Eske Brok

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Eske_Brock
• Link: https://www.facebook.com/groups/443574679591472/?multi_permalinks=902847440330858¬if_id=1634407708893435¬if_t=group_highlights&ref=notif

Notater:

Brock, Eske, 1560-1625, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte, fødtes 24. Dec. 1560 paa Vemmetofte. Knap 5 Aar gammel mistede han (1565) Faderen Lave B. I sit 14. Aar sendtes han sammen med sin ældre Broder Niels til Udlandet, og paa 4. Aar studerede Brødrene i Strasburg, indtil en ondartet Sygdom bortrev den ældre. Ved sin Hjemkomst overtog E. B. Fædrenegaarden Estrup i Jylland, efter Moderen Margrethe Billes Død (1595) arvede han Vemmetofte, og ogsaa. ved Giftermaal forøgede han sit Jordegods, i det Rigsraaden Axel Vifferts og Anne Lindenovs Datter Christence V. (f. 25. Nov. 1561 d. 3. Marts 1624), hvem han førte fra Dronningens Jomfrukammer til Brudeskammelen – Brylluppet stod 6. Juli 1589 –, bragte ham den Skaanske Herregaard Alnerup. Kjøb og Arv satte ham desuden i Aarenes Løb i Besiddelse af en anselig Hoben Gaarde: i Jylland Essenbæk Kloster, Skjern, Hungstrup (som han ejede 1602-9), Hevringholm, Rudgaard (eller Rygaard) og Nielstrup (de 3 sidste kjøbte 1608), i Skaane Ellinge og Ørtofte, i Halland Valden (de 3 sidste arvede 1619).

I nøje Forbindelse med E. B.s gode Pengekaar staar det uden Tvivl, at han undlod at gaa Adelens sædvanlige Embedsvej, thi ganske vist lader det til, at han flere Gange har været i Kong Frederik II’s Følge, men nogen fast Ansættelse ved Hove eller i Kancelliet havde han ikke, ja, hvad endnu mærkeligere er, da han i Juni 1596 optoges i Rigsraadet, havde han endnu ikke haft nogen Forlening. I det han imidlertid kom til at indtage denne høje Stilling og derved overtog en Mængde Forpligtelser, var det ikke mer end naturligt, at han ligesom sine Embedsbrødre lønnedes med et Len, og et Par Maaneder efter forlenedes han da ogsaa med Dronningborg (Randers). Her, i umiddelbar Nærhed af alle sine jyske Godser, blev han siddende som Lensmand lige til sin Død. Af offentlige Hverv, der tilfaldt ham, kan nævnes, at han 1599 sendtes op til Herredagen i Norge, at han 1601-2 var paa en Sendefærd i Rusland, 1603 deltog i et Grænsemøde mellem danske og svenske Raader og s. A. overværede Kongens Hylding i Hamborg, 1604 ledsagede Kongen til Norge (ligesaa 1610 og 1622), 1605 sendtes til Kurfyrsten af Sachsen, 1606 fulgte Christian IV til England, under Kalmarkrigen fungerede som Krigskommissær, 1612-13 var med at føre de Underhandlinger i Knærød, der endte Krigen, 1616 repræsenterede Kongen ved den gottorpske Hertug Johan Adolfs Begravelse, 1618 deltog i Forhandlingeri Hertugdømmerne, 1621 var tilstede ved Fyrstemødet i Segeberg og 1623 fulgte Kongen til Brunsvig. Efter at han endnu 1624 havde taget Del i et Grænsemøde i Skaane, døde han 15.Dec. 1625 paa Dronningborg.

At E. B. kunde samle saa mange Godser paa sin Haand, hang sammen med, at han hørte til en faatallig Slægt, der var ved at uddø; da han jordedes, lagdes hans adelige Vaaben med ham i Graven som Tegn paa, at med ham var Slægtens sidste Mand stedet til Hvile. Hans Hustru havde født ham 8 Børn, men kun et af disse var en Søn, nemlig Lave, der døde 1619 i Paris, o. 22 Aar gammel. 3 Døtre overlevede E. B.: Jytte, gift med Rigsmarsken Jørgen Skeel, Birgitte, gift med Tyge Brahe til Mattrup, og Lisbet, gift med Frands Lykke til Overgaard.

