Anne Rosenkrantz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Søholm Gods, Magleby, Stevns, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 6e

Anne blev gift med Frantz Rantzau den 4 okt. 1584 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Frantz (søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 7 okt. 1555 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 feb. 1612 i Skellinge Hede, Halland, Sverige; blev begravet den 12 mar. 1612 i Magleby Kirke, Klippinge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krapperup Asdal Og Bollerup
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Rantzau, Frederik, 1590-1645, til Krapperup og Asdal, Søn af den ovfr. nævnte Frands R. (d. 1612), er født paa Silkeborg 4. Febr. 1590. 8 Aar gammel blev han sendt til Opdragelse hos sin Bedstefader, den gamle Statholder Henrik R., og blev efter hans snart paafølgende Død paa Breitenburg i Holsten hos Farbroderen Gert R., indtil han 1604 gik til Adelskollegiet i Tübingen, der fra 1606 til Frankrig og 1609 til Italien, hvor han 1610 studerede i Padua. Hjemkommen tjente han i Kalmarkrigen som Kornet i Gert Rantzaus Livkompagni, men den urolige Rejselyst, der fandtes hos ikke faa af Slægten, bragte ham paa ny til Udlandet. 1613 fulgte han Jacob Ulfeldt til Spanien, og der fra foretog han en Tur over Italien til Tyrkiet, Palæstina og Ægypten. 1615 var han atter hjemme og blev da Hofjunker hos Christian IV, 1617 tillige Kammerjunker hos den udvalgte Prins Christian.

Ved sit Giftermaal i. Maj 1621 med Margrethe Podebusk, Datter af Claus P. og Sophie Ulfstand, forlod han Hoffet og blev det følgende Aar Lensmand over Arnsberg paa Øsel. Denne Stilling hindrede ham dog ikke i at deltage i Christian IV’s Krig i Tyskland; han var under denne Krigskommissær, blev fangen i Slaget ved Lutter am Barenberg 1626, men løskjøbte sig Aaret efter. Imidlertid var hans Hustru død paa Øsel, og han giftede sig anden Gang 5. Febr. 1632, med Ide Skeel, Datter af den afdøde Rigsraad Otte S. og Birgitte Lindenov. Med hende fik han Herregaarden Asdal i Vendsyssel og var fra 1639 flere Gange befuldmægtiget paa Stændermøderne for den jyske Adel; dog opholdt han sig mest, særlig efter at han 1634 havde opgivet det øselske Len, paa sin fra hans første Hustru arvede Gaard Krapperup i Skaane.

Det var ogsaa i denne Landsdel, at han i sine sidste Dage kom til at spille en militær Rolle 1644, først ved Forsvaret af Landskrone Slot, siden som Fører for Rigsmarsken Anders Billes Livregiment. I Efteraaret 1644 blev dette imidlertid sendt til Fyn, og her døde han 13. Jan. 1645 i Middelfart. Hans Enke overlevede ham til 1684. Han roses for sin Gavmildhed mod Kirker og Hospitaler.

H. Mikkelsen, Ligpræd. ov. F. R. (1647). Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

J. A. Fridericia.

Frederik blev gift med Margrethe Clausdatter Podebusk i 1621. Margrethe (datter af Claus Podebusk og Sophie Ulfstand) døde cirka 1630 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ide Ottesdatter Skeel den 5 feb. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide (datter af Otte Skeel og Birgitte Lindenov) blev født cirka 1610; døde i 1684 i Eskildstrup, Ringsted, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1684 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Johan blev gift med Dorthe von Gersdorff i 1620. Dorthe (datter af Christopher Gersdorff og Else Munk) blev født skønnet 1600; døde efter 1620. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosenvold Schønweide Aagård Møgelkjær Rosenvold & Jensgaard
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Lindenov. Sophie (datter af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 1 mar. 1589 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 mar. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Helvig blev gift med Palle Rosenkrantz i 1616. Palle (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 28 jun. 1587 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 22 feb. 1642 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p 50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Eskildstrup & Rosenvold
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Henrik Rantzau (1630 – 30. marts 1687 i København) var en dansk godsejer og kammerherre, bror til Otto Rantzau.

