Frankrig og hos Nederlandene, som kunde bevæge disse Magter til hver paa sin Maade at stille sig imødekommende over for Danmark. Hans Breve fra den følgende Tid vise tydelig hans Standpunkt. Ikke paa nogen Maade tænkte han sig nu en virkelig Udsoning med Sverige som ønskelig eller blot som mulig. Tydelig og bestemt saa han Danmarks Interesse i Sveriges størst mulige Skade; det var en Grundsætning for ham, at den Magt- og Territorialfordeling, som de sidste nordiske Fredslutninger havde skabt, ikke burde bestaa, og at intet stadigt Venskab kunde grundes imellem Danmark og Sverige, «inden Lykken sætter mellem os nogen Billighed». Men paa den anden Side havde han en kraftig Overbevisning om Danmarks Svaghed – «tro vi, at vi ere dem bastante, ere vi skammelige bedragne», skrev han i Juli 1674 – og om, at under en Krig en ulykkelig Hændelse kunde blive Danmarks fuldkomne Ruin; som Følge heraf frygtede han i høj Grad et Fredsbrud. Han var derfor en bestemt Modstander af det Krigsparti i Kjøbenhavn, der drev paa et saadant, og han beklagede, at han ikke havde Lov til at gaa videre i sine Tilbud til Sverige. Han vilde ved disse ganske vist ikke opnaa noget virkeligt Forbund, men han vilde under «et simuleret Venskab» holde den farlige Nabo tilbage fra at bryde løs. I Dec. 1674 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og benyttedes derpaa i Forhandlingerne dels med den svenske Ambassadør Nils Brahe, dels med den brandenborgske Gesandt v. Brandt.

