Henneke von Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ziesendorf, , Brodehusen sant Reetz
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p 40 - III,3.1

Notater:

BESIDDELSER: Ziesendorff, Brockhus og Reetz

TITEL: Lensmand til Silkeborg, Skive og Vinderslevgård, Landråd

Reventlow, Henning, 1551-1624, til Ziesendorf og Reetz
(i Meklenborg), var første Mand i Danmark af den ældgamle
meklenborgske Linje af Slægten. Hans Forældre vare Lorenz R.
og Anna Below.

Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1579-84
Kammerjunker hos Kong Frederik II, der benyttede ham til flere
udenlandske Sendelser. Derefter havde han betydelige Forleninger,
nemlig 1584-88 Silkeborg, 1587-1600 Dueholm, 1600-2 Mariager og
1602-6 Skive og Silkeborg. Han ledsagede 1590 Prinsesse Anna
til Skotland og var 1591 i den unge Konges Følge paa Hyldingsrejsen
til Norge og 1603 med ham paa Rejsen til Tyskland.

Ligesom han hentede sine Hustruer – 1. Anna Valentinsdatter v.
Vieregge (f. 3. Marts 1572, gift 8. Maj 1590, d. i Barselseng 9. Febr.
1592), 2. Sophie Conradsdatter Sperling (f. 1578 d. 25. Marts 1636) –
i Tyskland, saaledes drog han ogsaa selv, efter at have fratraadt
sit sidste danske Len. tilbage til Meklenborg, hvor han var
Landraad. Her døde han 5. Marts 1624.

Thiset. (Danske Biografisk Leksikon - 1900)

_____________________

Han er den første mand af Meklenburg-linie, der kommer til Danmark. Han var 1573 - 76 Hofjunker og 1578 fadder ved Prins Ulriks dåb. 1579-84 kammerjunker og 1584-88 forlehnet med Silkeborg Len og blev1585 optaget ved Prinsedrikken som medlem af det Kgl. skydebroderskab. 1587-1600 var han forlehnet med Dueholm og 1588 var han med ved Kong Frederiks II begravelse og skriver sig da "af Kiel". Han ledsagede 1590 prinsesse Anna til Skotland og 1591 Christian IV på dennes Hyldningsrejse til Norge samt 1603 til Tyskland. 1602-06 Lahnsmand på Skive, Vinderslevgaard og Silkeborg. 1608 var han mecklenburg-güstrowsk Landråd.

Titel:
Dansk gehejmeråd og Mecklenborgsk landråd

Henneke blev gift med Valentine von Vieregg den 9 nov. 1590. Valentine (datter af Valentin von Vieregg og Anna von Oertzen) blev født den 12 apr. 1572; døde den 9 feb. 1592. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henneke blev gift med Sophie von Sperling i 1595. Sophie (datter af Cord von Sperling og Mette von Stralendorff) blev født den 4 maj 1578 i Rüting, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde i 1636; blev begravet den 18 maj 1636 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Ziensendorf og Brockhusen

Han kom 1609 i Pædagogiet i Stettien og immatrikulerede 1612 i Rostock og var 1619 ved Kejser Ferdinands Valg i Kurfyrsents af Pfalz' suite. Han var 1626 ved Hertuginde Anna, Hertug Ulriks enkes, begravelse og levede 1636.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Cathrine von Both. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Siegfred von Oertzen. Siegfred blev født i 1607; døde den 8 aug. 1638 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Reetz, Futterkamp, Neuhof mfl

TITEL: Geheimeråd, tysk kansler.

Han havde købt Futterkamp i 1648 af Bertram Reventlow og lagt til Reetz, havde Neuhof ved Ratzeburg, som var forlehnet af Kongen og Waterneverstorf. Han immatrikulerede 1611 i Greifswald og 1615 i Rosock. HAn var 1624 kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenburg-Schwerin og 1628 kammerjunker hos Hertug Johan Frederik af Bremen. 1628 blev han afsendt til Tilly og 1630 til Regensburg og 1632dansk Geheimeråd og tysk Kansler. 1633 afsending til Sachsen og blev så 1639-42 Kannik i Hamburg. Han var 1639-42 Lensmand i Romsdalen og 1642 Amtmand i Haderslev og fratrådte 1 maj 1649. Landråd, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om salget af Futterup.

------------

Ditlev Reventlow,  4. el. 27.4.1600-13.8.1664, kansler. Født på Ziesendorf i Mecklenburg, død i Kiel, begravet i Slesvig domk. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpå i Strasbourg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien.

Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af Mecklenburg trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til J. T. Tilly og A. v. Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Imidlertid var Christian IVs opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste; sept. 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren; fra Dresden tog han til kurfyrst Maximilian af Bayern og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til Kbh. i april 1633 før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (III) til Bremen stift efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i febr. 1635.

I de følgende år havde han mest ophold i Glückstadt og var derfra en af hovedmændene ved kongens vigtige underhandlinger om fredsmæglingen i Hamburg 1639–42 både med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske sendebud Thomas Roe; 1641 var han desuden i Stade ved forligsforhandlingerne med de nederlandske gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i anledning af hertug Frederiks ægteskab med Sophie Amalie.

Til alle disse hverv medbragte den smukke, fine og kunskabsrige mand betydelige evner i retning af praktisk dygtighed og talent til at gribe fordelene ved en situation; han var tilmed forsigtigere end Christian v. der jo en tid var Christian IVs egentlige udenrigsminister; men det synes ikke at han har besiddet egentlig større overblik og skarpsynethed eller været i stand til at udkaste større planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske sindelag og hans uegennyttighed, og der er derfor næppe grund til at fæste lid til en beskyldning imod ham for at have været bestukket af Spanien.

Efter krigens udbrud 1643 forlod R. Glückstadt og tog i flere år ophold i Kbh. som leder af tyske kancelli; i denne egenskab forhandlede han 1644 både med de nederlandske gesandter og med den kejserlige udsending Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen i anledning af prins Christians død der. – Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge.

Vigtigst var det dog at han 1642 udnævntes til amtmand over Haderslev amt. Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvigholstenske ridderskab fordi han ikke var indfødt men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser. Den blev også grunden til hans fald; thi de Frederik III ved sin tronbestigelse anså det for rigtigst at være imødekommende mod stænderne blev han i okt. 1648 afsat fra sin amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts side og måske også Theodor Lentes bestræbelser for at få magten i tyske kancelli; i hvert fald mistede han også kanslerembedet.

I foråret 1649 forhandledes der dog på ny med ham om at overtage dette embede, men det blev ikke til noget. Endnu s.å. hed det sig at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete. Han førte i den følgende tid et ret tilbagetrukket liv, vel dels på sine godser – Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp (købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV 1642 forlenede ham) i Holsten (Kr. Pløn) – dels i Hamburg hvor han havde et kanonikat

Familie
Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551–1624, gift 1. gang 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572–92) og Sophie Sperling (1578–1636). Gift 1636 på Neuhaus med Christine Rantzau, født 1618, død25.1688, begr. i Slesvig domk., d. af Henrik R. til Neuhaus (ca. 1570–1620) og Catharine Rantzau (1590–1655, gift 2. gang 1626 med Volf Buchwald, død 1637). – Far til Conrad R.

Beskæftigelse:
1632 dansk Geheimeråd og tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev

Detlef blev gift med Christine Rantzau i 1636 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Henrik Rantzau og Catharine Rantzau) blev født i 1618 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1688; blev begravet i 1688 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Metta blev gift med Joachim Friederich von Holstein den 20 jun. 1622. Joachim blev født i 1579; døde den 20 dec. 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Begravelse:
Formentlig begravet I Hanstorf Kirke, Mecklenburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus von Oertzen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den mecklenburgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p597: III, 42

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den mecklenburgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p 597: III,39

Notater:

Hendes ægtefælle Paschen vin Negendank forskrev 1640 sit Gods Zierow til hustruen, der efter sin moder 1636 havde arvet gyldne kæder til en værdi af 485 Gylden og 8000 Gylden.

Ilsabe blev gift med Pasche von Negendank i 1611. Pasche blev født den 12 dec. 1585; døde den 20 dec. 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Jürgen von Blücher. Jürgen døde den 4 dec. 1676 i Faldet I Slaget Ved Lund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

NB: E 99, Nr. 213 Dokumente über Dietrich von Bülow auf Hohen Luckow (V. 72) und seine Ehefrau Anna, geb. von Reventlow, 1674-1697 (Akte)[Benutzungsort: Wernigerode

http://recherche.lha.sachsen-anhalt.de/Query/detail.aspx?id=1792731

Tyder på at hendes data er forkerte

Familie/Ægtefælle/Partner: Dietrich von Bülow. Dietrich døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den mecklenburgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p598: III,49

Notater:

BESIDDELSER: Ziesendorf og Brockhusen

Han vendte 1664 tilbage fra fremmede Kongeriger for af kreditorerne at indløse det pantsatte fædrende Gods Ziesendorf, hvilket også lykkedes ham, men 1675 ødelagde de brandenburgske tropper Ziesendorfog Brockhusen, hvorved der tilføjedes ham skade på ialt 55.237 Gylden. Han gik i dansk tjeneste og var 1676 Kaptajn i Schönefeldts gevorbne Infaneteri-Regiment og 1677 i det sydjyske nationale Infateri-Regiment og da med sit Kompagni i Nakskov. Han var i oktober 1678 endnu i 1. jyske Inf-Regiment. Vendte tilbage til Meklenburg og tog ophold i Rostock og afstod 1681 Ziesendorf på 30 år til LandrådB. E. von Peterdorf, der til gengæld overlod ham sit Gods Carnin i Pommern på 18 år, overtog 1685 af enken Klinkow hendes pantegods Bibow.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Vam Damme. Christine (datter af Volf Vam Damme og Dorothea Rantzau) døde den 19 dec. 1661. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Maria von Weltzien. Anna (datter af Daniel von Weltzien og Ilsabe von Mörder) døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: N. N. von Lützow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Hofmarskal hos ærkebiskoppen af Bremen, Prins Frederik af Danmark (senere kong Frederik III)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Død:
Dræbt I Duel Af Christian Bielke. "Ein Frommer, Junger Mensch".

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Binebek

Han immatrikulerede 1662 i Orléans og var 1676 Ritmester i Rauchs gevorbene rytterregiment. Han deltog i slaget ved Lund 4 dec. og blev hårdt såret, men var endnu 8 feb. 1677 tilsagt som vidne i den sandbergske sag.,døde samme år.

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Christine von Ahlefeldt. Magdalene (datter af Henrik von Ahlefeldt og Catharine von Ahlefeldt) blev født den 7 sep. 1644 i Osterrade, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 dec. 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p43 5,II-3 DAA 1930 XIX - 6,I,7 p 118*
• Ordner: 5 maj 1684; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Henning, 1640-1705, Gehejmeraad, en Broder til Storkansler Conrad R., fødtes 14. Juni 1640 i Gluckstadt, studerede 1662 i Orléans, blev 1664 Kammerherre hos Kongen, hvorefter han udnævntes til Amtmand i Sønderborg, paa hvilket Embede han 1670 og 72 fik Bestallingen fornyet.

1669 blev han ligesom Broderen Conrad Hofraad i tyske Kancelli, udnævntes 1672 til Vicegeneralkrigskommissær i Hertugdømmerne og 1675 til Amtmand i Svabsted. 1677 blev han Landraad og beklædte i Aarene 1679-90 Posten som Amtmand i Flensborg. 1684, da han blev hvid Ridder, var han Gehejmeraad.

Han arvede Godset Himmelmark ved Ekernførde efter Faderen, men afstod det 1692. Glasau og Altenhof, der endnu ere i hans Families Eje, erhvervede han henholdsvis 1689 og 92. R. døde 30. Jan. 1705.

Han ægtede 24. Dec. 1665 Margrethe Rumohr (f. 7. Nov. 1637 d. 11. Marts 1705), Datter af Henrik R. til Røst og Ida Brockdorff.

Louis Bobé. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)



_____________

Der erste in Altenhof ansässige Reventlow war ab 1691 Henning Reventlow, der Sohn von Detlev Reventlow (1600-1664) und seiner Frau Margarethe ( geb. Rumohr aus Roest). Er erwarb außerdem Glasau und Gottesgabe in Nordfriesland. Er war Kammerjunker beim Dänischen Prinzen, Amtmann von Sonderburg und Norburg, später auch von Schwabstedt und Flensburg und Inspektor über Eiderstedt. Nachdem Altenhof der Witwensitz der Brockdorffs in Windeby war, ist anzunehmen, dass Sie zunächst das übernommene Renaissancegebäude der Brockdorffs bewohnten, dessen Keller noch unter dem heutigen Südflügel der Anlage (Orangerie) zu finden sind.

Beskæftigelse:
Hofråd i tyske kancelli og 1675-1679 amtmand i Svavested. 1677 inspektør i Eiderstedt og amtmand i Flensburg

Titel:
1677 Landråd.

Begravelse:
Begravet i Kiel og bisat i Sarau Kirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Rumohr. Margrethe (datter af Henrik Rumohr og Ida Brockdorff) blev født den 7 nov. 1638 i Roest, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 mar. 1705 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste:
• - Deltagelse i den skånske krig. Patent på at hverve et regiment og udnævnt til Oberst. Hvervede et dragonregiment (Reventlows Dragoner)(1675)
• - Chef for 2. fyenske nat. rytterregiment. (1675)
• - Deltog i gen.major von Meerheimbs ekspedition over Kellinge Aa, under hvilken herresædet Skarhult brændte (1676)
• - Deltog i slaget ved Lund og overtog den faldne Henrik Sehesteds regiment (1676)
• - var juli 1677 i lejren ved Landskrona, deltog i august i kavalkaden i Kristiansstad og i sept i ekspeditionen til Rügen (1677)
• - Søgte nov om at måtte forlade militærtjenesten for at gå i civil tjeneste (1678)
• Beskæftigelse:
• - Hofjunker (1665)
• - Hof- og Kancelliråd i Tyske Kancelli (1667)
• - Amtmand i Haderslev (1670)
• - Landråd (1672)
• - Overjægermester (1680-99)
• - Gehejmeråd (1680)
• - Patron for Københavns Universitet (1681)
• - Medlem af Konseillet (1682)
• - Amtmand på Gottorp (1684-89)
• - Medlem af kommisionerne i rådsstuen (1690-1705)
• - Patron for det kongelige ridderakademi
• - Storkansler (1699)
• Bopæl:
• - Futterkamp (1660-72)
• - Segeberg Kalkbjerg med Gieschenhagen (1673-86),
• - Sandbjerg og Ballegård i Sundeved (1673)
• - Turø, Sunds Herred (-1674)
• - Clausholm (1683)
• - Friisenvold, Løjstrup og Kalø (1690)
• - Kollerup (Galten Herred)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p52 - I,1
• Titel: Besidder af grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Storkansler, Elefantridder
• Ordner: 1 jan. 1672; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1 jul. 1681, Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler.

Reventlow, der var Søn af nedennævnte tyske Kansler Ditlev Reventlow (d. 1664), fødtes 21. April 1644 i København, besøgte Akademiet i Sorø og studerede derpå ved fremmede Universiteter (i Orleans 1662). Hjemvendt var han en kort Tid Kammerjunker hos den unge Hertug August Frederik, den senere Biskop af Lybæk. 1665 udnævntes han til Hofjunker og Kammerherre ved det danske Hof. 1667 blev han Hof- og Kancelliråd i det tyske Kancelli og søgte efter Th. Lentes Død i Febr. året efter at blive Kansler i dennes Sted. 1669 sendtes han til Gottorp med Hertug Christian Albrechts Medgift. Som Christoffer Gabels Svigersøn og Tilhænger fjernedes han fra Hoffet efter Christian V’s Tronbestigelse af Gyldenløve, Ahlefeldt og Schumacher i Forening og udnævntes i Nov. 1670 til Amtmand i Haderslev. 1672 blev han Landråd i Slesvig og Holsten. I de vidtløftige Forhandlinger om Erhvervelsen af Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst 1667-73 spillede Reventlow en fremtrædende Rolle. 1672 udsendtes han for at tage Butjadinger By og Land til Len af Hertugen af Brunsvig-Lyneborg; samme Aar fik han det hvide Bånd, og 1673 ophøjedes han i Grevestanden. 1672 tituleres han i officielle Skrivelser Baron, men hans Udnævnelse hertil kendes ikke.

