Johan Otto von Raben

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Raben, Johan Otto, 1646-1719, Gehejmeraad, var Søn af svensk Oberst Victor R. til Stück i Meklenborg og Sophie Hedevig v. Walschleben.

Han fødtes 22. Febr. 1646, blev ved Faderens Død 1657 Ejer af Stiick, men gik i ung Alder til Danmark, hvor han 1667 udnævntes til Hofjunker samt Aaret efter til Forskærer hos Kongen. Senere indtraadte han i Hæren og er formentlig den R., der 1675 nævnes som Ritmester reformé og erklærer sig villig til at hverve et Regiment. Aaret efter ansattes han som Ritmester ved 2. jyske Rytterregiment, blev1677 Major og Oberstlieutenant og tog under Gyldenløve i Sommeren 1678 Del i Belejringen af Baahus og Kampen paa Hisingen. Ved Reduktionen efter Freden afgik han fra Tjenesten og fik 1680 Afskedspatent.
1683 udnævntes han, der 1671 var bleven Kammerjunker, til Hofmarskal, hvilket Embede han beklædte til 1697, da han blev Amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter samt Inspektør over Staldene og Stutterierne sammesteds. Som saadan udfoldede han under Svenskernes Indfald 1700 en travl Virksomhed for at skjærme Frederiksborg Slot mod Fjenderne.

De nævnte Stillinger beklædte han til 1717, da han afskedigedes paa Grund af Svagelighed, dog med Bibehold af Gagen paa Livstid. 1695 fik han det hvide Baand, erholdt 1698 Rang efter Generaler til Hest og til Fods og blev Aaret efter Gehejmeraad.

Han døde 11. Nov. 1719 paa Stück. R. ægtede 1. (1685) Dorothea v. Reichou (d. 1689), Datter af fyrstelig cellisk Hofmester Mart. v. R.; 2. (12. Juli 1692) Emerentia Levetzow (f. 22. Juni 1669 d. 11. Febr. 1746), Datter af Gehejmeraad Hans Fred. L. (X, 242). Hans Enke kjøbte 1725 af Kongen Aalholm og Bramslykke i Musse Herred, hvoraf hun 1734 oprettede Grevskabet Christiansholm for sin Sønnesøn. 1725 kjøbte hun Bremersvold og 1728 Kjærstrup. R. var Ejer af Vinderslevgaard i Lysgaard Herred. Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 333. Louis Bobé.

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Amtmand over Frederiksborg og Kronborg, Godsejer

Johan blev gift med Dorothea von Reichow i 1685. Dorothea døde i 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Emerentzia von Levetzow den 12 jul. 1692. Emerentzia (datter af Hans Frederik von Levetzow og Lucie Emerentia Brockdorff) blev født den 22 jun. 1669; døde den 11 feb. 1746. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Georg Frederik von Haxthausen den 2 nov. 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Georg (søn af Hermann Rabe von Haxthausen og Anna Marie von Kamptz) blev født den 31 jan. 1665 i Dallund, Søndersø, Danmark; døde den 23 jul. 1719 i Børglum, Vrå, Danmark; blev begravet i Dronninglund Kirke, (Før: Hundslund Kloster), Dronninglund Herred, Hjørring amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kjærstrup Bremersvold Bramslykke Aalholm Egholm & Stück
• Bopæl: Aalholm Og Bremervold

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmekonsejlsraad, Overhovmester for Dronning Sophie Magdalene ( Hoffet ), Stiftamtmand over Lolland-Falster, Godsejer, Provisor for Vallø adelige Stift

Beskæftigelse:
Overhofmester hos Dronning Sophie Magdalene

Titel:
Gehejmeråd, Præces Collegium medicum, Æresmedlem Videnskabernes selskab

Christian blev gift med Birthe Scheel von Plessen den 1 dec. 1722. Birthe (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 12 sep. 1707; døde den 5 jul. 1786 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Nysted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Rosenkrantz von Schack. Niels (søn af Joachim von Schack og Dorte Sophie Seefeldt) blev født i 1680 i Ribe, Danmark, Sneum; døde den 27 jan. 1731. [Gruppeskema] [Familietavle]

