Beate Clausdatter Bille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Hofmesterinde Hos Dronningen

Notater:

DAA 1888 s 104: 1584-92 Hofmesterinde hos Dronning Sophie DAA 1890 s 87

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Brahe. Otto (søn af Tyge Axelson Brahe og Sophie Jørgensdatter Rud) blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Gyldenstierne. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 10 feb. 1540 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kongelf K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Astronom 1576 Forlenet Med Ven 1597 Forlod Danmark

Notater:

Tycho Brahe blev født i 1546 og døde i 1601.

Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse – Tycho Brahes observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) i stjernebilledet Cassiopeia. Hans værk om begivenheden, De Stella Nova, gjorde ham berømt i hele Europa og dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.

Tycho Brahe fik i 1576 overdraget øen Hven af Frederik 2. Her byggede han i 1580 slottet Uranienborg og fire år senere observatoriet Stjerneborg.

Efter Frederik 2.s død der opstod der så store uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han forlod Danmark. Han rejste til Prag og levede her som kejserlig astronom, til sindød i 1601.

Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe oghans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup.
Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men istedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer. I 1570 døde faderen,og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark.
Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog hanigen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg.
Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (fx passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønderog behandlede dem generelt dårligt).Efter Christian IV i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikkengik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterde han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag. Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand tilat finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.


____________________

Three years after the death of Copernicus, one of the greatest observational astronomers was born in Copenhagen. His name was Tycho Brahe. His interest in Astronomy was decided at the age of fourteenwhen he observed a partial eclipse of the sun which had been predicted by contemporary astronomers. In 1572, as a student at the University of Copenhagen, he observed the sudden appearance of a very bright star, probably a supernova. Brahe was able to prove, using his own observations, that the supernova had to lie a long way outside the solar system. Such a phenomenon was unthinkable in the ancients' understanding of the heavens, which were supposed to be fixed for ever in a system of perfect harmony, and Brahe's fame began to spread. In 1575 the King of Danmark gave him the island of Hven, which is within sight of Hamlet's Elsinore, with sufficient funds to establish the most advance astronomical observatory of its day. Without a telescope (which was to be invented only after his death)he accumulated the most comprehensive and wonderfully accurate measurements that the world had ever seen.

Brahe seems to have been quarrelsome, opinionated and conceited. During his student days, he lost his nose in a duel and wore a gold and silver replacement for the rest of his life. During his very productive time in Hven, he was a tyrannical dictator to his tenants, and the subject of a petition to the King who had recently succeeded to the throne. This king was less inclined to put up with Brahe's offensive ways than had been his father, and thelatter left Hven for good in . He moved to Prague, under the protection of Rudolph II, the king of Bohemia. Soon after the young Johannes Kepler joined him and the course of science was changed forever. Initially he was not keen on sharing his observations with this young competitor, and it was only after Brahe's death, and a threatened lawsuit that Kepler, was able to obtain access to the full range of Brahe's wonderful measurements. Brahe finally succumbed to his over-indulgence in food and drink by contracting a urinary infection, from which he expired.

Interestingly, Brahe did not believe in the Copernican system. The phenomenon of "parallax" occurs when you line up your finger with an object across the room; then when you move your head to right orleft, your finger appears to move relative to the object. In a similar way, if the earth orbited the sun, Brahe argued that the apparent position of nearer stars should change relative to that of thedistant ones. His observations showed no such change. Accordingly he believed in a system in which the planets moved around the sun; however, both sun and planets were considered to orbit the stationary earth. This system had the advantage that it avoided the problems associated with a spinning earth. This system is mathematically very close to the Copernican but avoids the problems associated with aspinning earth.

Tycho blev gift med Kirstine Barbara Jørgensdatter cirka 1571 (Not Married). Kirstine blev født cirka 1549; døde i 1604 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Diplomat, En from og godgørende mand

Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.

I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtilFaderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at hankom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage.

Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 medMunkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.

1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk.

Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor,at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn (), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).

Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.

C. F. Bricka.

Beskæftigelse:
1573-74 Hofsinde, senere hofskænk. 1575 Lensmand. 1585 Gesandt. 1589 Hofmester Prinsesse Anna. 1592 Lensmand Kalundborg

Kilde:
DAA 1985 p697 135e*

Steen blev gift med Birgitte Ottesen Rosenkrantz den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte (datter af Otte Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Gøye) blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Kirsten Hansdatter Holck den 6 sep. 1590 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Hans Holck og Margrethe Rotfeld) blev født den 10 apr. 1588 i Barritskov, Barrit, Vejle, Danmark; døde den 10 feb. 1599 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1599 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Sophie Jørgensdatter Rostrup den 30 jun. 1602. Sophie (datter af Jørgen Rostrup og Margrethe Skeel) blev født før 1563; døde den 15 jul. 1632 i Kalundborg, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

DAA 1888 s. 109:

Ejede Elved,Drebygaard,Eskebjerg. Gik i Aalborg skole. 1574 Hofsinde, 1579 - 96 lensmand p å R ugaard.1582-85 på Gudum kloster, 1585-95 på Odensegaard, 1595-1601på Helsingborg .1596 Ri gsrå d.1602-17lensmand på Dalumkloster.

Beskæftigelse:
I Tjeneste Hos Peder Bille I Braunschweig, 1611 Krigskommisær og statholder i Skaane, Halland

Axel blev gift med Mette Falksdatter Gøye den 27 sep. 1575 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige. Mette (datter af Falk Gøye og Ide Truidsdatter Ulfstand) blev født cirka 1554; døde den 15 nov. 1584 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1584 i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Kirsten Eriksdatter Hardenberg den 22 jun. 1589 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Kirsten blev født cirka 1554; døde før 3 dec. 1639 i Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Angaaende Margrethe Brahes Liv og Levned kan her anføres, at hun er født paa sin Fædrenegaard Knudstrup i Skaane i Aaret 1551, blev 7 Aar gammel sat i Gudumkloster (Skodborg Herred, Trap II. 733) for der at optugtes. Hun levede 19 Aar som Enke, idet hun, som anført, døde den 10de Marts 1614 paa Aakjær Kl 9 Morgen ganske pludselig, medens hun var beskeftiget med at oplukke et Skrin; hun blev d 24de Marts bisat i St. Mortens Kirke i Randers, men senere begravet i Aaulm Kirke. I øvrigt havde hun, da hun mærkede alder og Svagelighed gjorde sig gjældende, ladet forfærdige sin Ligkiste og andet til hendes Jordefærd Henhørende. Som Enke gjorde hun meget Godt imod Trængende. Saaledes opdrog hun flere unge Mennesker og ligeledes en Deel fattige Børn; hun lod daglig Almisse uddele paa sin Gaard Ulstrup, hvor hun boede, gav aarlig 10 Par Klædninger til fattige Skolebørn i Viborg m. m.

Ved Fundas af 29de Januar 1614 gav hun 400 Rdl. Til Viborg Latinskole og 200 Rdl. Til denne Byes Fattige.

Ligeledes skjænkede hun 200 Rdl. Til Skolen i Randers og 2oo Rdl. Til Byens Fattige, hvorom oprettedes Fundas af hendes Sønner d. 24de Januar 1617.

I Aaret 1607 skal der være holdt Skifte efter Christen Skeel, men det egentlige Skifte af Eiendommene foregik først efter Magrethe Brahes Død og afholdtes i aaret 1614. Gl. Estrup’s Archiv. En Broderlod var 213 Tbr. Htk.-Albert fik Fusingø Otto Hammelmose og Jørgen Ulstrup og Hegnet Ogsaaa Gods i Sjælland, Lolland og Skaane samt andetsteds i Jylland gik i Arv. – Fra 1614 haves også et Brev fra Knud Brahe til Engelsholm, at, om han døde uden Børn, Skulde hans Søstersønner, Albert, Otto og Jørgen Skeel arve deres Moders Lod, hvilket maa antages at være skeet, da Knud Brahe (f. 24de Aug. 1555, d. 3die Febr. 1615) døde barnløs.

Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I0338&tree=ks

Begravelse:
se http://www.gravstenogepitafier.dk/aalum2.htm

Margrethe blev gift med Christen Skeel den 7 nov. 1570 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige. Christen (søn af Albret Skeel og Kirsten Christensdatter Sandberg) blev født den 2 aug. 1543 i Hegnet, Tøndering, Skive, Danmark; døde den 26 aug. 1595 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Ingeborg Parsberg den 4 okt. 1580 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. Ingeborg (datter af Niels Parsberg og Sidsel Andersdatter Bille) døde den 13 mar. 1601. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
1579 imm. i Padova, 1580 Strassbourg

Beskæftigelse:
1577 Hofsinde, 1589 Lensmand Århus, 1602 Lensmand Bygholm

Knud blev gift med Margrethe Lange den 23 aug. 1584 i Stjerneholm, ,. Margrethe (datter af Erik Lange og Anne Madsdatter Gjordsen) døde i 1622; blev begravet den 24 aug. 1622 i Vejle Kirke, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: Sophie Ottesdatter Brahe: En biografisk skildring https://www.kb.dk/e-mat/dod/130021924882_bw.pdf af F. R. Friis, 1905 Artikel på Kvindebiografisk leksikon:https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Sophie_Brahe_-_Tycho_Brahes_søster_og_hjælper

Notater:

Citeret fra http://www.oleroemer.dk/denukendtetycho/tychoomsophie.html

Tycho Brahe om sin søster Sophie:

På Tychos tid var kvinden meget langt fra ligestilling. Men hans søster Sophie kunne hævde sig, og Tycho beundrede hende meget. Det er ikke for meget at sige, at han betragtede hende som sin jævnbyrdige. I 1590'erne skriver han om sit forhold til søsteren. Her et uddrag oversat fra latin:

"Jeg har en søster, der hedder Sophie; det er nu seks år siden, at hun blev enke efter en brav adelsmand, men hun er dog endnu temmelig ung, og hun har et eneste barn, nemlig en søn. Da hun i disse år, hvor hun har været enke, sådan som det så let sker, har haft en del sorger og bekymringer, så har hun søgt på forskellig måde og efter evne at mildne sorgen. Først har hun ved sin gård Eriksholm, der ligger i Skåne og er bygget som en befæstet borg, anlagt en meget smuk have, hvis lige næppe findes i Norden. Den har, om ikke andet, kostet hende store anstrengelser og meget arbejde og er anlagt særdeles hensigtsmæssigt, idet den med beplantning af træer af forskellig slags og dyrkning af haveurter, og hvad der ellers hører til, er indrettet på passende måde på et sted, hvor der tidligere ikkefandtes noget sådan.

Da hun endelig havde fået den færdig, var hun dog endnu ikke tilstrækkelig befriet for de trykkende bekymringer, og derfor lagde hun sig også efter at tilberede kemiske præparater, for så vidt de angik spagyriske lægemidler, og dette er lykkedes hende godt, ja idet hun ikke blot uddelte dem til sine venner og velstående folk, når det var fornødent, men også gratis gav dem til fattigfolk. På dennemåde gavnede hun alle parter. Endelig, da hun endnu ikke på denne måde havde kunnet tilfredsstille trangen i sit sind, der satte sig flere og højere mål, kastede hun sig endog med iver over astrologiske forudsigelser og gav sig til at stille folks horoskoper, hvadenten det skyldtes hendes skarpsindige ånd og en genius, der stadigt ansporer hende til at tage fat på større opgaver, eller fordi hendes køn har en tilbøjelighed til videbegærlig undersøgelse af det fremtidige, måske heller ikke uden en vis overtro.

Mens jeg i hendes først nævnte foretagender havde hjulpet hende med forskrifter og vejledninger, for så vidt som hun ønskede det, dog mere på det kemiske område end med hensyn til havevæsenet, hvor hun selv havde tilstrækkelig indsigt, har jeg alvorligt frarådet hende at beskæftige sig med astrologiske spekulationer og at give sig af med så dunkle ting, der ligger langt over en kvindes horisont. Alligevel har hun, som har en ubøjelig karakter og en så stor selvtillid, at hun ikke engang vil stå tilbage for mændene i begavelse, så meget desto ivrigere kastet sig over disse studier, og hun har på kort tid ved den hende ejendommelige energi tilegnet sig astrologiens begyndelsesgrunde, dels gennem latinske forfatteres skrifter, som hun på egen bekostning har ladet oversætte på modersmålet, dels gennem tyske skrifter, der omhandler disse ting; tysk er hun nemlig ret kyndig i. Da jeg nu fik tydelige beviser for dette, gjorde jeg ikke så megen modstand som tidligere, men rådede hende blot tilikke at forfalde til overdrivelse. Og jeg kunne med så megen større glæde tillade det, fordi jeg vidste, at hun derved følte en ikke ringe trøst i sine enkesorger, og hvad dermed følger; hendes tankerblev dermed på en passende måde ledt hen på andre mere ophøjede forestillinger.

Jeg håbede ikke desto mindre, at hun ikke ville gå alt for vidt i disse undersøgelser, men at hun af sig selv ville blive træt af det, når hun til gavns havde indset, hvor vanskeligt det var. Da hun havde gættet min tanke - klog er hun - sendte hun mig et temmelig langt brev, i hvilket hun bl.a. klart gør rede for sine fremskridt i astrologien, og påberP

Beskæftigelse:
Astronom, Astrolog, Alkymist

Sophia blev gift med Otte Thott i 1579 i Hennes, Sverige,. Otte (søn af Tage Ottesen Thott og Elsa Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1543 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 23 mar. 1588 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 5 maj 1588 i Torrlosa Kirke, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophia blev gift med Erik Lange i 1602 i Eckernförde Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. Erik (søn af Erik Lange og Anne Madsdatter Gjordsen) blev født cirka 1545 i Solvig, Hostrup sogn, Slogs herred, Tønder amt, Danmark; døde efter 1613 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Rosensparre. Oluf (søn af Steen Rosensparre og Mette Olufsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 sep. 1559 i Bosjökloster, Höör, Sverige; døde den 13 jan. 1624 i Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark; blev begravet i Bisat Roskilde Domkirke Begravet Herfølge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1590 i Sorø Skole, 1598 immatr. i Wittenberg, 1601 i Siena

Tyge blev gift med Markyta von Vitzthum i 1604. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1593 i Sorø Skole, 1598 immatr. i Wittenberg

Notater:

Uddannelse:
1587 Sorø Skole, 1593-94 Studerede i Rostock, Herborn, Heidelberg og Basel. 1597 I Geneve, 1599 i Orleans

Otte blev gift med Margrethe Hansdatter Krafse den 29 sep. 1603 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. Margrethe (datter af Hans Krafse og Kirsten Hansdatter Holck) blev født cirka 1582; døde i 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Karen Knudsdatter Rud den 3 jun. 1618 i Køge, Danmark,. Karen (datter af Knud Rud og Hilleborg Gyldenstierne) blev født cirka 1582; døde den 17 jun. 1618. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Anne Nielsdatter Bild den 20 jul. 1619 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Niels Bild og Margrethe Christophersdatter Urne) blev født cirka 1582; blev begravet den 18 jun. 1656 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup Og Bregentved

Notater:

Uddannelse:
1595 Sorø Skole, 1600 Immatr i Herborn, 1601 i Geneve, 1603 i Orleans, s.a. i Siena

Notater:

En overgang besad rigsråd Jørgen Brahe hele ni herregårde og desuden var han kongelig lensmand. Han kaldtes "Den lille konge i Fyn". Han var udpræget tilhænger af en fredelig udenrigspolitik, men samtidig optaget af forskellige arbejder med henblik på at styrke landers forsvar.

Brahe, Jørgen, dansk Rigsraad, f. 22. Maj 1585, d. 12. Febr 1661, Søn af Steen B.

