Ove Jakobsen Lunge

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 177+254-55+270+291

(Research):>Birth note: Birth Surety:0



Kilde:
DAA 1902 s 310-11

Ove blev gift med Maren Tygesdatter Basse cirka 1398 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Maren (datter af Tyge Basse og Cecilie Jensdatter Grubbe) blev født cirka 1370 i Sorø, Danmark Basnaes,Tjaereby; døde før 1458. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1902 s 311

Tyge blev gift med Anna Nielsdatter Kabel cirka 1429 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Anna (datter af Niels Lauridsen og Abel Henningsdatter Kabel) blev født cirka 1400 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde efter 1460; blev begravet i Gråbrødre Hospital, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1902 s 311 : til Egede og Nielstrup, var 1490-96 Hofmesterinde hos Dronning Christine Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 252+254+291+431+433+ 440

Beskæftigelse:
1490-96 Hofmesterinde hos Dronning Christine

Sidsel blev gift med Torbern Bille cirka 1430 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Torbern (søn af Bent Jonsen Bille og Inger Torbernsdatter Galen) blev født i 1399 i Solbjerg, Høng, Danmark; døde den 31 dec. 1465; blev begravet i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1902 s 311 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282

Familie/Ægtefælle/Partner: Axel Brahe. Axel (søn af Peder Axelsen Brahe og Birgitte Bondesdatter Thott) blev født cirka 1426 i Sjörup, Ljunits Herred, Skåne, Sverige; døde i dec. 1487; blev begravet i Ystad Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Basnæs

Familie/Ægtefælle/Partner: Jesper Krafse. Jesper (søn af Mogens Krafse) blev født før 1471; døde cirka 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Krabbe. Mogens (søn af Morten Krabbe og Karen Mogensdatter Glob) blev født cirka 1450; døde den 14 nov. 1505 i Holstebro,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Vincents Iversen Dyre cirka 1479. Vincents (søn af Iver Lunge og Christine Oxe) blev født cirka 1432 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: 1465, Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark

Peder blev gift med Anne Knudsdatter Gyldenstierne cirka 1461 i Restrup, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Anne (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne og Hilleborg Ottesdatter Skinkel) blev født cirka 1440 i Restrup, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 4 sep. 1521; blev begravet i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Johan Oxe cirka 1461. Johan (søn af Peder Oxe og Mette Godov) blev født cirka 1430 i Asserbo, Melby Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1890 s 64 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 256+282+431

Else blev gift med Gregers Jepsen Ulfstand cirka 1486. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand og Kirstine Jensdatter Due) blev født cirka 1436 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde cirka 1510; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand /Rigsråd

Bent blev gift med Magdalene Stigsdatter Krognos cirka 1464. Magdalene (datter af Stig Olufsen Krognos og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1450 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bent blev gift med Ermegaard Eggertsdatter Frille cirka 1466. Ermegaard (datter af Eggert Frille og Anne Juul) blev født skønnet 1440; døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Gyldenstierne. Peder (søn af Niels Eriksen Gyldenstierne og Mette Jensdatter Banner) døde i 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Beskæftigelse: 1490, Gladsaxehus, Skåne, Sverige; Lensmand 1490-1506
• Bopæl: ca. 1506, Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige

Notater:

Steen Basse Bille, 1446 - 1520, ridder, rigsråd. Begravet i N. Vram k. i Skåne.

1485 ridder, 1487 deltog i hyldningen, 1489 rigsraad, 1490 lensmand, 1495 landdommer i Skaane

B. var opkaldt efter den gamle Steen Basse der på dette vilkår havde skænket faderen størsteparten af sit gods; i sine yngre dage kalder han sig derfor jævnlig både Steen Basse – og Basse B., men efterhånden sejrede familienavnet, og kun Steen B.s fornavn, ikke hans slægtsnavn bevaredes i B.-ætten. B. arvede efter sin far Allinde på Sjælland og føjede dertil senere Lyngsgård i Skåne. Fra 1485 nævnes han som ridder, fra 1489 som rigsråd i hvilken egenskab han navnlig benyttedes til underhandlinger med svenskerne. Sin hovedvirksomhed fik han dog som landsdommer i Skåne, et embede han beklædte fra 1495 til 1516; hans tilknytning til Skåne hvor han også havde len medførte at han i sine senere år fortrinsvis opholdt sig på Lyngsgård. Af hans tyve børn døde de seksten som små; kun to sønner, Torben og Claus, samt to døtre, Birgitte og Elline, overlevede ham.

Familie
Forældre: rigsråd Torben B. (død 1465) og Sidsel Lunge (død 1503). Gift 1. gang senest 1469 med Ellen Krognos, død ung, d. af Stig Olufsen K. (død ca. 1460) og Barbara Thorkildsdatter Brahe (levede 1488). Gift 2. gang senest 1490 med Margrete Rønnow, begr. i N. Vram k., d. af Claus R. (død 1486) og Birgitta Vasa. – Far til Claus B. (død 1558) og Torben B. (død 1552). Bror til Bent B. (ca. 1440–94).

