Christian Erik Julius Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

BESIDDELSER: Hvidkilde

TITEL: Greve

Kammerherre Frederik Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldt Laurvigen og hans ældste Søn Chri­stian Erik Julius Greve Ahlefeldt Laur­vigen og dennes ægte agnatiske Afkom fik ved kgl. Patent af 3 Juli 1905 Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn samt til deres eget Vaaben at føje det friherrelige Lehn'ske Vaaben saaledes:
Et ved et udvidet Sølvkors firdelt Hovedskjold med et grevekronet Hjerteskjold; dette er delt; i 1. Felt en sort nedhængende Vinge i Sølv; i 2. Felt to røde Bjelker i Sølv. Hovedskjoldets 1. Felt blaat, deri en i en gylden Hellebard staaende Sølv Løve; 2. og 3. Felt: det Lehn’ske Vaaben — ulige tvær­ delt af Rødt og Sølv; i øverste og mindste Felt en Guld Krone, i inderste Felt en blaa Pæl, belagtmed et forlænget Sølvkors; 4. Felt blaat, deri en af Vand opstigende Guld Løve; paa Skjoldet 3 Hjelme; I: grevekronet med en kronet Guld Leopard, holdende 3 Dannebrogsflag i hver Forpote: II: grevekronet med det Ahlefeldtske Hjelmtegn: en naa en rød Pude siddende hvid Mynde med rødt Halsbaand; III: fri­herrekronet med det Lehn’ske Hjelmtegn: 2 Sølv Vesselhorn. Skjoldet omgivet af en rød hermelinsforet Kappe. (Vaabenafbildning i D.A.A. XII, 1924).

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Magdalene (Lenna) Reedtz-Thott. Sophie (datter af Axel Ludvig August Reedtz-Thott og Sophie Magdalene Pauline Berner-Schilden-Holsten) blev født den 6 sep. 1884 i Biskopstorp, Skellerup Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 mar. 1951. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1626/churchbook/source117354/opslag12112644

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Titel: Kammerherre, hofjægermester

Notater:

Axel greve Ahlefeldt- Laurvig Lehn, f 14. august 1910, d. 11. december 2000.

Udarbejdet af: Erik Trolle-Schultz

Stærk fædrelandskærlighed og anti-tyske følelser herskede i flere generationer i familien Ahlefeldt-Laurvig Lehn med et ønske om et dansksindet Sønderjylland samt en tung erindring om et tab af en slægtning fra Tranekær i 1864 ved Dybbøl. En af Grev Axels forfædre, Otto Ditlev Rosenørn Lehn, havde tilkøbt en ejendom til Hvidkilde fra det tabte Sønderjylland for at kunne bevare den på danske hænder.

Slesvig stod Grev Axels forældre på begge sider meget nær, og denne besiddelse var et af de mange udtryk for familiens store fædrelandskærlighed, der både var udtrykt i en klar antitysk og en ligeså klar anti-kommunistisk indstilling i det 19. og 20. århundrede

I modsætning til både sin ældre og yngre bror havde Grev Axel ikke været indkaldt til tjeneste i hæren. Men han meldte sig som frivillig til Vinterkrigen i Finland 1939 — 1940, og som en dygtig skiløber deltog grev Axel, uden dog selv at have været i ildkamp, i de meget omtalte finske skipatruljer, der kæmpede mod den overmægtige russiske fjende, som 29. november 1939 havde angrebet Finland langs den lange grænse fra nord til syd.

Efter fredsslutningen i marts 1940, hvor Finland måtte afstå store landeområder til Rusland forlod de mange krigserfarne frivillige svenskere og danskere Finland. Grev Axel fik to fortjenstmedaljer for sin deltagelse i Finlandskrigen, der også var hans oplæring i våbenbetjening. Ved hjemkomsten flyttede grev Axel ind i hovedbygningen på Hvidkilde. Han blev i 1950 gift med Audrey Joan Garret, der var af engelsk familie. Grevinden var hjælpesygeplejerske i den britiske hær under krigen, en lillebror var flyver og en svoger forbindelsesofficer for general Montgomery.

I 1942 var den tyske general Rommel sendt til Jylland for at inspicere den tyske atlanterhavsvold i Jylland. I november 1942 blev de danske soldater i Jylland af den tyske øverstkommanderende general i Danmark von Hanneken beordret til at rømme Jylland og fmde indkvartering på Fyn og Sjælland.