Luise blev gift med Frederik Anton Wedel Jarlsberg den 2 jun. 1717, og blev skilt i 1727. Frederik (søn af Georg Ernst Wedel Jarlsberg og Wilhelmine Juliane Aldenburg) blev født den 9 mar. 1694 i Jarlsberg Herregaard, Norge; døde den 22 sep. 1738 i Konnerud Sølvværk, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1*

Notater:

BESIDDELSER: Lundsgaard

Margrethe blev gift med Lensgreve Detlef de Reventlou den 30 jun. 1745 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Detlef (søn af Cay Friedrich Reventlow og Hedevig Ida Buchwald) blev født den 28 okt. 1712 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 dec. 1783 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ejendom: Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; Stamhuset Moltkenborg bestående af Glorup, Rygård og Anhof

Notater:

Sophie Hedevig Raben, gift grevinde Moltke (8. oktober 1732 i København – 8. juli 1802 på Glorup) var en dansk adelsdame, gift med Adam Gottlob Moltke.
Hun var datter af Christian Frederik Raben og Berte Scheel von Plessen. Raben var hofdame hos Dronning Juliane Marie fra 1753 til 1760 og blev dette år Dame de l'union parfaite.[1]
9. september 1760 ægtede hun den magtfulde greve, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.
I 1793 oprettede hun Stamhuset Moltkenborg af sine godser Glorup, Rygård og Anhof til gavn for sin søn Gebhard Moltke.

Beskæftigelse:
Hofdame hos Dronning Juliane Marie ( Hoffet ), Godsejer

Sophie blev gift med Adam Gottlob Moltke-Bregentved den 9 sep. 1760. Adam (søn af Joachim von Moltke og Magdalene Sophia von Cothmann) blev født den 11 nov. 1710 i Walkendorf, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 25 sep. 1792 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
1761 Hofdame hos prinsesserne Wilhelmine, Caroline og Louise

Amalie blev gift med Carl Juel den 24 mar. 1762 i I Dronningens Inderste Forgemak På Christiansborg, ,. Carl (søn af Knud Juel og Christine Elisabeth Knuth) blev født i 1706 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 22 sep. 1706; døde den 1 sep. 1767 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 25 sep. 1767 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Amalie blev gift med Gregers Christian Juel den 28 sep. 1770 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Gregers (søn af Peder Juel og Birthe Cathrine von Levetzow) blev født den 16 aug. 1738 i Bygholm, Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 4 nov. 1776 i Hamburg, Tyskland; blev begravet den 9 nov. 1776 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline blev gift med Henrik Bille Brahe den 22 okt. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Henrik (søn af Axel Bille og Sophie Christensensdatter Seefelde) blev født den 20 okt. 1709 i Ørumgård, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 9 jan. 1789 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Restrup

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Geheimeraad, Godsejer af Bremersvold

Familie/Ægtefælle/Partner: Antoinette Elisabeth Comtesse Holstein-Ledreborg. Antoinette (datter af Greve Christian Frederik Holstein og Charlotte Elisabeth Henriette Zu Inn Und Knyphausen) blev født den 26 jun. 1773; døde i 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eleonora blev gift med Christen Scheel den 18 feb. 1765 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christen (søn af Greve, Gemejmekonferensråd Jørgen Scheel og Lucie von Thienen) blev født den 15 jun. 1743 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 18 nov. 1771 i St. Petersborg, Rusland,; blev begravet i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Beldringe Og Lekkende

Notater:

Frederik Sophus Raben(-Levetzau) (20. december 1745 – 13. oktober 1820) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af stiftamtmand Christian Frederik Raben og Berte Scheel von Plessen og havde en mængde kendte brødre og søstre. 1758 blev Raben karakteriseret kornet i Livgarden til Hest, 1761 kammerjunker, 1762 virkelig kornet, forsat til Holstenske Kyrasserregiment, 1764 sekondløjtnant i Livgarden til Hest, 1767 karakteriseret premierløjtnant af Garden og ritmester af kavaleriet, 1768 generaladjudant hos Kongen og kammerherre, 1769 virkelig premierløjtnant i Garden, 1770 sekondritmester, men tog 1770 afsked fra Hæren på grund af svagelighed.

Raben blev 1774 ceremonimester, 5. maj 1777 hvid ridder (symbolum: In rectc decus), 1790 gehejmeråd og 1808 gehejmekonferensråd.

