Portrætter

Slægten Reventlow:

Anni Gregersen
(1951 - 2018)



Andre slægter:

Fritze Lonny Tetens
(1908 - 1993)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow1673.jpg
Reventlow1673.jpg



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Berte Clausdatter Ulfeldt

Berte Clausdatter Ulfeldt

Kvinde - eft. 1597


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Berte Clausdatter Ulfeldt døde efter 2 okt. 1597.

    Berte blev gift med Erik Kaas den 9 jul. 1577. Erik (søn af Mogens Kaas og Mette Godskesdatter Friis) blev født cirka 1530 i Nevnt 1566-1604, ,; døde efter 1604 i Aas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Klaus Kaas  Efterkommere til dette punkt døde før 1652; blev begravet i Seierslev K., ,.
    2. 3. Mogens Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i Aas, ,; døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark.
    3. 4. Eggert Kaas  Efterkommere til dette punkt
    4. 5. Otto Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1582; døde cirka 1647 i Nandrup, ,.


Generation: 2

  1. 2.  Klaus Kaas Efterkommere til dette punkt (1.Berte1) døde før 1652; blev begravet i Seierslev K., ,.

    Klaus blev gift med Margrete Prip før 26 mar. 1610. Margrete døde før 1652. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 6. Dorte Kaas  Efterkommere til dette punkt
    2. 7. Klaus Kaas  Efterkommere til dette punkt
    3. 8. Berete Kaas  Efterkommere til dette punkt
    4. 9. Abel Kaas  Efterkommere til dette punkt
    5. 10. Enevold Kaas  Efterkommere til dette punkt døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark.
    6. 11. Agnete Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født den 18 maj 1616 i Oxholm (tidl: Ø kloster), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark; døde i 1688 i Fæggeklit, ,; blev begravet i Seirslev Kirke, ,.

  2. 3.  Mogens Kaas Efterkommere til dette punkt (1.Berte1) blev født i Aas, ,; døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Margrete Vestenie. Margrete blev født i Sæbygård, Sæby, Danmark; døde i 1652. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 12. Klaus Kaas  Efterkommere til dette punkt døde i 1629 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark.

  3. 4.  Eggert Kaas Efterkommere til dette punkt (1.Berte1)

  4. 5.  Otto Kaas Efterkommere til dette punkt (1.Berte1) blev født cirka 1582; døde cirka 1647 i Nandrup, ,.

    Otto blev gift med Regitze Eriksdatter Vestenie i 1599. Regitze blev født i Hagsholm, ,; døde cirka 1642 i Lønsgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 13. Mogens Kaas  Efterkommere til dette punkt døde i 1655.

    Otto blev gift med Lisbet Rosenkrantz den 12 mar. 1643. Lisbet (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født cirka 1598; døde efter 1657. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 14. Birte Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1644; døde efter 1660.


Generation: 3

  1. 6.  Dorte Kaas Efterkommere til dette punkt (2.Klaus2, 1.Berte1)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Linderoth. Henrik døde i 1657 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 7.  Klaus Kaas Efterkommere til dette punkt (2.Klaus2, 1.Berte1)

  3. 8.  Berete Kaas Efterkommere til dette punkt (2.Klaus2, 1.Berte1)

    Berete blev gift med Hans Wolf Unger den 9 maj 1629. Hans blev født den 24 jun. 1596; døde den 24 aug. 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 9.  Abel Kaas Efterkommere til dette punkt (2.Klaus2, 1.Berte1)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Lange. Niels døde i 1675 i Rønnovsholm, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  5. 10.  Enevold Kaas Efterkommere til dette punkt (2.Klaus2, 1.Berte1) døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark.

    Enevold blev gift med Helvig Rodsten den 2 feb. 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 15. Berte Kaas  Efterkommere til dette punkt døde cirka 1663.
    2. 16. Klaus Kaas  Efterkommere til dette punkt
    3. 17. Berte Margrete Kaas  Efterkommere til dette punkt
    4. 18. Palle Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i 1658 i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark; døde i 1699.
    5. 19. Dorte Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i 1660.