Bibliografi
Danm.s adels årbog VII, 1890 63. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. I, 1893 399–406.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Krognos. Ellen (datter af Stig Olufsen Krognos og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1452 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnov cirka 1470 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Margrethe (datter af Claus Rønnov og Birgitte Christiernsdatter Vasa) blev født cirka 1443 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Holgersen Ulfstand. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født cirka 1438 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 18 mar. 1523 i Højbygaard, (tidl: Højby), Taagerup, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Valby Kirke Ved Ystad, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Priorinde i Maribo Kloster

Notater:

DAA 1888 s 99

Sluttede Sig 1523 Til Frederik I

Beskæftigelse:
1502 Høvedsmand Paa Højstrup, 1514 Lensmand på Sæbygård (Rønnebergs herred)

Død:
Faldet i krigen ved Malmø

Tyge blev gift med Magdalene Olufsdatter Krognos i 1502. Magdalene (datter af Oluf Stigsen Krognos og Gjertrud Knudsdatter Hase) blev født cirka 1472 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde den 14 okt. 1510 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Tosterup Kirke, Tosterup, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud i 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter) døde den 25 mar. 1555 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 10 apr. 1555 i Tersløse Kirke, Dianalund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Forseglede Kong Frederik I Haandfæstning 1523

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Henriksdatter Sparre. Johanne døde den 29 apr. 1568. [Gruppeskema] [Familietavle]

Aage blev gift med Beate Jensdatter Ulfstand den 15 feb. 1519 i Ystad, Sverige,. Beate (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Holmger Brahe) blev født i Sølvitsborg, Blekinge, Sverige; døde den 3 okt. 1523. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eskild Mogensen Gøye. Eskild (søn af Mogens Axelsen Gøye og Ide Eskildsdatter Falk) blev født skønnet 1450; døde den 30 maj 1506 i Torsjö (da: Torsø), Vemmenhög, Skåne, Sverige; blev begravet i Maribo Klosterkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1546 Abedisse i Maribo Kloster

Notater:

1534 ritmester for adelens rustning i Skaane

1523 Sluttede sig til Frederik I

1526 En af anførerne i krigen mod Hr. Søren Nordby

Sluttede sig nødtvunget til Grev Christopher

1537 Bar scepteret ved Kong Christians III kroning

1540 deltager i forhandlingerne med Sverige

Axel Axelsen Brahe, (o. 1480-23. februar 1551), til Krogholm og Vidskøvle, var en dansk ridder, en af de bekendteste skånske rigsråder på reformationstiden, søn af Axel Pedersen Brahe og Maren Lunge.

Brahe forekommer allerede 1501 som lensmand på Haraldsborg ved Roskilde, 1505 på Lykå i Bleking, senere på Lindholm Slot i Skåne, svor i begyndelsen af 1523 Christian 2. fornyet troskab på Lunde Landsting, men sluttede sig, straks efter at kongen havde forladt landet, til Frederik I, indtog med magt Børringe Kloster fra den bekendte Hans Mikkelsens familie, fik det i forlening og optoges i rigsrådet.

Da Søren Norby 1525 rejste den skånske bondeopstand, gik Brahes gård op i luer. Straffen over de frafaldne overdroges ham i forening med rigsmarsken Tyge Krabbe; ved denne lejlighed kom hans fætter Niels Brahes gård Vidskøvle, hvori han selv havde andel, og mere gods i hans hænder.

Under hele Frederik I's tid indtog Brahe en betydelig stilling, sendtes flere gange i diplomatiske sendelser til Sverige og fik 1531, da Christian II ventedes, tillige med Tyge Krabbe den øverste magti Skåne. Under herredagen 1533 efter kongens død beseglede han recessen af 3. juli, hvorved man søgte at give biskopperne deres fulde magt tilbage, men deltog ikke i det katolske partis mere yderliggående skridt og nævnes heller ikke blandt Hans Tausens dommere.
Af samtidige forfattere betegnes han også som en af de første adelsmænd, der ligesom Mogens Gjøe og Erik Banner sluttede sig til den nye lære. Under grevefejden, da oprøret i Malmø udbrød, søgte man at gribe ham, hvilket dog mislykkedes. Ligesom den øvrige skånske adel sluttede han sig kort efter til grev Christoffer; men da svensk hjælp nærmede sig, gik han tillige med den øvrige adel over til hertug Christian og var den skånske adels fører i slaget ved Helsingborg i januar 1535, hvor Marcus Mejer og flere af lybekkernes førere fangedes. Som statholder i Skåne ledede han derpå belejringerne af Landskrone og Malmø.

