| |
 1214 - 1270 (56 år)
Generation: 1
| 1. |  Louis IX de France blev født den 23 maj 1214 i Poissy, Yvelines, Frankrig; døde den 22 sep. 1270 i Tunis,. Notater:
Titel:
King of France
Louis blev gift med Margarethe de Provence den 17 jun. 1234. Margarethe blev født i 1221 i St. Maime Near Forcalquier, ,; døde den 19 dec. 1295 i Paris, Frankrig; blev begravet i Saint-Denis, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 2. Philippe III de France
 blev født den 29 maj 1245 i Poissy, Yvelines, Frankrig; døde den 2 nov. 1285 i Perpignan, Frankrig,.
- 3. Blanche de France blev født i 1253 i Jaffa, ,; døde den 19 jul. 1320 i Paris, Frankrig; blev begravet i Couvent des Cordeliers, ,.
- 4. Robert de Clermont blev født i 1256 i Paris, Frankrig; døde den 11 mar. 1317 i Paris, Frankrig.
- 5. Agnès de France blev født i 1260; døde den 20 jan. 1328 i Château de Lantenay, Bourgogne, Frankrig.
|
|
Generation: 2
| 2. | Philippe III de France (1.Louis1) blev født den 29 maj 1245 i Poissy, Yvelines, Frankrig; døde den 2 nov. 1285 i Perpignan, Frankrig,. Notater:
Titel:
King of France
Philippe blev gift med Isabella de Aragón den 18 jun. 1262. Isabella (datter af Jaime I de Aragón og Yolande Árpád) blev født i 1243; døde den 25 feb. 1271 i Cosenza, Calabrien, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 6. Philippe IV de France blev født i 1268 i Fontainebleau, Frankrig; døde den 31 dec. 1314 i Fontainebleau, Frankrig; blev begravet den 10 jan. 1315 i Saint-Denis, Paris, Frankrig.
- 7. Charles I de Valois blev født den 9 apr. 1270 i Vincennes, Val de Marne, Ile de France, Frankrig; døde den 17 jan. 1326 i Nogent-le-Roi, Eure-et-Loir, Frankrig.
|
Philippe blev gift med Marie de Brabant den 11 sep. 1274. Marie blev født den 23 maj 1254 i Löwen, Belgien,; døde den 12 jan. 1322 i Les Mureaux, Île-de-France, Paris, Frankrig; blev begravet i Cordeliers Convent, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 3. |  Blanche de France (1.Louis1) blev født i 1253 i Jaffa, ,; døde den 19 jul. 1320 i Paris, Frankrig; blev begravet i Couvent des Cordeliers, ,. Blanche blev gift med Fernando de La Cerda den 4 dec. 1269. Fernando blev født den 1 feb. 1255; døde den 22 aug. 1275 i Ciudad Real, Castilla-La Mancha, Spanien. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 4. | Robert de Clermont (1.Louis1) blev født i 1256 i Paris, Frankrig; døde den 11 mar. 1317 i Paris, Frankrig. Notater:
seigneur de Bourbon (1283-1310), seigneur de Charolais, de St-Just-en-Champagne og de Creil
Titel:
Comte de Clermon En-Beauvaisis
Robert blev gift med Beatrice de Bourgogne i 1272. Beatrice blev født i 1257; døde den 2 nov. 1319 i Chateau Murat, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 6. | Philippe IV de France (2.Philippe2, 1.Louis1) blev født i 1268 i Fontainebleau, Frankrig; døde den 31 dec. 1314 i Fontainebleau, Frankrig; blev begravet den 10 jan. 1315 i Saint-Denis, Paris, Frankrig. Notater:
Titel:
King of France
Philippe blev gift med Jeanne I de Champagne den 6 sep. 1284. Jeanne blev født den 11 feb. 1273 i Bar-sur-Aube, Frankrig; døde den 4 maj 1304 i Vincennes, Paris, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 13. Charles IV de France blev født i 1295 i Clermont, Dordogne, Aquitaine, Frankrig; døde den 4 mar. 1328 i Château de Vincennes, Paris, Frankrig.
|
|
| 7. |  Charles I de Valois (2.Philippe2, 1.Louis1) blev født den 9 apr. 1270 i Vincennes, Val de Marne, Ile de France, Frankrig; døde den 17 jan. 1326 i Nogent-le-Roi, Eure-et-Loir, Frankrig. Notater:
Charles of Valois (12 March 1270 – 16 December 1325) was the third son of Philip III of France and Isabella of Aragon. He was a member of the House of Capet and founded the House of Valois. In 1284, he was created Count of Valois (as Charles I) by his father and, in 1290, received the title of Count of Anjou from his marriage to Margaret of Anjou. Through his marriage to Catherine I, titular empress of the Latin Empire, he was titular Latin Emperor of Constantinople from 1301–1307, although he ruled from exile and only had authority over Crusader States in Greece.
