Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel

Notater:

Dronningen havde nære forbindelser med Frederik d. Store af Preussen, der var gift med hendes ældste søster

___________________________

Juliane Marie blev dronning af Danmark, da hun ægtede Frederik 5. i 1752. Hun var datter af hertug Ferdinand Albrecht 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel. Hun og Frederik 5. fik sammen bl.a. sønnen arveprins Frederik. Juliane Marie var den ustabile Frederik 5.s anden dronning efter Louise, hvis popularitet hun ikke kunne leve op til. Mens Frederik 5. levede havde hun næppe megen indflydelse, men det ændrede sig, da hun blev enke. Hun havde ikke noget nært forhold til sin stedsøn, den sindssyge Christian 7, og hun håbede givetvis på at hendes egen søn, arveprins Frederik, ville kunne overtage tronen. I 1772 spillede hun en afgørende rolle i kuppet mod J.F. Struensee, og herefter havde hun sammen med Ove Høegh-Guldberg den reelle magt i riget, selvom den svage arveprins Frederik formelt stod i spidsen for regeringen. Juliane Maries politiske indflydelse blev bragt til ophør, da kronprins Frederik (6.) tog magten ved et kup i 1784.

Beskæftigelse:
Dronning

Juliane blev gift med Frederik 5, Konge af Danmark i jul. 1752 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian 6, Konge af Danmark og Dronning Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmback) blev født den 31 mar. 1723 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 14 jan. 1766 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Arveprins Frederik (Friderich) (11. oktober 1753 på Christiansborg – 7. december 1805 på Amalienborg) var en dansk prins, søn af Frederik V af Danmark-Norge og dronning Juliane Marie som deres eneste fælles barn. Arveprinsen var dansk-norsk tronfølger (efter sin halvbror Christian VII) i perioden 1766-68, indtil hans svigerinde, dronning Caroline Mathilde, nedkom med sønnen kronprins Frederik (VI). I 1772-84 var han regent for den sindssyge halvbroder. Som regent stod den unge prins i skyggen af sin mor enkedronning Juliane Marie og sin tidligere lærer stats- og gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg. Han var gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Der var fire børn i ægteskabet: Juliane Sophie, Christian VIII, Louise Charlotte og arveprins Ferdinand.

For at skaffe ham en fystelig stilling, blev han allerede i en alder af 3 år valgt til koadjutor i fyrstbispedømmet Lübeck, hvor han med tiden skulle efterfølge den daværende fyrstbiskop. Imidlertid blev det ved mageskiftetraktaterne af 1767 og 1773 fastslået, at prinsen skulle give afkald på denne værdighed. Den opdragelse, han havde fået, var ikke blevet baseret på, at han skulle være fyrste i en lille tysk stat. Han var tværtimod siden enevældens indførelse den første danske prins, der blev opdraget til at opfatte dansk som sit egentlige modersmål. Derfor var fremtrædende danske videnskabsmænd som Jens Schielderup Sneedorff og senere Ove Høegh-Guldberg hans vigtigste lærere.

Men prinsen viste ikke evner til at anvende den undervisning, han havde fået, i praksis. Det var derfor en overraskelse, at han skulle komme til at stå i spidsen for staten. Men Johann Friedrich Struensee havde under sit regimente forvist prinsen og hans moder, enkedronning Juliane Marie, fra hoffet, hvorefter de i en periode boede på Fredensborg slot som forviste fra hoffet.

Derfor blev prinsen et samlingspunkt for dem, der ville Struensee til livs, og da januarnatten 1772 havde fjernet Struensee og dronning Caroline Mathilde og deres allierede fra magten, blev det arveprinsen, der kom til at stå som samlingspunkt for regeringen. Men i virkeligheden var han kun et navn. Det er velbekendt, at han var under indflydelse af sin moder, og at de begge med hensyn til statens anliggender nøje fulgte Guldbergs råd.