Som militær fandt Reventlow rig Lejlighed til at udmærke sig under den skånske Krig. I Maj 1675 erholdt han Patent på at hverve et Regiment og udnævntes til Oberst. Han oprettede det såkaldte Reventlowske Dragonregiment, som han Året efter afstod til Oberst Ramsted. Om Efteråret blev han Chef for 2. fynske nationale Rytterregiment, deltog 1676 i Generalmajor Meerheims Ekspedition over Keflinge Å,hvor de danske opbrændte Pontus de la Gardies Herresæde Skarhult. Han deltog i Slaget ved Lund 4. Dec. og fik samme Dag overdraget den faldne Henrik Sehesteds Regiment, det holstenske (slesvigske) Rytterregiment, der udmærkede sig ved gode Soldater og ypperlig Disciplin. I Forsommeren 1677, da han lå i Garnison i Hertugdømmerne, fik han Ordre til at støde til Armeen i Skåne, men nåede næppe at komme tids nok til at tage Del i Belejringen og Stormen på Malmø. I Juli lå han med sine Kompagnier i Lejren ved Landskrone, deltog i Aug. i Kavalkaden til Christiansstad samt i Ekspeditionen til Rügen iSept. og samlede med Generalmajor Levetzow det til samme Øjemed bestemte Rytteri på Møen. I Nov. var han Chef for Rytteriet på Rügen, men afløstes kort efter af Bibow. I Dec. lå han med sit Regiment iHaderslev. I Aug. 1678 ansøgte han om Orlov fra Tjenesten, da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som Følge heraf var så nedbøjet, at han måtte foretage en Rejse til Italien. I Sept. sendtes hantil Münster for at bevæge Fyrstebiskoppen til at lade sine Hjælpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over her. I Nov. var Reventlow i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i Dobberan for at formå denne til at forlægge det med Kongen af Danmark planlagte Møde til Wismar, hvor Christian V opholdt sig, men han opnåede intet.

Ved Svigerfaderen Vincents Hahns Død udnævntes han 1680 til Gehejmeråd samt Overjægermester, hvilket Embede han beklædte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron for Universitetet i København og ses allerede i Aug. samme Aar at have været Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne, særlig den udenrigske Politik, men var alt for afhængig af dygtige Underembedsmænd, blandthvilke særlig må nævnes Th. B. v. Jessen (VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde ham i sin Magt. Reventlow sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og Brandt dannede Kamarilla (), der i Firserne udøvede en så stor Indflydelse på Statsstyrelsen. Til et Forbund med Frankrig og Brandenburg knyttede man Håbet om at genvinde de til Sverige tabte Lande, at kunne tugte den troløse Hertug af Gottorp samt at opnå Besiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden over Hamborg. I Marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med Gyldenløve og Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i Følge hvilken Danmark mod store årlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfælde. Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om Reventlows politiske Sympatier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighedfor Frankrig før 1690 ikke var stor, da han indså, at Danmarks Venskab med Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede han sig derimod med Frankrig.

I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert have Reventlow og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys indvundne Land -- selv fik han Gottorp Amt --, tilskyndet Kongen til dette Skridt, der, som Følgerne viste, ikke var vel overvejet. Ved Ahlefeldts Død 1686 gættede mange på, at Reventlow vilde blive hans Efterfølger som Storkansler, men Reventlow, der siges at havehindret Griffenfelds Løsladelse af Frygt for, at denne skulde genvinde sin Stilling, opnåede dog ikke denne Værdighed, så længe Christian V levede. Til Trods for den Gunst, i hvilken Reventlow stod hos Kongen, var hans Position ingenlunde sikker, og han var mere end nogen anden Minister anfægtet af det Rænke- og Intrigespil, der stadig skiftede ved den vægelsindede og let påvirkelige Konges Hof. Atter og atter berette samtidige, at Reventlow er faldet i Unåde og hans Fald nær forestående, men Stormen drev over, og han styrede indtil Kongens Død som første Minister begge Kancellierne. I 1686 var Reventlow ved Hamborgs Belejring i Kongens Følge og forhandlede dels her og dels senere på Gottorp sammen med Jens Juel og Ehrenschild med de mæglende Magters Sendebud. 1689 vare Reventlow, Brandt og Jessen Medlemmer af Kommissionen i Anledning af de om Jever opståede Stridigheder, og han afsluttede i Aug. sammen med Jessen Alliancetraktaten med England, i Følge hvilken Danmark overlod Vilhelm III et Hjælpekorps på 7000 Mand. 1691 afsluttede Reventlow sammen med flere mellem Frankrig og Danmark en hemmelig Traktat, i hvilken Christian V forpligtede sig til ikke at yde Frankrigs Fjender nogenBistand og ikke at forøge Troppekorpset i Irland.

1693 undertegnede Reventlow en Traktat, hvorved Danmark og Frankrig sluttede sig til det af flere nordtyske Fyrster, deriblandt Hertugen af Brunsvig-Wolfenbüttel, dannede Forbund, som modsatte sig Oprettelsen af den 9. Kur. Efter Ratzeburgs Erobring var Reventlow tilstede ved de påfølgende diplomatiske Forhandlinger i Pinneberg og Hamborg, hvor der afsluttedes et Venskabsforbund mellem Danmark ogBrunsvig-Lyneborg. Hertugerne forpligtede sig til at sløjfe Fæstningsværkerne ved Ratzeburg, og Danmark afgav Løfte om at drage sine Tropper tilbage fra de brunsvigske Lande og afholde sig fra enhverIndblanding i den lauenborgske Arvefølgesag.

Dagen efter Kong Christian V’s Død udnævntes Reventlow 26. Aug. 1699 til Storkansler. 1692 var han bleven Patron for det ridderlige Akademi. Reventlow synes at have været den ledende Mand for de 1690-1705 i Rådstuen for Slottet afholdte Kommissioner, der afgjorde en stor Del Sager af den forskjelligste Art. Han var lige fra Begyndelsen Medlem af næsten alle Kommissionerne, og de ophøre ved hans Udtræden få År før hans Død. I Juni 1690 fik Reventlow Ordre til at overtage Præsidiet for Højesteret i Forbindelse med Etatsråd V. Worm som Justitiarius og med Forpligtelse til flittig at konferere medOversekretær Moth.

I April 1700 afsluttede Reventlow på Frederik IV’s Vegne en hemmelig Traktat med Kurfyrsten af Brandenburg. Umiddelbart efter Carl XII’s Landgang i Sjælland samme År sendtes han af Kongen, som opholdtsig i Holsten, hvor Belejringen af Fæstningen Tønning var begyndt på Tilråd af Reventlow, til København for at bøde på Kommandantens Rådvildhed, der i Forbindelse med det spændte Forhold mellem Militæret og Borgerskabet havde lammet Modstandsevnen. Vel kom Reventlow for sent til Hovedstaden, men det lykkedes ham dog at forebygge værre Følger.

I de påfølgende Fredsår mærker man kun lidet til Reventlows Indflydelse på Danmarks ydre og indre Politik. Den unge Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt havde en Tid lang fortrinsvis Kongens Øre. Reventlow bevarede dog Kongens Gunst lige til sin Død. I sine sidste Leveår betegnes han af Hojer, skønt han kun stod i Begyndelsen af Tresserne, som en udlevet Olding.

Reventlow var en af de største Jordegodsejere i Danmark på hin Tid. Efter Faderen arvede han Futterkamp (ved Lütjenburg), som han afhændede 1672. Af Svigerfaderen Gabels Bo erhvervede han 1675-76 Segeberg Kalkbjerg med Gischenhagen, som han 1684 afstod til Kongen for 80.000 Rdl. I Holsten ejede han desuden Øen Krautsand (Wedeler-Sand). Ved den sønderborgske Konkurs kom han i Besiddelse af Sandbjerg i Sundeved, som han 1672 vilde oprette til et Baroni, men som 1681 erigeredes til et Grevskab med Navnet Reventlow. Med sin anden Hustru fik han Seekamp ved Friedrichsort. 1684 erhvervede han Frisenvold og Løjstrup til Dels som Ækvivalent for Segeberg Kalkbjerg. 1686 købte han Clausholm, nedrev her den af Mogens Gjøe opførte Bygning og byggede den nuværende Hovedfløj. Et Par Mil nord for Hovedstaden opførte han Gården Frydenlund. Endelig ejede han Hovedgården Kalø samt Kollerup (Galten Herred) og Øen Turø (til 1674). Skønt Reventlow desuden var kommet i Besiddelse af store Pengemidler, varehans finansielle Forhold ingenlunde særlig glimrende. Bortset fra den betydelige Fædrene- og Mødrenearv fik han med sin første Gemalinde en Medgift af 28.000 Rdl. og med sin anden Hustru T Tønde Guld.Allerede 1678 angiver han sin Gæld til 50.000 Rdl. og senere til det dobbelte, men ved hans Død var den dog bragt ned til 25.000 Rdl. Vist er det, at Reventlow også jævnlig forstrakte Kongen med betydelige Summer, og i Forbindelse hermed omtales hans . Ved sine glimrende Fester, prægtige Baller og Maskerader vidste han at sikre sig den forlystelseselskende Konges Gunst. Reventlow skildres almindelig som en hæderlig og retsindig Personlighed uden synderlig fremragende Evner. Skønt Molesworth var hans diplomatiske Modstander, roser han Reventlow som en Mand, der oprindelig kun havde tarvelig Indsigt i Statssager, men som ved Flid og Arbejdsomhed efterhånden havde gjort sig værdig til at beklæde sin fremskudte og betydningsfulde Stilling. En anden Diplomat betegner ham som en svag, men af alle agtet Personlighed, en blid, men lidet energisk Karakter, der kun havde det ydre Skin af Magten, imponerende ved sit kølige, beherskede Væsen. Han var en stor Ynder af Bordets og særlig Vinens Glæder, men næppe mere umådelig i Nydelsen end de fleste Hofmænd på hin Tid.

Reventlow døde 21. Juli 1708 på Clausholm og ligger med sine 2 Hustruer bisat i prægtige, af Qvellinus forfærdigede Sarkofager i Slesvig Domkirke. I sin selvforfattede Gravskrift gav han sig det selvtilfredse Vidnesbyrd, der må udfordre Dommen over ham: Reventlow var, som tidligere nævnt, 2 Gange gift: 1. (21. Juli 1667) med Anna Margrethe Gabel (f. 6. Juli 1651 d. 26. Aug. 1678), Datter af Frederik III’s Yndling Christoffer G. (V, 512); 2. (1. Maj 1681) med Sophie Amalie Hahn (f. 25. Marts 1664 d. 29. Marts 1722), Datter af Overjægermester Vincents Joachim Hahn. (VI, 485). Med sin anden Gemalindes Kammerpige Anna Cathrine Hågensen, Datter af Borgmester Carsten Hågensen. i Åbenrå, havde han 3 Børn, der 1695 optoges i den danske Adelstand under Navnet Revenfeld.

Louis Bobé.




Nytaarsønske til Grev Reventlou

Høybaarne hr Gros Kanßeller,

Naadige Græve,

Mægtige Patron,

Saa fuldte Tiden det forgangne Aar til Senge

Forleden Afften, og lod Nattens Teppe henge

For ald dets Tidegang, og hen i M

Ordner:
Symbolum: A Deo et Rege

Conrad blev gift med Anna Margrethe Gabel den 21 jul. 1667 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anna (datter af Christopher von Gabel og Ermegaard von Badenhaupt) blev født den 6 jul. 1651; døde den 26 aug. 1678; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Conrad blev gift med Sophie Amalie von Hahn den 1 maj 1681. Sophie (datter af Vincentz Joachim von Hahn og Sidsel Kaas) blev født den 25 mar. 1664 i Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 mar. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Lauerstein. Cathrine blev født i 1661; døde i 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Cathrine von Hagen. Anne (datter af Carsten Hagensen og Eleonore Jørgensdatter) blev født i 1659; døde i 1691. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Bendix Blome. Bendix blev født den 22 jun. 1627; døde den 27 mar. 1688. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Hieronymus Rantzau i 1661. Hieronymus (søn af Otto Rantzau og Elisabeth Rumohr) blev født i 1614 i Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1679; blev begravet den 16 jun. 1679. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Tyrstrup, Beckhof og Vandling

Catharine blev gift med Adam Christopher von Holstein den 23 apr. 1663. Adam (søn af Ulrik Adolph von Holstein og Barbara von Schwerin) blev født den 12 feb. 1631 i Netzeband, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 4 apr. 1690 i Ring Kloster, Skanderborg, Danmark; blev begravet i Ørslev Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p43 - 3.5.2.9

Notater:

BESIDDELSER: Neudorf

Reventlow, Frederik, 1648-1728, Geheimeraad, Broder til Storkansler Conrad R., fødtes 10. Sept. 1648 i Kiel, udnævntes i ung Alder til Lieutenant, blev 1669 Hofjunker og var 1675 Ritmester i Broderens Regiment (2. fynske nationale Rytterregiment).

Aaret efter ansattes han som Ritmester i den nyoprettede skaanske Rostjeneste som Chef for Øster og Vester Gjønge Herreders Kompagni. Udnævnt til Major havde han om Efteraaret Station ved Christiansstad og førte her fra i Forbindelse med Snaphanerne fra Øster Gjønge Herred en Guerillakrig mod de svenske Strejfpartier af Ebbe Ulfeldts og Pontus de la Gardies Korps. Efter at den skaanske Rostjeneste var bleven opløst i Begyndelsen af 1677, indtraadte han som Major i 1. sjællandske nationale Rytterregiment og udnævntes s. A. til Oberstlieutenant. Udtraadt af Krigstjenesten blev han 1682 Landraad, Aaret efter Amtmand i Husum og 1685 Etatsraad. 1695 fik han det hvide Baand.

I Aarene 1698-1703 varetog han i Lybek Danmarks Interesser i Prins Carls Kandidatur til Koadjutorværdigheden. Udnævnt til Gehejmeraad 1699 fik han 1727 det blaa Baand. Han var Patron for Klosteret i Itzeho og 1704-25 Klosterprovst i Uetersen. Efter Faderen havde R. 1664 arvet Godset Neudorf.

Han døde 29. Okt. 1728. Gift 1. (24. Okt. 1672) med Catharine Brockdorff (f. 10. Jan. 1644 d. 13. Okt. 1673), Datter af Joachim B. til Wensin, Rohlstorf osv. og Anna Margrethe Rantzau; 2. (1677) med Anna Hedevig v. Qualen (f. 1642 d. 18. Marts 1717), Datter af Landraad Claus v. Q. til Siggen og Lucie Beate Rantzau.

Louis Bobé.


___________________________

Friedrich von Reventlow (* 10. September 1649 in Kiel; † 29. Oktober 1728) war ein deutscher Geheimer Etats- und Landrat, Herr auf Neuendorf, Klosterpropst zu Uetersen und Träger des Dannebrog-Orden und des Elefantenordens.

Seine Eltern waren Detlev (1600–1664) und Christine Reventlow (geb. Rantzau) (1618–1688). Seine Geschwister waren: Christian Reventlow, Henrik Reventlow, Henning Reventlow, Cai Reventlow, Heinrich Reventlow, Conrad Reventlow, Elisabeth Sophie Reventlow, Catharine Christine Reventlow, Friedrich Reventlow, Detlev Reventlow, Dorothée Reventlow und Sophie Reventlow. Er wurde 1696 zum Klosterpropst des Klosters Uetersen gewählt und gleichzeitig Verbitter des adligen Klosters Itzehoe, er stand in Dienst der dänischen Krone. Er war Onkel und erster Propst von dreien der streitbaren und selbstherrlichen Priörin Grafin Anna Emerentia von Reventlow (1680–1753). Mit ihr in endlosen Streit verwickelt, trat er nach fast 30 Jahren von seinem Amt als Klosterpropst des Klosters in Uetersen zurück (siehe auch: Benedikt von Ahlefeld).

Claus von Reventlow war ein Sohn aus seiner zweiten Ehe mit Anna Hedwig, geb. von Qualen († 1717).


Beskæftigelse:
1669 Hofjunker, 1675 Ritmester i 2. fynske nationale rytterregiment, 1677 Major, 1682 Landråd i Slesvig,

Titel:
Geheimeråd, 1695 hvid ridder, 1727 blå ridder

Friedrich blev gift med Catharine Brockdorff den 24 okt. 1672 i Wensin, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Catharine (datter af Joachim von Brockdorff og Anna Margrethe Rantzau) blev født den 10 jan. 1644 i Wensin, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 okt. 1673. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Anna Hedevig von Qualen i 1677. Anna (datter af Claus von Qualen og Abel Rantzau) blev født i 1642; døde den 18 mar. 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Beskæftigelse: St. Johannis Kloster, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst bei St Johannis Kloster, Slesvig
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Ditlev Reventlow (23. august 1654 på Futterkamp – 4. november 1701 i Slesvig by) var en dansk gehejmeråd, broder til Conrad og Henning Reventlow og far til Ditlev og Heinrich Reventlow.

Han var søn af kansler Ditlev Reventlow. Han blev 1665 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, udnævntes 1687 til etats- og landråd, 1693 til konferensråd og 1696 til gehejmeråd. 18. november 1693 fik han Det hvide Bånd. Efter faderen arvede han Reetz, som han afhændede 1679, og erhvervede derefter (før 1687) Testorf samt ved grev Burchard Ahlefeldts konkurs 1694 Saxtorf og Collmar. Af grev von der Nath købte han 1696 Schmoel og Hohenfelde og af Hans Rantzau Quarnbek, som hans enke solgte 1705. Desuden ejede han Oregaard på Fyn. Reventlow var provst for Sankt Johannes' adelige Kloster i Slesvig samt fra 1682 for klosteret i Preetz. Han døde 4. november 1701. Reventlow ægtede 18. november 1676 Dorothea Ahlefeldt (død 12. oktober 1720 på Collmar), datter af Henrik Ahlefeldt til Osterrade og Catharine Ahlefeldt.