Hvad der i nyere Tid har henledet Opmærksomheden paa E. B., er den Omstændighed, at man i Løbet af det sidste Aarhundrede efterhaanden har fundet og udgivet en Del af hans Dagbøger, i alt 9, hvoraf den første er fra 1604, den sidste fra 1622, og der er Sandsynlighed for, at endnu flere ville komme for Dagens Lys. Medens mange af Optegnelserne i dem ikke have stor Betydning i og for sig, kaste de tilsammen et rigt Lysover en Adelsmands Liv paa de Tider og ere saaledes i kulturhistorisk Henseende af meget betydelig Interesse. De vise os E. B. som den husholderske Herremand, der fører nøje Bog over sine Stude- og Kornhandler saa vel som over sine mange store og smaa Udgifter, sine Jagter og Rejser, sine Aareladninger og Familiebegivenhederne. Ogsaa om det selskabelige Liv, naar Standsfællerne besøgte hverandre, eller Kongen havde Adelen til Gjæst, faa vi gode Oplysninger af dem; med deres forskjellige Antal Kors for at betegne Rusens Styrke ligne Dagbøgerne, som man har sagt, ved Saadanne Lejligheder Kirkegaarde.

Jens Gjødesens Ligpræd. ov. E. B.
Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnetsbeskriv., 1-2. H., 1842-43 (med Dagbøgerne 1608, 12 og 13).
Danske Saml. 2. R. II (Dagb. 1604 og 8), III (1619) og VI (1622).
Danske Mag. 4. R. V (Dagb. 1611 og 17).
Brasen, Vemmetoftes Hist. I, 98 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 106 f.

C. F. Bricka.
DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON I. UDGAVE

Beskæftigelse:
Krigskomissær og Lensmand

Eske blev gift med Christence Axelsdatter Viffert den 6 jul. 1589 i Køge, Danmark,. Christence (datter af Axel Tønnesen Viffert og Ane Iffursdatter Krabbi) blev født den 4 jan. 1562 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 3 mar. 1624 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Jørgen Skeel i 1614. Jørgen (søn af Christen Skeel og Margrethe Ottesdatter Brahe) blev født den 22 jun. 1578 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 jul. 1631 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i aug. 1631 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Tyge Axelssøn Brahe den 6 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Tyge (søn af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 1 jan. 1593 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 7 jan. 1593; døde den 28 aug. 1640 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke), Odense, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Frands Lykke den 29 sep. 1621 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Frands (søn af Henrik Lykke og Karen Frandsdatter Banner) blev født cirka 1590 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde i sep. 1655 i Hevringholm, Ørsted, Danmark; blev begravet den 15 sep. 1655 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsbefalingsmand

Christen blev gift med Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz i 1652. Birgitte (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 feb. 1633 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 21 maj 1677 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Oluf Daa den 22 maj 1636. Oluf (søn af Claus Daa og Dorthe Henriksdatter Below) blev født den 11 jun. 1606 i Spøttrup, Skive, Danmark; døde i 1671. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
1644 immatr. i Orleans, 1645 i Leyden

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Lindenov. Jacob (søn af Hans Johansen Lindenov og Lisbeth Sophie Rantzau) blev født den 27 nov. 1617; døde den 11 apr. 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

King Frederik III of Danmark's Queen, Sofie Amalie was not among Danmark's most popular, in fact she is remembered more for her bizarre mood swings and frequent execution decrees against those she considered her enemies, than for her virtues as Queen of Danmark. The unpopular Queen is reported to have installed fear into the heart of many a courtier, and woe was he or she who dared to ignite SofieAmalie's wrath. In fact some stories tell of a vindictive Queen who was just a little too fond of proclaiming "Off with his head!"

Sofie Amalie's notorious hatred for those who displeased her is probably best seen in the bizarre tale of the executed doll. The story, which is still recounted today in both royal and public circles,has not lost any of its strangeness in the 338 years since the events occurred.

