Wilhelm Christian Marselis

Notater:

Vilhelm Marselis lensbaron Güldencrone (født Marselis) (14. august 1645 i Amsterdam – 1683) var en dansk godsejer, bror til bl.a. Constantin Marselis og stamfader til slægten Güldencrone. Sønnen Christian Güldencrone efterfulgte ham som lensbaron.

Vilhelm Marselis var en søn af den danske konges faktor i Amsterdam Gabriel Marselis og Isabeau van der Straaten; 1661 findes han at have studeret på universitetet i Leiden; snart må han imidlertid have forladt sit fædreland og taget ophold i Danmark, hvortil så mange bånd bandt hans slægt, og hvor hans fader samme år var blevet adlet. Allerede 1662 synes han at have erhvervet de jyske godser Skumstrup, Østergård og Moesgård, hvilke han købte af Mogens Friis; det førstnævnte gods erigeredes 1673 for Marselis til baroniet Wilhelmsborg, og samtidig optoges han i friherrestanden med navnet Güldencrone. Han arvede desuden Skarsholm ved Jyderup.[1]

Han døde allerede 1683 (datoen kendes ikke, men hans død nævnes i et brev dateret 26. maj), efterladende en enke, Regitze Sophie Vind (1660-1692), datter af gehejmeråd Holger Vind til Harrested; hun bestyrede godserne under sine børns mindreårighed og oprettede et hospital i Mårslet. I 1682 lod han og hans hustru opsætte en altertavle i Mårslet Kirke med deres våbener. Altertavlen findes i dag i Den Gamle By i Aarhus. 1686 ægtede hun baron Jens Juel til Juellinge. Det vides ikke, hvor han er begravet.

Der findes et portrætmaleri af Vilhelm Güldencrone (ukendt maler).

Familie/Ægtefælle/Partner: Regitze Sophie Holgersdatter Vind. Regitze (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1660; døde den 10 apr. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Chr. Güldencrone (d. 1746), der besad baroniet i
henved 50 år, huskes især for, at han sammen
med sin kone, Amalie Margrethe Moth, fik
indrettet et gravkapel i Malling Kirke, hvor
familiens medlemmer blev begravet indtil
1824.

Det bør også nævnes, at han under sin
dannelsesrejse gennem det meste af Europa i
1690'erne skrev en minutiøs og særdeles informativ
dagbog, der kunne tjene som guide til
datidens lande.

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Baron

Christian blev gift med Amalie Margrethe Moth den 8 maj 1699. Amalie (datter af Mathias Moth og Kirstine Aagaard) blev født den 7 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 feb. 1755 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; blev begravet den 18 feb. 1755 i Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Dorothea von Gersdorff. Vibeke (datter af Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag) blev født den 17 okt. 1687; døde den 24 feb. 1720 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: 1764-1772, Mørup, Fjenneslev Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Regitze blev gift med Holger Skeel den 12 apr. 1730 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Holger (søn af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind) blev født den 2 apr. 1699 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 9 mar. 1764 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Baronesse

Kirstine blev gift med Constantin August Charisius i 1734. Constantin (søn af Christian Charisius og Dorothea Cathrine Rosenlund) blev født i 1712; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul von Eggers. Poul blev født i 1707; døde i 1752 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Peter von Pultz den 16 nov. 1724. Peter (søn af Hans Friederich von Pultz og Marie Pedersdatter Hovenbeck) blev født i 1695; døde den 2 jan. 1764 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baronesse

Notater:

TITEL: baronesse

Regitse blev gift med Henrik Bjelke Kaas den 30 jul. 1750. Henrik (søn af Hans Kaas og Sophie Amalie Bielke) blev født den 18 sep. 1686 i Elingård, Frederikstad, Østfold, Norge; døde den 1 jul. 1773 i Boltinggård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Geheimeråd

Notater:

Skeel, Anders, 1731-76, Amtmand, Søn af Gehejmeraad Holger S., er født paa Nordborg Slot 26. Jan. 1731. 1746 tiltraadte han en Studierejse til Leipzig og Genf, hvor han udgav en Disputats. Hjemkommen1749 udnævntes han til Kammerjunker og Assessor i Hofretten, blev 1751 surnumerær Assessor i Højesteret, 1755 virkelig Assessor i samme og 1764 Kammerherre. 1768 udnævntes han til Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter og fik 1774 det hvide Baand, men tog 1776 sin Afsked og blev s. A. Gehejmeraad. I Følge en Overenskomst med sin Moder overtog S. 1766 Stamhuset Birkelse, ligesom hankjøbte Hovedgaardene Langholt og Nibstrup, men han synes at have manglet Dygtighed som Landmand og Administrations-talent, i det han ved sin Død, der indtraf n. Nov. 1776 paa Langholt, efterlod sine Ejendomme i slet Forfatning. S. havde 4. Avg. 1758 ægtet Charlotte Amalie Charisius (f. 10. Marts 1737, f 26. Juni 1788), Datter af Konferensraad Constantin C. til Constantinsborg.

Anders blev gift med Charlotte Amalie Charisius den 4 aug. 1758 i Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark. Charlotte blev født i 1737; døde i 1788 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Amalie blev gift med Christian Frederik Baron Holck den 23 jul. 1751 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. Christian blev født den 1 jan. 1729; døde den 27 maj 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Geheimeråd

Frederik blev gift med Cathrine Elisabeth Cicignon den 21 aug. 1767 i Nakkebølle, Aastrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Cathrine blev født den 24 jun. 1747 i Nakkebølle, Aastrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1815 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jørgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en Søn af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764). Han fødtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnævntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen. I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophævelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden adusus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod. Han fjærnedes derforallerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spændt, dels herskede der en ikke ringeGjæring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saavel ved sin Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 varbleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklæde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnævntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommissionangaaende Negerhandelens Ophævelse.
Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslægten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kjendte hans private og offentlige Færd, gavsympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprægede Retfærdighedsfølelse og en Sandhedskjærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
Jørgen Erik Holgersen Skeel, Kaldet Jørgen Erik Scheel. Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, Søn af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er født d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sin Faders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overværer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. Søster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nærværelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i Tøndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Øresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten; 1795, d. 11te Januar, døde J. E. Skeel uden at have været sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltænkende Mand, og naar det et Sted anføres, at det i de da bevægede Tider var uvist, om hans Ophøielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General Gähler, „hvis Søster han havde til Ægte”, da maa hertil bemærkes, at Skeel ikke var gift med Gählers Søster, men derimod var nok Gählers Hustru Søster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har været Partimand, idet han snartvar yndet, snart mistænkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, daGehimeconseillet ophævedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, Gähler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til Tøndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kjøbenhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nævnte Mænd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at undersøge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at være Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har bøiet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevæge Skeels Moder til sin Dagbog at tilføie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: „denne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerlig”, er saare naturligt. Efter en Fortælling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende Parti’s Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for „den retfærdige Regering”. Skeel, der som ædeltænkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedværdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig øjeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kjøre for Døren og forlodSelskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels Død som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke være død allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive. Portrait af Jørgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Beskæftigelse:
Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift

Jørgen blev gift med Anne Dorothea von Ahlefeldt den 30 aug. 1765 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. Anne (datter af Heinrich von Ahlefeldt og Frederikke Marsialia Krag) blev født i 1743 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 apr. 1805 i Rellingen, Tyskland, Pinneburg,Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerherre

Vilhelm blev gift med Mette Holgersdatter Vind den 18 jun. 1783. Mette blev født den 14 mar. 1749 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 okt. 1808. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik Christian Kaas i 1765. Frederik (søn af Ulrik Kaas og Mette Sørensdatter Matthiesen) blev født den 1 dec. 1727; døde den 28 mar. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Reichsgräfin

Familie/Ægtefælle/Partner: Matthias Poulsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Major ( Hæren - Forsvaret )

Frederik blev gift med Ida Marie von Pentz den 20 mar. 1771. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Anders Sehested den 3 mar. 1747 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. Anders (søn af Niels Sehested og Elisabeth Skeel) blev født den 10 jun. 1720 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 30 sep. 1799 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friderica blev gift med Jørgen Christian Bruun den 19 sep. 1766 i Tidselholt, ,. Jørgen (søn af Urban Jacobsen Bruun) blev født den 25 aug. 1727 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 31 maj 1799 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]