Reventlow købte 1686 en gravhvælving i Kavelstorf Kirke (Reetz) til sig og sine syv børn. Han blev dog bisat 11. januar 1702 i Preetz.



BESIDDELSER: Reetz, Hemmelmark, Testorf, Quarnbek, Schmoel,Hohenfelde og Oregaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea von Ahlefeldt. Dorothea (datter af Henrik von Ahlefeldt og Catharine von Ahlefeldt) blev født i 1648 i Osterrade, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 okt. 1720 i Colmar, Alsace, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p600: III, 63

Notater:

Begravelse:
Bisat i Det Kielmannske Gravkapel i Slesvig Domkirke, trækisten nedsat 1892 i gravkrypt på Slesvig Domkirkegård.

Dorothea blev gift med Cai von Rantzau i 1691. Cai (søn af Hans von Rantzau og Ida von Buchwaldt) blev født den 25 okt. 1650; døde den 15 jan. 1704 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i St. Michaelis-Kirche, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Friherre Hans Heinrich Kielman von Kielmansegg den 25 nov. 1675. Hans (søn af Johann Adolph (I.) Kielmann von Kielmansegg og Margarethe von Hatten) blev født den 29 sep. 1636; døde den 2 jun. 1686 i Quarnbeck, Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Fresenburg

Sophie blev gift med Otto von Ahlefeldt i 1681 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. Otto (søn af Ditlev von Ahlefeldt og Dorothea Elisabeth von Rantzau) blev født i 1655 i Schulenburg, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1694 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Bendix von Ahlefeldt i 1694. Bendix (søn af Henrik von Ahlefeldt og Catharine von Ahlefeldt) blev født den 21 mar. 1650 i Osterrade, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 19 apr. 1712 i Osterrade, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedevig von Ahlefeldt. Hedevig (datter af Cai von Ahlefeldt og Catharine von Rathlou) blev født den 20 apr. 1659 i Fresenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde efter 1701. [Gruppeskema] [Familietavle]

Claus blev gift med Christine Sophie Amalie von Ahlefeldt i 1669. Christine (datter af Claus von Ahlefeldt og Elisabeth Sophie Gyldenløve) blev født i 1650 i Bad Bramstedt, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lorenz blev gift med Anna Elisabeth von Dehn den 23 okt. 1688. Anna blev født skønnet 1660; døde den 3 dec. 1741. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magdalene blev gift med Kammerjunker ved hoffet I Plön Joachim Diedrich von Dessin i 1682. Joachim døde cirka 1690. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gustav blev gift med Marie Elisabeth Von Der Decken den 21 feb. 1688. Marie døde i 1750. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Han var 1687 fændrik i Dronningens Livregiment og 1689 i engelsk sold til Irland. Han dræbte 1690 i Duel fændrik de Tremoulins og måtte grundet dette flygte til Frankrig, men straks efter var han Kaptajn i Juuls regiment og skriver 11 sept. 1691 fra Belver i Catalonien, at han har haft uheld i Irland og nu er kommet til Frankrig. 1692 var han Kaptajn i Royal Danois og fik et kompagni. Han deltog ibelejringen af Nice og Sao de Urgell og søgte samme år ansættelse ved Prins Frederiks regiment og var 1695 i St. Omar. Han blev samme år dræbt i en duel.

Beskæftigelse:
Kaptajn

Død:
Dræbt I Duel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Han faldt 1697 ved et slag omkring Barcelona, hvor han var i fransk tjeneste.

Død:
Faldt i et slag ved Barcelona

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Binebek (1684-1707), Borghorst og Wittmold (1716)
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p45: 6,2,1

Familie/Ægtefælle/Partner: Cai von Thienen. Cai blev født den 10 jan. 1656; døde den 16 dec. 1701. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Wulf von Brockdorff i 1708. Wulf (søn af Joachim von Brockdorff og Anna Margrethe Rantzau) blev født den 28 jan. 1651; døde den 19 jul. 1732; blev begravet den 17 sep. 1732 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den mecklenburgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p602: III,76

Notater:

Han var 1669 fændrik i bataillonen Sjælland i engelsk sold (Irland) og var 1692 i Flandern. 1693 var han primierløjtnant og blev dræbt 1694 af Løjtant J.F.von Thügern af samme regiment.

Beskæftigelse:
Premierløjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Friedrich Wilhelm von Canitz. Friedrich blev født i 1656; blev begravet i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Død:
Død Som Ung

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Død:
Død Som Ung

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Ditlev Reventlow (9. september 1666 – 24. januar 1733 i Kiel) var en dansk gehejmeråd.

Han var søn af gehejmeråd Henning Reventlow og Margrethe Rumohr. Han udnævntes 1692 til kammerjunker og medlem af den til undersøgelse af Hertugdømmerne og Grevskaberne nedsatte kommission og fik samme år exspektance som landråd, hvilket han blev 1705. 6. december 1701 udnævntes han til amtmand over den kongelige andel af Slesvig Domkapitel, hvilken stilling han beklædte til 3. februar 1721. 1707 fik han ordre til at tage Butjadinger land og by til len af hertug Anton Ulrik af Braunschweig-Wolfenbüttel. 28. august 1709 blev han Hvid Ridder og 1722 gehejmeråd. Han var formynder for hertuginde Dorothea Christine af Plön ("die Carlsteins") børn og varetog deres interesser hos Frederik IV med stor nidkærhed, hvorom en betydelig korrespondance i Haseldorfs arkiv, der gemmer hans papirer, aflægger vidnesbyrd. Reventlow købte 1722 Gut Stubbe, der 1735 afhændedes af hans arvinger. Hemmelmark ejede han 1692-97. 1707 kaldes han til Höltenklinken (ved Oldesloe, og boede her 1697-1709). Han døde 24. januar 1733.

Reventlow ægtede første gang 20. december 1692 Magdalene Sibylle rigsgrevinde von der Nath (død 10. februar 1717), datter af sachsisk generalfeltmarskal-løjtnant Gerhard rigsgreve von der Nath og Christine Ahlefeldt, anden gang 1721 Margrethe Helvig født Rumohr, enke efter Johan Rudolph Ahlefeldt til Damp.

Han er begravet i Siseby Kirke.

Beskæftigelse:
1692 dansk Kammerjunker, 1701 amtmand i Slesvig Domkapitel og 1705 Landråd

Kilde:
DAA 1982-84 p578 32g*

Titel:
1709 hvid Ridder og var Konferenceråd 1722 og blev så Geheimeråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Sibylle Von Der Nath. Magdalene (datter af Gerhard Von Der Nath og Christine von Ahlefeldt) døde den 10 feb. 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ditlev blev gift med Magdalene Helvig Rumohr i 1721. Magdalene (datter af Asmus Rumohr og Dorothea von Ahlefeldt) blev født i 1671 i Düttebüll (da: Dyttebøl), Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 jun. 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p 602 - III,77

Ida blev gift med Christian Wilhelm von Lehsten den 28 jan. 1689 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian blev født den 14 okt. 1662; døde den 5 dec. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Gottesgabe og Glasau

Skrev sig til Gottegabe som han solgte 1708 på hans vegne af broderen Cai Frederik for 11333 Rdl, og Glasau, som han solgte 1728 ved hans konkurs af kreditorerne til broderen Cai Friederich. Han var 1697 fændrik ved Livgarden til Fods og 1699 ved Georgs Regiment og 1703 sekondløjtnant og samme år Kaptajn ved Prins Georgs regiment. Han var 1703 sek. Major og blev 1705 afskediget. 1711 var han Oberst.

Titel:
Oberst

Familie/Ægtefælle/Partner: Augusta Sophie Reventlow. Augusta (datter af Ditlev Reventlow og Marie Elisabeth Buchwald) blev født i 1679; døde efter 1725. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1713-†, Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; Priorinde i Uetersen
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p46 - 6,III-8 DAA 2018-20 p 602: III,80
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Anna_Emerentia_von_Reventlow

Notater:

Sie war die Tochter des Landrates und Amtmanns in Flensburg Henning von Reventlow (1640–1705) und dessen Frau Margrethe geb. von Rumohr (1638–1705), Tochter des Grafen Heinrich von Rumohr (1600–1653) und dessen Ehefrau Ida geb. von Brockdorff (1600–1668).

Anna Emerentia von Reventlow wurde am 13. Oktober 1713 als Nachfolgerin von Ida Hedwig von Brockdorff (1639–1713) zur Priorin des Adeligen Klosters Uetersen gewählt. Sie hatte sich dabei die eigene Stimme gegeben. Sie zeigte „einen ausnehmend männlichen und gesetzten Charakter“ und bekleidete das Amt streitbar bis zu ihrem Tod 1753.

Während ihrer Amtszeit wirkten drei Pröbste als weltliche Rechtsvertreter des Damenstiftes. (Zur Schreibweise mit „b“ siehe Propst, dort „Damenstifte“.) Ihr Onkel, Friedrich von Reventlow (1649–1728), war bereits 1696 von den Konventualinnen zum Probst bestellt worden. Mit Anna Emerentia hatte er zahlreiche Auseinandersetzungen; nach fast 30 Jahren legte er sein Amt nieder. Ihm folgte als zweiter Probst Heinrich von Reventlow (1678–1723). Wie sein Vorgänger war er mit der Priorin in Streitigkeiten und Prozesse verwickelt; er trat schon nach sieben Jahren zurück. Deswegen wählten Priorin und Konventualinnen am 23. Februar 1732 Benedikt von Ahlefeldt (1678–1757) zum Nachfolger. Auch dieser dritte Probst hatte mit der Priorin manche Schwierigkeit. Doch mit seinem Charme erreichte er bei Anna Emerentia, dass seine Enkelin Metta von Oberg (1737–1794) als „Auswärtige“ „durch Belieben des Convents“ einen Platz im Kloster Uetersen erhielt und nach Entrichtung des Immatrikulations-Geldes von 125 Reichstaler Species am 26. März 1743 eingeschrieben wurde.

Anna Emerentia von Reventlow war nicht nur selbstbewusst, sondern auch sozial eingestellt. Sie stiftete 1735 ein Armenhaus mit 16 Wohnungen und legte ein „Armenkapital“ von 11.000 Mark für Bedürftige an, das allerdings später durch Inflation und die Währungsreform aufgezehrt wurde. 1716 ließ sie den Chor der alten Klosterkirche auf ihre Kosten renovieren und stiftete ein barockes Kruzifix von über zwei Meter Höhe. Der Korpus und die Schriftrolle sind vergoldet, den Kreuzenden sind Engelsköpfe aufgesetzt. Schon Aufzeichnungen der alten Kirche erwähnen ein „großes vergüldetes Crucifix“. Heute hängt es an der Südwand der Empore der Klosterkirche Uetersen. Nachdem die alte Klosterkirche abgerissen war, wurde an fast derselben Stelle 1748/49 eine neue errichtet. Auch hier setzte sie sich, gegen den Willen von Benedikt von Ahlefeld, für den Bau eines überdachten Verbindungsganges zwischen Kirche und Kloster samt Treppenhaus zum Fräuleinchor ein, damit die Konventualinnen witterungsgeschützt und sicher den Chor erreichen konnten. Sie selbst kaufte sich eine Loge in der neuen Kirche und ließ diese mit ihrem Wappen schmücken. Unverändert bildet diese Loge noch heute einen besonderen Blickpunkt.

Sie verstarb am 14. Februar 1753 im Kloster Uetersen und wurde auf dem „Jungfernfriedhof“ beigesetzt. Ihre Grabplatte zeigt das Familienwappen der Reventlows. Die längere Aufschrift endet mit den Worten: „Die wohlselige Frau Priörin hat als ein immer währendes Denckmahl ihrer Mildthätigkeit gegen die Armen das Armenhaus alhier zu Ütersen Ao 1735 gestiftet und dasselbe mit ansehnlichen Legatis versorget welches von Ihro Mayestät König Friedrich dem Fünften allergnädigst confirmiret worden“.

Anna Emerentia von Reventlow gehört zu den wenigen Priorinnen des Klosters Uetersen, deren Wirken bis heute sichtbare Spuren hinterlassen hat.

Kilde: https://de-academic.com/dic.nsf/dewiki/2248983



Begravelse:
Bisat på klostergården i en "stenkumme"

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Ahrensdorff. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: August Bertold von Lützow. August blev født den 29 mar. 1653; døde den 2 sep. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 6,I,7 p 118*

Sophie blev gift med Frederik Rantzau den 2 sep. 1713. Frederik (søn af Hans Rantzau og Dorothea Øllegaard Blome) blev født den 30 jan. 1659; døde den 8 feb. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Sekondløjtnant
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof, Dörphof og Glassau



Cay Friedrich und seine Frau Hedwig Ide von Buchwaldt begannen mit dem Neubau der Gutsanlage Altenhof, die sie wohl schrittweise zwischen 1700 und 1728 erbauten. Cay-Friedrich beschäftigte sich vornehmlich mit dem Gutsbetrieb, war allerdings auch Klosterprobst in Schleswig. Bezeichnenderweise baute er sein Wohnhaus erst 1728, nachdem er den gesamten Wirtschaftshof aufgebaut hatte.

Cay blev gift med Hedevig Ida Buchwald den 12 apr. 1710. Hedevig (datter af Bendix Bertam Buchwald og Ottilie Elisabeth von Ahlefeldt) blev født den 12 mar. 1690; døde den 6 jun. 1761. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p53: II,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p53: II,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Til Grevskaberne Reventlow (1708) og Christiansborg (1729), Baroniet Brahetrolleborg (1722), til stamhusene Frisenvold (1731) og Krenkerup (1736), Pederstrup med Skjelstofte (1725), Lungholm (1727), Taastrup og Aalstrup (1728) og Tølløse (1728)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p53: II,3
• Titel: Besidder af Grevskabet Reventlow. Oprettede desuden Grevskabet Christiansborg (senere Christianssæde)
• Ordner: 15 aug. 1698; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 26 maj 1707, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

BIOGRAFI :Dansk Biografisk Leksikon:

Reventlow, Christian Ditlev, lensgreve, 1671-1738, officer, diplomat. * 21.6.1671 i Haderslev , død 1.10.1738 på Tølløse, begr i Radsted k. F: storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna M. Gabel(1651-78). Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brockdorff, * 1678, død 7.6.173 9 på Tølløse (gift 1 g. 1691 med kammerjunker Jørgen Skeel til Gl. Estrup, 1656-95), d. af svensk oberst Cai Bertram B. tilBothkamp (1619-89) og Hedevig Rantzau. Halvbror til Anna Sophie Reventlow (1693-1743).

Som søn af storkansleren var Reventlow nært knyttet til hoffet. Christian V havde stået fadder til ham og trolovet ham med datteren Anna Christine Gyldenløve der imidlertid døde som ganske ung. Til den jævnaldrende Frederik IV stod han i et personligt forhold, men hans kritisk e holdning til kongen vanskeliggjorde samarbejdet. Efter et kort studium ved Kbh.s universitet sendtes han til udlandet for at søge uddannelse navnlig i Frankrig og England. 1690 afløste han faderen som amtmand i Haderslev og landråd i hertugdømmerne.

1699 fulgte han ham i embedet som overjægermester der indebar tilsyn med statens skov- og jagtvæsen. Imidlertid var det som officer og i nogen grad som diplomat han kom til at gøre sin indsats i kongens tjeneste. 1690 fulgte han et felttog ved Rhinen, 1692, som overtallig oberst , det danske korps i Irland og deltog n.å. i slaget ved Steenkerke. 1694 blev han oberst for et dragonregiment hjemme oghvervede s.å. på egen bekostning et infanteriregiment til kejserlig tjeneste som han førte 1699 ved Rhinen under markgrev Ludvig af Baden, hans første virkelige læremester i krigskunsten. Efter Frederik IVs tronbestigelse løste han det betydningsful de diplomatiske hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede forhandlinger om offensiv og defensiv alliance med Sachsen-Polen mod Sverige, og 1700sendtes han atter til Dresden for at fremskvnde afsendelsen af et hjælpekorps. Reventlow deltog i det kortvarige felttog ved sydgræsen og ledede derefter forhandlingerne med Karl XII om at forlade Sjælland. 1701 blev han generalmajor og skulle 1702 have befalingen over rytteriet i det korps der under Chr. Gyldenløve gik i kejserlig tjeneste i Italien. Gyldenløve modsatte sig imidlertid energisk dette under trussel om tilbagetræden, og Reventlow gik i stedet i tjeneste i den egentlige kejserlige hær hvor han 1703 blev feltmarskalløjtnant. Prins Eugen af Savoyen satte megen pris på ham og betroede ham ved flere lejligheder ret betydelige kommandoer. 1704 ledsagede han Prinsen under felttoget i Bayern, bl.a. i slaget ved Höchstädt hvorom han skrev en interessant beretning til kongen.

