Henrik Steensen

Notater:

Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, Hans DitlevSteensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånske krig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenest e b åd e hjem m e o g iu dlan det. I 1655 var han page hos prins Christian,1665 kammerpage,1 66 9 hof junker . S amm e å r rej st e han til Holland, England og Frankring,hvor han blev an sa t ved k ongen s livr egim ent . Ble vafs kediget herfra1670, rejste til Italien og derfr a ge nnem Tys klan d til hje mkoms t i1 671. S amme å r blev han kornet ved rostjenesten, 167 3 løj tnant ved heste garden. Li geso m brode ren deltog ha n i den Skånske krig og blevsåre t vedW ismar. Kon gen m å have haf t Vince nts Stee nsens bø rn i ve nligerindring, for ogs å på Henr ik faldt de nkgl . nåde i for m af e n årligpens ion på 100 rdl. V ed broderens dø d i 1677 t og han sin a fske d framilitærtj eneste n og bosatt e sig på Ste ensgård , hvor ha n i 1682 fe jredesit bryl lup m ed Mette Gotfre dsdatte r, en datte r af sognepræs ten
iSnø de, Godfred Hansen. Et tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at H enrikSteense n gik s i n e e g n e veje i e n tid, hvor standsforskel spillede enmeget stor rolle.Lykken var med h a m . Sna r t kunne han udkøbe sine søskende, og i 1683købte han tiendern e a f S n øde og St oe ns e kirk er . Fire år efter købtehan hovedgården Egelykke, der havde 25 td r. h t k . o g bøn der gods p å 7t dr. htk., og samme år erhverv
ede han en fjerdedel af den tidligerehovedgård Nygård på 6 tdr. htk. for 4.000 rdl.Ve d h a n s d ø d i 1 7 0 9 vurderedes boet til godt 20.000 rdl., medensgælden var godt 4.000 . De t st or e st en hus p å g år den blev vurderet til800 rdl., borggården og la
degården tilsammen til ca. 1.30 0 rdl.St eens går d havde da 53. tdr. htk., og skoven v a r p å 1 2 tdr. htk.Bøndergodset bestod foruden af Egeløkke og en fjerdedel af Nygå r d a f 3 3 g å r de , 20 bol og ca. 40 huse. Ialt hørte til godset ca. 290 tdr.htk.Omkostnin ge rn e ve d H enr i k S t eensens begravelse beregnedes af hansenke til
166 rdl., heraf havde "Bartskæren" f ra F y n fåe t 8 rdl. "forMedicamenter og Opvartn i n g f o r min sl. Mand udi hans Svaghed samt h ansre is es Omk ostninger". Der var hentetki st eb esl a g i Odense og indkøbthvedebrød, krydderier og fisk (makrel). Sørgetøjet v a r b l e v e t sye t a fskrædderen i Rudkøbing og Snøde.Henrik Steensen havde holdt godt hu s m ed d et l i d e t , de r var gået iarv efter faderen. I skiftet nævnes to små, dybe suppe fad e af t in med V inc e n t s Steensens og Anne Holcks dåbsnavne, samt 20 tintallerkenerme d der es våbe n. Stør r e kle n odi e r vardog de tresølvbægre med "sl.Steensens Forældres V aaben " og en l ille søl vka nd e me d d e "S teensens ogAhners Vaaben paa laaget". Det kostb arest e klædnings stykke, H enrik S teense n ef terlo d sig, var en "pelsfarvet Klædekjole me dSølva gramaner", u nderfore t med hv i dt taft , de n vurder edes til 14 rdl.I hans garderob e var o gså en køller t med gul dknipling e r på ærme rne,u nderfore t med gultaft. Gården s bogsamli ng vidnede i h øj grad om Henrik Ste en sens litte rære i nteresse . Den franske l itteratur s tammerformentli g fra han s ungdomsopho l d i Paris. De r var o gså holl
a ndske oglatinske bøger. At bøger om krigskunst var repræsente ret, undrer ik ke.E j h e l l e r tilst edeværelsen af Huitfeldts KrA nike, Crantz' DanmarksHistor ie og Brockma n n s Hu
spostil. Derimod er det mærkeligere at FindeSimon Paulis Index Botanicarum og Nico l a u s S t e n o s anatomiskeobservationer.
Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, HansDitlev Steensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånskekrig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenesteb å d e hjem m e o g iudl ande t. I 1655 var han page hos prinsChristian, 1665 kammerpage,16 6 9 ho fjunke r . Samm e år re jst eha n til Holland, England og Frankring,hvor han blev ansa tv ed ko ngens l iv regimen t. Ble v afskedig et herfra1670, rejstetil Italien og derfra gen ne m Tyskl and ti l hje mkomst i 1671.Sa mme å r ble v han kornet vedrostjenesten, 1673 løjtn ant ved hest egarden . Lige som brode ren delt og ha ni de n Skånskekrig og blevsåret ved Wi smar . Konge n må hav e haft Vi ncentsStee nsens bør n i ve nligeri ndring, for også på Henri k fal dtden kg l. nåd e i form af e n årligpens ionpå 10 0 rdl. Vedbrodere ns død i 1677 to g han s in afske d framil itærtjeneste n og bosatte s ig på Ste ensgård, h vor han i 1682 fej redesi t bryllup m ed Mett e Gotfredsdatte r, en dattera f sognepræst en iSnøde, Godfred H a nsen. E t tilstrække ligtvidn esbyrdom, at Hen rik Steensen g ik sine egn e veje i ent id , hvor sta n dsforskel spi llede enm eget stor rolle.L ykkenvar med ha m. Snart kun ne han ud køb e sin e søskende , og i1 683købte h an tienderne af Sn øde
og Stoense k irker. Fire å refter købt e han hov ed