Moderately intelligent, disproportionately ambitious and quite greedy, Charles of Valois collected principalities. He had as appanage the counties of Valois, Alençon and Perche (1285). He became in 1290 count of Anjou and of Maine by his marriage with Margaret, eldest daughter of Charles II, titular king of Sicily; by a second marriage, contracted with the heiress of Baldwin II de Courtenay, last Latin emperor of Constantinople, he also had pretensions on this throne. But he was son, brother, brother-in-law, son-in-law, and uncle of kings or of queens (of France, of Navarre, of England, and of Naples), becoming, moreover, after his death, father of a king (Philip VI).
Charles thus dreamed of more and sought all his life for a crown he never obtained. In 1285, the pope recognized him as King of Aragon (under the vassalage of the Holy See), as son of his mother, in opposition to King Peter III, who after the conquest of the island of Sicily was an enemy of the papacy. Charles then married Marguerite of Sicily, daughter of the Neapolitan king, in order to re-enforce his position in Sicily, supported by the Pope. Thanks to this Aragonese Crusade undertaken by his father Philip III against the advice of his brother, the future Philip the Fair, he believed he would win a kingdom and won nothing but the ridicule of having been crowned with a cardinal's hat in 1285, which gave him the sobriquet of the "King of the Cap." He would never dare to use the royal seal which was made on this occasion and would have to renounce the title.
His principal quality was to be a good military leader. He commanded effectively in Flanders in 1297. The king quickly deduced that his brother could conduct an expedition in Italy against Frederick II of Sicily. The affair was ended by the peace of Caltabellotta.
Charles dreamed at the same time of the imperial crown and married in 1301 Catherine de Courtenay, who was a titular empress. But it needed the connivance of the Pope, which he obtained by his expedition to Italy, where he supported Charles II of Anjou against Frederick II of Sicily, his cousin. Named papal vicar, he lost himself in the imbroglio of Italian politics, was compromised in a massacre at Florence and in sordid financial exigencies, reached Sicily where he consolidated his reputation as a looter and finally returned to France discredited in 1301-1302.
Charles was back in shape to seek a new crown when the German king Albert of Habsburg was murdered in 1308. Charles's brother, who did not wish to take the risk himself of a check and probably thought that a French puppet on the imperial throne would be a good thing for France, encouraged him. The candidacy was defeated with the election of Henry VII as German king. Charles continued to dream of the eastern crown of the Courtenays.
He did benefit from the affection which Philip the Fair, who had suffered from the remarriage of their father, brought to his only full brother, and he found himself given responsibilities which largely exceeded his talent. Thus it was he who directed in 1311 the royal embassy to the conferences of Tournai with the Flemish; he quarreled there with his brother's chamberlain Enguerrand de Marigny, who openly flouted him. Charles did not pardon the affront and would continue the vendetta against Marigny after the king's death.
He was doggedly opposed to the torture of Jacques de Molay, grand master of the Templars, in 1314.
The premature death of Louis X in 1316 gave Charles hopes for a political role, but he could not prevent his nephew Philip, from taking the regency while awaiting the birth of Louis X's posthumous son. When that son (John I of France) died after a few days, Philip took the throne as Philip V.
In 1324, he commanded with success the army of his nephew Charles IV (who succeeded Philip V in 1322) to take Guyenne and Flanders from King Edward II of England.[4] He contributed, by the capture of several cities, to accelerate the peace, which was concluded between the king of France and his niece, Isabella, queen-consort of England.
The Count of Valois died 16 December 1325 at Nogent-le-Roi, leaving a son who would take the throne of France under the name of Philip VI and commence the branch of the Valois: a posthumous revenge for the man of whom it was said, "Son of a king, brother of a king, uncle of three kings, father of a king, but never king himself." Charles was buried in the now-demolished church of the Couvent des Jacobins in Paris - his effigy is now in the Basilica of St Denis.
Charles was married three times.