De følgende år deltog han i felttog i Italien hvor han 1705 blev såret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Eugen, dels atter under Ludvig af Raden, og udnævntes 1706 til felttøjmester . Efter hjemkomsten udnævntes Reventlow 1707 til general af infanteriet, den højeste grad Frederik IV tildelte nogen. Hermed var hans mangeårige, afvekslende, udenlandske krigerfærd afsluttet, og han overtog gerningen som højstkommanderende over den hjemmeværende hær. 1708-09 ledsagede han Frederik IV på Italienrejsen, ledede i Wien forhandlingerne om hjælpekorpsets hjemmarch og var derefter i Dresden deltageri de afsluttende aftaler om samvirken under eventuel krig med Sverige. Han skønnede at de politiske og militære forhold var gunstige for en afgørelse og tilrådede ivrigt en sådan. Hans udnævnelse tilleder af felttoget må anses for en rigtig disposition, men kongen unddrog ham ved sin ringe forståelse og ubeslutsomhed den nødvendige støtte. Midt i nov. 1709 stod den lille feltbær samlet syd for Helsingborg. Reventlow pressede hårdt på om forstærkninger, men navnlig om belejringsskyts til angreb på fæstningerne Landskrona og Malmø til udvidet, sikkert rygstød, basis for operationerne mod den fjendtlige hær. Samtidig skyndede han på for at få den norske hær til at binde en del af de fjendtlige styrker. Altsammen dog forgæves da kongen ikke viste synderlig interesse. Da vejene kort efter nytår var blevet nogenlunde farbare rykkede Reventlow med en del af styrken mod Magnus Stenbock der stod vest for Kristianstad, kastede fjenden tilbage i Småland og fortsatte ind i Blekinge. Da han imidlertid også måtte sikre sig mod frembrud fra Halland gik han mod slutningen af febr. tilbage til egnen nordøst for Lund for herfra at gå til angreb når forholdene ind bød hertil. Kort efter blev han meget syg af gigtfeber, men forblev ved hovedkvarteret til han 27.2. måtte afgive kommandoen til Jørgen Rantzau og lade sig transportere til Sjælland. 10. 3. led hæren det nederlag ved Helsingborg som Reventlow forgæves havde påpeget over for kongen som en mulighed. Udfaldet der blev afgørende for hele felttoget viste at Reventlow havde set rigtigt, og ansvaret må først og fremmest placeres hos Frederik IV der kvitterede ved i april at afskedige Reventlow.

Kort for slaget ved Gadebusch 1712 blev Reventlow sendt til zar Peter og Frederik II August for at formå dem til hurtigt at rykke til undsætning for den danske hær. Afgørelsen på slagmarken faldt imidlertid før egentligt samarbejde nåedes, og kun ved yderst skarp optræden over for zaren lykkedes det Reventlow at formå denne til at følge efter den svenske bær ind i Holsten, til samvirken med den danske ved Tanning m.m. Sine evner som handlekraftig og klarsynet administrator kom han til at vise da han 1713 blev overpræsident i det af Stenbock afbrændte Altona med næsten diktatorisk myndighed. Men baggrunden for kongens udnævnelse af ham var nok lige så meget ansket om at fjerne R. fra hoffet på grund af hans modvilje mod Frederik IV s forhindelse med søsteren, Anna Sophie. På forholdsvis kort tid fik han byen genrejst smukkere og regelmæssigere end forhen. Han anlagde en havn og virkede på alle måder energisk for byens opkomst.

Han rejste det endnu bestående såkaldte "Reventlow stift" og ydede personlig et betydeligt tilskud dertil. Som deltager i "Den store votering" 1718 afgav han et af de udførligste, bedst affattede og mest udtømmende indlæg hvori han på grundlag af den gode hær og de gunstige militær-politiske forhold bestemt rådede til med v storkansler må også ses i lyset af hans kritiske holdning til forbindelsen, og til kongen almindelighed.

Efter Kbh.s brand 1728 var han den første der fremkom med ideer om genopbygningen og maj 1729 blev han overdirektør for bygningskommissionen. Her kæmpede han energisk mod inkompetence og slendrian i bystyre og centraladministration og b!ev grundigt upopulær, men ved tronskiftet 1730 fik han sin afsked og mistede tillige stillingen som overjægermester. Han synes dog ik ke at være forment adgang tilhoffet.

R. var meget velhavende og en af landets største godsejere med besiddelser i hertugdømmerne og kongeriget. På Lolland oprettede han grevskabet Christiansborg. R. lagde desuden grunden til det senere grevskab Hardenberg. - Kammerherre 1698. Overjægermester 1699. Gehejmeråd 1707.

Selv om han sjældent boede på Sandbjerg, varetog han sine bønders interesser. Da hertugen af Glücksborg i 1735 udstedte en forordning, hvorved han indfev, d. I. Okt. 1738 paa Tølløse, begr. i RadstedK.

Forældre: Storkansler Conrad R. (s. d.) og I. Hustru. Gift 1700 med Benedicte Margrethe Brock dorff f. 1678, d. 7. Juni 1739 paa Tølløse (gift 1g 1691 med Kammerjunker Jørgen Skeel til Gl . Estrup, 1656-95), D. af svensk Oberst Cai Bertram B. til Bothkamp (161989) gift 1g 1644 me d Susanne Amalie v. Münster, 1618-56 (gift 1g 1636 med Oberst Rüdiger v. Waldow, d. 1642)) og Hedevig Rantzau.

Efter et kort Studium ved Kbh.s Universitet sendtes C. D. R. til Udlandet for at søge Uddanne lse navnlig i Frankrig og England. 1690 afløste han Faderen som Amtmand i Haderslev og Landra ad i Hertugdømmerne og fulgte s. A. et Felttog ved Rhinen.

1692 fulgte han som overtallig Oberst det danske Korps i Irland og deltog n. A. i Slaget ved Steenkerke. 1694 blev han Oberst for et Dragon regiment hjemme og hvervede samme år paa egen Bekostning etInfanteriregiment til kejserlig Tjeneste, hvilket han førte 1699 i Felttog ved Rhinen under Markgrev Ludvig af Baden, der blev hans første virkelige Læremester i Krigskunsten.

Efter Frederik IV.s Tronbestigelse løste han det betydningsfulde diplomatiske Hverv i Dresden at afslutte tidligere indledede Forhandlinger om offensiv og defensiv Alliance med Sachsen Polen mod Sverige, og n. A. (1700) sendtes han atter til Dresden for at fremskynde Afsendelsen af et Hjælpekorps, men Korpset naaede ikke frem i Tide.

C. D. R. selv deltog derimod i det kortvarige Felttog ved Sydgrænsen og ledede derefter Forhandlingerne med Karl XII. om at forlade Sjælland. 1701 blev han Generalmajor og skulde 1702 ha ve Befalingenover Rytteriet i det Korps, der under Chr. Gyldenløve gik i kejserlig Tjenest e i Italien. Gyldenløve modsatte sig imidlertid energisk dette: Hvis Kongen ikke vilde tilbagekalde Ordren, vilde han selvtræde tilbage. Kongen maatte føje ham, og C. D. R. gik i Tjeneste i den egentlige kejserlige Hær, hvor han 1703 blev Feltmarskalløjtnant. Prins Eugen satte megen Pris paa ham og betroede ham ved flereLejligheder ret betydelige Kommandoer.

1704 ledsagede han Prinsen under Felttoget i Bayern, bl. a. i Slaget ved Hochstädt, hvorom ha n skrev en interessant Beretning til Kongen. De følgende Aar deltog han i Felttog i Italien , hvor han 1705 blev saaret ved Cassano, og ved Rhinen, dels under Prins Eugen, dels atter un der Ludvig af Baden, og udnævntes 1706 til Felttøjmester. 1707 udnævntes C. D. R. hjemme ti l General af Infanteriet, den højeste Grad, Frederik IV. tildelte nogen. Hermed var hans mang eaarige, afvekslende, udenlandske Krigerfærd afsluttet, og han overtog Gerningen som højstkom manderende over den hjemmeværende Hær.

I 1708-09 ledsagede han Frederik IV. paa Italienrejsen, ledede i Wien Forhandlingerne om Hjælpekorpsets Hjemmarch og var derefter i Dresden Deltager i de afsluttende Aftaler om Samvirke n under eventuel Krig med Sverige. Han skønnede, at de politiske og militære Forhold var guns tige for en Afgørelse og tilraadede ivrigt en saadan. Hans Udnævnelse til Overgeneral kom ve l først umiddelbart før Krigsudbrudet, men som Følge af hans hidtidige Virksomhed og Forhol d til Kongen var det givet, at han skulde kommandere Felthæren, og alt taget i Betragtning ma atte han anses for at være den af Generalerne, der var bedst egnet.

Midt i Nov. 1709 stod den lille Felthær samlet Syd for Helsingborg. C. D. R. pressede haardt paa Kongen om Forstærkninger, men navnlig om Belejringsskyts til Angreb paa Fæstningerne Landskrona og Malmø til udvidet, sikkert Rygstød, Basis for Operationerne mod den fjendtlige Hæ r. Samtidig skyndede han paa for at faa den norske Hær til at binde en Del af de fjendtlige S tyrker. Han blev imidlertidskuffet paa alle Punkter; Kongen syntes ikke at interessere sig s ynderlig for Felttoget og foranledigede intet af Betydning, skønt C. D. R. under et Besøg, Kongen aflagde i Helsingborg, paapegede eventuelle Følger netop som Nederlaget 10. Marts.

Da Vejene kort efter Nytaar var blevet nogenlunde farbare, rykkede C. D. R. med en Del af Styrken mod Stenbock, der stod Vest for Kristianstad, kastede Fjenden tilbage i Småland og forts atte ind i Blekinge. Da han imidlertid ogsaa maatte sikre sig mod Frembrud fra Halland, gik h an mod Slutningen af Febr. tilbage til Egnen Nordøst for Lund for herfra at gaa til Angreb, n aar Forholdene indbød dertil. Ifølge sin Instruks udbad han sig Kongens Tilladelse til egentlig Offensiv og fik den, men bebrejdede atter Kongen, at Korpset ikke var blevet forstærket. H an opnaaede kun yderligere at irritereKongen og skabe sig Fjender i Myndighederne i Kbh.

Til al Ulykke blev han meget syg af Gigtfeber; han forblev dog ved Hovedkvarteret, til han 27 . Febr. maatte afgive Kommandoen til Jørgen Rantzau (s. d.) og lade sig transportere til Sjælland. Rantzaunød imidlertid ikke den Tillid fra de undergivnes Side til Føringen, som C. D . R. havde forstaaet at vinde, og vaklede i sine Dispositioner, og 10. Marts blev Hæren total t slaaet ved Helsingborg, hvorpaa Skaane maatte rømmes.

I April blev C. D. R. "forløvet fra sin Charge" og kom ikke senere til at udøve egentlig militær Virksomhed, men vedblev stedse med Interesse at følge Forholdene i Hæren og, naar Kongen selv gav ham Anledning dertil, med Frimodighed at fremsætte sine Anskuelser. Paa andre Omraader kom han dog til endnu at yde sit Land meget værdifulde Tjenester. Ved Faderens Død 169 9 var han blevet hans Efterfølger i den meget indbringende Stilling som Overjægermester, tilsynsførende med Landets, navnlig Statens, Skove og Jagtvæsen, og viste disse Anliggender megen Interesse.

Til Hoffet var C. D. R. nøje knyttet i Christian V.s Tid. Kongen havde staaet Fadder til ha m og trolovet ham med sin Datter Anna Christiane Gyldenløve, der døde som ganske ung. Til Fre derik IV. komhan som jævnaldrende i endnu nærmere personligt Forhold, der dog kølnedes stærk t af C. D. R.s skarpe Kritik Vinteren I7o9~Io og ved den Uvillie, han, i Modsætning til U. A . Holstein, viste over Kongens Forbindelse 1712 med C. D. R.s Søster Anna Sophie; baade C. D . R. og hans Hustru holdt sig fjernt fra denne, saa længe Dronning Louise levede, og slutted e sig nøje til Kongens Søskende, der dannede en Slags Opposition. Christian VI. nærede allige vel Uvillie mod ham og fratog ham Stillingen som Overjægermester. Hvis det, som det siges, er rigtigt, at C. D. R. af Christian VI. blev forvist fra Hoffet, har dette ikke været for bestandigt, thi ved et Taffel 1737 fremsatte han Indvendinger mod Landmilitsforordningen af 1733 , et Emne, hvorover Kongen var meget ømtaalig.

C. D. R. var en kundskabsrig Mand, en ulastelig Karakter, aaben og frimodig, en særdeles vind ende Personlighed, udadtil og indadtil en tro Tjener for sit Land. Hans Hustru var en begavet , myndig ogvirksom Dame, der øvede betydelig, men mindre heldig Indflydelse paa ham. Hun va r ham i øvrigt oprigtigt hengiven, var ham i alle Livets Forhold en trofast Støtte, men haves yg og pengegrisk. C. D. R. var en af Landets største Godsejere, med store Besiddelser i Hertu gdømmerne og i Kongeriget. Han fik oprettet Grevskabet Christiansborg (Christianssæde) og lagde Grunden til det senere Grevskab Hardenberg. Kammerherre 1698. Overjægermester 1699. Gehejmeraad 1707.

König Friedrich IV. von Dänemark ernannte am 16. März 1713 Detlef Christian von Reventlow (1671 – 1738) zum Altonaer Oberpräsidenten. Reventlow ging tatkräftig an den Wiederaufbau, und a ls Glücksfall für Altona muß es gelten, daß Reventlow den erst 32 Jahre alten Claus Stallknec ht als Baumeister zur Seite hatte. Der Aufbau vollzog sich in geordneten Bahnen, und die Stad t erhielt durch einigehervorragende Bauten ein sehr viel ansehnlicheres Gesicht als zuvor. Z u nennen ist besonders das Alte Rathaus an der Königstraße, das Max Brauer noch Ende der zwan ziger Jahre hatte renovieren lassenund das im Bombenhagel des Jahres 1943 zerstört wurde.

Stallknecht war es, der die Genehmigungspflicht für Neubauten in Altona einführte und mit de r mittelalterlichen Bauweise aufräumte. Beischläge sollte es in den Straßen nicht mehr geben.

Unter Reventlow wurden aber auch weitere bemerkenswerte Einrichtungen in Altona geschaffen, s o von 1722 bis 1724 der neue Holzhafen – heute auch Kleinschiffhafen genannt –, um dessen Res taurierung man sich am nördlichen Elbufer in den nächsten Jahren wieder kümmern will. Schließ lich fällt in Reventlows Amtszeit die Begründung des nach ihm benannten Reventlow-Stifts, da s seinerzeit gemeinsam mit der Heilig-Geist-Kapelle auf dem Gelände der heutigen Grünanlage B ehnstraße/Struenseestraße entsteht. Die Stiftung sollte Armen und Alten Wohnung und Unterstüt zung gewähren. Erst 1892 werden diese Stiftswohnungen abgebrochen und an den heutigen Standor t des Reventlow-Stifts an der Thadenstraße verlegt.

_________________

The plundered city had to be rebuilt. In March 1713 King Frederick IV appointed Christian Detlev von Reventlow (1671-1738) as president of Altona. His task was to supervise the reconstruction program.The rebuilding program progressed very well. However, during this time Denner and his church got involved in prolonged court proceedings with Countess Benedikte Margarethe Reventlow (1678-1739)5. TheCountess had made a substantial contribution towards the construction of the Dompelaar church in 1707. When Ernst Goverts died on May 8, 1728 the Countess seized the title to the church property and her husband demanded that all church records be turned over to him. The church council refused to comply with this demand. The dispute was finally resolved when Balthasar Denner promised to paint a portrait of the Countess once a year. In return Jacob Denner was allowed to preach in her church. In 1732 Count Reventlow resigned from his position in Altona and moved back to Danmark. When an opportunity presented itself Denner purchased the church and asked his congregation to provide the funds for the annual mortgage payments.

The Countess had donated large sums of money for an orphanage and for Denner's Church. She asked God to reward her kind deeds by protecting her husband during the War of the Spanish Succession (1702-1712). When Reventlow returned unharmed they regretted the great loss of money and tried to repossess the buildings.

Beskæftigelse:
Officer, diplomat

Christian blev gift med Benedicte Margrethe Brockdorff i 1700. Benedicte (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født den 17 mar. 1678 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1739 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p54: II,4

Notater:

1672-1757, lensgrevinde, salonværtinde.

*30.10.1672 i Haderslev, †27.6.1757 på Fyrendal, Fyrendal sg.

Forældre: storkansler, greve Conrad Reventlow (1644-1708) og Anna Margrethe Gabel (1651-78).

~14.9.1688 med godsejer, greve Niels Friis, *22.6.1665, †9.2.1699 i Haag, Holland, s. af gehejmeråd, greve Mogens Friis og Anne Marie von Offenberg.

~24.12.1700 med storkansler, lensgreve Ulrik Adolph H., *14.4.1664 på Futterkamp, Holsten, †23.8.1737 på Holsteinborg, Holsteinborg sg., s. af oberst Adam Christopher von H. og Cathrine Christine Reventlow.