Hvor lidet betydelig han end viste sig på alle de områder, hvor han fik noget at gøre, stod han dog afgjort som den mest fremtrædende mand i staten. Så meget mere kan man forstå, at han blev utilfreds, da den unge kronprins Frederik 14. april 1784 gjorde ende på det guldbergske styre. Han protesterede derfor heftigt den dag, da kronprinsen i det afgørende statsrådsmøde forelagde det forslag for den sindssyge konge, hvorefter statsrådet skulle sammensættes af helt andre personligheder end dem, der var arveprinsens og enkedronningens kårne mænd. Det menes endog, at det kom til håndgribeligheder mellem ham og kronprinsen, da det gjaldt om, hvem der kunne sikre sig kongens person.

Med denne begivenhed var arveprinsens politiske rolle udspillet. Forholdet imellem ham og kronprinsen bevarede en vis ydre høflig karakter, men kunne ikke blive varmt, og arveprinsen sank hen i et ganske betydningsløst privatliv.



Beskæftigelse:
Arveprins

Arveprins blev gift med Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin den 21 okt. 1774. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian 8. blev født i 1786 og døde i 1848. Han var søn af arveprins Frederik, der var halvbroder til den sindssyge Christian 7. Arveprins Frederik spillede en fremtrædende rolle i det statsråd derregerede under Christian 7., indtil arveprinsen blev skubbet til side ved kronprins Frederiks kup i 1784.

Da Frederik 6. ikke efterlod sig sønner var arveprinsens søn, Christian Frederik, ifølge Kongeloven den nærmeste arving til tronen.

I 1806 giftede Christian Frederik sig med sin kusine Charlotte Frederikke, men deres ægteskab blev aldrig lykkeligt. Charlotte Frederikke fødte i 1808 en søn, den senere Frederik 7. Året efter erfarede prins Christian Frederik at prinsessen havde et intimt forhold til sin sanglærer, komponisten Edouard du Puy. Ægteskabet blev ophævet, Charlotte Frederikke forvistes til Horsens og fik forbud mod nogensinde at se sønnen igen.

Danmark var i 1807 trådt ind i Napoleonskrigene på fransk side, og i 1812 krævede Sverige, at Norge skulle overdrages til svenskerne, som betingelse for deres deltagelse i kampen mod franskmændene. Idenne alvorlige situation sendte Frederik 6. prins Christian Frederik til Norge året efter, og udnævnte ham til statholder.

Prins Christian Frederik sluttede sig til den norske uafhængighedsbevægelse og underskrev den 17. maj 1814 en norsk fri forfatning, Eidsvoll-forfatningen. Christian Frederik blev herefter udnævnt somkonge i Norge, men måtte den 4. november samme år abdicere da Sverige under krigstrussel gennemførte den svensk-norsk union de havde fået tildelt ved Freden i Kiel den 14. januar.

Det var en skuffet prins Christian Frederik der vendte tilbage til Danmark. Han giftede sig i 1815 med Caroline Amalie og blev året efter udnævnt til guvernør over Fyn og Langeland. Fra 1818-22 var parret på en længere udlandsrejse og under rejsen fik han lejlighed til træffe Europas førende statsmænd og pleje sine videnskabelige og kunstneriske interesser

En mistænksom Frederik 6. havde længe haft et noget køligt forhold til Christian Frederik og hans liberale sympatier, men i længden kunne han ikke holde tronfølgeren uden for politisk indflydelse.

I 1831 blev Christian Frederik medlem af statsrådet, hvor han ikke gjorde sig specielt gældende. Som tronfølger og medlem af statsrådet viste Christian Frederik stor forståelse for De Nationalliberaleog den vågnende danskhed i Hertugdømmerne. Et af de vigtigste spørgsmål han skulle tage stilling til, var den nye rådgivende stænderforfatning, som Frederik 6. ville indføre, og prinsen var klar overat dette var det første skridt mod en fri forfatning.

Efter Frederik 6.s død i 1839 arvede den 53-årige prins Christian Frederik tronen. Som Christian 8. kunne han, ved den sidste kroning i Danmarks historie, sætte kronen på eget hoved. Danske liberale huskede endnu kongens indsats for en norsk fri forfatning 25 år tidligere, men efter tronbestigelsen ønskede Christian 8. dog at bevare Helstatsforfatningen. Kongen anså en fri forfatning for en fjernmulighed der foreløbig ikke var praktisk politik, og skuffede således de liberale forventninger. Den liberale opposition mod enevælden voksede de følgende år mens bønderne samledes om det i 1846 oprettede Bondevennernes Selskab.