Grev Axels far og mor var gode bekendte af oberst Gundelach, der var chef for Jydske Dragon regiment, som var garnisoneret i Randers. Greveparret tilbød Gundelach at stille Hvidkilde til rådighed for regimentet i det omfang, der kunne være behov og som stedet kunne rumme.

Invitationen blev vel modtaget og den 13. november 1942 blev Jydske Dragonregiments Stab og Motorcykeleskadron indkvarteret på godset med mandskabet i nyopførte barakker tæt på Hvidkilde hovedbygning.

29. august 1943 blev det danske forsvar afvæbnet af den tyske værnemagt overalt i Danmark. Grev Axels mor udtrykte hele familiens opfattelse af situationen efter afvæbningen af dragonerne på Hvidkilde i følgende kommentar til familiens ven oberst Gundelach:

"Det var ikke derfor, vi inviterede Jer herned til Hvidkilde"

Grev Axel var ikke særlig aktiv i modstandsbevægelsen i den periode, hvor dragonerne var indkvarteret på Hvidkilde. Men grev Axels direkte tilknytning til den danske modstandsbevægelse tog sin begyndelse, da han en mørk nat var inviteret med til en våbennedkastning, hvor den kendte modstandsmand, lillebroderen grev Lennart med sin gruppe fra Fåborg deltog. Nedkastningen fandt sted fra en engelsk flyver tæt på Skjoldemose sidst på efteråret 1944, hvor der blev nedkastet 22 containere med våben. Her oplevede grev Axel broderens ro og mod, da han med nogle skud fra sin maskinpistol skræmte en tysk patrulje væk fra nedkastningsstedet.

Denne oplevelse medførte at grev Axel kort tid senere blev leder af en C - modstandsgruppe i 011erup ved årsskiftet 1944/45. Denne gruppe havde intet våbenkendskab overhovedet.

Den tyske værnemagt havde siden efteråret 1943 okkuperet Hvidkilde, men grev Axel havde ikke noget at udsætte på de tyske soldaters opførsel på selve Hvidkilde, selv om han i det daglige ikke kunne undgå kontakt med de indkvarterede tyske officerer og soldater. Gennem radio og aviser blev det efterhånden klart i løbet af foråret 1945, at det tyske nederlag var nært forestående.

Derfor skulle modstandsbevægelsens forskellige grupper også forberede sig til det eventuelle opgør mod den tyske besættelsesmagt. Grev Axels gruppe havde et meget begrænset våbenkendskab, og der var efterhånden gemt en del nedkastede våben på godsets savværk, hvor spå'nsiloeme udgjorde et godt gemmested.

Grev Axel medvirkede i gruppens uddannelse i brugen af de bortgemte våben. Alle i gruppen var klar over, at der var en del våben i de skjulte beholdninger de ikke anede en 'dyt' om, og der var derfor arrangeret et møde for gruppen til afprøvning af de nye våben den 1.maj 1945.

Et af de våben gruppen skulle afprøve i skoven var en bazooka. Denne bazooka blev affyret og alle blev helt forskrækket over kæmpe braget. Gruppemedlemmerne smed alt hvad de havde af våben og stak af. Det blev aftalt

at grev Axel og Knud Hoffmann, at de to skulle mødes meget tidligt næste morgen oppe i skoven for at indsamle de forskellige våben og bringe dem til gemmestedet på savværket. Alt gik som planlagt og de cykler hjemad mod godsets hovedbygning.

Grev Axel cyklede forrest, og ved Eskebjerg svinget mødte han en tysk patrulje, som han hilste 'gute Morgen' og fra patruljen lød et 'gute Morgen herr Graf'. Grev Axel cyklede videre ned mod Hvidkilde.

Den længere bagved cyklende Knud Hoffmann blev nervøs og trak sin pistol, skød og fik ram på to tyske soldater. Knud forsøgte at stikke af over de små marker ind igennem hegnene. De i dag kendte store marker, var dengang opdelt i mange små med hegn adskilte markstykker. Men den tyske patrulje løb op på Eskebjerget og beskød Knud Hoffmann, der faldt og døde inde på marken ud for det sted hvor mindestenen står i dag.

Grev Axel blev derefter arresteret af den tyske patrulje, der førte ham ned til Hvidkilde, hvor han som fange et stykke tid blev stillet op ad hovedbygningens mur, indtil han bad om at tale med kommandanten. Grev Axel blev dernæst med vagt ført mod kommandantens residens i 011erup, men undervejs antraf de kommandanten der kom ridende dem i møde.