Efter at have gaaet i Skole i Sorø og Malmo sendtes han til Udlandet med Historikeren Pon- tanus som Lærer. 1604 vendte han tilbage og blev n. A. Hof junker hos Christian IV; som saadan fulgte han Kongen paa fl. Rejser til Udlandet og deltog med Ære i Kalmarkrigen. 1614 blev han Lensmand paa Rugaard, 1616 paa Sæbygaard og 1617 paa Hagenskov, hvilket Len han beholdt til sin Død. Baade som Lensmandog som Ejer af store Godser, saaledes Brahes- borg og Hvedholm, var han særlig knyttet til Fyn, hvor han indtog en saa indflydelsesrig Stilling, at Befolkningen kaldte ham »den lille Konge paa FynHr.J. B.'s Levnedsbeskrivelse« [1845]). L. L.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Jørgen blev gift med Anne Gyldenstierne den 27 aug. 1615 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Anne (datter af Predbjørn Gyldenstierne og Mette Hardenberg) blev født den 18 dec. 1596 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 14 jun. 1677 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
måske datter af

Sophie blev gift med Jørgen Lunge den 8 sep. 1605 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Jørgen (søn af Ove Lunge og Anne Malthesdatter Sehested) blev født den 20 nov. 1577 i Odden, Hjørring, Danmark; døde den 19 aug. 1619 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 3 sep. 1619 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Barritskov Og Basnæs

Birgitte blev gift med Frederik Pedersen Reedtz den 19 jul. 1609 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Peter Reedtz og Karen Rostrup) blev født i 1586 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 8 jun. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bratskov Og Basnæs

Birgitte blev gift med Henrik Gøye den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Henrik (søn af Eskild Gøye og Sybille Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 16 jul. 1562 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 28 sep. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 okt. 1611 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 (1955-Jysk selskab forhistorie) Kopi af enkelte sider findes. Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.153,193,204 PHT 1996:2. side 106

Kilde:
DAA 1985 p710 4c* DAA 1950, II,17,22f

Sophie blev gift med Holger Rosenkrantz den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Dorthe Gundesdatter Lange) blev født den 23 jan. 1575 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 28 okt. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Peder Marsvin i 1608 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Peder (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 20 maj 1578 i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 8 okt. 1614; blev begravet i Fraugde Kirke, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kom 1606 i dronningens jomfrukammer

Birgitte blev gift med Niels Sehested i 1623. Niels (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født i 1597 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde i 1627 i Elben, ,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Brahe, Tyge, 1593-1640,
blev født 1. Jan. 1593 paa Odensegaard, hvor hans Fader, Axel (Ottesen) B. (d. 1616), da var Lensmand.

1615 blev han Hofjunker, men tog 3 Aar efter Afsked fra Hove for at ægte den 17aarige Birgitte Brock, Datter
af den bekjendte Dagbogsforfatter Eske B. Brylluppet stod 6. Sept. 1618, og Aaret efter forlenedes T. B. med
Skive Len, som han 1632 ombyttede med Tryggevælde.

Fru Birgitte døde 4. Avg. 1639, og hendes Død gjorde megen Opsigt, i det den formentes at skyldes en urigtig
Behandling fra vedkommende Læges Side, hvorfor ogsaa T. B. siden rejste Tiltale mod denne, men lod paa andres
Forbøn atter Sagen falde. Fru Birgitte har efterladt sig et sjælden smukt Eftermæle som en ualmindelig from,
godgjørende Kvinde, til hvis Ros det blandt andet maa fremhæves, at hun paa Mattrup lod indrette en Skole for
Bønderbørnene.

Hendes Ægtefælle overlevede kun kort sin Hustru, thi han døde alt Aaret efter 22. Avg. under et Ophold paa
Vedtofte. Han skal have haft megen Sans for videnskabelig Syssel og navnlig have delt sin store Farbroders og
Navnes Lyst til Astronomien; det var ham, der foranledigede, at den lærde Ole Worm udgav sin Forklaring over
den bekjendte Runesten paa Tryggevælde. Derimod var han en meget slet Husholder, og skjønt han havde arvet
betydelige Godser, nemlig Tostrup og Gundestrup i Skaane efter sin Faders Slægt, Mattrup i Jylland og
Eskebjærg og Vedtofte i Fyn efter Moderen, Kirsten Hardenberg, samt Vemmetofte i Sjælland og maaske Alnerup,
Ellinge og Ørtofte i Skaane efter sin Svigerfader, saa at hans Jordegods beløb sig til henved 3000 Tdr.
Hartk., undgik han dog ikke den økonomiske Ruin, som paa den Tid hjemsøgte den langt overvejende Del af hans
Standsfæller. Letsindige Forløfter for Slægt og Venner ødelagde hans Kaar saa grundig, at der ved hans Død
fandtes en Gjæld paa 360000 Kr. En Del af Arvingerne vilde derfor have Arven og Gjælden frasagt, andre ikke,
og derved foranledigedes et skandaløst Optrin ved hans Jordefærd i St. Knuds Kirke i Odense.

Brasch, Vemmetoftes Hist. I, 143 ff.

Thiset.

Uddannelse:
1611 immatr. i Orleans, hvor han var den germanske nations prokurator

Beskæftigelse:
1615-18 Hofjunker, 1619-32 forlenet med Skivehus, 1632-40 med Tryggevælde

Tyge blev gift med Birgitte Eskesdatter Brok den 6 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Birgitte (datter af Eske Brok og Christence Axelsdatter Viffert) blev født den 9 aug. 1601 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1639 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Sct Mortens Kirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Henning Walkendorff den 23 aug. 1618. Henning (søn af Henning Walkendorff og Anna Brockenhuus) blev født den 24 feb. 1595 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 7 jan. 1658 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 9 rk.1.bd. s 36: Danske og norske studerende i Padua: 1590 30.Okt. Albertus Schielius, Danus-Eqauratus og R.D.Senator. DAA 1901 s 415-16 Kopi af artikel (uden kildeangivelse) Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.34, 44

Skeel, Albert, 1572-1639, til Fussingø, Rigsadmiral, Søn af Rigsraad Christen S. (f 1595), blev født paa Fussingø 23. Nov. 1572. Fra sit n. Aar kom han i Viborg Skole, sendtes derefter 1585 paa en længere Udenlandsrejse, hvor han studerede i Strasburg, Padua og Siena, og drog hjem over Frankrig og England, uden at dog i alt Fald hans klassiske Uddannelse bar videre Frugter. Efter sin Hjemkomst til Danmark blev han 1594 Hof junker hos Christian IV, fulgte i denne Egenskab 1597 Kongen paa hans Brudefærd til Brandenborg og ledsagede det følgende Aar Kongens Broder Hertug Ulrik paa en Rejse til Frankrig, England og Skotland som hans Hofmester; ved denne Lejlighed var det vel, at han indskreves ved Universitetet i Orléans.

1599 blev han Hofskjænk, var med paa Kongens Rejse til Nordkap og udnævntes til Skibshøvedsmand over en ved denne Lejlighed taget engelsk Prise. Det følgende Aar ledsagede han Kongen som dennes næstkommanderende over Skibet paa en dog ikke fuldført Rejse til Akershus.

Efter sit Bryllup 5. Juli 1601 i Nyborg med Birte Friis, Datter af Niels Friis til Hesselager, forlod han Hoftjenesten, og han, der allerede tidligere havde været forlenet med Mariæ Klosters Provsti i Oslo (til 1603), fik nu det store Riberhus Len. Han vedblev dog ved forskjellige Lejligheder at være ved Kongens Side, saaledes 1603 ved hans Hylding i Hamborg og 1606 paa hans Rejse til England, hvor S. fungerede som Marskal. 1608 var han en af den jyske Adels befuldmægtigede ved Prins Christians Valg.

1609 blev han udnævnt til Ritmester for Riberfanen, den saakaldte gule, af den jyske Rostjeneste og deltog med den i Kalmarkrigen. Han var under hele Krigen knyttet til Vesthtil han endelig fik Hjælp.

I Dec. 1616 fik han Belønningen for sin tapre Færd og tillige store Beviser paa Kongens Gunst, i det han ikke alene blev Ridder af den væbnede Arm, men ogsaa Rigsraad og Rigsadmiral. I disse Egenskaber overdroges der ham i de nærmest følgende Aar forskjellige Hverv. Baade 1618 og 1619 sendtes han til Gottorp, 1620 til Bremen, og 1622 var han med ved Herredagen i Bergen; desuden synes han 1620 at have krydset i Nordsøen med en Eskadre.