Under den Skaanske Krig kaldtes J. til anden Virksomhed end den diplomatiske. Men da det atter stundede til Fred, blev han Kommissær ved Underhandlingerne i Lund fra Slutningen af Juni 1679. Vei var han ikke Chef for de befuldmægtigede – denne Stilling var overdragen til Grev Anton af Aldenburg –, men han spillede ubetinget en fremragende Rolle. Han var overbevist om Fredens Nødvendighed og ansaa under de forhaandenværende Omstændigheder Venskab med Sverige som hensigtsmæssigt, «indtil sig bedre anlader». Derfor sluttede han sig, skjønt oprindelig frastødt af den svenske Gesandt Johan Gyllenstjernas Trusler, snart til dennes Tanker, der gik ud paa ikke alene at koncentrere Fredsunderhandlingerne i Lund og ikke overlade dem til Ludvig XIV’s Omsorg, men ogsaa at knytte Danmark og Sverige til hinanden ved Fred, et offentligt Forsvarsforbund og hemmelige Aftaler. En Hovedopgave var det at skille Sverige fra Gottorp, og vel lykkedes dette langtfra fuldkomment, men J. var dog stolt af at have opnaaet, at Sverige lovede ikke at blande sig i Kongen af Danmarks «domestique Affærer». 26. Sept. undertegnedes Freden og de andre Overenskomster. Iblandt disse t var ogsaa Aftalen om Carl XI’s Ægteskab med Christian V’s Søster Ulrikke Eleonora, og J. overbragte denne hendes tilkommende Gemals Portræt. Derefter fortsatte han som ene befuldmægtiget fra Okt. til Dec. Forhandlingerne i Lund med Johan Gyllenstjerna dels om Ægteskabskontrakten, dels om Hjælp af Sverige mod Hamborg. Og disse Forhandlinger optoges atter, da Gyllenstjerna snart efter kom til Kjøbenhavn med vidtgaaende Forslag til at befæste Venskabet mellem de nordiske Magter ved Handelstraktater. Disse Sager kom i dobbelt Forstand til at berøre J., dels som Præsident for Kommercekollegiet, hvad han nu var bleven, dels som Underhandler med Gyllenstjerna. Vel var han nu langtfra saa ivrig som denne, og Kommercekollegiet indtog en temmelig kølig Holdning over for de svenske Forslag; men paa den anden Side mødtes han atter med Gyllenstjerna i flere Punkter, dels om Handelsforhold, dels om at søge at formaa Frankrig til at tiltræde det nordiske Forsvarsforbund. 28. April 1680 undertegnedes i Kjøbenhavn en Supplementtraktat, hvis ejendommeligste Punkt var Ordningen af en fælles Møntfod. Kort derpaa førte J. sammen med Grev Anton Ulrikke Eleonora til Sverige, hvor hendes Bryllup med Carl XI fejredes 6. Maj paa Herregaarden Skottorp ved Halmstad, og gik derefter ene som Ambassadør til Stockholm. Hans Opgave var dels at forhandle om Forbundet med Frankrig, dels at forhindre Ratifikationen af den Handelstraktat med Nederlandene, som var sluttet mellem disse og Sverige 1679. J. havde de bedste Hensigter om at befæste Venskabet og ytrede endog til en af de svenske Statsmænd, at han havde mistet Mindet om alt, hvad der havde tildraget sig før Freden i Lund; hans væsentligste Formaal var at drage Østersøhandelen hen til Danmark og Sverige; men under hans Ophold i Stockholm indtraf i Juni 1680 Johan Gyllenstjernas Død, der havde en fuldstændig Forandring til Følge i Sveriges Politik. Imod Danmarks Onske knyttede Carl XI sig nu til Nederlandene, og J. vendte med uforrettet Sag tilbage til Danmark i Dec. 1680. Skuffet i sine Planer stod han i de nærmest følgende Aar atter som Sveriges bestemte Modstander, ilde set af denne Magts Gesandt i Kjøbenhavn. I Febr. 1684 sendtes han til Nederlandene og søgte her at skille disse fra Sverige. Hans Hovedopgave var Afslutningen af en Handelstraktat, og trods mange Besværligheder lykkedes det ham ogsaa at faa en saadan undertegnet i Sept.; men der rejste sig stor Modstand mod dens Ratifikation, navnlig fra Amsterdam, hvilken By ønskede Indrømmelser med Hensyn til Sundtolden, og han vendte tilbage til Danmark i Maj 1685 uden at have opnaaet Ratifikationen. I Avg. og Sept. 1686 træffe vi ham anvendt til Forhandlinger med Gesandter fra de tyske Fyrster, der mæglede i Christian V’s Strid med Hamborg. Nogle Aar efter blev det imidlertid atter J.s Sag at virke for en Tilnærmelse til Sverige. Under den pfalziske Arvefølgekrig skadedes baade den danske og svenske Handel meget af de krigførende Magter, særlig af England og Nederlandene, og Nevtralitetsakter, der sluttedes i Kjøbenhavn 1691 baade med disse Stater og med Frankrig, og som J. var med at undertegne, førte ikke til nogen afgjørende Bedring, lige saa lidt som en ny Sendelse af ham til Haag 1692. J. afgik derfor i Jan. 1693 til Stockholm, og det lykkedes ham her i Marts at afslutte en Traktat til Sikring af den nordiske Handels Frihed ved Udrustning. af en fælles Flaade. Endnu i sit Livs sidste Dage, i Dec. 1697, sendtes J. paa ny som Gesandt til Sverige, overværede Carl XII’s Kroning og afsluttede i Dec. 1698 et nyt Forsvarsforbund; i Jan. 1699 kom han tilbage til Danmark.

Vi have fulgt J.s diplomatiske Virksomhed i det enkelte og set hans med Tiderne vexlende Standpunkter; vi ville et Øjeblik betragte det karakteristiske i hans Evner som Diplomat. Selv en Mand af faa Ord, uden Tilbøjelighed til som hans Ven Griffenfeld at male med rige Farver, var han en bestemt Fjende af smukke Fraser og store Talemaader, hvor de mødte ham i hans Forhandlinger; selv da han i Sept. 1679 stod venskabeligst med Johan Gyllenstjerna, spottede han dennes Lyst til at tale om Gud og Redelighed. Naar hans Modpart vilde lokke ham ud paa Veje, han ikke ønskede at følge, lod han, som han overhørte, hvad der blev sagt. Paa Danmarks politiske Stilling saa han hele sit Liv med et absolut pessimistisk Blik; særlig saa han det som et Offer for Stormagterne, der benyttede dets Hjælp, men ikke gave noget til Gjengjæld. Hvad han betragtede som det eneste Redningsmiddel i den ydre Politik, var den raadsnare Benyttelse af Øjeblikket. Det bedste var for ham det godes Fjende; den Sætning, han skrev i et Brev af Avg. 1684: «Vi bør ville, hvad vi kan», kan gjælde som hans Valgsprog og som den Tanke, han paa alle de Poster, paa hvilke han stilledes, gjorde sig til Talsmand for. Hans Talent laa ikke i store, fremskuende Planer, men i den klare, usminkede Forstaaelse af en Situation og i den kraftige Vilje til at udbytte den.