Efter Københavns overgivelse 1536 måtte han udstede revers om ikke at modsætte sig bispemagtens afskaffelse, sendtes 1537 i diplomatisk sendelse til Sverige, ledsagede 1538 Christian III til fyrstemødet i Brunsvig og var i det hele taget den betydeligste mand i Skåne lige til sin død. , siges om ham i en gammel optegnelse.

Brahe var gift 1. med Anne Lavesdatter Brock fra Vemmetofte, død 1524, og havde med hende 6 børn, 2. med den højt ansete Sophie Rosenkrantz, datter af Holger Eriksen Rosenkrantz og den bekendte fru Anne Meinstrup, død 13. november 1558. Med hende havde han ingen børn, men blev plejefader for hendes broderbørn, de i Frederik II's tid så bekendte brødre Holger, Erik Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Rosenkrantz.

Beskæftigelse:
1501 Lensmand på Haraldsborg, 1505 Lensmand Lykaa, 1514 Lensmand Lindholm, 1526 Lensmand Vittskövle

Titel:
1504 Ridder og Hofsinde, 1535 Statholder i Skaane

Axel blev gift med Anne Lavesdatter Brok før 1507. Anne (datter af Lauge Esgesen Brok og Else Laxmand) blev født cirka 1477 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 7 dec. 1524; blev begravet i Ystad, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Sophie Rosenkrantz før sep. 1525. Sophie (datter af Holger Eriksen og Anne Henriksdatter Meinstorp) blev født i 1493; døde før 2 jan. 1559 i Sortebrødre Kloster, Næstved, Danmark; blev begravet i Ringsted Domkirke Senere Ført Til Uth Og Endelig Til Hornslet K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: før 1507-1516, Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; Lensmand
• Beskæftigelse: 1523; Rigsråd
• Ejendom: 1517-1523, Kalundborg, Danmark; Lensmand
• Ejendom: 1504-1530, Basnæs, Skælskør, Danmark

Notater:

1507-16 lensmand på Aalholm, 1517-23 på Kalundborg, 1523 Rigsråd, 1525 Ridder

Hans Krafse (1487-1530) var en dansk rigsråd, søn af Jesper Krafse og Karen Lunge til Basnæs, ejede Basnæs og Egholm på Sjælland og Utterslev på Lolland og blev før 1507 i en påfaldende ung alder lensmand på Aalholm, hvilket betydelige len han endnu havde 1516. Fra 1517-1523 var han derefter lensmand paa Kalundborg, og desuden havde han fra 1518 de 2 lollandske birker Næsby og Knubbelykke.

At han var en anset Mand, fremgår end videre af, at Christian 2. i 1523 betroede Sjællands forsvar til Hr. Henrik Gjøe og Hans Krafse; men i modsætning til Henrik Gjøe svigtede Hans Krafse kongens sag og hyldede Frederik 1., som til belønning optog ham i rigsrådet og forlenede ham med Korsør Slot, som han beholdt til 1529.

1525 blev han desuden ridder, og 1528 fik han livsbrev på sine 2 lollandske birker. Hans segl findes såvel under det bekendte forbund i 1524 mod lutheranismen som under den danske Adels Forsvarsforbund 1527 i anledning af Hartvig von der Wischs overfald paa Hans Krafses ven Mogens Bille. I 1528 sendtes han med 4 andre rigsråder til møde med de svenske ved Kongshelle og Nyløse.

En tidlig død bortrev ham 16. juni 1530, kun 43 år gammel. Hans Krafse havde 18. november 1520 ægtet Lene Eilersdatter Hack til Egholm, som døde 1564.

Hans blev gift med Lene Eilersdatter Hak den 18 dec. 1520. Lene blev født skønnet 1500; døde i 1564; blev begravet i Tjæreby Kirke, Vester Flakkebjerg, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bustrup i Salling og Vegeholm i Skåne

Notater:

Var 12 år gammel smådreng hos kong Hans og deltog i dennes togt mod Iver Axelsen Thott og fik senere kongens hunde at passe. Fulgte 1495 kongen til rigsmødet i Kalmar og 1497 til Sverigestoget og deltog i slaget ved Rødebro. Var 1501 lensmand på Københavns slot .

I 1503 ridder. Deltog i de følgende år i krigstogene i Sverige. Blev i 1507 forlenet med Helsingborg slot. Samlede 1510 den skånske adel mod Åke Hansson Thott's svenske rytterstyrke og tilføjede ham ved Fantehullet et nederlag. Kort efter udnævnt til rigsråd. Deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmø. Var ved krigens udbrud med Sverige 1518 betroet med hærens proviantering. Fik 1520 pant i Helsingborg mod et lån til kongen , som fratog ham det samme år. Trak sig derefter krænket tilbage til Bustrup og var en af hovedmændene i rejsningen mod kong Christian II . Blev 26. marts 1523, ved kong Frederik I.' s hyldning, udnævnt til rigsmarsk og fik kort efter Helsingborg tilbage .

