Dagny Bertha Vilhelmine Nielsen

Familie/Ægtefælle/Partner: Thorvald Jensen Gilberg. Thorvald (søn af Christian Nielsen Jensen og Caroline Munk) blev født den 18 jun. 1886; døde den 14 jun. 1969; blev begravet i Asminderød Kirkegård, (Familiegravsted), Fredensborg, Lynge-Kronborg Herred, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Nekrolog i Ugeskrift for læger nr 27 - 2002

In memoriam

Med Aage Gilbergs død har den danske lægestand mistet en markant personlighed og et farverigt menneske.
Straks efter embedseksamen tog slotsorganistsønnen fra Fredensborg som skibslæge med på Lauge Kochs østgrønlandsekspedition, og her grundlagdes den kærlighed til Grønland, som kom til at præge ham resten af livet.
Efter turnusåret tog han sammen med ægtefællen, Lisbet, til Thule, hvor han havde fået ansættelse som distriktslæge. De blev begge betaget af den storslåede natur og ikke mindre af befolkningen i Thule. De fik mange personlige venner blandt eskimoerne, venskaber, der holdt resten af livet. Om sine oplevelser i Thule skrev han bogen »Verdens nordligste læge«, der blev en bestseller både her i landet og i udlandet. Den blev oversat til 15 sprog. Senere besøgte han flere gange Grønland og skrev adskillige artikler og videnskabelige afhandlinger om polareskimoerne.

I 1945 blev han ansat som kredslæge i Mariager. og var på det tidspunkt landets yngste embedslæge. Han varetog sine embedspligter med entusiasme og nidkærhed, ikke alene inden for det samfundshygiejniske område, men også som skolel hans kolleger, et nært samarbejde med Aage. Vi lærte ham at kende som en uhyre vidende og grundig embedslæge, der ikke gik på kompromis. Men vi lærte ham også at kendesom den festlige kollega og ven.

Efter pensioneringen tog Aage og Lisbet ophold i deres ejendom ved Ø. Hurup, et kæmpestort areal, grænsende direkte til Kattegat og forsynet med ikke mindre end tre huse, som alle var i brug. Her tilbragte de en række lykkelige år, som de ønskede det under primitive forhold og i pagt med naturen.

Ægteskabet med halvkusinen Lisbet var meget lykkeligt. Hun havde mange talenter og interesser, og hun og Aage supplerede hinanden på ideel vis. Det var et meget smerteligt tab for Aage, da Lisbet for10 år siden døde. Men han formåede på beundringsværdig vis at fortsætte livet i Ø. Hurup alene med sin hund og sine får. Han hentede sin styrke i glæden ved naturen og gennem en grundfæstet kristen tro.

Han døde som han havde ønsket det i sit hjem, formentlig af en akut hjerteinsufficiens.

Beskæftigelse:
Læge, Kredslæge i Mariager

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Thora Jacobsen. Lisbeth blev født den 9 aug. 1917 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 14 jul. 1992; blev begravet i Asminderød Kirkegård, (Familiegravsted), Fredensborg, Lynge-Kronborg Herred, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra hun var seks til ti år, lærte EG grundlæggende klaver- og nodelæsningsteknik hos komponisten Tekla Griebel Wandall. Imidlertid havde EG allerede fra fireårsalderen spillet efter gehør og improviseret, og hun havde et skarpt absolut gehør. Hun lærte også orgelspil hos sin fader, der var organist, og vikarierede undertiden for ham i Fredensborg Slotskirke. Hendes anden klaverlærer blev Max Rytter, der førte hende op til en lovende debutkoncert i 1933, og med mellemrum fik hun også undervisning og opbakning af pianisten og vennen Georg Vásárhelyi. Det lykkedes hende i Paris at blive elev hosden verdensberømte I. Philipp, som hun studerede hos hver vinter frem til 1939, og hun optrådte i disse år såvel i Danmark som i Frankrig. Under Anden Verdenskrig spillede hun med Tivolis KoncertsalsOrkester og var solist ved flere torsdagskoncerter. Hun nåede endvidere et meget bredt publikum, da hun et utal af gange spillede R. Addinsells Warszawakoncert, der var uhyre populær i 1940'erne.