Børn: Frederik Ludvig (1691), Christian (1691), Charlotte Amalie (1692), Frederik Ludvig (1698), Conradine Christine (1699), Frederikke Louise (1703), Anna Cathrine Ulrica (1703), Frederik (1704), Adam Christoph (1706), Christian Ditlev (1707), Ulrik Adolph (1708).

CSH tilhørte fra fødslen det allerhøjeste aristokrati i Danmark. Som kun 16-årig blev hun gift med en af landets store godsbesiddere, greve Niels Friis til Frijsenborg. Efter hans tidlige død i 1699 bevarede hun indtægterne af godserne Boller og Møgelkær ved Horsens. Hertil kom, at hendes fader 1707 testamentarisk tillagde hende Seekamp i Slesvig som arveligt len. Efter et års enkestand ægtede huni 1700 fætteren U.A. H., der stod Frederik 4. nær, og kom til at tilhøre den danske magtelite. 1708 gjorde kongen ham til lensgreve og ophøjede hans gods til grevskabet Holsteinborg, 1719 fik han sædei Gehejmekonseillet, og to år senere blev han storkansler. CSH spillede en betydningsfuld rolle, ikke mindst efter kongens alliance i 1712 med hendes halvsøster, den senere dronning Anna Sophie. Samtidige udsagn understreger således den indflydelse, “madame la grande chancellière” øvede på både sin mand og sin søster. Og da Anna Sophies ord vejede tungt hos Frederik 4., påvirkede CSH således indirekte kongens beslutninger. I det Holsteinske Palæ på Kongens Nytorv, hvor det nuværende Magasin du Nord ligger, havde CSH landets førende salon. Den var samlingssted for alle af betydning, danskere som udlændinge. Det fremgår klart af de fremmede ambassadørers rapporter, at man holdt det for vigtigt at stå på god fod med hende, og det er næppe forkert at antage, at det var “grosskanslerindens” salon, frem for Kbh.s Slot, der var politisk magtcenter i det meste af Frederik 4.s regeringstid.

CSH prægede også sin yngre halvsøster Conradine Revenfeld, som hun tog i huset. Conradine blev gift med den senere oversekretær i Danske Kancelli Frederik Rostgaard, der sammen med lensgreveparret virkede stærkt for oprettelsen af Den danske Skueplads i Lille Grønnegade. Straks efter tronskiftet 1730 afskedigede Christian 6. U.A. H. fra alle poster. Årsagen var den nære tilknytning til dronning Anna Sophie, kongens stedmoder, der nu blev forvist fra hoffet. Hverken han eller CSH faldt dog mere i unåde, end at de begge deltog i ceremoniellet ved det nye kongepars salving i 1731. Derefter forsvandt de fra det offentlige liv. Da havde CSH været en af de betydeligste og mest magtfulde kvinder i Danmark i næsten et kvart århundrede. Ved hendes mands død i 1737 gik grevskabet over til sønnen Frederik, og Fyrendal mellem Skælskør og Næstved kom de følgende tyve år til at fungere som enkesæde for CSH. Her oprettede hun 1743 et legat for sognets fattige. Hun beboede dog stadig i perioder palæeti Kbh., hvor hun nu som en “patriark” samlede slægten om sig.

Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/371/origin/170/
__________________________

Magasin du Nord, Kongens Nytorv 13, ligger på en grund med megen historie. Her rejstes 1721 et fornemt palæ for storkansler greve U. A. Holstein, som året tidligere havde erhvervet en ældre ejendom sammesteds fra generalløjtnant Gregers Juel. Storkanslerens gemalinde, Christine Sophie Reventlow, var levende interesseret i skuespilkunsten og det må antages, at hun havde indflydelse på oprettelsen af Den danske Skueplads 19. januar 1722 i Lille Grønnegade (nuværende Ny Adelgade).

I 1748 blev Holsteins Palæ genopbygget i mere beskeden skikkelse og bygningen skiftede hyppigt ejer. Da traktør Ernst Møller havde overtaget ejendommen, indrettede han 1796 bygningen til "Hotel du grand Nord". Han havde tidligere drevet "Vildanden" på Østergade.

Kilde: http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/kko/m/kko_m-1.html

Christine blev gift med Niels Friis den 14 sep. 1688 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Niels (søn af Greve Mogens Friis og Anne Marie von Offenberg) blev født den 22 jun. 1665; døde den 9 feb. 1699 i Haag, Zuid-Holland, Holland; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg den 24 dec. 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrich (søn af Adam Christopher von Holstein og Catharine Christine Reventlow) blev født den 14 apr. 1664 i Futterkamp, Blekendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 aug. 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p54: II,5

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p54: II,6

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p54: II,7

Notater:

Begravelse:
Begravet fra Tysk Reformerte Kirke (Sankt Petri), København, Danmark

Armgard blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 3 feb. 1695 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Frederik von Ahlefeldt og Margrethe Dorothea Rantzau) blev født den 21 feb. 1662 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jun. 1708 i Regensburg, Bayern, Tyskland; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p54: II,8

Notater:

TITEL: Comtesse

Hans Schack 2. bliver sammen med sine 2 koner begravet i krypten under alteret, som rantzauerne havde fået indrettet. I krypten står der i dag 3 sarkofager, men det er et spørgsmål, hvormange mennesker, der er i dem. Greven er - tidlige har han kunstige sølvarm også ligget ovenpå kisten. Den 2 kone - den onde Anna Sophie også. Men om den første kone - Anna Margrethe - er der, er et spørgsmål.
Anna Margrethe f. Reventlow - elskede nemlig ikke sin grev Schack. Familieren have planlagt ægteskabet hen over hendes hoved. Hun elske i st.f. sognepræsten i Aller. Før hun bliver gift med Schack, skal hun imidlertid i hemmelighed være blevet gift med sin præst. Schack er jo, som jeg sagde, en meget optaget mand - og når han er væk - tager hun til Aller. Anne Margrethe bliver gravid - det er problem, men heldigvis - fortæller historie - dør hun i barselssengen sammen med barnet. Hun bliver hensat i krypten, og så er den historie slut.
MEN vi ved, at hun rent faktisk lever videre som præstekone 18 år i Aller - så hvis der er nogen i hendes kiste, hvem mon det så er.
Der er flere historier om hende - hun får barnet, men tager straks efter fødslen livet af det - måske godt nok, hvis der kan være tvivl om faderen. Hvad sker der så - jo djævelen kommer for at hente hende. Det her sker på Gram slot, som også tilhører Schack. Nu er hun ikke så villig til at følge med djævlen - så hun får fat i præsten. Han ved ikke hvad han skal stille op, så han henter sin kollegafra Fole, som har mere forstand på den slags. Fole-præsten tilbyder djævelen, at han må få Anna Margrethe med, når de 2 stearinlys, som står på bordet, er brændt ned. Det går djævelen ind på - så længe kan han godt vente. Men præsten er smart - han slukker straks lysene - altså brænder de ikke ned - og djævelen får hende ikke med. For nu, at lysene ikke siden skal brænde ned - murer han dem ind ikirkevæggen. Så slår et lyn ned i kirken - kirken brænder af - dermed også lysene - Anna Margrethe må så være blevet hentet. Da Gram kirke for nogle år siden blev restaureret, kunne man se, at lynet rent faktisk havde slået ned i kirken - men i væggen fandt man 2 lys, som ikke var brændt ned.

Kilde: (linket virker ikke)
http://www.sitecenter.dk/moegeltoender-kirke/historienlang/

Død:
I barselsseng (se noter)

Begravelse:
Inskription på sarkofag (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack.

Anna blev gift med Hans Schack den 16 mar. 1699 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Otto Didrik von Schack og Sophie Dorothea von Marschalck) blev født den 4 mar. 1676 i Ribe, Danmark; døde den 22 sep. 1719 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Møgeltønder, Tønder, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,9

Notater:

Trolovet med Overhofmarskal Otto Blome til Dänisch Nienhof

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,10

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,11

Notater:

Død:
6 Mdr Gl.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,12

Notater:

Død:
død ung

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,13

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,14

Notater:

Død:
død som lille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,15

Notater:

Død:
død som lille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: 2,16 og DAA 1982-84 II - 38h* DAA 2018-2020 p655: V,16
• Ordner: 31 mar. 1747; de l'Union Parfaite

Notater:

Hun oprettede ved Testamente af 5/1 1743 Dron­ning Anna Sophies Enkestiftelse
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23039466#498146,88279804

Begravelse:
Bisat sammen med ægtefællen i Det Gyldenløveske kapel i Vor Frue Kirke, tilintetgjort under englændernes bombardement 5. sept. 1807

Ulrica blev gift med Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen den 20 dec. 1713 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ferdinand (søn af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født den 11 jul. 1688 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 18 sep. 1754 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: 2,17 DAA 2018-20 p655: V,17
• Titel: 1 jul. 1712, Skanderborg Slot, Skanderborg, Danmark; Fyrstinde af Slesvig Ved vielsen (til venstre hånd) i 1712 til Kong Frederik IV ophøjet til fyrstinde af Slesvig
• Titel: 21 jan. 1713, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Grevinde af Vallø Frederik IV. oprettede ved patent af 21/1 1713 grevskabet Vallø og skænkede det til Anne Sophie Reventlow, deres fælles børn og disses efterkommere.
• Titel: 31 maj 1721, Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark ; Danmarks Dronning Kronet af Kong Frederik IV d 31. maj 1721 på Frederiksborg Slot

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon (1. udg):

Anna Sophie, 1693-1743, Dronning. Hun indtager blandt Danmark-Norges Dronninger en særegen Plads som den eneste, der ikke har været af fyrstelig Æt; men uheldigvis knytter der sig ikke noget tiltalende Minde til hendes Ophøjelses Historie. Hun var født 16. April 1693 og var den yngste Datter af Grev Conrad Reventlow, død som Storkansler 1708, og Sophie Amalie Hahn, en Datter af den fra Christian V's Historie bekjendte Overjægermester Vincents H. Medens hendes ældste Halvsøster, Christine Sophie, Stammoder baade til Greverne Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg, ved Skjønhed og selskabelige Talenter naaede at indtage den ypperste Plads iblandt den Tids Adelsdamer her hjemme, fængslede hun selv, 18 Aar gammel, den letfængelige Frederik IV's Hjærte, da denne 1711 første Gang saa hende ved en Maskerade i Kolding.

Det var forgjæves, at hendes karakterstærke og fortræffelige Moder søgte at holde hende fjærnet fra Kongen. Uagtet dennes Dronning, Louise af Meklenborg, endnu levede, vandt han let den livsglade og forfængelige Pige, og han bortførte hende 26. Juni 1712 fra Moderens Gaard Clausholm i Jylland. De Samvittighedsskrupler, hun havde ved at blive hans Elskerinde, og som han maaske ogsaa selv havde vedat tage sig en Mætresse, døvede han ved at lade sig vie til hende ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede.

En tidligere Konrektor i Flensborg, Clausen, var villig til at forrette denne Vielse, der unægtelig ikke var noget enestaaende i Danmark-Norges Historie, for saa vidt Frederik IV allerede 1703 havde ladet sig vie paa den Maade til Frøken Viereck, dér var Datter af en herværende preussisk Statsafsending og var død det følgende Aar; men Forargelsen blev ikke mindre ved at være en Gjentagelse. Med den enev. S. fik en anselig og smuk Bolig tæt ved Slottet i Kjøbenhavn, og medens Dronningen maatte græmme sig i Stilhed, blev hun Midtpunktet for det selskabelige Liv, der var Kongens bedste Adspredelse.

Han smykkede hende med Titel af Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad hun modtog af forskjellige Gaver, havde hun en aarlig Apanage af den kongelige Partikulærkasse, der i det mindste et Par Aar senere steg til 28000 Rdl. aarlig, og han skjænkede hende dels det sjællandske 1765 Tdr. Hartkorn store Gods Vallø, dels i Holsten Godser, hvoraf der efter en Opgjørelse af Indtægten i Aaret 1730 blev svaretomtr. 13000 Rdl. aarlig. Men hendes Forhold til Kongen fik et nyt Præg, da Dronning Louise døde 15. Marts 1721. I Følge en Familietradition i hendes Søster Grevinde Holsteins Slægt havde Kongen kun vundet hende ved at give hende sit kongelige Ord paa, at han baade vilde ægte hende og hæve hende paa Tronen ved Siden af sig, naar Dronningen døde. Hvor usikker end en saadan Overlevering er, saa er der ingen Tvivl om, at hun selv attraaede dette Maal.

Hun kunde i saa Henseende bygge paa Kongens stærke og vedholdende Lidenskab for hende, en Følelse, hun selv synes at have gjengjældt oprigtig. Adskillige Breve fra Kongen til hende og Smaaoptegnelseraf hende af forskjellig Art vidne om Styrken af deres gjensidige Følelser. Man fristes næsten til at tro, at Kongen har længtes efter den Dag, da han kunde give sit Forhold til A. S. et mere legitimtPræg. I det mindste skyndte han sig paa den mest iøjnefaldende - for ikke at sige upassende - Maade dermed. 2. April 1721 blev Dronning Louises Lig ført fra Kjøbenhavn til Roskilde, hvor det bisattesd. 3. Den følgende Dag holdt Universitetet Sørgefest i den Anledning, og samme Dags Eftermiddag blev A. S. viet til Kongen ved den højre Haand af den samme Clausen, der 9 Aar tidligere havde sat Kirkens Stempel paa deres Forhold. En saadan Omvielse kunde ikke have anden Mening, end at hun skulde sættes i Stand til at bære Kronen, og Folks Forventning, at dette skulde ske, gik hurtig i Opfyldelse.31. Maj i Overværelse af Kronprinsen og Kronprinsessen, Kongens Søskende og en pragtfuld Forsamling af høje Embedsmænd, Officerer og udenlandske Diplomater satte Frederik IV paa Frederiksberg Slot selv Kronen paa A. S.s Hoved med de Ord:

Ikke for varm i Farven og hendes Tænder stygge, hvad der vanhelder hendes for øvrigt saa skjønne Ydre.» Uagtet Frederik IV vel nok undertiden kunde give selv hende Anledning til Skinsyge, bevarede hundog hans Kjærlighed indtil hans D havde naaet denne Stilling.

Den høje Stjærne, hun havde hos Kongen, har givet Anledning til alskens Fortællinger om, at hun som Dronning udøvede stor Indflydelse over ham. Selv i sin egen Slægt gjaldt hun senere som den, der vedSiden af at have haft megen Aand tillige havde været . Slige Fortællinger vare næppe ugrundede. Som hendes Ophøjelse paa Tronen stod i Forbindelse med, at Kongen fra nu af nærmest støttede sig til Personer, der stode hende nær, først og fremmest til Storkansleren U. A. Holstein, saaledes er der Træk nok fra Datiden af Folks Henvendelser til hende som den, de mente kunde lægge et vægtigt Ord ind for dem hos Kongen, og af Taksigelser til hende for den Hjdelse næppe heldig; flere af de Mænd, hun virkede til at drage frem, have ikke efterladt sig et godt Navn fra Karakterens Side, og der synes athave været noget intrigant ved hende.

Hvor ivrig Frederik IV var for at værne om hendes Ry, vidner blandt andet den saakaldte hemmelige Kommission om, der blev nedsat i Jan. 1725. Skjønt denne nærmest gav sig af med Undersøgelser om forskjellige Misligheder ved Embedsmænds Færd, blev deri indblandet Eftergranskninger om Pengeprellerier, der skulde have fundet Sted i Dronningens Navn. Hun fulgte med ikke mindre Iver end Kongen denne uhyggelige Kommissions Undersøgelser. Det var Frederik IV's stærke Følelser for hende, hvoraf hendes timelige Lykke og Indflydelse afhang, det fik hun at føle, da han døde. Intet var naturligere, end atde svære Krænkelser, som hendes Forhold til Kongen havde voldt Dronning Louise, medens hun levede, havde naget Kronprins Christian stærkt, og højst forstaaeligt var det, at det krænkede ham dybt, naarhan efter Moderens Død skulde vise Stifmoderen Hyldest som Dronning og vel endog maatte søge at staa paa en god Fod med hende. Den Bitterhed, han følte ved sligt, blev end yderligere ægget af hans altandet end godmodige Gemalinde Sophie Magdalene. Den Kjendsgjerning, at A. S. kun var en fornem Adelsmands Datter, ikke en Fyrstinde, gjorde aabenbart Forargelsen endnu større i deres Øjne, hvor komiskdet end nu kan forekomme os, at hendes Fødsel gjaldt for saa meget ringere end en Prinsesses fra hvilket som helst tysk Duodezfyrstendømme.

Lignende Følelser som Kronprinsen og Kronprinsessen havde Kongens Søskende Prins Carl og hans lidenskabelige Søster Sophie Hedevig. Frederik IV maatte sige sig selv, at ved hans Død ventede en Storm hans eget eller , som han kaldte A. S. Han gjorde derfor alt, hvad der stod i hans Magt for at sikre hendes Stilling, naar han ikke mere var i Live. Ved en Række testamentariske Bestemmelser, hvori han stævnede dem, der handlede derimod, til , fastslog han blandt andet en Ordning, der kunde lade A. S. leve paa samme Vis som tidligere Enkedronninger. Kronprinsen maatte give ham et skriftligt Tilsagn (23. Febr. 1725).

