Portrætter

Slægten Reventlow:

Otto Carl Ferdinand Reventlow
(1887 - 1929)



Andre slægter:

Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
(1706 - 1761)

Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759; Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.


Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde.

Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.



Heraldik


reventlowhardenberg1.jpg
reventlowhardenberg1.jpg



Gravsten og epitafier


Schmettaus gravsted, Assistens Kirkegård
Schmettaus gravsted, Assistens Kirkegård

   

Constance von Hohenstaufen

Constance von Hohenstaufen

Kvinde 1249 - 1301  (52 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Constance von Hohenstaufen blev født i 1249; døde i 1301 i Barcelona, Spanien.

    Constance blev gift med Pedro III de Aragón den 4 jul. 1262. Pedro (søn af Jaime I de Aragón og Yolande Árpád) blev født cirka 1239; døde den 9 dec. 1285 i Villafranca de Penadres, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Teresa de Aragón  Efterkommere til dette punkt
    2. 3. James II de Aragón  Efterkommere til dette punkt blev født den 7 sep. 1267 i Valencia,; døde den 4 dec. 1327 i Barcelona, Spanien.
    3. 4. Isabel de Aragón  Efterkommere til dette punkt blev født den 1 feb. 1270 i Saragossa, ,; døde den 5 aug. 1336 i Estremos, ,.


Generation: 2

  1. 2.  Teresa de Aragón Efterkommere til dette punkt (1.Constance1)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Artal de Alagón. Artal døde i 1295. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  James II de Aragón Efterkommere til dette punkt (1.Constance1) blev født den 7 sep. 1267 i Valencia,; døde den 4 dec. 1327 i Barcelona, Spanien.

    James blev gift med Blanche D`anjou den 19 nov. 1295. Blanche døde den 15 nov. 1310 i Barcelona, Spanien. [Gruppeskema] [Familietavle]


  3. 4.  Isabel de Aragón Efterkommere til dette punkt (1.Constance1) blev født den 1 feb. 1270 i Saragossa, ,; døde den 5 aug. 1336 i Estremos, ,.

    Isabel blev gift med Diniz I de Bourgogne den 15 jul. 1282. Diniz blev født den 7 okt. 1261 i Lissabon, Portugal; døde den 8 feb. 1325 i Mosteiro de Odivelas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]