Henrik blev gift med Mette Gotfredsdatter Hansen den 5 jul. 1682 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Mette (datter af Gottfred Hansen) blev født i 1662; døde den 16 jul. 1710 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim von Rathlou. Joachim (søn af Sivert von Rathlou og Karen Lauridsdatter Pogwisch) døde cirka 1730. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Tjente fra 1731 som korporal i bornholmske gevorpne regiment, 1743
Hans første barn, Malene Sophie, angives i kirkebogen at være "afletaf hans forlove d e h u s h o l d erske Anne Chierstina".

Tjente fra 1731 som korporal i bornholmske gevorpneregiment, 1743 Hans første ba r n , M a l e n e S ophie, angives ikirkebogen at være "aflet af hans forlovede husholderskeA n n e Chie rs ti na ".

Beskæftigelse:
premierløjtnant og gårdejer i Norge

Christian blev gift med Magdalene Sophie Sommer den 3 jun. 1751 i Trondheim, Trondelag, Norge,. Magdalene døde i 1755. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Anna Christine Friis i 1756 i Trondheim, Trondelag, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I FT1787 (RA kortnr. 624-628, side 114) for Tullebølle sogn,Langeland, angives ha n s o m f o r p a g ter af gården Blegholm, at være 63 årgammel, og at være i sit 1. ægteskab . Ha n s hus t r u e r ve d sammefolketælling 81 år gammel, og i sit 3. æ
gteskab.
Hun har altså været56 år gammel ved indgåelse af ægteskabet, hvorfor dette nødvend i g v i s m å v æ re barnløst.

Beskæftigelse:
Forpagter

Niels blev gift med Elsebeth Margrethe Iversdatter i 1762 i Longelse Kirke, ,. Elsebeth blev født cirka 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

"aflet af hans forlovede husholderske Anne Chierstina".

"aflet af hans forlovede husholderske Anne Chierstina".

Notater:

Description: 2. søndag efter Hellig Trekonger

Notater:

Description: "under julefesten"

Notater:

Description: som tvilling til Metter Chierstina
Description: 2. søndag efter Trinitatis, en måned gammel

Notater:

Description: 5. søndag efter Hellig Trekonger