Umiddelbart før sin Død i Odense (12. Okt. 1730) søgte Frederik IV at stemme den af Kronprins Christian meget yndede Carl Adolf Plessen forsonlig ved at hænge den Elefantorden, han selv havde baaret,om hans Hals, og han besvor ham at arbejde for, at Kronprinsen opfyldte, hvad han havde lovet med Hensyn til Dronning A. S. Et Øjenvidne har fortalt, at Plessen gav ham et edeligt Tilsagn derom.Men det gik med Frederik IV's Testamente, som det i Frankrig var gaaet med Ludvig XIII's og Ludvig XIV7s. Med Døden var Agtelsen for den enevældige Konges Vilje forbi. Vistnok kan man ikke sige, at A. S. blev haardt plaget. Hun fik Godset Clausholm i Jylland, hvilket Frederik IV i sin Tid havde af kjøbt hendes Moder, som en Slags Livgeding, desuden en Sum af 100000 Rdl. én Gang for alle og en aarlig Apanage paa 25000 Rdl. Ogsaa bevarede hun Dronningetitelen uden dog at maatte kalde sig Dronning til Danmark og Norge. Men Livet paa Clausholm var i Virkeligheden en Forvisning, Modsætningen imellem de Kaar, hun havde, og dem, der vare lovede hende, var overordentlig stor, og hun maatte leve paa en jysk Gaard, stemplet med den kongelige Unaades Mærke som den, der havde forført Frederik IV til det formastelige Skridt at gjøre hende til Dronning, som den, der havde misbrugt sin Stilling og endog udsuget Landet. Det var Sigtelser, som, hvad der end i sædelig Henseende kunde bebrejdes hende, vare umaadelig overdrevne. Men Christian VI holdt fast ved at se hende paa denne Maade.

Den ubehagelige Kjendsgjerning, at han havde givet et skriftligt Løfte om at behandle hende ganske anderledes, end han i Virkeligheden gjorde, tyngede ikke paa hans Samvittighed. Da hans SkriftefaderBluhme senere opfordrede ham til at tilgive hende og , fandt han kun, at han . Det kan forbavse at se den for sin Strænghed bekjendte Bluhme her række Synderinden Haanden; men den Gang var A. S. en bodfærdig Kvinde. De Træk af stærk Religiøsitet, som tydelig mærkes hos Frederik IV i hans sidste, Aar, have maaske allerede den Gang ikke været uden Indflydelse paa Dronningen, og under det stille Livpaa Clausholm, hvor hun syslede med sin Fortids stærkt betegnede og stærkt nagende Minder, var hun lige saa oplagt som hendes kongelige Stifsøn og Avindsmand til at søge Trøst og Støtte i en pietistisk Religiøsitet. Hun dn døde, da hun var 15 år gammel, hvorefter hun levede med sin moder på den jyske herregård Clausholm. At dømme efter hendes skriftlige efterladenskaber beherskede hun dansk, fransk og tysk om end på et niveau, der lå under det almindelige for en adelig kvinde på denne tid. Ved et maskebal på Koldinghus i 1711 fattede Frederik 4. interesse for den unge, smukke komtesse Reventlow og ønskede hende som maitresse. Da ASs moder på det bestemteste modsatte sig et svig. Hun blev tildelt apanage og fik i Kbh. overdraget “Kongens Gård” bag ved Børsen. Ved et patent blev Vallø med tilliggende i 1713 oprettet som grevskab til AS, der ved godskøb selv forøgede Valløs tilliggende. I april 1721 døde dronning ? l hoved. For første gang i Danmark var en kvinde, der ikke var af fyrstelig byrd, blevet kronet til dronning. Kroningen blev i samtiden udlagt som bevis på hendes magt over kongen.

Efter ASs indtog i Kbh. som dronning forlod kongens to søskende, prins ?Carl og prinsesse ?•Sophie Hedevig, hoffet og indrettede sig på Vemmetofte, hvor især prinsessen sammen med ASs ærkefjende overkammerherre ?Carl Adolf von Plessen skabte et centrum for modstanden mod hende. Af større betydning var imidlertid den omfattende personudskiftning i hoffets og administrationens ledende stillinger,der nu foregik til fordel for især medlemmer af slægterne Reventlow og Holstein. AS er blevet tillagt en stor del af ansvaret for disse dispositioner. De kan dog snarere ses som et udslag af kongens egen iver for at værne om hende i erkendelse af hendes usikre position. Hensynet til hende blev herved i væsentlig grad bestemmende for hans valg af ministre og ris man ville opnå noget hos kongen, erder ingen klare vidnesbyrd om, at hun havde nogen egentlig politisk magt. I samtiden blev hun kaldt “de ringe Stænders Velgørerinde”. Hun donerede bl.a. penge til legater for enker og fattige. Menhvordan hun blev betragtet af den almindelige jævne befolkning, ved man ikke meget om.

AS og Frederik 4. fik seks, muligvis otte børn, der alle døde som spæde. Det kgl. ægtepar opfattede det som Guds straf for deres syndige levned før 1721, at de mistede deres børn. Da kongen i oktober1730 lå for døden, tog han von Plessen i ed på, at AS ville blive behandlet anstændigt og overrakte ham sin egen elefantorden som tak. Men i øvrigt lå hendes fremtid helt og holdent i tronfølgeren ?Christian 6.s hænder. I et testamente fra 1722, underskrevet “frivilligt og uden Tvang” i 1725 af Christian, der da var kronprins, havde Frederik 4. forsøgt at sikre AS efter sin død. Et testamente,der skulle vise sig ikke at blive meget værd. To uger efter kongens død skrev AS til Christian 6. og frasagde sig de rettigheder, hun havde ifølge testamentet, og derudover al ret til sine ejendomme og midler. Ti dage senere modtog hun som svar et kgl. reskript, der indeholdt bestemmelser for hendes videre skæbne. Christian 6., der foragtede AS, for dog ikke nær så hårdt frem mod hende som ventet.Men faderens testamente negligerede han. AS fik lov til at beholde titel af dronning, dog uden at føje Danmark eller Norge dertil. Og enkedronning måtte hun ikke kalde sig. Testamentet bestemte, at hun skulle have Nykøbing Slot på Falster som enkesæde, i stedet fik hun overladt Clausholm, som Frederik 4. havde afkøbt hendes moder i 1718. Hun måtte ikke forlade herregården uden kongens tilladelse,hvad der tangerer en forvisning i unåde. Hun fik en engangssum på 100.000 rigsdaler og en årlig apanage på 25.000 rigsdaler. Desuden kunne hun nyde alle indkomster af Clausholm. Det lykkedes hofpræst?J.B. Bluhme at formilde Christian 6. over for AS, inden hun døde 1743 på Clausholm, hvor hun havde levet et strengt religiøst liv. Ved hendes død dekreterede kongen hofsorg, og han opfyldte hendes ønske om at komme til at ligge under samme tag som Frederik 4. i Roskilde Domkirke. Hun blev dog ikke placeret ved siden af sin ægtemand, men i slægten Trolles kapel, som Christian 6. havde erhvervet.
Mal. af J.S. du Wahl på Rosenborg. Mal. af Balthasar Denner i Fr.borgmus.

Torben Holck Colding (red.): Dronning Anna Sophie, 1951. Aarbog udgivet af Randers Amts historiske Samfund, 1911.
Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Frederikke Hasselsteen

_________________

Kristeligt Dagblad: (7. juni 2010)

Forfatter Maria Helleberg har sin egen teori om, hvorfor pietismen kom til Danmark. I "Engelshjerte" fortæller hun historien om kong Frederik den Fjerdes venstrehåndsægteskab med Anne Sophie Reventlow
Trafikken er øredøvende, menneskemylderet enormt. Lastbiler, taxaer, cykler og fodgængere hvirvler ind og ud og forbi hinanden. Vi er ved Nørreport i København, hvor forfatter Maria Helleberg har valgt, at vores pietistiske byvandring skal tage sin begyndelse.

"Her begynder København. Det tænker man egentlig ikke over i dag, hvor byen har bredt sig, men Nørreport er ligesom i 1700-tallet et af de helt store ankomststeder. Før i tiden var der bare ikke by påden anden side," forklarer hun.

For nylig udkom hendes historiske roman "Engelshjerte" om kærligheden og ægteskabet mellem Anne Sophie Reventlow og kong Frederik den Fjerde. Kong Frederik ægter først Anne Sophie til venstre hånd, dahan allerede er gift med dronning Louise, men da Louise dør, bliver de gift til højre hånd, og Anne Sophie bliver dronning.

Romanen foregår i første halvdel af 1700-tallet og beskriver blandt andet, hvordan kong Frederik og Anne Sophie indførte pietismen i Danmark, og hvordan den så ud, da kong Frederiks søn og Anne Sophies stedsøn, Christian den Sjette, tog den ud i sin yderste konsekvens sin regeringsperiode.

"Al underholdning blev forbudt, der måtte ikke spilles musik, kun synges salmer i kirken, der måtte ikke spilles teater, og alle skuespillere og musikere blev nægtet indrejse i Danmark. Maskeraderne blev bandlyst, bøndernes festdage forbudt, ligesom at kunstmalerne kun måtte male portrætter af fine mennesker eller male historiske billeder. Det må have været ganske forfærdeligt," siger Maria Helleberg.



Vi går gennem byen ned til Magstræde, der er en af de få gader i den indre by, der er gået fri af brande og bombardementer gennem tiden, og hvor man derfor stadig kan finde de gamle 1700-talshuse. Herfra vandrer vi videre mod Christiansborg og til Slotsholmsgade, hvor Børsen og en række ministerier og statslige styrelser holder til.

"Da Frederik og Anne Sophie blev gift første gang, kunne hun jo ikke flytte ind på slottet, for dér boede dronning Louise. Så Frederik byggede et hus til Anne Sophie her i Slotsholmsgade, hvor Frederik var det meste af tiden, når han ikke arbejdede. Det var først, da dronning Louise døde, at Anne Sophie flyttede ind på det rigtige kongeslot," siger Maria Helleberg og peger på husnummer otte. Et stort, men langtfra prangende byggeri.

"I en vis forstand er det forståeligt, hvorfor Frederik og Anne Sophie indfører pietismen. De gifter sig, selvom Frederik er gift i forvejen, de får otte børn, men alle dør inden for kort tid. Kun fire når at blive døbt. Det er logisk at tænke det som en straf," siger hun og refererer til et billede, som Anne Sophie fik malet, mens hun sad i husarrest på Clausholm efter Frederiks død.

På billedet sidder kong Frederik oppe på skyerne sammen med fire små børn med vinger. Anne Sophie står ved en strandbred sammen med sin hofdame. I vandet ligger fire små nødstedte børn.

"Sådan så Anne Sophie på sit liv, da hun sad på Clausholm og så tilbage. Frederik er kommet ud af synden og i himlen sammen med de fire børn, der nåede at blive døbt, inden de døde. I syndens dyb befinder hun, hofdamen og de fire udøbte børn sig. Det er et ret uhyggeligt billede, som fortæller, hvad der var på spil for Anne Sophie og Frederik, og hvordan pietismen holdt hende fast på hendes synd,"siger Maria Helleberg.

Maria Helleberg forestiller sig, at det kongelige par indfører pietismen i Danmark, blandt andet så folket kan være med til at sone Frederiks synder. Som enevældig konge ejer han hele Danmark og kan dermed få befolkningen til at gøre soningsarbejdet. Anne Sophie var ikke den første, han giftede sig med til venstre hånd. Han havde gjort det en gang før, men hun døde hurtigt. Så der har været megetat sone i hans liv," siger Maria Helleberg.

Frederik den Fjerde var den sidste konge, der boede på Københavns Slot, som lå, hvor Christiansborg ligger i dag. Ruinerne af det gamle slot og af den oprindelige borg, som Absalon byggede tilbage i 1100-tallet, kan man stadig se, og det er lige netop, hvad Maria Helleberg har i tankerne.

Hun viser velkendt rundt under jorden blandt kampesten, rester af slotsmure og datidens primitive kloakker, selvom det er et stykke tid siden, hun var her sidst.

"Pietismen begynder som en blød kristendom, hvor vi skal erkende vores synder og føle ægtheden i det, vi gør. Men med den kommer også alle forbuddene, og man tager kontrollen over mennesket. Det er lettere at styre folk med pisk end med gulerod."

Hvorfor fænger pietismen?

"Fordi den er så konsekvent, og så har den også en tiltalende side. Med pietismen kommer den sociale bevidsthed og tankerne om, at man skal hjælpe dem, der ikke har så meget. Det var Christian den Sjette bare ikke så interesseret i som sin far, og problemet med enevælden var, at det, der ikke interesserede kongen, blev heller ikke gjort. Derfor blev den positive side af pietismen aldrig så tydelig," fortæller Maria Helleberg.

Turen går fra ruinerne, forbi Børsen, hen over Knippelsbro til Christianshavn og ender ved Vor Frelsers Kirke med det karakteristiske spiralsnoede spir.

"Kirken her er begyndelsen til pietismen. Man er på vej ud af et århundrede med heksebrændinger, religionskrige og mørke tider og forestiller sig, at det hele bliver bedre i det nye 1700-tal. Kirken er lys og åben, og her er plads til at synge og til lys og liv. Selv lidelsen er afbildet som noget, der ikke ser så slemt ud, og som vi kommer os over," siger Maria Helleberg og peger op mod alteret,hvor Kristus trøstes af en engel i Getsemane Have. Over dem er der lyse skyformationer med englebørn og en forgyldt strålekrans, der nærmest eksploderer ud i rummet.

"Det er synd, at pietismen formulder så hurtigt og ikke holder fast ved glæde og fornøjelse. Men al fundamentalisme bliver sort med tiden. Jeg tror også, at islamisk fundamentalisme begyndte med en genopdagelse af islam. Man vil ind til det originale, ind til hjertet og ind til det ægte. Kommer man ikke længere ind i fundamentalismen end det, er det fint. Nogle af de lykkeligste mennesker, jeg kender, er troende. De er ikke fundamentalister, men bliver stående lige ved døren," siger Maria Helleberg.

"På den måde kan man sige, at det var godt, at vi havde enevælde på det tidspunkt. For med Christian den Sjettes død døde også hans religiøse overbevisning," siger hun.

Anna blev gift med Frederik 4, Konge af Danmark den 26 jun. 1712 i Skanderborg Slot, Skanderborg, Danmark. Frederik (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel) blev født den 11 okt. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1730 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Teksten i kirkebogen:

På en torsdag begravedes Anna Margareta, Hr. Zoëgas af Aller Præstegård, som uforløst døde i barnsnød.

Anna blev gift med Johannes Paulsen Zoëga den 13 okt. 1699 i Værum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. Johannes (søn af Paul Matthiesen Zoëga og Magdalene Friis) blev født den 11 nov. 1672 i Vilstrup Sogn, Haderslev, Danmark; døde den 27 sep. 1729 i Aller Kirke, Aller Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ditlev Revenfeld (1684 på Sandbjerg Gods – 18. juli 1746 i Rendsborg) var en dansk officer og overkrigssekretær.

Af grev Conrad Reventlows 3 uægte børn, som 1695 adledes med navnet Revenfeld, var Ditlev, den ældste, født 1684 på Sandbjerg. 1686 fik han af faderen gavebrev på Vandlinggård ved Haderslev, som dog atter blev solgt 1701. 1700 blev han kornet ved Frederik Ahlefeldts Kyrasserregiment, 1702 løjtnant, kom 1704 til Livregiment til Hest, blev 1705 kaptajnløjtnant og karakteriseret ritmester, 1706 virkelig ritmester ved Carl Rudolph af Württemberg-Neuenstadts kyrasserer, 1709 ved Livgarden til Hest, 1711 major, 1712 karakteriseret oberst, 1716 chef for 1. jyske Rytterregiment, 1723 for Livregiment til Hest og generalmajor. Han havde deltaget i Den spanske arvefølgekrig og Den Store Nordiske Krig og var blevet hårdt såret ved slaget ved Gadebusch 1712. Efter Johan Christoph von Körbitz' død valgte Frederik IV i begyndelsen af 1727 Revenfeld til overkrigssekretær for hær og flåde, nærmest vel fordi han var dronning Anna Sophies halvbroder. I det mindste omtales han som ubetydelig af udvortes og temmelig indskrænket af forstand. Hans funktionstid, der ikke er kendetegnet ved nogen foranstaltning af interesse, varede til tronskiftet 1730, da han ligesom de øvrige medlemmer af den Reventlow-Holsteinske kreds blev fjernet fra centralstyrelsen. Revenfeld blev foreløbig pensioneret på den måde, at hans svoger Frederik Rostgaard, der blev translatør ved Øresunds Toldkammer, måtte svare Revenfeld halvdelen af embedets indtægter. Dette hørte op 1732, da Revenfeld blev kommandant på Kronborg. 1742 ombyttede han denne post med kommandantskabet i Rendsborg, hvor han døde 18. juli 1746. Han var blevet hvid ridder 1727, generalløjtnant 1734. Gift med Anna Cathrine f. Woldenberg, der antagelig var datter af forhenværende oberstløjtnant ved Livregiment Dragoner Johan Woldenberg.

