Portrætter

Slægten Reventlow:

Grethe Johanne Barfoed Høj
(1919 - 2006)



Andre slægter:

Ellen Gilberg
(1914 - 2007)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Conrad Reventlow
Conrad Reventlow

Ridder af Elefanten

Symbolum: A Deo et Rege

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Hylda Joanna Reventlow
Hylda Joanna Reventlow

   

Burchard von Barby

Burchard von Barby

Mand ca. 1450 - 1505  (55 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Burchard von Barby blev født cirka 1450; døde den 13 dec. 1505.

    Burchard blev gift med Magdalene von Mecklenburg-Stargard den 10 aug. 1482. Magdalene (datter af Heinrich von Mecklenburg-Stargard og Margarethe von Braunschweig-Lüneburg) blev født mellem 1454 og 1460; døde den 12 maj 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Wolfgang I von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født i 1502 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 4 mar. 1564 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland.


Generation: 2

  1. 2.  Wolfgang I von Barby Efterkommere til dette punkt (1.Burchard1) blev født i 1502 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 4 mar. 1564 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland.

    Wolfgang blev gift med Agnes von Mansfeld den 22 feb. 1525. Agnes (datter af Gebhard VII von Mansfeld og Margareta von Gleichen) blev født den 14 apr. 1511 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 jan. 1559 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Albrecht X von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født den 27 mar. 1534; døde den 19 jun. 1595.
    2. 4. Agnes von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født den 2 aug. 1540 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 6 jan. 1570 i Bernburg, ,.
    3. 5. Jobst II von Barby  Efterkommere til dette punkt blev født den 17 jun. 1544; døde den 9 aug. 1609.


Generation: 3

  1. 3.  Albrecht X von Barby Efterkommere til dette punkt (2.Wolfgang2, 1.Burchard1) blev født den 27 mar. 1534; døde den 19 jun. 1595.

    Albrecht blev gift med Marie, Prinsesse af Anhalt-Zerbst den 24 sep. 1559. Marie, (datter af Johann II von Anhalt-Zerbst og Margarethe, Prinsesse af Brandenburg) blev født den 10 jan. 1539 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 4 jun. 1563. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 6. Grevinde Maria Zu Barby Und Mühlingen  Efterkommere til dette punkt blev født den 18 maj 1563; døde den 19 dec. 1619.

  2. 4.  Agnes von Barby Efterkommere til dette punkt (2.Wolfgang2, 1.Burchard1) blev født den 2 aug. 1540 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 6 jan. 1570 i Bernburg, ,.

  3. 5.  Jobst II von Barby Efterkommere til dette punkt (2.Wolfgang2, 1.Burchard1) blev født den 17 jun. 1544; døde den 9 aug. 1609.

    Jobst blev gift med Sophie von Schwarzburg-Rudolstadt den 30 mar. 1595. Sophie blev født den 10 apr. 1579; døde den 24 aug. 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]



Generation: 4

  1. 6.  Grevinde Maria Zu Barby Und Mühlingen Efterkommere til dette punkt (3.Albrecht3, 2.Wolfgang2, 1.Burchard1) blev født den 18 maj 1563; døde den 19 dec. 1619.

    Maria blev gift med Greve Josias Waldeck-Eisenberg i 1582. Josias (søn af Wolrad von Waldeck og Anastasia von Schwarzburg-Blankenburg) blev født den 27 apr. 1554; døde den 6 aug. 1588. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 7. Greve Christian Waldeck-Wildungen  Efterkommere til dette punkt blev født den 25 dec. 1585; døde den 31 dec. 1637.

    Maria blev gift med Georg III von Erbach den 2 aug. 1592. Georg blev født den 24 aug. 1548; døde den 16 feb. 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]