Rantzau var søn af Frederik Rantzau og Margrethe Clausdatter Podebusk. Han skrev sig til Rosenvold (1674) Eskilstrup og Hammelmose, blev 1660 hofjunker, 1670 kammerjunker hos kronprinsen og 1671 kammerherre. Han døde i København "ved Stranden".

Beskæftigelse:
1660 Hofjunker, 1670 Kammerjunker hos kronprinsen, 1671 Kammerherre

Kilde:
DAA 1930 p 51

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p51

Familie/Ægtefælle/Partner: Enevold Parsberg. Enevold blev født cirka 1640; døde den 4 dec. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Thott. Ove (søn af Tage Ottesen Thott og Karen Gyldenstierne) blev født den 7 feb. 1626 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 25 sep. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Uddannelse:
1655 Sorø Akademi, 1656 imm. i Strassburg

Kilde:
DAA 1930 p51

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p51

Birgitte blev gift med Corfitz Trolle den 12 sep. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Corfitz blev født den 17 mar. 1628 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; døde den 21 mar. 1684 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Greve, kammerherre, hvid ridder, gehejmeråd

Otto blev gift med Sophie Amalie Krag cirka 1670. Sophie (datter af Otte Krag og Anne Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 1 dec. 1648; døde den 31 jul. 1710; blev begravet i Hee Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Brockenhuus. Johan blev født i 1614; døde den 3 feb. 1673 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst
• Bopæl: Estvadgård Og Bratskov
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Uddannelse:
1633 Sorø Skole, 1637-38 Akademiet, 1639 imm. i Leyden, 1640 i Orleans, 1642 i Siena

Frantz blev gift med Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz den 3 jun. 1649. Lisbet (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 27 apr. 1631; døde den 28 sep. 1657 i Kokkedal, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frantz blev gift med Helle Urne den 24 apr. 1660. Helle (datter af Jørgen Urne og Margrethe Marsvin) blev født cirka 1639 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark; døde den 28 jun. 1688 i Estvad, Skive, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalmajor, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold
• Ordner: 1714; Ridder af Dannebrog

Notater:

Christian lensgreve Rantzau (23. januar 1684 i København – 16. april 1771 på Brahesborg) var en dansk greve, senere
lensgreve, vicestatholder og stiftamtmand. Han var desuden en af sin samtids største jordgodsejere. Rantzau var bror
til Frederik Rantzau og Sophie Hedevig Rantzau og far til officeren Frederik Rantzau og amtmændene Carl Adolph
Rantzau, Christian Rantzau og Otto Manderup Rantzau.

___________


Rantzau, Christian Greve, 1683-1771, Vicestatholder, Stiftamtmand, Søn af ndfr. anførte Otto Greve R. til Asdal (d.
1719), fødtes i Kjøbenhavn 23. Jan. 1683 og fik utvivlsomt en meget omhyggelig Uddannelse. 1702 immatrikuleredes han
ved Ridderakademiet i Kjøbenhavn og tilbragte siden vistnok flere Aar i Udlandet. efter sin Hjemkomst blev han i en
ung Alder Kammerherre og traadte snart i Statens Tjeneste; en Rejse, han gjorde 1709 til England, synes han at have
foretaget i Kongens Ærende, og o. 1711 blev han Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, hvor han virkede i 10 Aar;
allerede 1714 fik han det hvide Baand.

Men den forunderlige Uvilje, som Frederik IV nærede mod den gamle Adel, gik ogsaa ud over R., der 1721 blev
afskediget fra sit Embede, ikke uden Medvirkning af Admiral C. C. Gabel (V, 508), mente Samtiden. Ikke desto mindre
fik han Sæde i den Kommission, som Kongen 1726 nedsatte til Undersøgelse af Forholdene ved Marinen under Gabels
Styrelse, og at det ikke, efter at Kommissionens indholdsrige Betænkning forelaa, gik ud over Gabel, antog man,
skyldtes R., der ved at holde sin Haand over ham, gjengjældte ondt med godt. Uagtet han ellers var uden offentlig
Bestilling i Frederik IV’s sidste Aar, hædredes R. 1729 med Gehejmeraads Titel. I disse Aar vare R.s private Forhold
undergaaede væsentlige Forandringer. 30. Nov. 1716 havde han ægtet Oberst Manderup Dues (IV, 361) Enke, Charlotte
Amalie f. Gjøe (f. 11. Febr. 1689), der bragte ham Brahesborg og Barløsegaard samt de Dueske Godser Krastrup og
Gundersted i Jylland, hvilke sidste R. solgte 1756.