Han er begravet i Haderslev Domkirke.




BESIDDELSER: Vandlinggård

TITEL: Hvid ridder 1730

Generalleieutenant, Overkrigssekretær, Kommandant på Kronborg (1732) og Rensborg (1742)

Detlev blev gift med Anna Cathrine Woldenberg den 5 dec. 1718 i Hamburg, Tyskland. Anna døde i 1751; blev begravet den 5 nov. 1751 i Skt Maria Magdalene Kirke, Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helene Orn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Conradine blev gift med Frederik Rostgaard den 1 mar. 1703. Frederik (søn af Hans Rostgaard og Cathrine Asmusdatter Arendrup) blev født den 20 aug. 1671 i Krogerup, ,; døde den 25 apr. 1745 i Krogerup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Geheimeråd

Otto blev gift med Anna Margrethe Brockdorff før 1711. Anna (datter af Wulf von Brockdorff og Lucia Rantzau) blev født cirka 1700; døde efter 1725. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Charlotte Amalie Friis den 28 okt. 1725. Charlotte (datter af Niels Friis og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født cirka 1692; døde den 1 dec. 1750. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Marutendorf Og Blockshagen
• Family Line: XXVIII. Linjen Bülk

Notater:

Uddannelse:
1688 imm. i Kiel

Kilde:
DAA 1930 p169

Hieronymus blev gift med Ida Clara von Pogwisch den 26 jan. 1704 i Tyskland, Marutendorf,Slesvig-Holsten. Ida blev født den 9 aug. 1676 i Grünholz, Thumby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i nov. 1708 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXVIII. Linjen Bülk

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p169

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXVIII. Linjen Bülk

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p169

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXVIII. Linjen Bülk

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p169

Familie/Ægtefælle/Partner: Nn von Daldorf. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Daniel Diedrich von Buchwald. Daniel døde i 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Gerhard Von Der Nath i 1699. Gerhard (søn af Gerhard Von Der Nath og Christine von Ahlefeldt) blev født i 1668; døde den 12 jul. 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXVIII. Linjen Bülk

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p170

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark
• Family Line: III. Den Grevelige Linie til Holsteinsborg
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Adolf_Holstein_(storkansler)
• Ordner: 1699; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1712; Ridder af Elefanten

Notater:

Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler.

Han var født 14. April 1664; hans Fader, Adam Christoffer v. H. (f. 1631 d. 1690), der ejede Netzeband og Buchholtz i Meklenborg, var traadt i dansk Tjeneste som Rytterofficer; Moderen hed Cathrine Christine Reventlow af Futterkamp (f. 1647 d. 1704). Allerede som Dreng var H. bleven Page ved Christian V’s Hof, hvor han ansattes til hos Kronprinsen, den senere Frederik IV, der den Gang var 7 Aar gammel.

Han vedblev nu at staa i Prinsens personlige Tjeneste, denne fattede efterhaanden stort Venskab for ham, og da han besteg Tronen, gjorde han ham strax til Overkammerjunker. Der var ingen, han hellere vilde have med sig paa sine Rideture, og det var et tydeligt Udtryk af hans Venskab, da han optog ham i Friherrestanden og skjænkede ham det til Kronen hjemfaldne Fiurendal som Lensbaroni (Sept. 1700). Tilsyneladende skiltes Vennerne dog snart.

Da Frederik IV i Aaret 1703 forelskede sig i den preussiske Statsafsending Baron Vierecks Datter, maatte han for at føje Elskerinden, der hadede H., fjerne denne fra Hoffet. Han blev i Vinteren 1703-4 Amtmand i Flensborg Amt, og han beklædte dette Embede en Række Aar. Imidlertid gav Kongen ham et Bevis paa, at han ikke havde glemt ham, da han 1. Jan. 1708 ophøjede ham til Lensgreve.

Samtidig blev Fiurendal tillige med Godset Trolholm, som H. havde kjøbt det foregaaende Aar, gjort til et Grevskab under Navn af Holsteinborg. Det var en Elskerinde, der havde søgt at drage Kongen bort fra ham; men senere skulde Frederik IV ved at forelske sig i en anden Kvinde blive bragt i et særlig nært Forhold til H.; det var, da han (1712) bortførte Anna Sophie Reventlow, en Halvsøster til H.s Hustru, fra Clausholm og lod sig vie til hende ved venstre Haand. Der falder en stærk Mistanke paa H. for at have begunstiget denne Forbindelse.

Trods dette Svogerskab gik der adskillige Aar hen, inden H. kom til at optræde paa en større Skueplads. Det var først i den store nordiske Krigs sidste Aar, at han fra sin Amtmandsplads kaldtes til egentlig Statsmandstjeneste.

Han var i 1718 en af de 28 høje, dels fungerende, dels forhenværende Embedsmænd, hvis Raad Frederik IV æskede om, hvad der vilde være den rette Politik under Øjeblikkets , og snart efter sendtes han i et vigtigt Ærende til England for at forsøge at skabe en nærmere Sammenslutning imellem Kong Georg I og Frederik IV.

Han optraadte ved denne Lejlighed med Dygtighed og viste baade Ihærdighed og et klart Blik paa de forskjellige Forhold i den forviklede Stilling, som der maatte tages Hensyn til. Hans Opfattelse af den Politik, der i denne Tid burde følges, faldt sammen med den, hans fjærne Slægtning J. G. Holstein havde; han mente med andre Ord, at Frederik IV under den Splid, der den Gang var udbrudt imellem Zar Peter og Georg I, burde forene sig med denne sidste.

Da Frederik IV efter den store nordiske Krigs Slutning kom i et spændt Forhold til Rusland, syntes Tilslutning til England særlig at maatte anbefale sig, og dette var en Grund mere til, at Kongen, der allerede 29. Sept. 1719 havde givet H. Sæde i Konseillet, 2 Aar senere stillede ham paa den øverste Plads i Embedsklassen ved at gjøre ham til Storkansler, saaledes at baade danske og tyske Kancelli lagdes under ham (20. Juni 1721).

Samme Aar blev han Patron for Universitetet. Men den vigtigste Grund til denne Ophøjelse var dog utvivlsomt, at Kongen i April s. A. havde ladet sig vie ved højre Haand til hans Svigerinde Anna Sophie og 30. Maj havde kronet hende til sin Dronning. Hvid Ridder var H. imidlertid allerede bleven 1699, Ridder af Elefanten havde han været siden 1712.

Efter at H. var bleven hævet saa højt, som en Undersaat kunde blive det, vedblev han at hævde denne Plads, saa længe Frederik IV levede. Men det er et Spørgsmaal, om han fuldt har udøvet en Indflydelse, der svarede til Stillingen. I det mindste havde i flere Aar Admiral Gabel utvivlsomt mere Kongens Øre end han, og i Frederik IV’s sidste Aar holdt denne mere af at afgjøre de danske Kancellisager iForbindelse med Oversekretæren Møinichen end ved Forhandling med H.

Hvor lidt han dog havde tabt noget i Kongens personlige Velvilje, derom var blandt andet det et Vidnesbyrd, at denne bevilgede allehans ægte Descendenter Sæde og Gang med Lensgrever og Lensgrevinder. Derimod var det en Selvfølge, at han mødte en mindre god Stemning hos Kronprinsen, den senere Christian VI. Denne hadede sin Stifmoder Anna Sophie alt for stærkt til ikke at overføre en Del Uvilje paa hendes nærmeste Slægtninge, og altsaa ogsaa paa hendes Søster Grevinde H. og selve Storkansleren. Han var derfor næppe kommen paa Tronen, førend han afskedigede H. fra hans høje Stillinger (Okt. 1730). Da han imidlertid ikke med Føje kunde sigte ham for nogen Brøde, og det desuden ikke havde været H., der i Frederik IV’s sidste Regeringsaar havde haft mest at sige hos denne, gav han ham en anselig Pension (4000 Rdl.), og han viste ham tillige det Hensyn, at han lod ham saa vel som hans Hustru spille en ret fremragende Rolleved hans egen Salving. Fra nu af forsvandt H. i Privatlivet, og han døde faa Aar senere (21. Avg. 1737).

Hvor vigtige Embeder H. end beklædte, er det dog vanskeligt at danne sig en klar Forestilling om, hvad han har udrettet. Man tager næppe fejl, naar man antager, at hans Virksomhed som Patron ved Universitetet var betydningsløs, og der er Træk ved Kancellisagernes Behandling i hin Tid, som tyde paa, at det skortede ham paa Energi. Flere franske Diplomater have fældet blodige Domme, snart om hans Karakter, snart om hans Evner; men de ere vitterlig saa partiske, at man ingenlunde fuldt kan stole paa dem. Selv om der vistnok var noget smaaligt ved hans Forretningsførelse, der kunde gjøre det til en Plage at forhandle med ham, saa havde han dog flere gode Egenskaber, han var en forstandig Mand, tillige forsigtig og ikke let at overliste, og han havde en vis Sejhed, som undertiden var paa rette Plads ved de meget trælsomme Forhandlinger af forskjellig Slags, som der den Gang var fuldt op med, blandt andet netop over for de franske Diplomater. I personlig Omgang var han behagelig og venlig; en engelsk Diplomat, der havde meget med ham at gjøre, har endog karakteriseret ham som en meget god Mand, og han førte et gjæstfrit Hus.

Den Kjendsgjerning, at hans Hustru var en Halvsøster til Dronning Anna Sophie, virkede, som ovfr. antydet, ubestridelig til at styrke hans Stilling. Men ogsaa hendes egne personlige Egenskaber havde deres Betydning. Hun, hvis Pigenavn var Christine Sophie Komtesse Reventlow, var en Datter af Storkansler, Grev Conrad R. og Anna Margrethe Gabel, og hun var født 30. Okt. 1672. 16 Aar gammel blev hun gift med Grev Niels Friis til Frijsenborg, og da han døde 1699, ægtede hun det følgende Aar (24. Dec. 1700) H.

Ogsaa denne sin anden Mand overlevede hun-, hun døde først i sin høje Alderdom 27. Juni 1757, og efter at hun i sin Ungdom havde set Christian V i sit Hus, kunde hun som gammel Kone opleve at have dennes Sønnesøns Sønnesøn Christian VII, der den Gang var Dreng, som Gjæst hos sig. Forudensom U. A. H.s Hustru at være Lensgrevinde paa Holsteinborg bevarede hun stedse efter sin første Mands Død Indtægterne af de med Frijsenborg forenede Godser Boller og Møgelkjær.

Det var en imponerende Stilling, denne Kvinde indtog i det selskabelige Liv. Hendes Skjønhed lovprises i samtidige Beretninger i de stærkeste Udtryk, og hun forstod at forøge Virkningen deraf ved en ædel Anstand og en behagelig Talestemme. Hertil kom endelig ypperlige Evner, der satte hende i Stand til at udøve en betydelig Indflydelse paa sin Mand, om hvem det blev fortalt, at han betroede hendealle sine Hemmeligheder. Samtidig dermed gjaldt hendes Ord meget hos Halvsøsteren Dronning Anna Sophie, og derved i adskillige Tilfælde ogsaa hos selve Kongen. Da hun var gjæstfri ligesom hendes Mand, var det intet Under, at hendes Salon blev den første i Kjøbenhavn og i adskillige Aar Samlingsstedet for den fine Verden og de fremmede Diplomater. Lige saa lidt kan man undres over at se, hvorledes forskjellige Mænd i høje Stillinger søgte at vinde hendes Velvilje. Statens Diplomater vare ivrige for at udføre Smaahverv for hende i Udlandet, og de fremmede Statsafsendinger i Danmark satte Pris paaat staa paa en god Fod med hende. Hun var deres Tilflugt, naar det gjaldt om at fjærne forskjellige Vanskeligheder, som Etikettevæsen voldte, eller om at bryde igjennem det smaalige og pedantiske, der var ved Manden.

For saa vidt det er sandsynligt, at hun har begunstiget Søsterens Forbindelse med Frederik IV, falder der en vis Skygge over hende; men ellers hører man ikke noget ufordelagtigt om hende, og hun synes som gammel Kone i sin egen Slægt at have været Gjenstand for stor Pietet. Et afgjort tiltalende Træk hos hende var den varme Interesse, hun viste de danske Skuespil i Frederik IV’s Tid. I hendes og Storkanslerens Ægteskab fødtes 6 Børn.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon 1905

Beskæftigelse:
Storkansler

Titel:
Greve

Ulrich blev gift med Komtesse Christine Sophie Reventlow den 24 dec. 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christine (datter af Greve Conrad Reventlow og Anna Margrethe Gabel) blev født den 30 okt. 1672 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1757 i Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Barbara blev gift med Ditlev Sivert von Ahlefeldt den 24 apr. 1684 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ditlev (søn af Ditlev von Ahlefeldt og Ida Pogwisch) blev født den 24 sep. 1658 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 sep. 1714 i Brodau, Schashagen, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Ditlev blev gift med Jacobine Ernestine von Knuth den 13 maj 1705 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jacobine (datter af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche) blev født den 6 feb. 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 apr. 1743 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

Titel:
Oberst

Hans blev gift med Charitas Emilie von Lente den 6 mar. 1708 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charitas (datter af Johan Hugo von Lente og Margrethe von Bornefeldt) blev født den 24 maj 1681 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 jun. 1720 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 24 jun. 1720 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

Christian Frederik (Friedrich) von Holstein (8. maj 1678 i Kiel – 29. december 1747 på Cathrinebjerg) var en dansk hofembedsmand, officer og amtmand, bror til Ulrik Adolf, Ditlev og Henning Christopher von Holstein.

Karriere

Han kom tidligt ind i Hæren, blev 1694 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1695 sekondløjtnant, 1699 premierløjtnant, samme år kaptajn, 1701 forsat til Grenaderkorpset og i 1707 oberstløjtnant, dog uden gage og kompagni, i det østsjællandske nationale Infanteriregiment. Senere blev han kammerjunker hos prins Carl og amtmand over prinsens godser, hvilken stilling han fratrådte i 1718, etatsråd og kammerherre, og ved Anna Sophie Reventlows ophøjelse til dronning 1721 overhofmester hos hende og kort efter hvid ridder og overhofmarskal hos kongen. Som sådan blev han af Frederik IV sat i spidsen for det norske matrikuleringsarbejde, og da kongen havde fået øje for, at Holstein sad inde med betydelige administrative evner, afskedigede han ham 1724 fra hofmarskalstillingen og gjorde ham til præses i Politi- og Kommercekollegiet (indtil 1730).

Da den store ildsvåde, som ødelagde det meste af København, udbrød oktober 1728, var Holstein på sin gård Cathrinebjerg. I spidsen for 60 af sine folk og medførende 40 vogne ilede han øjeblikkelig ad den brændende by til for at bringe hjælp, men kunne ikke blive indladt, da Frederik IV havde ladet byens porte lukke for at forhindre soldaterne i at desertere.

Vurdering

Holstein var en hæderlig, arbejdsom og frimodig mand, om han end stundum ved alt for stor frimodighed kunne støde an mod hofetiketten. Også efter at han havde opgivet amtmandskabet over prinsens godser, stod han på den venligste fod med prins Carl og Sophie Hedevig og varetog med iver sit herskabs tarv. Da det under zar Peters ophold i København 1716 blev nødvendigt for alvor at vise zaren tænder, tilbød Holstein kongen i en håndevending at tage samtlige moskovitter og deres zar til fange, hvis kongen for nogle timer ville give ham kommandoen over rytteriet.

I 1729-30 var han stiftamtmand over Sjællands Stift og amtmand i Roskilde og Tryggevælde Amter. Han døde 29. december 1747 på sit gods. Han er begravet i Sengeløse Kirke.

13. juli 1704 blev han gift med Birthe Scheel, f. Schack (20. juli 1680 – 21. september 1729).