His first marriage, in 1290, was to Margaret, Countess of Anjou, (1274–1299), daughter of King Charles II of Naples.[3] They had the following children:
Isabelle of Valois (1292 – 1309). Married John, Prince of Brittany (later Duke John III).
Philip VI (1293 – 22 August 1350), first King of the Valois Dynasty.
Joan of Valois (1294 – 7 March 1342). Married William I, Count of Hainaut, and had issue.
Margaret of Valois (1295 – July 1342). Married Guy I of Blois-Châtillon, Count of Blois, and had issue.
Charles II of Valois (1297 – 26 August 1346 at the Battle of Crécy), Count of Alençon. Married first Jeanne de Joigny and second Marie de la Cerda and had issue from the second marriage.
Catherine of Valois (1299 – died young).
In 1302 he remarried to Catherine I of Courtenay (1274–1307), titular Empress of Constantinople.[5] They had four children:
John of Valois (1302 – 1308), Count of Chartres.
Catherine II of Valois (1303 – October 1346), titular Empress of Constantinople and Princess of Achaea.[6] She married Philip I d'Anjou, Prince of Taranto, and had issue.
Joan of Valois (1304 – 9 July 1363). Married Count Robert III of Artois and had issue.
Isabelle of Valois (1305 – 11 November 1349), Abbess of Fontevrault.
Finally, in 1308, he married Mahaut of Châtillon (1293–1358), daughter of Guy III of Châtillon, Count of Saint Pol. They had also four children:
Marie of Valois (1309 – 28 October 1332). Married Charles, Duke of Calabria, and had issue.
Isabella of Valois (1313 – 26 July 1383).[8] She married Peter I, Duke of Bourbon.
Blanche of Valois (1317 – 1348). She married Charles IV, Holy Roman Emperor. Sometimes called "Marguerite".
Louis of Valois (1318 – 2 November 1328), Count of Chartres and Lord of Châteauneuf-en-Thymerais.
Charles de Valois was also known to have one natural child by an unknown mother. This child was placed in a nunnery, and yet was also treated as a legitimate heir to estates, being granted title to lands in Avignon upon her majority:
Theresa of Avignon, Countess of Avignon (1335–1387)
Margaret was Charles 1. marriage.
See Europaeische Stammtafeln Bund II Tafel 16. *Les seize quartiers des reines et imperatrices de Frances* by Jacques Saillot. *The Plantagenet Ancestry* by W.H. Turton. *Genealogisches Handbuch des Adels*, Fuerstliche Haeuser. *Gens Nostra*, magazine Dutch genealogical society. *Cashiers de St. Louis*.
comte de Valois (1284-1325), roi titulaire d'Aragon og de Valence (1284-1290), comte d'Anjou (Charles III, 1290-1325), comte du Maine (Charles III, 1290-1313, 1315), comte d'Alençon og du Perche (1293-1325), comte de Chartres (1293), empereur titulaire de Constantinople (1301-1308)
(Charles de Valois)
Titel:
Comte de Valois
Charles blev gift med Marguerite D`anjou den 6 sep. 1290. Marguerite (datter af Charles II D'Anjou og Mary Árpád of Hungary) døde den 28 jan. 1300. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 14. Philippe VI de Valois blev født i 1293; døde den 23 sep. 1350 i Neaufle le Chateau, ,; blev begravet i Saint-Denis, Paris, Frankrig.
- 15. Jeanne de Valois blev født cirka 1294; døde den 8 apr. 1352 i Abbaye de Fontenelle, Hauts-de-France, Frankrig.
- 16. Marguerite de Valois blev født i 1295; døde i jul. 1342.
- 17. Charles II de Valois blev født cirka 1297; døde den 27 sep. 1346 i Crèy, ,; blev begravet i Église des Jacobins, Paris, Frankrig.