Da skete det mærkelige, at han paa Raadsmødet i Horsens i Jan. 1623 traadte tilbage fra sin Rigsadmiralsstilling. Ligprædikenen over ham fortæller det som bevirket ved Svagelighed; en Tradition, der vel ikke er fuldt paalidelig hjemlet og har forskjellige Former, men dog ikke rent kan afvises, vil derimod vide, at Grunden var et heftigt personligt Sammenstød mellem ham og Kongen; i en af Formerne,hvor Sammenstødet dog henlægges til 1627, hedder det, at han endog trak sit Sværd imod Kongen; tvivlsomt bliver det imidlertid, om der ikke foreligger en i alt Fald delvis Sammenblanding med ChristianIV's Strid med Broderen Jørgen S. i det sidstnævnte Aar. Hvorom alting er, Rigsadmiral var han ikke længere, men hans Anseelse og Anvendelse som Rigsraad blev ikke formindskede ved det skete.

Der kom nu de strænge Aar med Fjendens Indfald i Halvøen, som bevirkede, at A. S. 1627-29 maatte forlade sit Len, og med Spænding mellem Konge og Raad. S. hørte uden Tvivl til dem inden for Raadet, der længtes efter Freden, og han blev ogsaa en af Kommissærerne ved Fredsmødet i Lybek 1629; gjentagne Gange rejste han her fra til Christian IV for at formaa ham til Eftergivenhed, hvad jo ogsaa lykkedes i Maj. Han vendte nu tilbage til sit Len og blev en af Kommissærerne til Undersøgelse af Forholdene i Jylland. Flere Gange benyttedes han i den følgende Tid til Forhandlinger med Gottorp, saaledes 1629, 1631 og 1632; 1634 var han paa Mødet i Kolding til Underhandlinger om Udvidelse af Unionen med Hertugdømmerne og 1637 paa Landdagen i Flensborg. Med Hensyn til Forholdet til Udlandet var han Modstander af en udfordrende Holdning over for Sverige, men har næppe spillet nogen st desuden Holbækgaard, Hessel og Katholm, alle i Jylland, og udvidede disse Godser ved Mageskifter med Kronen. Han var ogsaa en velstaaende Mand, der indskød betydelige Summer i det ostindiske Kompagni. Han roses for sin Godgjørenhed mod Kirker, Skoler og fattige. 9. April 1639 døde han paa Riberhus. Hans Enke overlevede ham til 31. Jan. 1652.

Beskæftigelse:
Lehnsmand

Albret blev gift med Berte Nielsdatter Friis den 5 jul. 1601 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Berte (datter af Niels Friis og Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne) blev født den 27 feb. 1583 i Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 31 jan. 1652 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet den 10 feb. 1652 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Otte blev gift med Birgitte Lindenov den 13 okt. 1605 i Aalborghus, Aalborg, Danmark. Birgitte (datter af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 7 feb. 1582 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 29 nov. 1648 i Bangsbo Herregaard, Frederikshavn, Danmark; blev begravet den 21 dec. 1648 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lensmand

Jørgen blev gift med Kirsten Lunge den 29 sep. 1607 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Kirsten blev født den 19 dec. 1581 i Odden, Hjørring, Danmark; døde den 3 aug. 1609 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 17 aug. 1609 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Jytte Eskesdatter Brok i 1614. Jytte (datter af Eske Brok og Christence Axelsdatter Viffert) blev født i 1595 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde i 1640 i Sostrup, Gjerrild, Djurs Nørre Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Aarhus Domkirke, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Studerede i Strassbourg, 1605 immatr. i Tübingen, 1609 i Padova

Beskæftigelse:
1610 Hofjunker

Død:
Såret ved Kalmar den 12 juni 1611

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Næs Og Eriksholm

Notater:

Han var søn af Otte Thott og Sophie Brahe, blev født den 27. maj 1580 på farens gods Eriksholm i Skåne. I sit 11. år var han page ved hoffet. 1599 tog han på udenlandsrejse; efter at være fulgt gennem Hertugdømmerne af sin mor tog han først ophold i Heidelberg og rejste i 1601 gennem Schweiz, Frankrig, hvor han blandt andet var i Orleans, og de Spanske Nederlande til England, hvorfra han over Holland kom hjem 1603. Efter hjemkomsten blev han hofjunker og fulgte derefter Christian IV på hans rejser, således 1603 til hyldningen i Hamborg og 1606 til Braunschweig og England; han igen i England i 1605 i rigsråden Henrik Ramels følge.

26. oktober 1606 blev Tage Ottesen Thott gift med statholderen Breide Rantzaus datter Helvig, der havde været kammerjomfru hos dronningen, og forlod tjenesten ved hoffet. 1608 blev han lensmand i Laholm Len, deltog i Kalmarkrigen, først som korporal, senere som løjtnant og endelig som ritmester ved den hallandske Rostjeneste; 1612 var han til forhandling i Søvid angående udveksling af danske og svenske fanger; samme år ombyttede han Laholm med Landskrone Len. Men imidlertid var hans Hustru død 23. Avg. 1611, og han ægtede derpå 15. oktober 1615 Kirstine Ovesdatter Urup til Bjersøholm og efter hendes Død (1. Marts 1620) 22. juni 1623 Karen Knudsdatter Gyldenstjerne. Også dette tredje ægteskab blev dog kortvarigt, i det hun døde 13. november 1628, og 17. august 1633 giftede han sig atter, denne gang med Jytte Laxmandsdatter Gyldenstjerne (død 26. november 1650).

1619 havde han fået Sølvitsborg Len i stedet for Landskrone, var 1622 en af kommissærerne, der forhandlede med de Skånske købstæder om oprettelsen af kompagnier til handel med Spanien og blev i 1624 optaget i Rigsrådet. Samme år sendtes han til Retterting på Gotland og til Hertug Ulriks Begravelse i Biitzow; 1625 fik han medtilsynet med mulige svenske angreb på Skåne og blev en af de nye krigskommissærer i Skåne. I oktober 1626 kaldtes han til Christian IV i Tyskland, udnævntes til generalkommissær ved hæren dér og beholdt denne stilling til fjendernes indfald i halvøen i sommeren 1627, han var også tilstede ved landdagene i Rensborg i november 1626 og juli 1627, men var en stor del af tiden ikke rask. Efter sin hjemkomst sendtes han i december 1627 som gesandt til Stockholm, kom tilbage den følgende januar og blev 1628 generalkommissær i Danmark; samme år samlede han rostjenesten i Skåne.

1631 var han på ny til Retterting på Gotland og ombyttede 1632 Sølvitsborg med det anselige Malmøhus Len; 1633 blev han Ridder af Elefantordenen. I 1632 betroedes der ham en vigtig udsendelse til Gustav Adolf i Tyskland; han traf denne i lejren udenfor Ingolstadt, men opnåede ikke at formå den svenske konge til at antage Christian IV's fredsmægling. Lige så frugtesløst blev hans gesandtskab i begyndelsen af 1636 til Stockholm, hvor han skulle påvirke den svenske regering til fred; 1637 repræsenterede han kongen i Polen ved kong Vladislavs bryllup. Da krigen med Sverige udbrød i december 1643, fik han sammen med Christoffer Ulfeldt den øverste inspektion i Skåne, men spillede ingen videre rolle under krigen; som regel opholdt han sig på Malmøhus. Han var også ved at blive en gammel mand, der ikke passede til de nye forhold; 1651 afstod han Malmø Len til sin søn Otte og fik de mindre vigtige Len Börringekloster og Lindholm Len; i den følgende tid synes han kun sjælden at have givet møde i Rigsrådet.