Efter sin Hustrus Død paa Brahesborg 31. Juli 1724 giftede R. sig 10. Maj 1726 med Eleonore Hedevig v. Plessen (f.
15. Dec. 1708, Dame de l’union parfaite 1750), Datter af Gehejmeraad Chr. Ludv. v. P. (ovfr. S. 148), der 1740
overdrog ham Odden og Stensbæk Godser i Jylland, hvilke han dog 1743 igjen afhændede. Endelig arvede R. efter sin
Fader og sin ugifte ældre Broder Generalmajor Frederik R. (d. 1726) de jyske Godser Rosenvold, Asdal, det halve
Hammelmose og Voldbjærg, og ved Broderens Død tilfaldt Familiens Grevetitel R., der hidtil kun havde været Baron. I
Løbet af 10 Aar var R. bleven en af Landets største Jordegodsejere; det kan her tilføjes, at han lejlighedsvis
forøgede sit Gods med bekvemt liggende Gaarde; 1756 kjøbte han saaledes Skovgaarde og 1770 Krængerup (nu
Frederikslund), begge i Fyn.

Næppe var Christian VI kommen paa Tronen, før R. paa ny kaldtes til Statens Tjeneste, i det han 1730 udnævntes til
Præses i Land- og Søetatens Generalkommissariat med Titel af Gehejmekonferensraad; allerede Aaret efter fik han
Elefantordenen. Men knap et Aar havde han ledet denne vigtige Gren af Administrationen, før Kongen betroede ham det
høje Embede som Vicestatholder i Norge. I denne Stilling forstod han at vinde Popularitet hos Nordmændene, i det han
gav enhver, hvad ham tilkom, og holdt «et artigt Hus og aabent Taffel»; men man fandt, at hans Virksomhed sporedes
for lidt, og det Faktum, at han jævnlig og længe opholdt sig paa Brahesborg i Steden for paa sin smukke Gaard i
Christiania, tyder unægtelig ikke paa stor Energi hos ham i Opfyldelsen af sine Embedspligter. Under Kongens Rejse i
Norge 1733 spillede R. i Medfør af sin Stilling en stor Rolle; han ledsagede Hoffet paa Rejsen landværts til
Throndhjem og søværts tilbage paa sit eget Skib; Kongen spiste hos ham og forærede Grevinden, om hvem Nordmændene
fortalte, at hun satte Pris paa at lade sig kalde Vice-Reine de Norvége, en Tabatiére med en Guldring i. Men Kongen
yndede ikke R., og i sine private Breve lader han efterhaanden sin Uvilje mod ham tydeligere fremskinne; allerede
1735 udtaler han som sin Hensigt at skille sig af med R., og 1739 gjorde han Alvor af det, i det han ophævede
Statholderposten og dimitterede R. med en stor Pension. «De Tjenester, han hidtil har ydet os, have været meget
slette, ja han hindrer vor Tjeneste mere, end han befordrer den», skriver Kongen i den Anledning til Schulin. Grunden
til Kongens Misstemning maa vistnok nærmest søges i, at han mente R. for nøje forbunden med Brødrene Plessen – den
ene var jo hans Svigerfader –, hvilke han stedse opfattede som sine Modstandere. Det kan vel ogsaa være, at R.s alt
andet end pietistiske Tænkemaade har stødt Kongen. Men Publikum havde det Indtryk, at R. paa en fornærmende Maade var
bleven fjærnet fra sit Embede.