Den tyske major, som var kommandant, gav under samtalen udtryk for, at han godt vidste at grev Axel var medlem af modstandsbevægelsen, 'men derfor behøvede De jo ikke at skyde på mine soldater'. Majoren gav også udtryk for at krigen snart ville være slut, ligesom han vidste at grev Axel var sidste arving af tre sønner.

Kommandanten gav grev Axel ordre til at stikke af samtidig med at han fik at vide, at han fra nu af var fredløs, og hvis han igen blev fanget ville det blive Gestapo, der ville tage sig af ham.

Grev Axel skyndte sig til fods op til Skjoldemose, hvor han gemte sig de allersidste dage af krigen.

Den beskrevne hændelse fandt sted den 2. maj 1945.

Kilde:http://www.ollerupbunkeren.dk/?id=46

Familie/Ægtefælle/Partner: Audrey Joan Garret. Audrey blev født den 9 jun. 1918 i Eastbourne, Sussex,; døde den 30 jan. 1988. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lennart greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (4. maj 1916 på Hvidkilde –
28. marts 1945 i Ryvangen) var dansk greve, sekondløjtnant ved
Gardehusarregimentet og modstandsmand under Danmarks besættelse.

Han var yngste søn af greve og lensbaron Christian
Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Sophie Magdalene "Lenna" født baronesse
Reedtz-Thott.

Under dæknavnene "Holger Petersen" og "Peter Larsen" deltog han i
en militærgruppe på Fyn, som udførte modtagearbejde, våben- og
sprængningsinstruktion samt våbentransporter og sabotage. Andre
deltagere i gruppen var Alf Toftager og Ivar Sporon-Fiedler.

Han blev anholdt og dømt ved tysk krigsret og henrettet i
Ryvangen den 28. marts 1945. Han er mindet i Mindelunden i Ryvangen.

Kilder

Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn i Frihedsmuseets
Modstandsdatabase.

______________

Biografi af Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn


Greve, forvalter, f. 4.5.1916 i Egense, d. 28.3.1945 i Ryvangen.

F.: Kammerherre, greve Christian Julius Erik Ahlefeldt-Laurvig-Lehn,
f. 6.9.1878 i Brennerup, d. 7.2.1959 i Hvidkilde, og hustru baronesse
Sophie Magdalene, f. Reedtz- Thott, 6.9.1884 i Ullerslev, d.
14.3.1951 i Hvidkilde.

Tilknyttet modstandsledelsen på Sydfyn. Dæknavne: „Holger
Petersen“, „Peter L arsen“. Skolegang på Haahrs skole i Svendborg,
senere Stenhus Kostskole, hvorfra han i 1932 gik ud med realeksamen.

Han kom herefter i Svendborg Statsskole, som han dog forlod for at
uddanne sig ved landvæsenet. Aftjente i 1937-39 sin værnepligt som
garderhusar. 1939-40 tjeneste som sekondløjtnant. 1942 underforvalter
på Møhldrupgaard. Fra 1943 til han gik under jorden [som] forvalter
på Brahetrolleborg avlsgård. Medlem af Det konservative Folkeparti.
Fast forankret i nationale traditioner.

Den 9. april 1940 blev en dybskuffelse for ham, og han besluttede sig til at tage
kampen op under en eller anden form enten i allieret tjeneste eller herhjemme.
Mulighederne for at komme til Sverige og derfra til England var i
besættelsestidens første år ret små, men han fik hurtig kontakt med
illegale kredse her i Danmark, hvor han i begyndelsen var beskæftiget
med illegal pressetjeneste og efterretningstjeneste. Snævert
tilknyttet modstandsledelsen på Sydfyn. Beskæftigede sig her både med
våben- og sprængningsinstruktion, våbenmodtagelse fra luften,
våbentransport og sabotage.

Efter en Gestapo-razzia i oktober 1944 på
hans bopæl fik han ordre til at gå under jorden. Under et ophold i
Odense blev han imidlertid den 8. marts om morgenen arresteret af
Gestapo og kom i forhør på Husmandsskolen. Senere overført til
København, hvor han dømtes til døden og henrettedes den 28. marts
1945 i Ryvangen.


Død:
Henrettet af tyskerne