    Enevold blev gift med Mette Ulfeld i 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 11.  Agnete Kaas Efterkommere til dette punkt (2.Klaus2, 1.Berte1) blev født den 18 maj 1616 i Oxholm (tidl: Ø kloster), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark; døde i 1688 i Fæggeklit, ,; blev begravet i Seirslev Kirke, ,.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Henriksen Mylting. Peder blev født cirka 1590 i Gammelbygård, ,; døde i 1663 i Sø, Mors, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 20. Dorete Margrethe Mylting  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1610 i Sø, Mors, Danmark; døde i 1674 i Sø, Mors, Danmark; blev begravet i Seirslev Kirke, ,.

  7. 12.  Klaus Kaas Efterkommere til dette punkt (3.Mogens2, 1.Berte1) døde i 1629 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark.

  8. 13.  Mogens Kaas Efterkommere til dette punkt (5.Otto2, 1.Berte1) døde i 1655.

    Mogens blev gift med Anne Rudbeksdatter Pors i 1648. Anne (datter af Rudbek Pors og Kirsten Eriksdatter Norby) blev født i 1601; døde efter 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 21. Otto Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i 1649; døde den 2 maj 1716.

  9. 14.  Birte Kaas Efterkommere til dette punkt (5.Otto2, 1.Berte1) blev født cirka 1644; døde efter 1660.

    Birte blev gift med Laurids Friis før 1653. Laurids (søn af Godske Friis og Maren Pedersdatter Kruse) blev født cirka 1615 i Lundergård, ,; døde cirka 1662 i Roum Sogn, Lund,; blev begravet i Roum, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 22. Anne Sophie Friis  Efterkommere til dette punkt døde efter 1699 i Donslund, ,.
    2. 23. Godske Friis  Efterkommere til dette punkt


Generation: 4

  1. 15.  Berte Kaas Efterkommere til dette punkt (10.Enevold3, 2.Klaus2, 1.Berte1) døde cirka 1663.

  2. 16.  Klaus Kaas Efterkommere til dette punkt (10.Enevold3, 2.Klaus2, 1.Berte1)

  3. 17.  Berte Margrete Kaas Efterkommere til dette punkt (10.Enevold3, 2.Klaus2, 1.Berte1)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Budde. Mathias blev født den 10 nov. 1613 i Tøllist På Øsel, ,; døde den 23 sep. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 18.  Palle Kaas Efterkommere til dette punkt (10.Enevold3, 2.Klaus2, 1.Berte1) blev født i 1658 i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark; døde i 1699.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Katrine Kaas. Anne (datter af Hartvig Kaas og Sofie Rothkirck) blev født i 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]


  5. 19.  Dorte Kaas Efterkommere til dette punkt (10.Enevold3, 2.Klaus2, 1.Berte1) blev født i 1660.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Klaus Herluf Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 20.  Dorete Margrethe Mylting Efterkommere til dette punkt (11.Agnete3, 2.Klaus2, 1.Berte1) blev født cirka 1610 i Sø, Mors, Danmark; døde i 1674 i Sø, Mors, Danmark; blev begravet i Seirslev Kirke, ,.

  7. 21.  Otto Kaas Efterkommere til dette punkt (13.Mogens3, 5.Otto2, 1.Berte1) blev født i 1649; døde den 2 maj 1716.

    Otto blev gift med Hilleborg Steensen den 20 dec. 1674. Hilleborg (datter af Vincents Steensen og Anne Ditlevsdatter Holck) blev født den 23 jan. 1642 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 dec. 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 24. Anne Holk Kaas  Efterkommere til dette punkt
    2. 25. Hilleborg Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i 1675.
    3. 26. Mogens Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1676; døde i 1715.
    4. 27. Hans Ditlev Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i 1676; døde den 3 sep. 1748.
    5. 28. Vincents Steensen Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født den 17 mar. 1678 i Lykkesholm, Tryggelev, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1709.
    6. 29. Rudbek Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i 1679; døde den 20 mar. 1731.
    7. 30. Anne Sofie Kaas  Efterkommere til dette punkt blev født i 1686; døde den 22 jun. 1757.

  8. 22.  Anne Sophie Friis Efterkommere til dette punkt (14.Birte3, 5.Otto2, 1.Berte1) døde efter 1699 i Donslund, ,.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Skomager. Laurids døde i 1698 i Donslund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Mund. Peder døde i Merringgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  9. 23.  Godske Friis Efterkommere til dette punkt (14.Birte3, 5.Otto2, 1.Berte1)