Det var imidlertid ikke alene som Diplomat, at J. kom til at træde i Forhold til Udlandet, det var ogsaa som militær. Da det trak op til Krig med Sverige i Sommeren 1675, sendtes han til Norge, og her medvirkede han i den følgende Tid ved Statholderen Gyldenløves Side til Organisationen af Krigstilberedelserne, dog ogsaa nu i Modsætning til det egentlige Militærparti. I Juni 1676 deltog han i Indfaldet i Sverige og udmærkede sig navnlig ved Vænersborgs Erobring- hans Tapperhed indbragte ham Lovtaler saa vel af Gyldenløve som af andre. Vendt tilbage til Danmark kom han det næste Aar til at spille en Rolle ved Flaadens Operationer. Da hans Broder Niels J., der i de sidste Dage af Juni havde lagt sig mellem Falsterbo og Stævns og havde Fjenden i Sigte under Møen, ved Ilbud forespurgte i Kjøbenhavn, om han skulde angribe eller ej, sendtes J. J. til ham med Forbud mod Angreb. Imidlertid angrebe Svenskerne, med J. J.s Samtykke optog Niels J. Kampen 1. Juli, der førte til den berømmelige Sejer i Kjøge Bugt. Under Slaget ilede J. J. opmuntrende og befalende fra Skib til Skib, og efter det blev han paa Flaaden med Stemme i Krigsraadet og kom derved i adskillig Strid med den hollandske Admiral Tromp. I Sept. 1678 deltog han atter med sin Broder Niels i det Togt, der førte til Rygens Erobring, og blev Gouvernør paa Øen; dog vendte han allerede i Okt. tilbage til Kjøbenhavn. Men ogsaa senere blev han knyttet til Forsvarsvæsenet og særlig til Flaaden, i det han 31. Marts 1683 blev Præsident for det da oprettede fælles Generalkommissariat for Land- og Søetaten, 6. Febr. 1694 fik Bestalling som 1. Deputeret ved Kommissariatets Gjenoprettelse og 21. Okt. 1699 blev udnævnt til Generaladmiral og Chef for Admiralitetet.

Men ogsaa i den civile Administration indtog J. en fremragende Plads, navnlig ved sine Stillinger i Statskollegiet og Kommercekollegiet og fra 1690 tillige som Medlem af de saakaldte Kommissioner i Raadstuen. I visse Henseender forsvarede han her et frisindet Standpunkt, som da han 1672 var stemt for at tilstaa Religionsfrihed til Kalvinister og Jøder paa visse Pladser; i andre Punkter var han stemt for Tvang, saaledes skilte han sig fra Griffenfeld i Spørgsmaalet om at nedlægge en Del mindre Kjøbstæder, hvad han vilde have gjennemført for at samle Handelen i de større. I det hele var han en bestemt Tilhænger af de merkantilistiske Principper og ivrig for Industriens Fremme, i Danmark især for Uldmanufakturerne, i Norge for Bjærgværkerne, i hvis Bestyrelse han ogsaa en Tid havde Del. Folkemængdens Forøgelse og Pengenes Bevarelse i Landet stode for ham som Hovedmaalet. Men ogsaa i sit Syn paa Landets økonomiske Forhold var han gjennemgaaende Pessimist. Stærkest kommer dette frem i et Forslag fra ham af 1697. Den tredje Del af Landet, skrev han her, maa regnes for ukultiveret, og det, der dyrkes, dyrkes saa ilde, at Jorden ikke giver nær den tredje Del af, hvad den gav i forrige Tider. Han advarer mod at bygge sit Haab paa fremmede Alliancer, naar der ikke er «en inderlig Kraft» hos os selv, og tro imod sin almindelige Tankegang anbefaler han visse Foranstaltninger, for at, «om det ikke i alt kan hjælpes, da dog noget, lidet efter lidet,» kan opnaas. Men hvad Landboforholdene angaar, da savnede han, trods sin Forstaaelse af Agerbrugets Slethed, ganske et større Blik for, hvad der tiltrængtes med Hensyn til Bondestandens Frigjørelse og Omsætningens Lettelse, kun smaa Reformer tilraadede han her, men lededes ellers af rene Adelsgodsejersynspunkter. Ikke alene var han 1699 enig med de andre Gehejmeraader om, at ved Udskrivning til en national Milits Herremændene skulde have Ret til at udtage til Soldater de Bønder, de vilde, men 1681 kæmpede han, om end forgjæves, for at det ikke skulde tillades alle og enhver at kjøbe Landgods, hvad han erklærede for stridende mod den gamle og nye Lov og mod Adelens og Kjøbenhavns Privilegier, og for at hindre, at Hovedgaarde mistede deres Frihed ved at synke ned under 200 Tdr. Hartkorn; inden kort Tid vilde Godsejerne derved blive til Bønder. – Det kan for øvrigt mærkes, at han var Medlem af flere Kommissioner med særlige Hverv, saaledes af den, der fra 1683 skulde gjennemføre ens Maal og Vægt i Riget; misfornøjet over de store Vanskeligheder fratraadte han dog denne Virksomhed 1690.