Var fra nu af det katolske rigsrådspartis hovedfører. Dæmpede 1524-25 bondeopstande i Skåne og slog bønderne ved Lund (28. april 1525) og Bunketoftelund. Kæmpede 1526 sejrrigt i Bleking mod Søren Norbys folk. Tog i 1531 i København del i forhandlingerne om den fangne kong Christian II.'s skæbne og var en af de fire danske rigsråder, over for hvem kong Frederik I. måtte forpligte sig til at holde kongen fangen på livstid.

Tilsvor grev Christopher af Oldenburg ved dennes landing 1534 troskab på kong Christians vegne og sad som grevens høvedsmand på Helsingborg slot, hvorfra han bidrog til Lybekkernes nederlag 15 . januar 1535. Blev under kong Christian III. statsholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde. Beholdt eller fik efter Københavns overgivelse i juli1536 titlen som rigs marsk tilbage, men måtte afstå Helsingborg slot til sin svigersøn, Peder Skram. Deltog endnu i spidsen for den skånske adel i forliget 1539 med Jørgen Kok.



12 Aar gammel var han allerede som "Smaadreng" hos KONG HANS og deltog i dennes Togt til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans` Hunde at passe i en 6-7 Aar "og havde", som han selv skriver, "mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær". Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestogt et og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og Selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, er de Hovedtræk, man senere oftere sporer i Krabbe Færd.

Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. Krabbe en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram var han i Modsætning til Mogens Gøye ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T.Krabbe Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II's Navn.
Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. Krabbe ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian.

T.Krabbe havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme.

Krabbe døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe).

Krabbe blev trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels Rosenkrantz, Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504).
Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget afblegede Æt til dens største Højde."

Kilde: Heise, Fam. Rosenkrantz's Hist. II. A. Heise.

se: https://www.facebook.com/j.k.marcussen/posts/944376885667646



Kilde:
DAA 1928, II 11 ff - DAA 1985 p691 93h*

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz i 1505. Anne (datter af Niels Eriksen og Birgitte Olufsdatter Thott) blev født i 1495 i Høgholm (tidl.: Bjørnholm), Tirstrup, Danmark; døde den 1 jun. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pallesen Juel. Mogens (søn af Palle Juel og Ellen Mogensdatter Spend) blev født skønnet 1490 i Udstrup, Ulfborg, Ringkøbing, Danmark; døde efter 1543 i Udstrup, Ulfborg, Ringkøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Bopæl: Tirsbæk Og Kragerup

Notater:

Lunge, Ove Vincentsen, -1540, til Tirsbæk, Rigsraad, forekommer
allerede 1511 i Anledning af sit Ægteskab med
Karen Rosenkrantz, Datter af Erik Timmesen R. til
Engelsholm.

Allerede 1515 var han dog gift 2. Gang,
med Fru Anne Friis, Enke efter Bjørn Andersen til
Stenalt (II, 358) og Datter af Henrik F. til Odden
(i Vendsyssel), der saaledes ogsaa kom i O. L.s
Besiddelse. Under Christian II deltog han i Aarene
1518 ff. som Søkriger i Fejderne mod Sverige og
spillede en ikke ringe Rolle under Jydernes Opstand
mod Kongen, hvorfor han af disse blev optagen
i Rigsraadet, endnu inden Frederik I var bleven
Konge. 1524 blev han Ridder og indtog i den følgende
Tid en betydelig Stilling i Rigsraadet-, en Mængde
Hverv betroedes ham-, i 1524 var han saaledes en af
Statholderne i Jylland under Kongens Fraværelse, var
1522-26 Lensmand paa Aalborghus, 1527-34 paa Aastrup i
Vendsyssel. Ogsaa til diplomatiske Sendelser brugtes
han, navnlig til Sverige og Norge; men da han under
en Sendelse til Norge 1528, hvor hans yngre Broder
Vincents L. (s. ndfr.) da havde Magten, lod sig
forlede til at love den falske Nils Sture
() Understøttelse fra Danmark, forlangte
Kong Gustav Vasa ham straffet*, dog mægledes til
sidst et Slags Forlig mellem ham og Kong Gustav af
O. L.s Fætter Marsken Tyge Krabbe.