Tage Ottesen Thott var en af de mest ansete adelsmænd og den største godsejer i Skåne; ved arv og køb og igennem sine ægteskaber sad han inde med Eriksholm, Bjersøholm, Skabersø, Barsbæk, Herrestad, Flakkerup, Ulstrup og flere Gårde; i Ligprædikenen over ham hedder det også, at han var «ligesom en Konge udi Skåneland». Han følte i høj Grad sin aristokratiske Stilling og var på post imod ethvert angreb af Kongerne og Statsmagten på Rigsrådets og Adelens Rettigheder; 1631 modsatte han sig bestemt Christian IV's Plan om Rådernes særskilte Votering og 1650 Tanken om, at Prins Christian ikke behøvede at vælges til Norge; han var 1648 en modstander af Hannibal Sehested og sigtedes 1653 for at have forbudt sine Bønder at møde til Landmilitsøvelser. Der var tillige noget gammeldags over ham; i flere Henseender minder han mere om det 16. århundredes Mænd end om sin Samtids; skjønt han havde været knyttet til Hoffet og oftere havde været i Udlandet, manglede han finhed og slebenhed i manerer og Adfærd; på Sendeisen til Polen 1637 vakte han stort Anstød ved sin støjende og voldsomme Optræden. At han ikke heller kunde forsone sig med alle den nyere Politiks Vendinger, viser hans Uvilje mod Valdemar Christians påtænkte Ægteskab med en russisk Prinsesse; Greven, sagde han, behøvede da ikke at gifte sig med en barbarisk Kone. Derimod roses han for Ligefremhed i Udtryksmåde og for Jævnhed over for Folk af de lavere Stænder, og hos Gejstligheden var han vel anskreven; helt uden litterær Interesse har han ikke heller været, idet han anviste Vitus Bering (II, 120) Bolig på Skabersø. Med berettiget Ængstelse havde han set Fredsbruddet med Sverige 1657 og var en af de få Rigsråder, der ikke gave Samtykke til Krigserklæringen. Han levede også længe nok til at blive Vidne til dennes ulykkelige Følger, men undgik dog at se sin Provinses Tab beseglet ved Roskildefreden, i det han døde kort før den, Natten mellem 13. og 14. Febr. 1658.

Tage blev gift med Helvig Rantzau den 26 okt. 1606 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Helvig (datter af Breide Rantzau og Sophie Rosenkrantz) blev født den 29 nov. 1589 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 22 aug. 1611; blev begravet den 5 sep. 1611 i Torrlösa Kyrka, (Torløse), Onsjö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tage blev gift med Kirsten Urup den 15 okt. 1615 i Malmö, Skåne, Sverige. Kirsten blev født den 5 jun. 1594 i Ovesholm, Sverige, Traane,Christianstad; døde den 5 mar. 1620 i Solvitsborg, ,; blev begravet i mar. 1620 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tage blev gift med Karen Gyldenstierne den 22 jun. 1623 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Knud Gyldenstierne og Øllegaard Huitfeldt) blev født cirka 1605 i Ringkøbing, Danmark, Tim; døde den 13 nov. 1628 i Eriksholm (nu: Trolleholm), Skaane, Sverige ; blev begravet den 28 nov. 1628 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tage blev gift med Jytte Gyldenstierne den 17 aug. 1633 i Biersgård (el Bjersgaard), Norra Åsbo Herred, Helsingborg Len, Skåne,Sverige. Jytte blev født den 29 aug. 1613 i Kristianstad, Sverige, Biersgård,Graamanstorp; døde den 26 nov. 1650; blev begravet den 14 dec. 1650 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rud. Corfitz (søn af Erik Rud og Anne Hardenberg) blev født i 1573; døde i 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Axel Pedersen Brahe den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Axel (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 5 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 24 jul. 1613. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Palle Rosenkrantz i 1622. Palle (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 28 jun. 1587 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 22 feb. 1642 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Heinrich Abraham von Salhausen i 1628. Heinrich døde før 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Katharina Ludmila Kaperschikova. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Næsbyholm, Glumsø, Danmark

Margrethe blev gift med Bjørn Ulfeld den 31 mar. 1639 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Bjørn (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 20 aug. 1615 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 9 aug. 1656 i Tersløsegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Uddannelse:
1640 immatr. i Leyden

Beskæftigelse:
Amtmand over Assens og Hindsgavl amter

Titel:
1676 Oberst

Steen blev gift med Sophie Holgersdatter Rosenkrantz den 6 sep. 1646. Sophie (datter af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født cirka 1614 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde efter 1677 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1661 Forseglede suverenitetsakten

Uddannelse:
I Sorø skole, 1647 imm. i Leyden, 1650 i Padua

Kilde:
DAA 1950 p28

Preben blev gift med Susanne Gøye den 11 sep. 1653 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Susanne (datter af Falk Gøye og Karen Markvardsdatter Bille) blev født den 6 okt. 1634 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 7 sep. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 sep. 1683 i Horne Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Bille. Hans (søn af Steen Bille og Rigborg Hansdatter Lindenov) blev født den 8 jul. 1601 i Billesholm, Skåne, Sverige; døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1646-47 Acting County Sheriff Anne Jørgensdatter Lunge of the Countyof Kalø with the Shire of Mols, Nørre and Sønderhals and Østerlisbjerg, Danmark
After the death of her husband, Jost Høg til Gjorslev (or Just Høeg), she administred the the tenantcy until the accounts had been settled with the King and the a new Lensmand could be appointed. Shewas daughter of Jørgen Lunge and Sophie Steensdatter Brahe.

Anne blev gift med Just Banner Høeg den 9 maj 1628. Just (søn af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 8 sep. 1584 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 25 maj 1646 i Gjorslev, Store Heddinge, Danmark; blev begravet i Sorø Kirke, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fru Lisbeth Lunge blev siddende paa Krænkerup, da Børnene alle var smaa; først 1649, da de t o ældste Døtre blev gift, holdtes Skifte, og Gaarden tilfaldt da den eneste overlevende Søn, Jørgen Rosenkrantz, der imidlertid døde allerede i sit 23. Aar, da han paa sin Studierejse opholdt sig i Venedig. Af hans Søstre var Lisbeth Rosenkrantz allerede død forinden, og hen des Sønner Johan og Jørgen Rantzau var derfor Arvinger til Krænkerup tillige med de to andre Søstre,Mette Rosenkrantz, der var gift med Erik Rosenkrantz til Rosenholm, og Birgitte, der var gift med Christen Skeel til Sostrup.

________________

1642 Acting County Sheriff Lisbeth Jørgensdatter Lunge of the County of Ålholm with the Shire of Fuglse and Musse, Danmark
She was the third wife of Palle Rosenkrantz. She lived (1610-59).

Lisbet blev gift med Palle Rosenkrantz den 15 sep. 1629 i Køge, Danmark,. Palle (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 28 jun. 1587 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 22 feb. 1642 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Otte Skeel den 29 jan. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Otte (søn af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født den 29 nov. 1605 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 26 maj 1644 i Gjorslev, Store Heddinge, Danmark; blev begravet den 17 jul. 1644 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1648-49 Acting County Sheriff Margrethe Jørgensdatter Lunge of the County of Koldinghus with the Shires of Anst, Brusk, Elbo, Jerlev, Slaus, Nørvang, Tørrild and Malt, Danmark.
Margrethe Lunge was in charge of the fief after the death of her husband, Mogens Bille til Tirsbæk (1617-48). Their only son, Jørgen Lunge Bille was born and died the same year. She was daughter of Jørgen Lunge Dyre and Sophie Steensdatter Brahe.


Begravelse:
Bisat 28 oct 1653 I Køge Kirke

Margrethe blev gift med Mogens Bille den 13 sep. 1646 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Mogens (søn af Henrik Bille og Lisbeth Eilersdatter Bryske) blev født den 13 jun. 1617 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; døde den 25 apr. 1648 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Christen Skeel den 28 okt. 1649 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. Christen (søn af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født den 27 jul. 1603 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 30 mar. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 jul. 1659 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Wentzel Rothkirck den 23 jun. 1633 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Wentzel (søn af Johann Rothkirck og Catharina Falkenhayn) blev født den 24 jun. 1597 i Jäschkendorf I Schlesien, ,; døde den 5 mar. 1655 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Malte Clausen Sehested den 25 sep. 1640 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Kaas. Jens (søn af Mogens Kaas og Johanne Banner Høeg) blev født cirka 1627; døde før 1662 i Krabbesholm, Skive, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