J. var ubetinget den af den gamle danske Adel, der hædredes mest og benyttedes mest i Statsstyreisen under Christian V. Der findes heller ikke Spor hos ham til Opposition mod Enevælden og dens almindelige Principper, tvært imod lod han sig, som allerede sagt, ophøje i den nye Adel som Baron, og som Medlem af den tredje Lovrevisionskommission, hvad han var bleven 1680, var han ivrig for at værge om Friherrernes særlige Rettigheder, ligesom han var stemt for Retten til at oprette Stamhuse. Men alt dette hindrede ikke, at han stod som Danskhedens Repræsentant ved Hoffet, og at han bestemt turde træde i Skranken for sin Overbevisning om det retfærdige, selv om den kom i Strid med, hvad der var Kongens Ønske eller de herskende Stemninger. Til sin store Hæder fornægtede han ikke sin ulykkelige Ven Griffenfeld efter dennes Fald. Da Christoffer Lindenov døde 1697, udbad han sig Ret til af hans Dødsbo at udtage Griffenfelds Breve og ytrede saa: «Jeg har faaet det bedste», og han vedblev at arbejde paa hans Frigivelse, ligesom hans tidligere Svigersøn, Baron Frederik Krag, rimeligvis ved hans Forbøn 1690 fik Tilladelse til at ægte Statsfangens Datter. Af fuld saa stor Interesse er hans Optræden under den bekjendte Proces mod Oluf Rosenkrantz i Anledning af dennes Skrift: «Apologia nobilitatis Danicæ». Han var Medlem af den Kommission, der skulde kjende i hans Sag, men i sit Votum af Jan. 1682 optraadte han bestemt imod Fiskalens Paastande, udtalte, at disse beroede paa en urigtig Fortolkning af Skriftet, og at man ikke havde glemt at udlægge alt til det værste- han mente vel, at den anklagede havde handlet ubetænksomt og ufornuftig og derfor burde miste sin Charge som Gehejmeraad, men kunde ikke indse, at han havde forbrudt sig imod Souveræniteten; om hans Bog skulde forbydes, eller Rosenkrantz skulde forklare sin Mening tydeligere, henstillede han til Kongen, men han tilføjede med en for hin Tid sjælden Klarsynethed: «Det er bekjendt, at slige forbudne Bøger siden søges allermest, i det Sted de ellers med Tiden foragtes». Hans Votum gjorde megen Opsigt, og Rygtet vilde vide, at han var falden i Unaade hos Kongen. Dennes Misstemning maa trods hans Frygt for den gamle Adels Tilbøjeligheder dog hurtig have tabt sig; ikke alene vedblev J. som hidtil i rigt Maal at anvendes i Statsstyreisen, men fulgte ogsaa Christian V paa hans Rejser til Norge 1685 og til Holsten 1693.

J. var 3 Gange gift. 4. Okt. 1660 ægtede han Vibeke Ottesdatter Skeel; hun døde 23. Jan. 1685, medens han var Ambassadør i Holland. Aaret efter, 12. Febr. 1686, havde han Bryllup med Fru Regitse Sophie Vind, Datter af Skatmesteren Holger V. og Enke efter Baron Vilhelm Giildencrone (VI, 333), og da hun var død 10. April 1692, giftede han sig igjen n. April 1694, 63 Aar gammel, med den 18aarige, smukke Dorthe Mogensdatter Krag. Dels ved sine Giftermaal, dels ved Kjøb erhvervede han sig store Godsbesiddelser, som ved hans Sparsommelighed indbragte ham en betydelig Formue. Med Vibeke Skeel fik han Valbygaard i Sjælland; af denne Gaard oprettede han 1672 sit Baroni, der med Gaarden fik Navnet Juellinge; i italiensk Stil opførte han der en ny Hovedgaard. Ikke langt der fra kjøbte han 1694 de 2 Gaarde Herlufstrup og Jonstrup, forenede dem til én Gaard, kaldet Juellund, thvor han ogsaa byggede en ny Hovedgaard; dens Tilliggende forøgede han ved Nedbrydelse af Bøndergaarde. Ved Regitse Sophie Vinds Fordringer paa Admiralitetsraaden Poul Klingenberg fik han 1686 Tostrup (det nuværende Christianssæde) og Aalstrup paa Laaland. Af andre Gaarde ejede han Vórgaard og Urup i Jylland. Med Sognepræsten til Juellinge Peder Syv stod han i nær Berøring og synes at have delt hans antikvariske Interesser; en anden Repræsentant for de nationale Bestræbelser, Digteren og Præsten Jørgen Sorterup, var en Tid lang Huslærer hos ham.