Den 20. januar 1848 døde Christian 8. af en blodforgiftning han havde pådraget sig, som følgeaf en åreladning hans livlæge havde ordineret. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sinsøn Frederik 7.

Christian blev gift med Charlotte Frederikke Mecklenburg-Schwerin den 21 jun. 1806. Charlotte (datter af Storhertug Friederich Franz I. af Mecklenburg-Schwerin og Louise af Sachsen-Gotha) blev født den 4 dec. 1784 i Ludwigslust, Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 13 jul. 1840 i Rom, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Caroline Amalie af Augustenborg den 22 maj 1815. Caroline (datter af Friedrich Christian II af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark) blev født den 28 jun. 1796 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1881; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Daughter of Hereditary Prince Frederik of Danmark and Sophie Frederikke. Married to Landgraf Wilhelm of Hessen-Kassel. By the version of semi-Salic law established in the Lex Regia in 1665, she had the best claims to the Danish throne, and to the Duchy of Schleswig, but the Duchy of Holstein did not allow female succession and the Danes found it imperative that the two duchies remained united and part of the Danish realm. Therefore a male heir had to be found. She was a vise and worldly lady, who felt totally Danish, just like her husband, who was in military service in his youth. She was very aware of her dynastic rights and 1851 both she, her son transferred their succession-rights to her daughter, Louise who then transferred it to her husband - Christian of Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. She lived (1789-1864)

Louise blev gift med Wilhelm, Landgreve af Hessen-Kassel-Rumpenheim den 10 nov. 1810 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Wilhelm, (søn af Friedrich III, Landgreve af Hessen-Kassel-Rumpenheim og Karoline Polyxene, Prinsesse af Nassau Usingen) blev født den 24 dec. 1787 i Biebrich, Wiesbaden, Hessen, Tyskland; blev døbt i Biebrich, Wiesbaden, Hessen, Tyskland; døde den 5 sep. 1867 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 sep. 1867 i Schloss Rumpenheim, Offenbach, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bror til Chr VIII. En intetsigende godmodig person, der blev meget populær i København.

Beskæftigelse:
Arveprins

Notater:

Titel:
Danmarks konge

Frederik blev gift med Vilhelmina Marie, Prinsesse af Danmark i 1828. Vilhelmina (datter af Frederik 6, Konge af Danmark og Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel) blev født den 18 jan. 1808 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 maj 1891 i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Friedrich August von Anhalt Dessau den 11 sep. 1832 i Schloss Rumpenheim, Offenbach, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Dronning Of Danmark

Luise, blev gift med Christian 9, Konge af Danmark den 26 maj 1842 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Wilhelm af Glücksburg og Louise Caroline af Hessen) blev født den 8 apr. 1818 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 jan. 1906 i Amalienborg, København, Danmark; blev begravet den 18 feb. 1906 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Storhertuginde Alexandra Nikolajewna Romanowa af Rusland den 28 jan. 1844 i St. Petersburg, Rusland,. Alexandra (datter af Nikolai I Romanov, Czar af Rusland og Charlotte (Aleksandra Friederike), Prinsesse af Preussen) blev født den 24 jun. 1825 i St. Petersburg, Rusland,; døde den 10 aug. 1844 i Pushkin, St. Petersburg, Rusland; blev begravet i St Peter & Paul, St Petersburg, Rusland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Marie Anna Friedrike, Preussen den 26 maj 1853 i Schlosskapelle, Charlottenburg, Brandenburg, Tyskland. Marie (datter af Friedrich Karl Alexander, Prins af Preussen og Marie Luise Alexandrine, Prinsesse af Sachsen-Weimar-Eisenach) blev født den 17 maj 1836 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 12 jun. 1918 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland; blev begravet den 18 jun. 1918 i Fulda Domkirke, Fulda, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Augusta blev gift med Carl Frederik Axel Bror, Baron af Blixen-Finecke den 1 jun. 1854. Carl blev født den 15. august 1822 i Dallund, Søndersø, Danmark; døde den 6. januar 1873 i Baden-Baden, Baden-Würtemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]