Det var det rige og indflydelsesrige adelspar Falk Gøye og Karen Bille, der i 1646 opførte Møntergården. Som medgift fik Falk Gøye godserne Hvidkilde og Nakkebølle. Desuden var han Lensmand på BørglumKloster og Hofmester på Sorø Akademi.
De havde sådan set allerede to standsmæssige boliger i form af herregårdene Hvidkilde og Nakkebølle på Sydfyn, men for at kunne passe administrative hverv og deltage i det kulturelle liv var det ogsånødvendigt med en passende bolig i Odense. Falk Gøye kan dog ikke have haft de bedste minder fra byen, for 10 år før var hans lillesøster, Sibylle Gøye, blevet dømt til døden for at have født et barnuden for ægteskab, og derefter dræbt det ved at kaste det ud af vinduet. Hun blev halshugget i Odense Slots gård mens kong Christian IV så til fra et vindue.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Markvardsdatter Bille. Karen (datter af Markquard Bille og Brockenhuus, Susanne) døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjunker, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Thott. Birgitte blev født den 17 jun. 1610; døde den 8 apr. 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Jens Juel den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jens (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1594 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde i jul. 1636 i Lindbjerg, ,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Bille. Hans (søn af Steen Bille og Rigborg Hansdatter Lindenov) blev født den 8 jul. 1601 i Billesholm, Skåne, Sverige; døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gøye, Anne
1609-81, bogsamler.
*18.12.1609 på Turebyholm, Tureby, sg., †9.1.1681 på Hvedholm, Horne sg.
Forældre: godsejer Henrik G. (1562-1611) og Birgitte Brahe (1579-1619).
AG blev født på Turebygård, det nuværende Turebyholm, som det niende og næstyngste barn. Efter faderens død i Kalmarkrigen 1611 blev hun og hendes fem søstre hos moderen, mens de fire brødre kom i huset hos mosteren •Sophie Brahe og hendes mand, den lærde ◊Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Da moderen døde i 1619, kom pigerne ligeledes til Rosenholm, hvor AG boede frem til 1627, mens søsteren ◊•Mette G. blev der lige til onklens død i 1642. Efter et kort ophold på Brandholm hos broderen Eskil G. flyttede AG i 1628 til en anden af sine brødre ◊Falk G., der ved sit ægteskab samme år med Karen Bille var kommet i besiddelse af Hvidkilde på Fyn. Her oplevede familien en stor tragedie, idet lillesøsteren Sibylle G. blev dømt og henrettet for at have født i dølgsmål og ombragt barnet. Henrettelsenfandt sted i Odense i 1635 i overværelse af ◊Christian 4. I 1649 blev Falk G. udnævnt til hofmester ved Sorø Akademi, og AG fulgte med ham og svigerinden til Sorø. Da han døde i1653, flyttede hun og Karen Bille tilbage til Hvidkilde. Under Svenskekrigen blev de i 1657 fordrevet og måtte tage ophold hos Karen Billes datter Susanne G. og hendes mand ◊Preben Brahe. Falk G. havde ved sin død efterladtet økonomisk kaos, som AG forsøgte at redde svigerinden ud af, hvorved hun bl.a. fik halvpart i Hvidkilde, indtil godset blev solgt 1679.
Efter fredsslutningen 1660 flyttede AG til Næstved, hvor hun havde ejendom i arv efter sin moder, og her tilbragte hun de næste knap 14 år med såvel litterære som praktiske sysler. I et forord takkede◊Peder Syv, der i disse år var rektor ved latinskolen, hende for tilladelse til at benytte hendes private bibliotek, og hun forsøgte at få en lokal præsts skrifter udgivet som støtte for hans enke. Sine sidste år tilbragte AG på opfordring fra Susanne G. i familiens ejendom, den gamle bispegård i Odense. Hun døde under et besøg hos familien på Hvedholm. Den litterære interesse havde hun arvet frasin moder, der gav hende den første bog 1613 og ved sin død efterlod hende sine bøger, og den blev forstærket gennem tiden på Rosenholm. Ved arv, gaver og indkøb oparbejdede hun en stor bogsamling, som hun kort før sin død overdrog til Susanne G.s datter ◊•Karen Brahe for at sikre dens bevarelse for eftertiden. Ifølge et håndskrevet katalog, udarbejdet ca. 1686 af den senere biskop ◊Jens Bircherod, bestod samlingen af 1.116 bind, heraf 76 håndskrifter. Den indeholder fortrinsvis dansk teologisk litteratur og enkelte tyske og svenske bøger, men også brugsbøger og skønlitteratur, heriblandt svigerinden ◊•Birgitte Thotts skrifter og folkevisesamlingen Karen Brahes Folio.
Mal. fra 1641 på Fr.borgmus. Mal. fra 1647 i Odense Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p711 5a

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Thomesen Sehested. Christen (søn af Thomas Maltesen Sehested og Anne Christophersdatter Lunge) blev født den 17 feb. 1590 i Bækmark, Lemvig, Danmark; døde den 5 aug. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 aug. 1657 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Gunde blev gift med Pernille Rosenkrantz i 1632. Pernille (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1616; døde den 3 jan. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p712 10f

Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger R. til Rosenholm (f 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte R. og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England - med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen - og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav han sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot.

1640 ledsagede R. Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster.

1643 blev han Land-kommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.

Denne paafaldende Fjernelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: "Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse", som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681. -

Gift

(17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 f 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;

(3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (f 8. April 1665), Datter af Palle R. til Krænkerup;

(2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K.



__________________

Rosenkrantz, Erik, 1612-81,

Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem 1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Kilde:
DAA 1985 p712 13i

Erik blev gift med Margrethe Skeel den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 17 apr. 1632; døde den 5 apr. 1665 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Iversdatter Krabbe den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Margrethe (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 12 mar. 1640 i Jordberga, Herrestad, Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 11 jul. 1716; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 14j

Dorthe blev gift med Otto Thott den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 15k

Sophie blev gift med Steen Brahe den 6 sep. 1646. Steen (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 28 aug. 1623 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Anne blev gift med Oluf Daa den 22 maj 1636. Oluf (søn af Claus Daa og Dorthe Henriksdatter Below) blev født den 11 jun. 1606 i Spøttrup, Skive, Danmark; døde i 1671. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
1644 immatr. i Orleans, 1645 i Leyden

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Lindenov. Jacob (søn af Hans Johansen Lindenov og Lisbeth Sophie Rantzau) blev født den 27 nov. 1617; døde den 11 apr. 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Knighted 1664

Knighted 1664

Christofer blev gift med Margaret Barnekow den 25 jul. 1645. Margaret (datter af Hans Barnekow og Elisabet Bille) blev født den 25 jul. 1625 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde i 1645. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christen Skeel (1603-1659) var en af adelsvældens trofaste forsvarere, og både som landkommissær i 1640'erne og som rigsråd i 1650'erne indtog han en central position blandt sine konservative standsfæller. Fra
sin optagelse i rigsrådet i 1649 og frem til sin død førte Skeel en dagbog, som er en vigtig kilde til datidens politiske historie. Optegnelserne belyser Skeel som den konservative adelsmand, han var,men også som en mand med en oprigtig vilje til at hjælpe sit betrængte fædreland.

Christen Albretsen Skeel blev født den 27. juli 1603 i Ribe. I ligprædikenen fra 1659, hvor der berettes om hans liv og levned, opregnedes alle anerne, men kun tilbage til oldeforældrene, »efterdi detherforuden såvel de bedste som de fleste her udi riget fuld vel vitterligt er ham både på fædrene og mødrene slægt af meget ædel, fornem og gammel dansk adel at være kommen«. Hans forældre var AlbretSkeel, lensmand på Riberhus, og Birte Friis.Albret Skeel tilhørte kredsen af stor­godsejere. Han blev i 1616 optaget i rigsrådet og samtidig udnævnt til rigsadmiral. Christens farfar Christen Skeel havde også været rigsråd, og 1627 blev Christens farbrødre Otte og Jørgen Skeel optaget i rigsrådet.
Vel hjemkommet efter den obligatoriske udlandsrejse håbede den unge Skeel på et offentligt embede, men først i 1638 opnåede Skeel embede, da han blev valgt tillandkommissær for Sjælland. Landkommissærinstitutionen var blevet oprettet samme år på foranledning af vrede, unge adelsmænd, der vendte sig mod statsmagtens stadig stigende indgreb i og regulering af samfundet og derfor ønskede at beskyttevelerhvervede adelsrettigheder. De 12 landkommissærer kom til at spille en betydelig rolle i 1640'erne, fordi de kontrollerede den finansielle forvaltning af militæret.