Imidlertid var R. ikke længe ledig; efter 1 1/2 Aars Forløb fulgte han 1740 C. Sehestedt som Stiftamtmand i Fyn og
Amtmand over Odense m. fl. Amter. I 20 Aar styrede han sine Amter, vistnok med jævn Dygtighed; Orden og Akkuratesse i
Forretningerne, Retfærdighed mod alle og Strænghed mod efterladende Embedsmænd kjendetegne hans Administration. I
Odense boede han paa St. Knuds Kloster, som han kjøbte 1744, og her modtog han 2 Gange Frederik V’s Besøg; det ene
(1747) skaffede ham Rang med Gehejmeraaderne i Konseillet. I det hele faldt han mere i denne Konges Smag end i hans
Forgængers, og 1749 var han i den kongelige Suite paa Norgesrejsen. For øvrigt tiltrak Brahesborg R. mest, og her
opholdt han sig saa hyppig, det lod sig gjøre. Da han 1760 som 76aarig Olding tog sin Afsked fra
Stiftamtmandsembedet, tog han fast Bopæl paa dette skjønne Sted, som han elskede fremfor alle sine andre Ejendomme og
derfor ofrede meget paa; Jørgen Brahes gamle, massive Hovedbygning moderniserede han efter Tidens Smag, bl. a. ved at
nedbryde dens 3 kobbertækte Taarne. Af Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose havde han 1756 oprettet det saakaldte
Rantzaus grevelige Præcipuum med o. 1300 Tdr. Hartkorn. Den halve Snes Aar, R. endnu levede, var i mere end en
Henseende tung for ham; af sine 4 Sønner havde han tidligere mistet en, nu bortkaldtes de 2 ældste, af hvilke den ene
efterlod sig en 2aarig Søn; 31. Maj 1770 døde hans Hustru. Dertil kom, at R. i sin høje Alderdom henfaldt i et Slags
Vanvid, der forledte ham til Saadanne Ting som at tilintetgjøre en Mængde historiske Dokumenter, han tidligere med
Omhu havde samlet, og deriblandt nogle Klosterarkiver, han havde ført med sig fra Norge. At det under disse Forhold
gik ud over hans Godser, er forstaaeligt, og nogle Aar senere omtales det, hvor yderlig brøstfældig og slet alle de
grevelige Stamgodsers, Bygningers, Kirkers, Broers og Møllers Tilstand var ved hans Død, 16. April 1771.

Naar R. s Navn endnu er omgivet af en egen Glans, skyldes det hverken hans Byrd, hans Rigdom eller hans Embeder; en
ringere begavet Person end han vilde, udrustet med de samme ydre Fordele, have kunnet naaet det selv samme. Det, der
vil bevare hans Navn i Historien, er hans aandelige Egenskaber. R. var besjælet af en levende videnskabelig Interesse
og havde selv tilegnet sig ualmindelige Kundskaber eller, hvad man i gamle Dage kaldte Erudition; han var saa stor en
Elsker af Videnskaberne, at han efter en samtidigs Fortælling endog paa Jagten beskæftigede sig med dem. Med Mænd som
Gram og Falster stod han i levende Brevvexling-, i Omgangen med Saadanne Mænd, der glimrede ved Intelligens,
Kundskaber og Dannelse, søgte han sin Glæde, og af den Anseelse, han nød i disses Kreds, har man, men næppe med
tilstrækkelig Grund, sluttet, at han kunde være den «vir perillustris», til hvem Holberg har skrevet sine
avtobiografiske Breve. Med denne sin jævnaldrende har R. ret tidlig staaet i nogen Forbindelse, om hvis nærmere
Beskaffenhed dog nu intet vides. Sikkert er det, at R. forstod at vurdere Holbergs Værker; han kunde nyde «Peder
Paars» og var med sit livlige Temperament selv oplagt baade til Munterhed og Kritik. At han var en Ven af den danske
Skueplads, have vi det bedste Bevis paa deri, at han var den, til hvem Skuespillerne i 1731 henvendte sig om Bistand
i deres ved Ildebranden 1728 og Tronskiftet 1730 foranledigede fortvivlede Situation. Ogsaa Ambrosius Stub har
utvivlsomt haft en Velynder i R., der baade forstod at glæde sig ved hans Digte og belønne Digteren for hans Vers.