Our story begins in 1661 during the reign of King Frederik III and Queen Sofie Amalie, with Kaj Lykke, who was a nobleman and a landowner known in court circles. Although he was one of the wealthier members of the landed gentry Lykke was reportedly more interested in matters of the heart than he was in matters of the state. Tongues wagged all over court and over tea in the parlours of Danmark's aristocrats recounting the romantic escapades of the amorous Lykke. Many were baffled by Lykke's obvious success with the ladies. After all he was not an attractive man - in fact it was said that he bore a remarkable resemblance to a portly sheared sheep! Nevertheless this Danish Casanova had the ability to make ladies of all ages and classes go weak at the knees with his romantic overtures.
Sofie Abelsdatter, a humble and lowly servant girl was no exception. Sofie was one of a host of young girls who fell prey to Lykke's charms. Employed as a parlour maid on one of Lykke's estates theiraffair began in the spring of 1656 - an affair that would inadvertently lead to the end of Lykke's charmed existence, as he knew it.
Word of Lykke's scandalous liaison with a servant girl spread quickly. Sofie was greatly distressed and saddened that her love for Lykke had resulted in her becoming fodder for vicious tongues. And how those tongues wagged. "To think that a man of his noble standing would allow himself to be associated with such a lowly creature." Whispered the courtiers. Even the farm labourers and townsfolk onceso amiable began to shun Sofie. "We don't want the likes of you around these parts." They hissed.
In an effort to comfort the melancholy Sofie, Lykke wrote many a love letter urging his lover to disregard such scorn saying; "My dear, pay no heed, you should hear what they are saying here at courtabout our very own Queen Sofie Amalie. They say that she lies with her lackeys."
The scandal however, was too much for the young and inexperienced Sofie. Knowing that she could never hope to marry her Lord and Master, poor Sofie broke off the liaison and reverted to her life as amere servant girl. Happiness did eventually come to Sofie, who married Lykke's groom Peder Børting a little over a year later.
Time passed. Sofie and Peder were content and Lykke continued to melt the hearts of serfs and gentry alike. However, in 1660 a conflict over money arose between Lykke and the Børtings. Filled with anger Sofie seized the opportunity to use the long forgotten love letters as a dangerous weapon against her former sweetheart. Within days the letter with the treacherous remark about Queen Sofie Amalielay in the hands of the Royal Prosecutor.
Once the wrathful Queen learned of the letter there was little if no hope at all for the Danish gigolo. Outraged by the apparent insult the Queen decreed that Lykke's right hand be hacked off in frontof her palace in Copenhagen. Thereafter he was to be beheaded with his disembodied head placed on a stake outside the palace as a warning to anyone who would dare dishonour the Queen.
Aware that the letter could very well be interpreted as treason and fearing for his life, Lykke had quickly gathered his assets and escaped to foreign shores. Any search for the convicted nobleman would indeed be fruitless. Terrified that failure to produce Lykke might end in their own deaths, the Queen's prosecutor, guards and executioner decide to mock up an execution, using an effigy of Lykke having failed to track down the real man. After all, the Queen would be viewing the proceedings from a safe distance at one of the palace windows. She would never know.
Thereafter followed what must be one of the most bizarre executions in history. A doll made to resemble Kaj Lykke was brought before the guillotine. In a very public display the executioner hacked offthe limp hand of 'Lykke' while the soldiers on guard moved the doll around in an effort to simulate Lykke writhing in agony. The doll was then dragged 'kicking and struggling' to the block where, without delay, his head was chopped off.
Bizarre though is may sound, the plan worked. For weeks afterwards, the woodenhead of the doll was posted high on a stake overlooking the hustle and bustle of 17th century Copenhagen life. And the story goes that Queen Sofie Amalie went to her grave in 1685 believing that Kaj Lykke had met a just end. For his part Lykke returned to Danmark after the Queen's death and word has it that he used the story of his own 'execution' to charm women until his death some 14 years later.

Beskæftigelse:
Oberst

Kaj blev gift med Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne i 1660. Øllegaard (datter af Axel Gyldenstierne og Christence Lindenov) blev født før 1637; døde den 18 okt. 1697 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Granslev, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Lykke (14. april 1636 på Gisselfeld - 31. juli 1667) var datter af den rige Frands Lykke og Elisabeth Brok, altså
en søster til den bekendte, ulykkelige Cai Lykke.