Christian blev gift med Berta Scheel von Schack den 13 jul. 1704. Berta (datter af Joachim von Schack og Dorte Sophie Seefeldt) blev født den 20 jul. 1679 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt i Ribe, Danmark, Snerumgaard,Snerum; døde den 21 sep. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Henning blev gift med Ida Sophie von Ahlefeldt i 1708 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ida (datter af Joakim von Ahlefeldt og Sophie Amalie von Ahlefeldt) blev født i nov. 1686 i Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 8 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Karen Holm de Jespersen den 6 jul. 1741 i Hjørring, Danmark, Høgholt,Hormested. Karen blev født den 16 jul. 1709 i Hjørring, Danmark, Høgholt,Hormested; døde den 31 mar. 1764 i Mariager, Onsild Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Charlotte blev gift med Cai Burchard von Ahlefeldt i 1700 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Cai (søn af Burchard von Ahlefeldt og Dorothea von Rumohr) blev født den 13 aug. 1671 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 dec. 1718 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i 1719 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Død:
død 18 Mdr. gammel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Abel blev gift med Hans Rantzau i 1701. Hans (søn af Otto Rantzau og Anna Magdalene Brockdorff) blev født cirka 1685; døde den 19 okt. 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Catharine blev gift med Friherre Christian Ernst Reichenbach den 29 nov. 1705 i Nienhof Lüjtenburg, ,. Christian døde i 1739 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Ordner: 11 okt. 1729; Hvid Ridder Symbolum: CONSCIA - MENS - RECTI

Notater:

BESIDDELSER: Eskær, Astrup, Skivehus, Osterade og Kluvensiek

Reventlow, Claus, 1693-1758, Højesteretspræsident, var Søn af Gehejmeraad Frederik R. (d. 1728) og fødtes 3. Dec.1693, studerede fra 1711 ved tyske Universiteter, var først Kammerjunker, udnævntes 1727 til Kammerherre og blev Aaret efter Amtmand over Skanderborg og Aakjær Amter samt 1730 Stiftamtmand i Aalborg Stift og Amtmand over Aalborghus, Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter. 1736 blev han Assessor i Højesteret og Hofretten og samme aar Gehejmeraad samt 1747 Gehejmekonferensraad. 1748 blev han Præsident i Højesteret. 1729 fik han det hvide Baand, blev 1748 Ridder af Elefanten og fik 1751 Enkedronningens Orden. 1756, da der skulde finde Valg Sted af en Koadjutor som eventuel Efterfølger af Fyrstebiskop Frederik August i Lybek, gjorde R., der var Domprovst i Lybek, ligesom han var Verbitter for Klosteret i Itzeho, paa Kongens Vegne med Energi og Dygtighed Arveprins Frederiks Kandidatur gjældende over for det gottorpske Huses Prætentioner. Det lykkedes ogsaa at indsætte Prinsen trods Kejserhoffets Modstand.

R. ejede flere Herregaarde, saaledes Eskjær (Nørre herred), som han solgte 1750, og Astrup, som han afstod 1749; Osterrade og Cluvensiek kjøbte han 1753. Tillige var han Ejer af Skivehus. Han døde 10. Maj 1758 i Kjøbenhavn.

R. var 2 Gange gift:

1. (7. Nov. 1727) med Christiane Barbara f. Rantzau, bekjendt for sin Lærdom (f. 1683 d. 16. Febr. 1747), Datter af Generallieutenant Johan R. og Sophie Amalie f. Friis og Enke efter Oberst Verner Parsberg til Eskjær(d. 1719);

2. (6. Nov. 1748) med Charlotte Dorothea f. v. Plessen (f. 25. Maj 1724 d. 25.Maj 1771), Dame de l’unionparfaite, Datter af Gehejmeraad Christian Ludvig v. P.
__________________

Holtegård blev 1742 solgt til hofmaler Jørgen Lassen, som udlejede den til gehejmeråd Claus R eventlow, der fik besøg af den unge Frederik 5. For at underholde kongen og hans følge blev der spillet komedie i haven. Her blev Holbergs "Maskerade" og "Diderich Menschenskræk" opført og kongen blev så begejstret, at han gav skuespillerne bevilling til et komediehus, hvad de inden forgæves havde ansøgtom. Grunden til det senere Kgl. Teater blev således lagt i Holtegårds have!.
__________________

Holsteneren Gehejmekonferensraad Claus Reventlow (1693-1758) afsluttede en hæderfuld Livsgerning som Justitiarius i Højesteret fra 1748 til sin Død. Han var Ejer af store Godser i Kongeriget og i Holsten. Efter Frederik V's Tronbestigelse havde der flere Gange været Tale om, at han skulde indtræde i Konseilet. Som Præses for Højesteret skaffede han sig stor Anerkendelse og var i det hele højt anset for Dygtighed, Kundskaber og ubestikkelig Hæderlighed. Han var afholdt af alle, og Bernstorff satte megen Pris paa ham. Han benyttede den ansete Adelsmand, der som Domprovst i Lübeck og Verbitter iItzehoe havde gode Forbindelser i Nordtyskland, til nogle Underhandlinger, hvorved det i 1756 lykkedes at faa Arveprins Frederik valgt til Coadjutor i Lübeck, et Hverv, hvorfra Reventlow skilte sig med Dygtighed og Held.

Bernstorffs venskabelige Forhold til Claus Reventlow styrkedes ved hans andet Ægteskab med Charlotte Dorothea Plessen (1724-1771), Yndlingsdatter af Christian Ludvig Plessen, der i sin Tid havde indført ham i Danmark. Til 1771 overlevede hun sin Mand, og Bernstorff betegnede denne gode Veninde som en , from og dydig Dame" og nævnede hende som en af de Kvinder i Riget, hvem han satte mest Pris paa.

_____________________


_________________________

Claus Graf Reventlow, eigentlich Nicolaus Graf Reventlow, auch Claudius Reventlow (* 3. Dezember 1693 in Kopenhagen; † 10. Mai 1758 ebenda) war ein dänisch-deutscher Jurist, Präsident des Højesteret und Domherr in Lübeck.

Claus von Reventlow entstammte dem schleswig-holsteinischen Equites Originarii-Geschlecht Reventlow. Er war ein Sohn von Friedrich von Reventlow (1649–1728) auf Neudorf aus dessen zweiter Ehe mit Anna Hedwig, geb. von Qualen († 1717). Schon im Alter von sieben Jahren erhielt er am 5. März 1701 eine Domherren-Präbende am Lübecker Dom.

Er studierte Rechtswissenschaften an verschiedenen deutschen Universitäten, zuerst ab Januar 1709 an der Universität Kiel, 1711 an der Universität Halle. 1715/16 unternahm er eine Grand Tour in die Niederlande, nach England und Frankreich.

Nach Dänemark zurückgekehrt, wurde er Kammerjunker am dänischen Hof, 1721/22 bei Königin Anna Sophie. 1727 wurde er zum Kammerherrn ernannt. Von 1728 bis 1730 wirkte er als Amtmann in Skanderborg Amt und Åkær (Viborg Kommune) Amt. 1730 wurde er Amtmann für das Stift Aalborg und Ålborg Amt sowie für das Åstrup Sejlstrup Børglum Amt in Nordjütland.

1736 trat er als Assessor beim höchsten dänischen Gericht Højesteret sowie beim Hofretten (Hofgericht) ein. 1748 wurde er zum Präsidenten des Højesteret ernannt.

Er war Verbitter des Adligen Klosters Itzehoe und seit 1736 auch Propst des St.-Johannis-Klosters vor Schleswig.

Als Domherr in Lübeck war Claus von Reventlow 1756 im Auftrag von König Friedrich V. die treibende Kraft bei der Wahl dessen zweiten Sohnes, des zu diesem Zeitpunkt erst dreijährigen Prinzen Friedrich von Dänemark (1753–1805) zum Koadjutor des Fürstbistums Lübeck - gegen den Widerstand des Fürstbischofs Friedrich August. Die erfolgreiche Wahl wurde Teil der Verhandlungsmasse Dänemarks über die Gottorfische Frage und 1773 durch den Vertrag von Zarskoje Selo rückgängig gemacht.

Reventlow besaß mehrere Güter. 1735 erwarb er Astrup (Skive Kommune), das er 1749 wieder verkaufte, sowie Eskjær und das Skivehus in Skive, die er 1750 wieder veräußerte. 1753 erwarb er die Güter Osterrade und Kluvensiek, heute beides Ortsteile von Bovenau, von Cay von Brockdorff.

Er war zweimal verheiratet, zunächst seit dem 7. November 1727 mit Christiane Barbara, geb. Rantzau (* 1683; † 16. Februar 1747), einer Tochter des Generals Johan Rantzau (1650–1708) und dessen zweiter Frau Sophia Amalia, geb. Friis (1651–1696) sowie Witwe von Oberst Verner Parsberg auf Eskjær († 1719). In zweiter Ehe heiratete er am 6. November 1748 Charlotte Dorothea, geb. von Plessen (* 25. Mai 1724; † 25. Mai 1771), Tochter von Christian Ludwig Scheel von Plessen und Ordensdame des Ordre de l'union parfaite. Damit war er ein Schwager von Louise von Plessen. Das Paar hatte ein Kind, Christian[e] von Reventlow (* 3. April; † 4. April 1753).

Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Claus_von_Reventlow

Begravelse:
Am 19. Januar 1736 hatte Claus Reventlow eine Seitenkapelle der Lübecker Katharinenkirche vom Segeberger Amtmann Hans Rantzau (ca. 1685–1744) erworben, die davor schon sein Vater Friedrich von Reventlow seit 1708 besessen hatte. Das Motiv für den Erwerb in der Katharinenkirche (und nicht im Dom oder in einer Kopenhagener Kirche) bleibt unklar. Hier wurde 1747 zunächst seine erste Frau Christiane Barbara beigesetzt. Nach seinem Tod wurde Claus Reventlows Leichnam per Schiff nach Lübeck überführt, wo er am 18. Juli eintraf und unter zweistündigem Trauergeläut des Doms in die Katharinenkirche gebracht wurde. Die Umgestaltung der Kapelle im Rokoko-Stil mit Stuckaturen und einem neuen schmiedeeisernen Gitter zog sich bis 1759 hin. In der Kapelle fand ein monumentaler Marmorsarkophag Aufstellung, den der Kopenhagener Holfbildhauer Simon Carl Stanley gefertigt hatte. Er trägt auf der oberen Fläche ein Kruzifix sowie eine Schriftrolle mit den Namen und Titeln des Verstorbenen. Den seitlichen Schmuck bilden 32 Ahnenwappen und Kartuschen mit Namen. An den Ecken flankieren vier lebensgroße Marmorstatuen den Sarkophag. Es sind weibliche Gestalten, die die drei theologischen Tugenden Glaube, Liebe, Hoffnung sowie die Tugend der Gerechtigkeit (Justitia) verkörpern. Vor dem Marmorsarkophag zum Kirchenschiff hin wurde später der aus Kupfer gefertigte Sarkophag seiner 1771 plötzlich in Osterrade verstorbenen zweiten Frau Charlotte Dorothea aufgestellt.Zu einem unbekannten Zeitpunkt im 20. Jahrhundert wurde dieser entfernt.

Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Claus_von_Reventlow

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiane Barbara Rantzau. Christiane (datter af Johan Rantzau og Sophie Amalie Friis) blev født den 10 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 16 jul. 1747. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Dorothea Scheel von Plessen. Charlotte (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født i 1724; døde den 25 maj 1771 i Osterrade, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Død:
Død som ung.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p605: III, 93

Christine blev gift med Cai von Rantzau i 1699. Cai (søn af Hans von Rantzau og Ida von Buchwaldt) blev født den 25 okt. 1650; døde den 15 jan. 1704 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i St. Michaelis-Kirche, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Friherre Georg Heinrich von Schlitz genannt von Goertz i 1705. Georg blev født den 24 dec. 1668 i Franken, Tyskland; døde den 19 feb. 1719 i Galgbacken, Hammarbyhöjden, Stockholm, Stockholms len, Sverige; blev begravet i Schlitz, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1725-†, St. Johannis Kloster, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst bei St. Johannis Kloster, Slesvig
• Ejendom: 1701-†, Kollmar, Steinburg Kreds, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Ejendom: 1704-†, Lehmkulen, Lebrade sogn, Plön Kreds, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Ejendom: 1728-†, Rantzau, Neukirchen Sogn, Plön Kreds, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p604: III,91
• Titel: 16 jan. 1699; Hof- og kammerjunker
• Titel: 23 jul. 1706; Ophøjet i romersk-tysk grevelig stand med titulaturen "Hoch- und Wohlgeboren"
• Beskæftigelse: 1711-1713, Tønder, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark; Amtmand over Tønder amt
• Beskæftigelse: 1708-1718; Præsident for det storfyrstelige rentekammer, gottorpsk landråd.
• Titel: 1708-1718; Kammerherre og Gehejmeråd
• Beskæftigelse: 1725-1731, Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst for klosteret i Uetersen

Notater:

Reventlow, Heinrich Rigsgreve, 1679-1732, gottorpsk Diplomat, Søn af Gehejmeraad Ditlev R. til Reetz (d. 1701), kom 1698 paa Ridderakademiet i Kjøbenhavn og blev Aaret efter Kammerjunker.

Efter at Gørtz 1704 havde ægtet hans Søster, traadte han i gottorpsk Tjeneste, udnævntes til Landraad og sendtes 1706 til Wien for at retfærdiggjøre den fra gottorpsk Side stedfundne Beslaglæggelse af Grevskabet Rantzau. Efter Hertuginde Sophie Hedevigs, Carl XII’s Søsters, Død sendtes han 1708 til Stockholm. Efter Kønigsteins Fald blev han Amtmand i Tønder og var atter Gesandt i Wien. I Jan. 1713 sendtes han til Stenbocks Kvarter, først i Frederiksstad og senere i Husum, med en fingeret Ordre fra den unge Hertug Carl Frederik med dennes af R. efterlignede Underskrift, i Følge hvilken Kommandanten i Tønning i Nødsfald skulde aabne Stenbock denne Fæstning. Efter Hertugens Regeringstiltrædelse fik han, maaske kun paa Skrømt, Ordre til at forsvare dette for Gottorp saa skæbnesvangre Skridt.

Under sine lange og hyppige Ophold i Wien vandt R. Kejserens Gunst og blev 1714 Rigsgreve, kejserlig Rigshofraad og Kammerherre. 1719 maatte han, foranlediget af H. F. Bassewitz, forlade det gottorpske Hof.

R., der som Statsmand havde uddannet sig i sin Svoger Gørtz’ Skole, gjaldt som denne for hensynsløs og underfundig. Samtidige fremhævede hans omskiftelige Sind, hans Hidsighed og Hævngjerrighed. Han var Provst for St. Johannes’ Kloster i Slesvig og 1725-31 for Klosteret i Uetersen. I Holsten kjøbte han 1709 Godset Lehmkulen, erhvervede 1725 Cronshagen og kjøbte 1728 Rantzau. Efter Faderen arvede han Collmar.

Han døde natten mellem 12. og 13. Jan. 1732 paa Schmoolerhof efter et vildt Drikkelag hos Broderen Ditlev.

R. var gift 2 Gange:
1. (1704) med Vilhelmine f. Brockdorff (d. 15. Dec. 1706), Datter af Wulf B. til Wensin og Ida Rumohr;
2. (1708 i Wien) med Marie Charlotte f. Grevinde v. Althann (d. 1735), Datter af Johan Greve v. A.

Død:
Død efter et vildt drikkelag hos broderen Detlef

Heinrich blev gift med Wilhelmine von Brockdorff i 1704. Wilhelmine (datter af Wulf von Brockdorff og Ida von Rumohr) blev født i 1680; døde den 1 jun. 1706; blev begravet den 15 dec. 1706 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Maria Charlotta von Althann i 1708 i Wien, Østrig. Maria (datter af Rigsgreve Johann von Althann og Rigsgrevinde Anna Theresia von Lemberg) døde i 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Beskæftigelse: St. Johannis Kloster, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst bei St Johannis Kloster i Slesvig
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Skrev sig til Schmoel og Hohenfelde, Lehmkulen, Kronhagen, Rantzau og Colmar. Han immatrikulerede 1698 ved Ridderakademiet i København og var 1698-99 primierløjtnant i 1. Bat. Sjælland i Sachsen. 1699blev han kammerjunker og 1702 engelsk sold i Braband og blev så 1705 Landråd. 1717 konferenceråd og 1721 hvid Ridder og var 4 sept. samme år ordfører for de slesvig-holstenske Prælater og Ridderskabetved arvehyldningen på Gottorp. Blev Provst for St. Johannes Kloster i Slesvig og overlod 1737 alle sine Godser til sine Kreditorer og forårsagede derved "en af de langsommeligste og fordærveligste konkurcer i Landet". Efter hans død kom Godserne 1757 under konkurs.

Beskæftigelse:
Geheimeråd og provst

Detlev blev gift med Anna Margretha von Jessen den 18 sep. 1702 i Altona, Hamburg, Tyskland. Anna (datter af Thomas Balthasar von Jessen og Elisabeth Biermann von Ehrenschild) blev født den 16 sep. 1681 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1744; blev begravet den 16 sep. 1744 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den mecklenburgske linje
• Kilde: DAA 2018-20 p605: III,94

Familie/Ægtefælle/Partner: Heinrich von Buchwald. Heinrich blev født i 1673; døde i 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Notater:

Boede i Hamborg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Linien Lehmkulen-Wittmold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Linien Lehmkulen-Wittmold

Familie/Ægtefælle/Partner: Gerhard Von Der Nath. Gerhard blev født i 1622; døde den 12 jan. 1689 i Sierhagen, Altenkrempe, Neustadt, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 20 mar. 1689 i Altenkrempe, Neustadt, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Linien Lehmkulen-Wittmold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Linien Lehmkulen-Wittmold

Familie/Ægtefælle/Partner: Joakim Didrik Rantzau. Joakim (søn af Ditlev Rantzau og Sophie Maria von Bülow) blev født den 30 aug. 1690 i Tralau, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 jan. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]