Christence Ovesdatter Dyre Lunge

Christence blev gift med Niels Juel efter 1543. Niels (søn af Enevold Juel og Inger Hermandatter Flemming) blev født cirka 1514; døde før 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Mogens Krag i 1572. Mogens (søn af Niels Krag og Else Mogensdatter Stampe) blev født i 1544; døde den 18 feb. 1622. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Juel, Herman, 1548-1607, til Aabjærg, Søn af Niels J. til Aabjærg og Christence Lunge, blev født paa Aabjærg.

Han gik i Viborg latinske Skole, tjente saa for Dreng hos forskjellige Adelsmænd og opholdt sig derefter 8 Aar udenlands, i Frankrig, Ungarn og Tyskland, hvor han senest tjente Greven af Gleichen. Forældrenes Død kaldte ham hjem for at overtage Fædrenegaarden, og 23. Juni 1577 holdt han derefter paa Alsted Bryllup med Maren Jensdatter Juel til Refstrup.

Efter at han 1580 havde maattet ledsage Kongen til Hertug Hans’ Jordefærd, fik han det følgende Aar Kalundborg i Forlening, hvilket Len han 1587 ombyttede med Dragsholm. 1590 var han med i Enkedronningens Følge paa Rejsen til Wolfenbiittel. 1595 forflyttedes han til Gulland, hvor han 16. Okt. 1607 døde paa Visborg Slot. Fru Maren overlevede ham i mange Aar, hvorimod af deres 8 Børn kun de 3 bleve voxne.

L. N. Skaaning, Ligpræd. ov. H. J.

Thiset.



Herman Juel overtog 1589 Refstrup som eneejer. Han var gift med Marine Jensdatter Juel, arving efter Palle Juel, og parret havde boet på Refstrup siden 1577.

Herman Juel var fra den gamle adelsslægt, Juhl, og fjernt beslægtet med sin kone. I sine unge år gjorde han krigstjeneste i udlandet. På Refstrup blev parret dog ikke boende hele deres liv. I 1581 blev Herman Juel lensmand, kongens repræsentant på Kalundborg, seks år senere fik han samme stilling på Dragsholm, og i 1595 blev han forflyttet til Visborg Slot på øen Gotland, hvor han døde og blev begravet i 1607.

Herman blev gift med Maren Jensdatter Juel den 23 jul. 1577 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark. Maren (datter af Jens Juel og Anne Skram) døde efter 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Jytte Banner Høeg den 16 sep. 1610 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Jytte (datter af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 19 nov. 1589 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 11 jul. 1659 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 22 jan. 1661 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1618, Akershus, Oslo, Norge,; Norges Statholder, Lensmand på Akershus

Notater:

Jens Juel (født 8. januar 1580 på Refstrup, død 26. mars 1634 i Bøvling) var en dansk adelsmann og stattholder i Norge.

Juel gikk på Sorø adelsskole 1590-96, hadde deretter en syvårig dannelsesreise med utenlandsstudier og ble i 1603 ansatt i Den danske kanselli. Han fikk raskt store oppgaver: som rentemester fra 1609, medlem av riksrådet fra 1616 og på flere diplomatiske oppdrag.

Fra 1618 var han stattholder i Norge, hvortil som alltid hørte lensherreembetet over Akershus. Juel skulle vise seg som en energisk og aktiv stattholder, både på embetets, kronens og egne vegne. At kongen, Christian IV, var opptatt med trettiårskrigen gjorde sitt til at Juel fikk friere spillerom. Han sørget gjennom Garnisonsskatten i 1627 for grunnlaget for en selvstendig forsvarsorganisassjon for Norge, en bondemilits. Et initiativ for sjøforsvar, såkalte defensjonsskip, ble imidlertid avslått av kongen. Juel var også aktiv for å utvide bergverksvirksomheten i Norge, og var den første direktør for Kongsberg Sølvverk. Han sto også i spissen for et privat partisipantskap som i 1628 kjøpte sølvverket av kronen.

Juel hadde en aktiv privatøkonomi, med utlånsvirksomhet som skaffet han flere norske eiendommer som pantegods, og han ervervet seg også flere gods i Danmark under sine år i Oslo.

Med Ide Hansdatter Lange fikk Juel bl.a. datteren Christence Juel. Hun ble den 12. august 1637 gift med Jørgen Rosenkrantz (født 1607).

Titel:
Rigsråd

Jens blev gift med Ide Lange den 13 maj 1610. Ide (datter af Hans Lange og Johanne Pedersdatter Skram) blev født den 3 okt. 1584 i Brejninggård, Spjald, Ringkøbing, Danmark; døde den 13 jun. 1649 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646, Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
• Beskæftigelse: 1651, Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; Lensmand på Bøvling
• Beskæftigelse: 1655, Riberhus, Ribe, Danmark; Lensmand på Riberhus
• Beskæftigelse: 1658, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Lensmand på Nyborg

Notater:

Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.

Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.

O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.

M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).

J. A. Fridericia.

Otte blev gift med Anne Holgersdatter Rosenkrantz den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Trudsholm Og Kås

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c* + DAA 1985 p715 35d* + DAA 1899, 265, 269

Mogens blev gift med Dorte Rosenkrantz den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorte (datter af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født cirka 1643 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 18 okt. 1667 i Viborg, Danmark, Kaas,Lime. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla den 18 nov. 1668 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Helvig (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født cirka 1645 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Juel (26. august 1612-11. november 1680) var en dansk adelsdame. Hun var datter af Jens Juel (f. 1580) til Kjeldgård og Ide Hansdatter Lange. Hun blev gift 12. august 1637 med Jørgen Rosenkrantz. I dette ægteskab født hun 10 børn. Oplysningerne om hende i øvrigt er sparsomme.

Christence blev gift med Jørgen Rosenkrantz den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Jørgen (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 11 jul. 1607 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 8 jan. 1675 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]