Efter Frederik I's Død 1533 var O. L. en af de 41
Jylland indsatte Høvedsmænd. Paa Herredagen 1533 stod
han Mogens Gjøes Parti nærmest; tillige med Johan
Friis blev han ogsaa sendt til Hertug Christian
for at fuldbyrde den med Hertugdømmerne sluttede
. Under Grevefejden sluttede han sig ogsaa
til Mogens Gjøes Parti; han var saaledes en af de
Rigsraader, der efter Mødet i Ry sendtes til Hertug
Christian (III) for at tilbyde ham Tronen. Under
den paafølgende Bonderejsning i Jylland mistede
O. L. en Tid Aastrup, som Skipper dement forlenede til
Mikkel Tolder. Efter det for Adelen ulykkelige Slag
ved Svend-strup (Okt. 1534) fik O. L. det Hverv at
ordne Forsvaret af Randers, hvortil Adelen var tyet;
Skipper Clement fik heller ikke Byen indtagen. Efter
at Opstanden ved Hertug Christians Hjælp var
kuet, sendtes O. L. i Jan. 1535 til Sverige for at
fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp; senere
deltog han i Kjøbenhavns Belejring og var i den Tid
tillige med Johan Friis Krigsraad, o: skulde sørge
for Provianten, men havde tillige som Høvedsmand for
en Del af Fodfolket stor Del i, at Krogen (Kronborg)
maatte overgive sig til Christian III. 1536 sluttede
han sig til den nyere Tid og indtog lige til sin Død
en betydelig Stilling som Rigsraad (1538 Sendebud
til Brunsvig, 1539 til Nederlandene).

Foruden af Tirsbæk og Odden kom han ogsaa i Besiddelse
af Kragerup (Løve Herred, Sjælland), som han kjøbte
1533. Som Godsejer indlagde han sig store Fortjenester
ved at afrunde Besiddelserne ved Mageltil at udgive Rimkrønniken
paa ny med Tilføjelse af Kong Hans' Historie. -
Den mægtige Mand døde paa Tirsbæk 22. Febr. 1540;
Anne Friis overlevede ham til 1542.


Becker, Qvartalskr. Orion I, 296ff.

Personalhist. Tidsskr.2. R. VI.

Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 155.

Beskæftigelse:
Rigsråd, Høvedsmand i Jylland

Ove blev gift med Karen Eriksdatter før 1511. Karen (datter af Erik Timmesen og Margrethe Bosdatter Høg) blev født cirka 1476; blev begravet i Engum Kirke, Harring Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Anne Henriksdatter Friis cirka 1515. Anne (datter af Henrik Friis og Anne Olufsdatter Lunge) blev født cirka 1465; døde cirka 1542 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vincents blev gift med Margrethe Gyldenlove i 1523. Margrethe blev født cirka 1500 i Osteraad, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Died young

Knud blev gift med Birgitte Markvadsdatter Rønnov den 23 okt. 1516 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Birgitte (datter af Markvard Rønnow og Mette Joachimsdatter Hardenberg) døde i 1527. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Henriksdatter Sparre. Johanne døde den 29 apr. 1568. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1502 korsfarer til det hellige land

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Mogensdatter Gøye. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Laurids Mogensen Løvenbalk cirka 1490. Laurids (søn af Mogens Jensen Løvenbalk og Else Svendsdatter Udsøn) blev født cirka 1432 i Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i sep. 1500 i Tjele, Viborg, Danmark; blev begravet i Mariager Kloster, Mariager, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Skinkel Tinhuus. Laurids blev født cirka 1480; døde cirka 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

kansler hos Kong Hans, 1520 biskop i Århus

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark

Notater:

til Svanholm, 1510-1514 lensmand på Kbh.s slot, 1514-1517, 1518-1521 og 1523-1529 på Hagenskov, 1523 rigsråd, 1524 deltog sammen m. Anders Bille i den resultatløse Sendelse til Søren Norby, 1529-1537 lensmand på Bergenhus, under Christian 2.s tog til Norge i 1532 angreb han ærkebiskop Olav Engelbrektson, der var én af hovedstøtterne bag oprøret, 1530 døde svigerfaderen og 1533 svigermoderen, efter hvilke han arvede hovedgårdene Mogenstrup og Ellinge i Skåne, Vallen i Halland og Brunlaug i Norge, 1533 medl. af det norske rigsråd, 1534-1535 holdt i fangenskab af lubeckerne, der opbragte hans skib på vej ned til den dansknorske herredag i 1534, efter løsladelsen 1535 (5. nov.) opsøgte han på hjemvejen Christian 3. i Hertugdgdømmerne, men nægtede at fravige eden til det norske rigsråd, efter ankomsten til Norge blev han taget til fange, men løsladt 1536 (maj), erklærede sin støtte til Christian 3., men holdt Bergenhus til det norske rigsråds hånd, havde en betydelig andel i, at Nordnorge i foråret 1537 underkastede sig Christian 3., 1537 deltog i Christian 3.s kroning og blev slået til ridder, under kongens fravær fungerede han som statholder på Kbh.s slot, 1538 m. til fyrstemødet i Braunschweig, sammen m m. Peder Svave forhandlede han m. den franske konge, 1540 tilskiftede han sig Svanholm m. broderen, biskop Ove Billes hjælp, s.å. sluttede han Gent-traktaten m. Nederlandene, 1541 (instruks af 12. sept.) ledede den danske forhandlingsdelegation, der indgik Fontainebleau-forbundet m. Frans 1., 1541-1552 forlenet m. Skt. Peders kloster i Lund, 1543 repræsenterede han Danmark ved mødet i Kampen, 1547 (instruks af 16. marts) mæglede han sammen m. Erik Banner, Erik Krabbe, Peder Svave og C Caspar Fuchs (sekr.) i Den schmalkaldiske Krig, s.å. rigshofmester, 1547-1552 forlenet m. Halmstad h., havde også efter sin svigermor, fru Anne Rud, Vor Frue kloster i Roskilde, 1549 statholder på Sjælland, var i samtiden en anset mand, der både i Norge og Danmark indlagde sig stor fortjeneste og spillede navnlig en rolle under Grevens Fejde, død 11. febr. 1552 på Kbh.s slot, begr. sst. (H), gravmælet ødelagt 1728.

