Portrætter

Slægten Reventlow:

Christine Ermegaard Reventlow
(1711 - 1779)

1711 - 1779 * m. Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1706-1761)


Andre slægter:

Betzy Baronesse Schaffalitzky de Muckadell
(1875 - 1954)



Slotte og Herregårde


Damp
Damp



Heraldik


Exlibris
Exlibris

Exlibris for Christian-Einar Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Gravsten i Doberan Kirche
Gravsten i Doberan Kirche

Grabplatte für Johannes Moltke († 1391) und seine Ehefrauen Margareta Reventlow († 1388) und Alheidis Kulen
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Erik Krabbe

Erik Krabbe

Mand 1510 - 1564  (53 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Erik KrabbeErik Krabbe blev født den 18 sep. 1510; døde den 15 feb. 1564 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark.

    Notater:


    E.K. bestemtes for den gejstlige Stand og sendtes, vistnok 1531, for sine Studiers Skyld til Frankrig. S.A. fik han, formodentlig til Bestridelse af Udgifterne ved Rejsen Domprovstiet i Roskilde og havde senere ogsaa Præbender i Aarhus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans Studier i Udlandet vides intet nærmere. Han har uden Tvivl, som vanligt var for Gejstlige der aspirerede til højere Stillinger iKirken, især studeret Jura. Hans Indsigt i dette Fag og hans alsidige Dannelse tyder paa at han har benyttet sin Tid godt, ligesom de gode Sprogkundskaber, for hvilke han roses, gør det sandsynligt, at han har besøgt andre Lande end Frankrig. Han foranledigede under sit Ophold i Udlandet Basel­udgaven af Saxo 1534.

    Senest 1535 var han igen i Danmark hvor Reformationen imidlertid forandrede hans Livsbane. Dom-provstiet, med hvilket siden 1539 fulgte Stillingen som en af Universitetets Konservatorer, bevarede hanvel til 1543, men i øvrigt gik han inden længe over i Statstjenesten, hvor han blev en stærkt benyttet Mand, der paa Grund af sine Kundskaber, sin praktiske Dygtighed og sin Karakter nød stor Anseelseog Tillid. Vistnok 1541 fik han Aastrup Len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenæs Len, hvilke han begge beholdt til sin Død.

    Omkring 1543 blev han endvidere Rigsraad og blev baade før og senere i udstrakt Grad anvendt som Diplomat; ifølge sin Gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske Sendefærd.

    Særlig er hans Navn dog knyttet til Forsøget paa at tilvejebringe en almindelig dansk Lovbog til Afløsning af Landskabslovene og den senere spredte Lovgivning. Dette Arbejde beskæftigede ham alleredefør 1557, men skønt han allerede da mente at være langt fremme med det, og skønt det ikke manglede paa kraftige Tilskyndelser fra Kongerne, naaede han aldrig at faa det færdigt. Han havde ogsaa sat sit Maal højt, idet han ikke vilde nøjes med en blot mekanisk Sam-menskrivning og systematisk Ordning af de ældre Love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem paa ulovbestemte Omraader, saa at der kunde fremkomme en fuldstændig og moderne Lovbog. Der er bevaret omfangsrige Udkast til de fleste Afsnit af Lovbogen, til Dels i fuldt gennemarbejdet Form og af disse ses, at E. K. havdeikke faa Forudsætninger for at løse Opgaven godt, bl. a. Evne til at formulere Retsreglerne klart og i et godt Sprog. Af hans Program fulgte, at han paa mange 0mraader maatte gøre Laan fra romersk oganden fremmed Ret. men hvor ældre brugelige danske Love forelaa, holdt han sig til dem.

    Foruden Lovudkastet haves fra E.K.s Haand en god højtysk Oversættelse af Jyske Lov, dediceret til Christian III. 1557. Den var vistnok tænkt som en Afløser af den i Sønderjylland benyttede plattyske Tekst, men blev først udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af E.K. forfattet tysk Afhandling om Vrag.

    E.K.s Forhold til en tysk Oversættelse af Thords Artikler er derimod ikke klart. Han digtede ogsaa Salmer, af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens Salmebog (1571), og Lyskander til-skriver ham endelig Forfatterskabet til den rimede Kong Hans Krønike, der optoges i Udgaven af Rimkrøniken 1533, men Rigtigheheden af denne Tradition er bestridt. E. K. var i det hele en aandelig interesseret Mand;Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin »De lege naturæ«, omtaler ham som sin Velgører. Sit Bibliotek efterlod han til Roskilde Skole. - E. K. blev Ridder ved Frederik II.s Kroning 1559. Han var Ejeraf Fædrenegaardene Bustrup og Aastrup samt af Parter i Skernegaard og Bjørholm arvede efter den mødrene Slægt.

    Beskæftigelse:
    Rigsråd

    Erik blev gift med Karen Lykke i feb. 1539 i Valden, ,. Karen døde i 1540 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Erik blev gift med Margrethe Andersdatter Reventlow den 10 dec. 1542 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Margrethe (datter af Anders Jacobsen Reventlow og Sidsel Nielsdatter Lange) blev født den 22 mar. 1525; døde den 25 mar. 1606; blev begravet den 8 apr. 1606 i Jordløse Kirke, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Anne Krabbe  Efterkommere til dette punkt blev født den 22 aug. 1552; døde den 17 feb. 1618.


Generation: 2

  1. 2.  Anne KrabbeAnne Krabbe Efterkommere til dette punkt (1.Erik1) blev født den 22 aug. 1552; døde den 17 feb. 1618.

    Notater:


    Krabbe, Anne, 1552-1618, er født paa Aastrup i Sjælland 29. Juli 1552 og Datter af Erik K. (d. 1564).

    1. Sept. 1588 havde hun Bryllup med Jacob Bjørn til Stenalt (d. 1596, s. II, 361). Hun indtager en fremragende Plads iblandt Danmarks lærde Adelsdamer. I Haandskrift har hun efterladt sig en Række heraldiske, genealogiske og historiske Optegnelser, en Samling Afskrifter af Dokumenter vedkommende Stenalt og hendes og hendes Mands Slægt og en Kæmpevisesamling. Ogsaa til Runologien har hun ydet Bidrag. En Runesten, hun havde ladet flytte ind i Stenalt Have, lod hun Ole Worm aftegne og beskrive. Den er senere forsvunden og kjendes nu kun igjennem hans Runeværk. Desuden har hun udgivet et Par ubetydelige Andagtsbøger.

    Hun døde 17. Febr. 1618 og blev bisat i et Gravkapel, hun havde ladet opføre ved sin Sognekirke i Ørsted. Men den Menighed, hvis Kirke hun havde udsmykket med særlig Omhu, har ikke haft nogen Sans forat værne om hendes Minde. 1828 blev Kapellet nedrevet, og Ligene nedgravedes nogle Aar efter i et Hjørne af Kirkegaarden, uden at man havde den Omtanke at afmærke Stedet, en Vandalisme, der vistnok for sent er bleven paatalt.

    Anne blev gift med Jacob Bjørnsen Bjørn den 1 sep. 1588 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. Jacob (søn af Bjørn Andersen Bjørn og Sidsel Truidsdatter Ulfstand) blev født den 14 aug. 1561 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 5 apr. 1596 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]