Venteperioden benyttede Skeel til at stifte familie og samle gods. I 1630 giftede han sig med Birgitte Rud. Samme år døde Skeels far, og han overtog godserne Fussingø og Holbækgård. I 1639 arvede Birgitte halvdelen afVallø, og senere købte Skeel den anden halvdel. Med kone nr. to, Margrethe Lunge, fik han her­regårdene Odden og Stensbæk. Hertil kom GI. Kge af Christian 4.s egenmægtige optræden blev kongemagtens magt be­grænset i 1648, da Frederik 3. besteg tronen. Kongen skulle nu indhente rigsrådets samtykke, hvis han ville udskrive skatter, ændre toldsatser, erklære krig, afslutte traktatereller ændre vilkårene for lensmændene. Samtidig blev også kongens frie ret til at vælge rigsrådet indskrænket. Da den nye håndfæstning forhøjede antal­let af rigsråder, skulle der vælges fem nye medlemmer. Ved valget i juli 1648 fik Skeel det største antal stemmer: 107, og hans popularitet ses af, at han høstede mange stemmer i alle landsdele. Rigsrådet indstillede han derfor til kongen, der i juli 1649 udnævnte ham til rigsråd. Samtidig blev han lensmand på Tryggevælde, der lå belejligt tæt på hans gods Vallø.

______________________

Skeel, Christen (Albertsen), 1603-59, til Fussingø, Rigsraad, Søn af den ovfr. nævnte Rigsadmiral Albert Skeel (f 1639), er født paa Riberhus 27. Juli 1603. Han blev en Del af sin Barndom opdraget hossin Farmoder, Margrethe Brahe, paa Fussingø og sendtes senere, 1619, til Tyskland, hvor han studerede ved Universitetet i Giessen og navnlig ved Akademiet i Tiibingen. 1623 kom han tilbage til Danmark, men rejste s. A. atter ud, nu til Nederlandene, England, Frankrig og Italien, hvor han 1626 immatrikuleredes ved Universitetet i Padua. Efter sin Hjemkomst til Fædrelandet 1627 gjorde han Tjeneste iHoffanen, uden dog, som det synes, at være bleven egentlig Hofjunker, var med i Kansleren Christian Friis' Følge ved hans Sendelse til Sverige i Vinteren 1627--28 og ligeledes Page hos Fredskommissærerne i Lybek 1629. 12. Sept. 1630 ægtede han i Odense Birgitte Rud, Datter af Corfits R. til Fuglsang (XIV, 396). 2 Aar efter blev han Lieutenant ved den jyske Rostjeneste, men først 1638 begyndte hanspolitiske Virksomhed, i det han da blev valgt til sjællandsk Landkommissær, hvilken Stilling han beklædte i de følgende Aar og fik stadfæstet i dens ny Form 1645. 25. Maj s. A. mistede han sin Hustruog forblev Enkemand, indtil han 28. Okt. 1649 holdt Bryllup paa Vallø med Margrethe Lunge, Datter af Rigsmarsken Jørgen L. og Enke efter Mogens Bille.

I Juni 1649 var nan bleven Medlem af Rigsraadet, og som saadan har han efterladt et mærkeligt Bidrag til Tidens Historie, i det han ved Siden af den officielle Protokol, det var paalagt ham at føre over Propositionerne til Rigsraadet og dettes Indlæg, forfattede en Dagbog over Forhandlingerne i Raadet, der giver særdeles vigtige Oplysninger. Det er ogsaa af den og andre Kilder muligt at danne sigen nogenlunde klar Forestilling om hans Stilling til de betydeligste Spørgsmaal og om hans Anskuelser og Karakter i det hele. En varmtfølende og personlig offerberedvillig Patriot, en til Ængstelighedforsigtig Statsmand, tilbøjelig til visse smaa Reformer, men i alle større baade politiske og sociale Spørgsmaal strængt konservativ, mere egnet til at give sig sine pessimistiske Stemninger i Vold end til at gribe ind med daadkraftig Handling, kort sagt en Mand, skabt til at vække Sympathi, men ikke i Stand til at være Leder under de vanskelige Forhold, det er det Billede, som frembyder sig af C.S. Meget træffende fremhævede Hans Svane i Ligprædikenen over ham Ligheden mellem ham og Christian Thomesen Sehested. Tro imod sin Fortid var han en Modstander af Anders Billes Plan om at ophæve Landkommissariatsinstitutionen, men kunde gaa sammen med Rigsmarsken imod Hannibal Sehesteds Bestræbelser for at opnaa en selvstændig Stilling for sig og Norge. Villig til selv at ofre sin Accisefrihed varhan imod en Konsumtionsskat som skikket til at volde Misfornøjelse. Forbitret over Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Egennytte var han stemt for deres Fald, men paa en saa lemfældig Maade som muligt. Forudseende en Krig var han ivrig for Besparelser og for Indøvelse af Militsen, men imod en større hvervet Hær og navnlig ængstelig for enhver Handling, der kunde udfordre Sverige. Hovedsagen vardog, at han maatte komme i bestemt Opposition til Kongen og hans Raadgivere, fordi han i enhver Henseende vilde opretholde den bestaaende Forfatning; kun i Hævdelsen af Rigsraadets gamle Stilling saahan Muligheden for Danmarks Frelse. Det viste sig allerede 1650 ved Spørgsmaalet om Prins Christians Arveret til Norge, og det kom i hans sidste Aar til at vise sig endnu i langt højere Grad. Det er ogsaa først i disse sidste Aar, at han, der 1650 havde faaet Tryggevælde Len og s. A. havde været sendt til Bornholm for at undersøge Ebbe Ulfeldts Lensstyrelse, 1652 havde været til Herredag i Bergen,1653: var bleven udnævnt til Generalkommissær og 1656 havde ledsaget Kongen til Norge, kom til at spille en større Rolle.

Han havde gjort sit baade 1656 og 1657 for at modstaa Kongens Tilbøjelighed til Krig, og Begivenhederne gave snart hans Modstand Ret. I høj Grad kom han ogsaa personlig til at føle Ulykkerne, ikke alene ved at hans jyske Godser bleve besatte af Fjenden, men ogsaa ved de Hverv, der bleve ham overdragne. Paa Odensemødet i Febr. 1657 var han bleven en af de Kommissarier, der skulde have det vanskelige Tilsyn med de vedtagne Bevillinger, og i Juli blev han tillige Medlem af det staaende Rigsraadsudvalg, der ikke alene skulde sørge for hele Udrustningen, men som en Slags kollegial Institution ledehele Forvaltningen, Denne Virksomhed blev overordentlig byrdefuld paa Grund af den store Pengemangel og de Lidelser, som Riget kom til at udstaa, og hans og hans Fællers Indlæg fra den følgende Tid bleve til en Række Fortvivlelsens Udbrud. Ulykkeligvis havde han desuagtet ikke tilstrækkelig Følelsen af den truende Fare; i Jan. 1658 var det ham, som gav Ordre til, at Bøndernes Strandvagter maatte trækkes bort fra Laalands Kyst, hvorved Svenskernes Angreb paa de sydlige Øer i alt Fald lettedes. Umiddelbart efter overdroges det ham og Joachim Gersdorff at standse Carl Gustavs Fremmarche ved Freds-tilbud. Saaledes kom han til at deltage i de sørgelige Forhandlinger, først i Vordingborg, senere i Taastrup og endelig i Roskilde, der endte med Freden i denne By 26. Febr. 1658.