Titel:
Rigshofmester

Esge blev gift med Sophie Henriksdatter Krummedige cirka 1517. Sophie (datter af Henrik Hartvigsen Krummedige og Anne Jørgensdatter Rud) blev født cirka 1500; døde i maj 1539 i Vallen, Våxtorp, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henning Walkendorff før 1505. Henning (søn af Axel Walkendorff og Anna Passow) blev født i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1535 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Bopæl: Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Oxe, Johan, - 1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Johan O., antages at være født omtr. 1487.

I Kong Hans' Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517 - 22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paaLaaland, hvori han snart fik Pant.

Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gj øerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senerefor ugyldig. - J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti.

Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534.

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye cirka 1519 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Mette (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født cirka 1500 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; døde i 1536 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 430 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282+433

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Lagesdatter Brok. Ide (datter af Lauge Esgesen Brok og Kirsten Pedersdatter Høeg) døde cirka 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

Truid blev gift med Gørvel Fadersdotter Sparre i 1534. Gørvel blev født cirka 1509 i Hjulsta, Enköping, Uppsala, Sverige; døde den 20 apr. 1605 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Født ca. 1490, død 1542.
Til Häckeberga i Skåne. Rigsråd.

Gift 2. 1529 med Helle Nielsdatter Hak.
Børn i dette ægteskab: Jens Holgersen Ulfstand (ca. 1530-), gift med Lisbeth Knudsdatter Gyldenstierne (-1566), datter af Knud Pedersen Gyldenstierne og Sidsel Jensdatter Ulfstand;
Hak Holgersen Ulfstand (1535-94), gift med Anne Vernersdatter Parsberg (-1592), datter af Verner Tønnesen Parsberg og Anne Mandrupsdatter Holck;
Else Holgersdatter Ulfstand (ca. 1535-73), gift med Tage Ottesen Thott, ridder og hærfører, søn af Otte Andersen Thott og Karen Tagesdatter Hollunger;
Lene Holgersdatter Thott (ca. 1535-64), gift med Ebbe Ulfeldt (-1560), rigsråd og lensmand i Skåne, søn af Knud Ebbesen Ulfeldt og Anne Eriksdatter Hardenberg;
Christence Holgersdatter Thott (ca. 1540-83), gift med Henrik Krummedige Bille (1530-59) til Mogenstrup, studerede i Wittenberg, Rostock, Orleans og Angers.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk den 29 okt. 1520 i Ystad, Sverige,. Anne (datter af Predbjørn Podebusk og Vibeke Eriksdatter) blev født før 1500 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde i 1545 i Varberg, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Hak i 1522. Helle blev født cirka 1510 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde før jan. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Henrik Knudsen Gyldenstierne før 1489. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Hilleborg Ottesdatter Skinkel) blev født skønnet 1463 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1517 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans Bille, 1470-1542
Hans Bille blev allered 1502 rigsraad, da han var en af hovedførerne på togtet mod Stockholm for at komme Dronning Christine til undsætning. Ridder blev han dog først ved Christian den 11’s kroning i1514, det følgende år var han medlem af den sendefærd, som hentede Dronning Elisabeth fra Holland.
Omkring 1508 var han forlenet med Skjoldenæs, men mistede det i slutningen af Christian den 11’s regering fordi bønderne havde klaget over ham. Ved regeringsforandringen i 1523 fik han atter sin forlening tilbage og indtog en ret betydelig stilling under Frederik den 1.I 1531 var han et af de personer, som førte befalingen i København inmens man venetde Christian den II’s tilbagekomst og det sigesat han havde befolknings tillid.
Hans Bille hørte ligesom sin broder Anders Bille til rigsrådets mest konservative katolske medlemmer. Under herredagen 1533 sluttede han sig derfor, ligesom sin bror til det katolske parti, der fik kongevalget udsat. Dels på grund af dette og fordi han undre Grevefejden straks sluttede sig til Greve Christoffer og blev en af dennes vigtigste rådsmænd, fik han samme skæbne skæbne som broderen; da den demokratiske folkebevægelse udbrød i januar 1535, blev han taget til fange og senere ført til Mecklenborg og da Christian den III besatte sjælland, blev han slen og godser inddragne. Hans Bille fikførst kongens nåde i slutningen af 1536. Den gamle mand fik således sine private godser tilbage, men ikke sin forlening og blev udstødt af rigsrådet.
Han døde 31. oktober 1542 på¨Jomfruens Egede. Med sine hustruer, Anne lauridsdatter Thott og Inger Rønnov havde han mange børn, men det er de to døtre Ermegaard og Brigitte vi kender til i dag og somhar givet Jomfruens Egede sit navn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Anders blev gift med Pernille Krognos den 2 jan. 1509. Pernille (datter af Oluf Stigsen Krognos og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) døde den 5 jun. 1533 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Magleby Kirke, Klippinge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p683 34b*