R. ejede et stort Bibliothek, og af sin Rigdom betænkte han saa vel Kathedralskolen i Christiania som Gymnasiet i
Odense med Boggaver. Men den største Gave lod han tilflyde Universitetsbibliotheket, da han inden sin Afrejse til
Norge 1731 skjænkede det en kostelig Samling af vigtige haandskrevne Kilder til Danmarks Middelalders Historie,
hvoriblandt «Calendarium Nestvediense», «Exordium Caræ Insulæ» og «Codex Esromensis», en Skat, der med en vis
Sandsynlighed for største Delen kan føres tilbage til Arild Huitfeldt, hvis Søstersøn Christopher Ulfelds Sønnesøns
Enke og Arving, Sophie Amalie Krag, i sit 2. Ægteskab var Moder til R.

Danske Herregaarde I: Rosenvold; X: Brahesborg; XII: Odden, Frederikslund; XIII: Krastrup. Holm, Danmark-Norges Hist.
1720-1814, I-II.

G. L. Wad.

Christian blev gift med Charlotte Amalie Gøye den 30 nov. 1716. Charlotte blev født den 11 feb. 1689; døde den 31 jul. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Eleonore Hedevig Scheel von Plessen den 20 maj 1726. Eleonore (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 15 dec. 1708 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 31 maj 1770 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Sophie blev gift med Ove Skeel i 1714. Ove (søn af Otto Skeel og Sophie Jørgensdatter Rosenkrantz) blev født i Fyn, ,; døde i 1723 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caspar Christopher Brockenhuus (ca. 1649 – 10. april 1713 på Hovindsholm, Ringsaker, Hedmark) var en dansk-norsk godsejer og officer.

Han var søn af lensmand på Tønsberg Johan Brockenhuus (1614-1673) og Anna Rantzau (ca. 1618-1673). Faderen ejede Sebber Kloster i Nørrejylland samt Hovindsholm, Tjerne og Skridshol i Norge, som Caspar Christopher Brockenhuus arvede ved faderens død. Sebber Kloster solgte han 1697.

13. februar 1671 blev Brockenhuus immatrikuleret ved universitetet i Leiden, blev 1672 kornet ved norske rytterregiment, 1673 løjtnant, 1675 tillige generaladjudant og 1. oktober samme år ritmester. 1. september 1676 blev han oberstløjtnant og fik 13. marts 1711 afsked med generalmajors karakter.

Brockenhuus ægtede Cathrine Hedewig Løwenhielm (1661 i København – 5. maj 1719 på Hovindsholm), datter af general Hans von Løwenhielm.

Han er begravet i Nes Kirke.

Casper blev gift med Cathrine Hedvig Løwenhielm den 11 jun. 1678 i Akershus, Oslo, Norge,. Cathrine (datter af Hans Schrøder von Løvenhielm og Bertha von Ahlefeldt) blev født i 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 6 maj 1719 i Hovindsholm, Helgøya, Ringsaker, Hedmark, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Johan blev gift med Sophie Amalie Friis i 1680. Sophie (datter af Christian Friis og Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne) blev født den 12 feb. 1651 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 okt. 1696 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Jørgen blev gift med Marsille Gabel den 19 jan. 1685. Marsille (datter af Christopher von Gabel og Ermegaard von Badenhaupt) blev født skønnet 1665; døde i 1733. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bratskov & Kokkedal
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Seefeldt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Hofmesterinde hos Dronning Anna Sophie

Helvig blev gift med Oberst Rudolf Günther von Grabou i 1693. Rudolf blev født den 20 jul. 1663 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 dec. 1716; blev begravet i Fyrendal Kirke, Fuglebjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Død:
Dræbt ved belejringen af Maastricht af overkvarter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Estvadgård & Nørkær
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst, Hæren

Frederik blev gift med Øllegaard Rodsteen den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Øllegaard (datter af Jens Rodsteen og Sophie Amalie Gersdorff) døde i jan. 1736 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark; blev begravet den 20 jan. 1736 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Margrethe blev gift med Peder Benzon den 9 aug. 1688. Peder (søn af Niels Benzon og Mette Nielsdatter) blev født den 29 sep. 1652 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1701 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Dorothea blev gift med Niels Mund den 17 apr. 1695 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark. Niels blev født i 1644; døde den 16 okt. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]