Et halvt Aar efter var Freden brudt, og atter blev det C. S.r der sammen med Mogens Høg, 7. Avg., sendtes ud for at forsøge at standse Carl Gustav ved Fredsforhandlinger. De traf ham i Ringsted og mødte ogsaa her deres gamle Fælle og Modstander Hannibal Sehested, men udrettede, som bekjendt, intet, hørte kun Beskyldningerne slyngede ud af Svenskekongen mod Frederik III og Grev Schlippenbachs haanende Ord om det ligegyldige i Kongens Navn. Han kom tilbage til Kjøbenhavn for at gjennemleve en Del af Belejringens Tid. Man faar af de forholdsvis faa Optegnelser i hans Dagbog fra denne Tid mere Indtrykket af Blik for Forholdenes uheldige Sider end af Glæde over den Modstand, det i sidste Øjeblik havde været muligt at rejse imod Fjenden; men det maa herved erindres, at han allerede fra Begyndelsen af 1658 havde været sygelig. Hvad der dog mest formørkede hans Sind, var Udviklingen af de indre politiske Forhold. Allerede tidligere havde han maaske i højere Grad end nogen anden lidt ved Rigsraadets Tilsidesættelse og Afmagt, ved Kongens fremmede Raadgivere, de forskjellige Krænkelser af den gjældende Forfatning og af Adelens Privilegier, ved det, som han kaldte det meget ny, som begynder iDanmark og Norge. Og under Belejringen følte han, hvorledes alt dette udviklede sig. 6. Nov. 1658 var det sidste Gang, at han deltog i et Rigsraadsmøde; han var syg og maatte holde sig inde. Men 24. Nov. samlede han sig til en Skrivelse til sine Embedsbrødre, hvori han i varmtfølte Ord skildrede den ulykkelige indre Tilstand og den Forsmædelse, som det var for Raadet at blive tilsidesat af de fremmede; han opfordrede dem til et sidste kraftigt Indlæg til Kongen derimod. Opfordringen blev ikke fulgt. Da bestemte han sig til at fri sin Samvittighed. I Febr. 1659 dikterede han sin lille Søn Mogens en Skrivelse til Kongen, hvori han anmodede denne om Afsked fra sin Rigsraads-stilling, men tillige sagde ham drøje Ord om hans Foragt for Raadet og den danske Nation og Tillid til de fremmede, derkrænkede Loven og vilde blive Kongen og alle Undersaatter til Ødelæggelse. Om Skrivelsen er kommet Kongen i Hænde, vides ikke. Men hans Sygdom tog Overhaand, og 30. Marts 1659 døde han. Ved hans Bisættelse i Helligaandskirken holdtes den meget rosende Tale af Biskoppen Hans Svane. Hans Hustru var allerede død 7. Okt. 1653.

C. S. hørte til Landets mest velstaaende Adelsmænd og ejede en betydelig Mængde Godser, især Fussingø og Holbækgaard, som han havde arvet efter sin Fader, samt Odden, som han havde faaet ved sit andetÆgteskab, alle i Jylland, end videre Gjelskov paa Fyn og Vallø, som han havde faaet dels ved sit første Ægteskab, dels ved Kjøb, og Gammel Kjøgegaard, som han havde tilkjøbt sig, paa Sjælland. Han havde megen Interesse for sine Godsers Drift og udvidede dem ved Tilkjøb. Foruden andre Legater stiftede han det Skeelske Stipendium for studerende ved Universitetet.

Beskæftigelse:
gårdmand /Lehnsmand

Christen blev gift med Birgitte Rud den 12 sep. 1630. Birgitte (datter af Corfitz Rud og Birgitte Olufsdatter Rosensparre) blev født i 1612; døde i apr. 1645; blev begravet den 13 maj 1645 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Margrethe Jørgensdatter Lunge den 28 okt. 1649 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. Margrethe (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født i maj 1616 i Elfsborg, Göteborg, Sverige; døde den 7 okt. 1653 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Otte blev gift med Ide Lunge den 29 jan. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1612 i Ørum, Vejle, Danmark; døde den 30 okt. 1671 i Juellinge (før Valbygaard), Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1901 s 423-24
• Ejendom: 1630, Lergrav, Avlum, Ringkøbing, Danmark; Margrethe Skeel bragte sin Mand Herregaarden Lergrav som hun havde arvet 1630

Notater:

Margrethe Skeel, Datter af Albret Skeel og Berthe Friis, er født paa Riberhuus d. 25de Oktober 1626, naar hun siges at være hjemmedøbt d. 19de Oktober 1626, da maa dette være en Feil og skal formodentlig være 29 Oktober; Daaben stadfæstes i Ribe Domkirke d. 5te November næstefter og angives hendes Faddere at have været: Thomas Juel til Sønderskov (Folding Sogn, Malt Herred, Trap II. 990), Peder Lange til Kjærgaard (Hundrup Sogn, Gjørding Herred, Trap II. 985) og dennes Hustru Elisabeth Friis (Berthe Friis´s Fars Søster?), som bar Barnet, Frue Kirstine Juel, gift med Jacob Vind til Grundet (Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Trap II.880), Frue Ane Vind til Endrupholm (Rykirke Sogn, Skads Herred, Trap II 969), gift med Jørgen Krag, og Jmf. Ellisze Norby til Uggerslevgaard (Uggerslev Sogn, Skam Herred i Fyen, Trap I 635).

Selv stod Margrethe Fadder til Korfitz Christensen Skeel i Ribe d. 27de Decmber 1637. I Aaret 1641 friede til hende Erik Rosenkrantz til Rosenholm, Befalingsmand paa Halsted Kloster (Halsted Sogn, Nørre Herred paa Lolland, Trap I. 834), senere Geheimeraad og Stifts-befalingsmand i Aarhus, f. 1612, død 1681.

Det følgende Aar, da Rosenkrantz var vendt hjem fra Spanien, hvorhen han havde fulgt Norges Statholder Hannibal Sehested, der reiste som Gesant, holdt han og Margrethe Skeel (Bindende ægteskabsløfte.) og d. 17de November 1644 ægteviedes de i Viborg.

Margrethe Skeel bragte sin Mand Herregaarden Lergrav (Aulum Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 766), som hun havde arvet ved det af Faderen i Aaret 1630 afholdte Skifte, hendes Værge paa dette Skifte var ifølge Kongelig Order af 1ste Marts 1630 Peder Lange.

Margrethe Skeel nævnes ogsaa som Deltager i Oprettelsen af det d. 12te Juni 1647 funderede Skeelske Legat for Studerende. Før sin sidste Barselseng, i hvilken Margrethe Skeel troede, at hun skulde dø, sagde hun sine Omgivende, hvor hendes Ligklæde og Testamente laa. I Testamentet takker hun først sin Mand for hver Time, han havde tilbragt med hende, beder dernæst sin Slægt bestandig være hendes Mand god og Kærlig, beder fremdeles sin Moder at antage sig hendes lille Datter Mette (Født 1646) og gjøre hende til en ædel og dydig Kvinde.

D. 19de Juli 1647 døde Margrethe af Børnekopper i Odense, hvor ved hendes Død var tilstede: hendes Broder Christen Skeel, Frue Sophie Høeg, Frederik Reedtz´s og Fru Ane Lunge, Just Høegs. Liget blev bisat i St.Knuds Kirke i Odense d. 6te August 1647 og senere bragt til Hornslet Kirke, Rosenholms Sognekirke, hvor paa Hendes Liigsteen staaer:

„Herunder hviler ærlig og velbyrdig Frue: salig Frue Margrethe Skeel til Leergrav, Erik Rosenkrantz´s til Rosenholm, som var Albert Skeel til Fusingø, Ridder, D.R.R. og Admiral, og Birthe Friis af Hesselager, deres Datter, som var født paa Riberhuus d. 25de October 1626 og døde i Odense 19de Juli 1647, 21 Aar gammel”

Vilhelm Samuel Skeel

Døbt:
Hjemmedøbt: 19. okt 1626

Begravelse:
Bisat i St.Knuds Kirke i Odense d. 6te August 1647 og senere bragt til Hornslet Kirke, Rosenholms Sognekirke

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Banner Høeg. Erik blev født i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde i 1673 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Tistrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1901 s 425

Margrethe blev gift med Henrik Ramel den 21 sep. 1631 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Henrik (søn af Henrik Ramel og Else Henriksdatter Brahe) blev født den 28 apr. 1601 i Bäckaskog (da: Bækkeskov), Skåne, Sverige; døde den 6 okt. 1653 i Elmelundegård, Elmelunde, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 31 okt. 1653 i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Frederik Rantzau den 5 feb. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Frederik (søn af Frantz Rantzau og Anne Rosenkrantz) blev født den 4 feb. 1590 i Silkeborg, Danmark,; døde den 13 jan. 1645 i Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
11 Uger Gammel

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsbefalingsmand

Christen blev gift med Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz i 1652. Birgitte (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 feb. 1633 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 21 maj 1677 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Jytte Gyldenstierne den 25 okt. 1634 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jytte (datter af Knud Gyldenstierne og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 17 feb. 1617 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 aug. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Dorthe Rosenkrantz den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Dorthe (datter af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født i 1613 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde efter 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Rantzau. Margrethe (datter af Frederik Rantzau og Ide Ottesdatter Skeel) blev født cirka 1635; døde efter 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]