Kirsten blev gift med Eiler Stygge før 1510 i Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge og Berete Eilersdatter Rønnow) blev født skønnet 1460; døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tim Og Ljungby
• Link: https://www.wikiwand.com/da/Knud_Pedersen_Gyldenstierne

Notater:

Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad, var Søn af Peder Nielsen G. til Tim og Regitse
Torbensdatter Bille fra Søholm og maa være født o. 1480, thi 1498 blev han indskreven ved Kjøbenhavns
Universitet.

1502 deltog han som Hofsinde i den unge Christian II’s Tog mod Elfsborg; 1517 blev han Lensmand
paa Aalholm, men mistede kort efter denne Forlening, da han beskyldtes for at have været sin Fætter Torben Oxe
behjælpelig ved Dyvekes formodede Giftmord. Han kastedes i Fængsel, men frigaves mod at forpligte sig til ikke
mere at vise sig for Kongens Øjne og opholdt sig i den følgende Tid paa sin Gaard Tim ved Ringkjøbing. Sin
voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom
Adfærd, han havde vist mod en Bonde. – Af Frederik I blev K. G. strax 1523 udnævnt til Lensmand paa
Vordingborg og deltog fra nu af lige til sin Død paa en meget fremtrædende Maade i Tidens Begivenheder. I Juli
1524 har han medbeseglet den af en Del Adelsmænd indgaaede Forpligtelse til at modstaa Luthers Kjætteri, blev
af Frederik I udnævnt til Fodermarsk og deltog som saadan det følgende Aar i Kampen i Skaane mod Søren Norby,
men sendtes i Juni Maaned af Johan Rantzau og de skaanske Raader til Sverige for at fremskynde den af Kong
Gustav lovede Hjælp. Han skal have været meget ivrig for at faa Søren Norbys fangne Medhjælper Otte Stigsen
(Ulfeldt) henrettet, af Forbitrelse over, at denne havde ladet afbrænde Lyngbygaard i Skaane, der havde
tilhørt den 1523 afdøde Jens Holgersen Ulfstand, med hvis Datter Sidsel K. G. fik denne Gaard i Besiddelse;
men, tilføjer Sagnet, da Otte Stigsen lovede at vise ham, hvor en af Christian II efterladt Skat af arabisk
Guld var gjemt, fik han ham benaadet, men nu kunde Otte Stigsen ikke finde Skatten, hvorover K. G. maatte døje
megen Spot af sine jævnlige. Sagnet er dog vist upaalideligt; i alt Fald synes K. G. først o. 1528 at være
bleven gift med Sidsel Ulfstand.

l Avg. 1525 ombyttede K. G. Vordingborg Len, som Henrik Gjøe nu fik (ovfr. S. 29), med Kalundborg og blev 1529
optagen i Rigsraadet. Som Rigsraad ledsagede han samme Aar Kongens Søn Hertug Christian paa dennes bekjendte
Rejse til Norge for at ordne de urolige Forhold i dette Rige. I Maj 1531 maatte han afstaa Kalundborg Len til
Mogens Gjøe, men forlenedes til Gjengjæld med Nykjøbing Slot paa Falster, der hørte til det Enkegods, der var
bestemt for Frederik I’s Dronning Sophie. Som Lensmand her fik han en Del at gjøre med Graabrødrenes Opgivelse
af deres Kloster, uden dog selv endnu at have sluttet sig til Luthers Parti. Da Christian II i Juli Maaned
1532 var bragt til Kjøbenhavn, overdroges det K. G. tillige med Otte Krumpen og et Par holstenske Raader at
føre den ulykkelige Konge til Sønderborg (9. Avg. 1532). Det var første Gang, de atter saas siden Dyvekes
Dage. Sit Had til Kongen skal han ved denne Lejlighed have vist paa en raa Maade, i det han med voldsom Haand
rev det gyldne Vlieses Ordenskjæde af Kongens Hals, ja endog skal have trukket ham i Skjægget, en Raahed, der
fremkaldte stor Forbitrelse mod ham hos Christian II’s Tilhængere.

Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1533 efter Kong Frederiks Død sluttede K. G. sig til det katholske Parti; han var
saaledes blandt Hans Tausens Dommere. I Juni 1534 sendtes han i Anledning af Grev Christoffers Angreb paa
Holsten af det sjællandsk-skaanske Raad til Hertug Christian (III) for at undskylde, at Raadet paa Grund af de
i Malmø udbrudte Uroligheder ikke for Øjeblikket kunde yde Hertugdømmerne den traktatmæssige Hjælp. Her fra
vendte han tilbage til Kjøbenhavn til det til St. Hansdag berammede Kongevalg; men da Grev Christoffer
pludselig landede paa Sjælland, ilede han tilbage til sin Forlening Nykjøbing. Han søgte forgjæves at faa
Vaabenstilstand indtil Mikkelsdag for imidlertid at kunne sætte sin Lensherre, Dronning Sophie, ind i
Forholdene, men maatte 22. Avg. overgive Slottet til Anders Bille og Mikkel Blick, der vare sendte imod ham
med en stor Krigsmagt, og blev som Fange ført til Kjøbenhavn, hvor han nu udsonede sig med Grev Christoffer og
blev dennes Lensmand paa Krogen (Kronborg). I Slutningen af Aaret deltog han i den skaanske Adels Felttog mod
de Tropper, som Kong Gustav havde sendt Christian III til Hjælp. I Jan. 1535 blev han derpaa stævnet til Møde
i Kjøbenhavn, men tillige med en Del andre Rigsraader under den store Forbitrelse, som den Skaanske Adels
Frafald fra Greven havde fremkaldt, uden videre tagen til Fange og 20. Maj ført til Malmø, hvor han sad
fængslet, indtil han i Jan. 1536 tillige med de øvrige fangne Adelsmænd førtes til Meklenborg. Efter
Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen Tid som Fange i Rensborg og
senere i Kjøbenhavn, indtil han 28. Okt. fik sin fulde Frihed mod at forpligte sig til Troskab mod Christian
III og dennes Slægt. Han fik strax sin Plads i Rigsraadet tilbage og blev udnævnt til Marsk. Meningen hermed
synes at have været, at han skulde have afløst Hr. Tyge Krabbe som Rigsmarsk, og han kalder sig i et Brev af
3. Dec. ogsaa «Danmarks Riges Marsk»; men Tyge Krabbe beholdt dog Stillingen som Rigsmarsk; K. G. blev derimod
«Hofmarskal», og saaledes adskiltes fra nu af disse to tidligere forenede Embeder.

Under Christian III indtog K. G. saaledes atter en betydelig Stilling; 1537 fulgte han Kongen til Fyrstemødet
i Brunsvig, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustav Vasa og ledsagede 1548 den unge Hertug
Frederik (II) paa dennes Hyldingsrejse til Oslo. Ogsaa Kalundborg havde han 1536 faaet tilbage, og i Aaret
1549 blev det ham, der her skulde faa Opsyn med den fangne Christian II, med hvem han i sin Ungdom havde haft
saa mange baade gode og onde Dage. Aarene havde dog nu mildnet dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70.
Aar. Mod Kong Christian synes K. G. ogsaa nu at have vist saa stor Lemfældighed, som det gik an efter de
Paalæg, han stadig modtog om at passe godt paa Fangen. Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa
bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og
besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af
poetisk Begavelse; men Peder Palladius K. G. døde paa Kalundborg 20. Juni 1552. Med Sidsel Ulfstand, der først
døde 1575, og som skal have været en virksom og kraftig Kvinde, havde han 7 Børn, deriblandt de her nævnte
Sønner Axel og Peder. – Et mærkeligt Vidnesbyrd om sit Had til Sigbrit efterlod han sig paa Tim i selve
Sigbrits Ligsten, som han skal have opstillet paa Tim og ladet været Gjenstand for Haan af forskjellig Art.
Stenen har vel været bestemt til at skulle dække Sigbrits Grav ved Datterens Side i Karmeliterklosteret i
Helsingør. Brudstykker af denne mærkelige Ligsten ere gjenfundne ved Timgaard.

Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 320 f. Skånska Herregårdar IV: Trolle-Liungby, m. Till. Ny kirkehist.
Saml. IV, 428 ff. Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 56 ff.

A. Heise.


Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født cirka 1510 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1575; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Aka (Facts Pg):
1537-1553 Lensmand på Bosjø Kloster

Beskæftigelse:
1510 kannik, 1512 sekretær i kancelliet, dekan i Lund, 1532 Ærkebiskop

Notater:

1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.

Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.

Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtigeog energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbagetil Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægti Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundredeskulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.

1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte , som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst tilDanmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C.B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.

Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til athylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.

Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.

C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig tilrette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtilChristian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiverpaa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i og isin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.

F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.

Claus blev gift med Lisbet Jensdatter Ulfstand den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Lisbet (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Eller Niels Torbernsen Rosensparre. Jens (søn af Torbern Jensen Rosensparre og Anne Saxtrup) blev født før 1500; døde den 26 jan. 1531. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mourits Skave. Mourits døde i 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]