Efter krigens afslutning i 1945 satsede EG for alvor på at erobre en position i udlandet og optrådte i Norden, Frankrig og Tyskland, ofte med dansk musik på programmet. Hun fik sin engelske debut i Wigmore Hall i London i 1950 og spillede i BBC. I 1950'erne gennemførte hun flere turnéer i USA og Canada, og hun optrådte to gange i Carnegie Hall i New York. Her havde hun allerede under sit første besøg truffet Philipp, der under krigen var flygtet fra Frankrig, og som nu var gammel og svækket. Hun tog sig af ham og hjalp ham med at forsøge at vende tilbage til Frankrig, hvor han imidlertid ikkelængere kunne trives. Samtidig vikarierede hun for ham på et konservatorium i Montreal og fandt ud af, at hun kunne lide at undervise og havde evner for det. I Danmark var hun docent ved Det Jyske Musikkonservatorium 1964-74 og engagerede sig i flere lovende unge kunstneres karrierer, bl.a. akkompagnerede hun sangeren E. Islandi i Europa og USA. I 1983 fejrede hun sit 50-års jubilæum som pianist,dels med en koncert i Århus til fordel for Red Barnet, dels med en koncert i Odd Fellow Palæet i Kbh. samt en timelang radioudsendelse.

EGs spil var lyrisk, klangskønt og syngende. Hendes improvisatoriske evner kom bl.a. til udtryk ved en koncert i Falkonercentret, hvor hun uden forudgående planlægning spillede sammen med jazzpianisten Duke Ellington. EG fik endvidere stor betydning som pædagog, og med sin internationale koncertvirksomhed og udbredelse af interessen for dansk musik medvirkede hun til at sætte Danmark på det musikalske verdenskort. Hun fik Ingrid Jespersens Legat i 1954 og Tagea Brandts Rejselegat i 1958.

___________________________

Pianist, fhv. DR-programmedarbejder Hans Henrik Holm, København, skriver om pianist Ellen Gilberg:
»I går kom en lille ting pige med toget ind fra Fredensborg. Hun tog plads hos Hornung og Møller, men blev ellers ikke længe i Bredgade. I samme øjeblik hun havde anbragt sig ved flyglet, smuttede hunnok så nydeligt væk og styrtede uden at blinke lige ind i poesiens forjættede land».
Dette skrev musikkritikeren Hugo Seligmann i Politiken i 1933.
50 år senere lejrede Ellen Gilberg sit »guldbryllup med klaveret« ved en klaveraften i Odd Fellow Palæet og blev begejstret tiljublet. Informations kritiker Hansgeorg Lenz skrev, at denne klaverets grande dame stadig ikke havde sin lige i Danmark. Ellen Gilberg var i mange år vores suverænt bedste fortolker af den franske klavermusik, først og fremmest Debussy og Ravel.
Allerede som ung pige efter studentereksamen blev hun sendt til Paris for at studere. Her mødte hun den lærer, der kom til at præge hende, den gamle Isidore Philippe, der selv havde været elev af
Camille Saint-Saëns. Gennem Philippe mødte hun senere en række af datidens største musikere, Toscanini, Horowitz og ikke mindst Artur Rubinstein, der ofte ringede efter hende, når han var nervøs indenen koncert. Efter 1945 optrådte Ellen Gilberg i de fleste europæiske lande, USA og Canada. Hvert år foretog hun indspilninger for den fransk radio, ikke mindst med ny dansk musik. Som klaverpædagog ydede hun en stor indsats ved Musikkonservatoriet Århus. Hun blev her fascineret af den unge tenor Eyvind Islandi og blev gift med ham. Han døde tragisk alt for tidligt.
For snart en snes år siden indvilligede Ellen Gilberg i at fortælle om sit liv i to store radioudsendelser. Hun var lidt betænkelig i starten, men jeg regnede med at kunne overtale hende med champagne. Denne drik var for hende en livs nødvendighed som et udtryk for overskud, livsglæde og elegance. Radioteknikeren spurgte, om lyden af champagneproppen skulle med på båndet.

Beskæftigelse:
Organist

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Rafn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eyvind Islandi. Eyvind blev født den 3 sep. 1940; døde i 1974. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Sygeplejerske, Sørup

Ingeborg blev gift med Knud Linde [Gruppeskema] [Familietavle]