Under sit sidste Gesandtskab til Sverige var han svagelig af Podagra, dog trak han sig ikke tilbage fra Forretningerne. Endnu 21. Maj 1700, da Frederik IV var i Færd med at begive sig til Hertugdømmerne i Anledning af Angrebet paa Hertugen af Gottorp, udnævntes han til Medlem af den saakaldte Slotslov, der skulde lede Styrelsen i Kongens Fraværelse. Men 2 Dage efter, 23. Maj, afgik han ved Døden. 17. Jan. 1701 førtes hans Lig i en højtidelig Procession fra Kjøbenhavn til Bisættelse i Hellested Kirke. Almindelig Sorg fulgte ham. Peder Syv priste ham i et Digt som «en Mand i Raad og Daad saa mægtig, en Fyrst’ i Israel, til alle Sager drægtig, en modig Admiral, i Nød et Ankerhold, i Vilderede vis, i Modgang Værn og Skjold», og Aalborgbispen Jens Bircherod kaldte ham i sin Dagbog «en fortræffelig Minister og umistelig Herre for Riget i disse Tider».

J. var en høj og rank Mand trods sin Sværhed, høflig, om end tilbageholden, i sin Optræden. Hans Ansigt stod i Harmoni med hans Karakter. Den tætsluttende Mund vidnede om hans Tavshed, Øjnene om hans skarpe Blik, hele Udtrykket om Foreningen af Beherskethed og Kraft.

Fryxell, Handlingar rör. Sverges hist. I, 106 ff. 386 ff. Danske Herregaarde VII: Juellund. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 463 ff. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886-88, S. 72. A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld II, 82 ff. o. fl. St.

J. A. Fridericia.

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Ordner:
Symbolum: Quo altior eo minor

Jens blev gift med Vibeke Ottesdatter Skeel den 4 okt. 1660. Vibeke (datter af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i feb. 1633; døde den 23 jan. 1685 i Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Hellested, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Regitze Sophie Holgersdatter Vind i 1686. Regitze (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1660; døde den 10 apr. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorothea Krag den 11 apr. 1694. Dorothea (datter af Mogens Krag og Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født den 26 sep. 1675; døde den 10 okt. 1754 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindbjerg Og Gjorslev

Notater:

E Nystrøm: Biogr. eftrtn. om Peter Munthe Bruns... 1910. s 161f+211f
B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl)
Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz
Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Hofjunker

Kilde:
DAA 1927 II, 28,34 + DAA 1985 p716 41j*

Henrik blev gift med Sophie Justsdatter Høeg den 2 okt. 1662 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sophie (datter af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født cirka 1644 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1680 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Ide Margrethe Rosenkrantz den 15 dec. 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Helvig Krabbe den 31 jan. 1663. Helvig (datter af Gregers Krabbe og Dorthe Clausdatter Daa) blev født den 24 jun. 1647 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 15 jun. 1697 i Vrejlev Kloster, Vrå, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Dansted

Vibeke blev gift med Erik Krag den 28 aug. 1653 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark. Erik (søn af Christen Krag og Ellen Christensdatter Vind) blev født i 1620; døde den 22 jul. 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Cathrine Rothkirch i 1671. Cathrine (datter af Wentzel Rothkirck og Kirstine Reedtz) blev født cirka 1645; døde i 1678. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Rosenkrantz. Oluf (søn af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 12 mar. 1623 i Laholm, Halland, Sverige; døde den 13 mar. 1685 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Sæby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Peder Juel den 31 jan. 1663. Peder (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født i 1635; døde den 13 feb. 1676 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]