|
Charles blev gift med Matilda de Châtillon i 1308. Matilda (datter af Gui de Châtillon og Maria de Dreux) blev født cirka 1293; døde den 4 nov. 1358. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 13. | Charles IV de France (6.Philippe3, 2.Philippe2, 1.Louis1) blev født i 1295 i Clermont, Dordogne, Aquitaine, Frankrig; døde den 4 mar. 1328 i Château de Vincennes, Paris, Frankrig. Notater:
Titel:
King of France
|
| 14. | Philippe VI de Valois (7.Charles3, 2.Philippe2, 1.Louis1) blev født i 1293; døde den 23 sep. 1350 i Neaufle le Chateau, ,; blev begravet i Saint-Denis, Paris, Frankrig. Notater:
Titel:
King of France
Familie/Ægtefælle/Partner: Jeanne de Bourgogne. Jeanne blev født cirka 1293; døde den 14 okt. 1349 i Hôtel de Nesle à Paris, ,; blev begravet i Saint-Denis, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 17. | Charles II de Valois (7.Charles3, 2.Philippe2, 1.Louis1) blev født cirka 1297; døde den 27 sep. 1346 i Crèy, ,; blev begravet i Église des Jacobins, Paris, Frankrig. Notater:
comte de Chartres (20. maj 1314), comte du Perche (1325-omkring 1326), comte de Porhoët (14. april 1328), comte de Joigny (Charles de Valois)
Titel:
Comte d'alençon
Charles blev gift med María de La Cerda den 6 jan. 1337. María (datter af Fernando de La Cerda og Juana 'La Palomilla' Señora de Lara Núñez) blev født cirka 1319; døde den 14 apr. 1375 i Paris, Frankrig; blev begravet i Église des Jacobins, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 29. Pierre II de Valois døde den 26 okt. 1404 i Argentan, Frankrig; blev begravet i Église des Chartreux du Val-Dieu au Perche, ,.
|
|
| 18. | Isabelle de Valois (7.Charles3, 2.Philippe2, 1.Louis1) blev født i 1313; døde den 27 aug. 1383 i Paris, Frankrig. Isabelle blev gift med Pierre I de Bourbon den 18 feb. 1336. Pierre (søn af Louis I de Bourbon og Marie D`avesnes) blev født i 1311; døde den 20 sep. 1356 i Poitiers, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 30. Louis de Bourbon blev født mellem 1336 og 1337; døde den 24 sep. 1410.
- 31. Jeanne de Bourbon blev født i 1338 i Vincennes, Paris, Frankrig,; døde den 10 mar. 1378 i Paris, Frankrig.
- 32. Bonne de Bourbon blev født i 1340; døde den 24 feb. 1402 i Mâcon,.
- 33. Catherine de Bourbon blev født cirka 1342; døde den 13 jul. 1427 i Paris, Frankrig.
|
|
| 19. | María de La Cerda (9.Fernando3, 3.Blanche2, 1.Louis1) blev født cirka 1319; døde den 14 apr. 1375 i Paris, Frankrig; blev begravet i Église des Jacobins, Paris, Frankrig. María blev gift med Charles II de Valois den 6 jan. 1337. Charles (søn af Charles I de Valois og Marguerite D`anjou) blev født cirka 1297; døde den 27 sep. 1346 i Crèy, ,; blev begravet i Église des Jacobins, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 29. Pierre II de Valois døde den 26 okt. 1404 i Argentan, Frankrig; blev begravet i Église des Chartreux du Val-Dieu au Perche, ,.
|
|
| 20. | Pierre I de Bourbon (10.Louis3, 4.Robert2, 1.Louis1) blev født i 1311; døde den 20 sep. 1356 i Poitiers, ,. Notater:
Titel:
Duce de Bourbon
Pierre blev gift med Isabelle de Valois den 18 feb. 1336. Isabelle (datter af Charles I de Valois og Matilda de Châtillon) blev født i 1313; døde den 27 aug. 1383 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 30. Louis de Bourbon blev født mellem 1336 og 1337; døde den 24 sep. 1410.
- 31. Jeanne de Bourbon blev født i 1338 i Vincennes, Paris, Frankrig,; døde den 10 mar. 1378 i Paris, Frankrig.
- 32. Bonne de Bourbon blev født i 1340; døde den 24 feb. 1402 i Mâcon,.
- 33. Catherine de Bourbon blev født cirka 1342; døde den 13 jul. 1427 i Paris, Frankrig.
|
|
| 22. | Jacques I de Bourbon (10.Louis3, 4.Robert2, 1.Louis1) blev født i 1315; døde den 8 maj 1361 i Faldet, Lyon (Bataille De),. Notater:
comte de Ponthieu, seigneur de Montagu en Combrailles, de Condé og de Carency. Connétable de France en 1354.
Titel:
Comte de la Marche
Jacques blev gift med Jeanne de Châtillon i 1335. Jeanne blev født i 1320; døde den 16 sep. 1371. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