Hun havde i sin barndom af Christian 4 været udset til brud for hans søn Ulrik Christian Gyldenløve, men blev den 9. september 1655 gift med Frants Brockenhuus til Sebber Kloster, der døde i 1660. Skønt den unge enke straks måtte sælge en del af sine store ejendomme, var hun dog et godt parti for den fremmede officer, Friedrich von Arenstorff, der søgte sin lykke og fandt den ved sit giftermål medhende den 4. november 1661. Hun ejede Svanholm i Horns Herred og Overgård ved Mariager, som hendes nye ægtemand opbyggede. Hun var gift med ham til hendes død den 31. juli 1667.

Hun blev begravet i København, men blev senere flyttet til St. Mortens kirke i Randers.

Christence blev gift med Frants Brockenhuus den 9 sep. 1655 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frants blev født den 12 feb. 1623 i Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; døde den 7 apr. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christence blev gift med Friedrich von Arenstorff den 4 nov. 1661. Friedrich blev født den 24 jun. 1626 i Rosenow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 15 maj 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Udbyneder Kirke, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Da Birgitte Rosenkrantz var død i Aaret 1677, var Sønnen, Jørgen Skeel, Arving til hendes Part i de lollandske Godser, men han færdedes i disse Aar meget omkring i Udlandet, og tog først blivende Ophold i Hjemmet efter Faderens Død, en halv Snes Aar senere.

Jørgen Skeel var Landets rigeste Godsejer; foruden af de mange jyske Herregaarde blev han ogsaa Ejer af Krænkerup, hvor han efterhaanden udkøbte de andre Arvinger. Denne Gaard havde med Rosenlund og det tilhørende Bøndergods over 1000 Tønder Hartkorn, hvoraf 70 Tønder var selve Krænkerups Hovedgaardstakst; af Radsted Sogns 63 Gaarde og 22 Huse besad den ikke mindre end de 58 Gaarde og alle Huseneundtagen Degnebolet, og desuden meget spredt Bøndergods i de omliggende Sogne; 201 Tønder Land var under Plov under Hovedgaarden, og aarlig høstedes over 200 Læs Hø. En Ildsvaade hærgede i Slutningenaf Aaret 1689 Hovedbygningen, hvorved den søndre Fløj ganske lagdes øde, og den er siden aldrig bleven genrejst.

Jørgen Skeel har ofte opholdt sig paa sin lollandske Gaard; det morsomme Vægbillede, der siden var at se i et Lysthus i Parken, stammede utvivlsomt fra hans Tid og skyldtes hans Stemning overfor de Forhold, der herskede efter Enevældens Indførelse. Det kaldtes Harernes Triumf og gav en humoristisk Fremstilling af, hvorledes Harerne nu regerede over Hundene, sad til Bords og spiste Hundekød, lod sig opvarte af Hundene og red paa deres Ryg, ja to Harer, der sad paa en Triumfvogn, som blev trukket af Hunde, skal endog have været en temmelig nærgaaende Satire over meget højtstaaende Personer. Saaledes illustrerede Jørgen Skeel sin Opfattelse af den nye tyske Hofadel og Kongens Favorisering af fremmede Lykkejægere og borgerlige Indfødte paa den gamle danske Adels Bekostning.

I høj Gunst var han heller ikke hos Kongen, Christian V, der var forbitret over, at han ikke af sine store Godser vilde oprette noget Grevskab eller Baroni; hans adelige Selvfølelse forbød ham at tagesine Ejendomme til Len af Kongen, og denne skal have søgt at straffe hans Hovmod ved at afvise hans Frieri til en ung, faderløs Comtesse Ahlefeld, oven i Købet med den ondskabsfulde Begrundelse, at Lige passede bedst for Lige. Jørgen Skeel ægtede derefter Benedikte Margrethe von Brockdorff, en Datter af Cai Brockdorff til Bothkamp i Holsten, men Lykken varede ikke længe, da han døde allerede 1695,ikke fyrretyve Aar gammel; han fik i Ligtalen det Eftermæle, at han havde haft en oplyst Aand, et udelt Hjerte og et skønt Udvortes.

Aka (Facts Pg):
Skeel

Jørgen blev gift med Benedicte Margrethe Brockdorff den 19 maj 1691 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland. Benedicte (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født den 17 mar. 1678 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1739 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Frederik Gersdorff den 20 feb. 1677. Frederik (søn af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 9 maj 1650; døde den 29 aug. 1691 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien; blev begravet i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]