Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Detlev Cay Reventlow
(1785 - 1840)

* m. Hanne Caroline Rosenkilde (1806-1994)


Andre slægter:

Friedrich Ludwig von Eyben
(1738 - 1793)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.


Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827

Ridder af Elefanten

Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Reventlow_Viveka_1896-1975.jpg
Reventlow_Viveka_1896-1975.jpg

   

Morten Svendsen

Morten Svendsen

Mand


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Morten Svendsen

    Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Willumsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Birgitte Siniusdatter  Efterkommere til dette punkt døde den 12 nov. 1634.


Generation: 2

  1. 2.  Birgitte Siniusdatter Efterkommere til dette punkt (1.Morten1) døde den 12 nov. 1634.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Willum Mortensen Rosenvinge. Willum (søn af Morten Jensen Rosenvinge og Mette Willumsdatter) blev født i 1587; døde den 3 okt. 1637 i Helsingør, Danmark; blev begravet i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Birgitte Willumsdatter Rosenvinge  Efterkommere til dette punkt blev født den 15 sep. 1612 i Helsingør, Danmark; døde den 15 nov. 1660 i Helsingør, Danmark; blev begravet den 26 nov. 1660 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark.


Generation: 3

  1. 3.  Birgitte Willumsdatter Rosenvinge Efterkommere til dette punkt (2.Birgitte2, 1.Morten1) blev født den 15 sep. 1612 i Helsingør, Danmark; døde den 15 nov. 1660 i Helsingør, Danmark; blev begravet den 26 nov. 1660 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark.

    Birgitte blev gift med Jonas Heinemark den 14 jun. 1629 i Helsingør, Danmark. Jonas (søn af Jonas Jensen Heinemark) blev født cirka 1600 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 22 sep. 1662 i Helsingør, Danmark; blev begravet den 9 okt. 1662 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Marie Jonasdatter Heinemark  Efterkommere til dette punkt blev født i 1642 i Helsingør, Danmark; blev døbt den 18 dec. 1642 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark; døde i 1703 i Helsingør, Danmark; blev begravet den 27 apr. 1703 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark.


Generation: 4

  1. 4.  Marie Jonasdatter Heinemark Efterkommere til dette punkt (3.Birgitte3, 2.Birgitte2, 1.Morten1) blev født i 1642 i Helsingør, Danmark; blev døbt den 18 dec. 1642 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark; døde i 1703 i Helsingør, Danmark; blev begravet den 27 apr. 1703 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark.

    Marie blev gift med Claus Lauridsen Liim den 14 dec. 1664 i Helsingør, Danmark. Claus (søn af Lauritz Madsen Lihme og Kirstine Clausdatter Wildschütz) blev født i 1641 i Helsingør, Danmark; blev døbt den 12 sep. 1641 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark; døde den 15 jul. 1685 i Rønne, Bornholm, Danmark; blev begravet den 19 aug. 1685 i København (B.), ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Charlotte Amalie Liim  Efterkommere til dette punkt blev født i 1670; blev døbt den 24 jul. 1670 i Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1707; blev begravet den 15 dec. 1707 i Holmens Kirkegård, København, Danmark.