Han ejede Beldringe og Lekkende (fra 1774), stamhuset Restrup (som han overtog efter overenskomst med farbroderen og 1811 substituerede med en fideikommiskapital), Kjærstrup og Raben-Levetzau (som stamhusbesidderen var forpligtet til). Raben fornyede 1793 taget på Udby Kirke.

Titel:
Gehejmekonferensråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Magdalene von Qualen. Sophie (datter af Josias von Qualen og Elisabeth Blome) blev født den 18 okt. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 maj 1844 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Rigborg Amalie Huitfeldt. Sophie blev født cirka 1721; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Stiftsdame i Preetz
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p76: II,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Kilde: DAA 1939 p76: II,2
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 1.5.1782; Ridder af Dannebrog Symbolum: "NULLA PALESCERE CULPA"

Notater:

Reventlow, Cay Friedrich, greve, 1753-1834, geheimestatsminister født 17.11.1753 i Paris, død 6.8. 1834 på Altenhof, begravet i Sarau.

Forældre: overkammerherre greve Ditlev Reventlow (1712-83) og Margarethe Raben (1726-94). Gift 1. g: 6.11.1785 på Gartow med komtesse Wilhelmine Magdalene Ulrica Bernstorff, født 10.10. 1766 på Gartow, død 10.5.1787 i Kbh. (Petri), d. af grev Joachim Bechtold Bernstoff til Gartow (1734-1807, gift 1g 1757 med Louise v. Steinherg, 1738-58) og Magdalene Hedevig v. Lowzow ( 1742-1803). gift 2g 24.4.1797 i Kbh. (Fred. ty.) med komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff, født 7.10.1776 i Kbh. (Slotsk.), død 26.11.1855 i Preetz, d. af udenrigsminister A. P. Bernstorff (1735-97) og Henriette F. Stolberg (1747-82).

Far til Theodor R. Bror til Fritz R. R.s opvækst og uddannelse fulgte det gængse mønster for højadelens unge. I 1700-tallets sidste halvdel. Han blev undervist hjemme, bl.a. af de senere biskopper N. E. Balle og H. F. Jensen, og læste 1769-73 i Göttingen hvor han studerede sam men med C. F. Cramer og de to brødre Christian og Frederik Leopold Stolberg. 1773 blev han auskultant ved overretten i Gottorp, skønt A. P. Bernstorff ønskede ham til Kbh., men hvor faderens ønske om at have R. i nærheden blev udslagsgivende. 1776 udnævntes han til råd ved den slesvigske landret, og atter søgte A. P. Bernstorff at knytte R. til sig ved at tilbyde ham gesandtposten i Napoli, men igen strandede det på faderens modstand. 1777-78 drog R. på en større udenlandsrejse til Frankrig og Holland hvorefter han endelig indtrådte i diplomatiet idet han blev dansk gesandt i Madrid. På denne post kom han snart i et modsætningsforhold til A . P. Bernstorffs efterfølger, M. G. Rosencrone, og allerede 1781 søgte han om rappel. Hjemkomsten trak imidlertid ud, og først efter regeringsskiftet i april 1784 vendte R. tilbage på foranledning af A.P. Bernstorff.

R. var af fødsel nært knyttet til den ledende Bernstorff-Reventlow-Schimmelmannske kreds, og han tilhørte en af monarkiets fornemste slægter. Begge hans hustruer var af den bernstorffske familie, den anden datter af A. P. Bernstorff, og R. selv delte synspunkter og holdning med den ledende kreds efter 1784. Hans dannelse og sympatiske personlighed blev sat højt af samtiden, men i egentlig snævrere politisk forstand hørte han til den "højre fløj" af kredsen . Imidlertid blev han hurtigt taget i anvendelse i statens ledelse, idet han 1784 blev overkammerjunker, s.å. chef for Det kgl. bibliotek,og 1788-94 beklædte han den betydningsfulde gesandtskabspost i Stockholm hvor han på nærmeste hold var vidne til mordet på Gustav III. 179 3 udnævntes R. til leder af Det kgl. mønt- og medaillekabinet, n.å. til chef for kunstkammeret og til direktør for Botanisk have. Som leder af disse kulturelle institutioner giorde R. god fyldest, og sam-men med overbibliotekar D. G. Moldenhawer fik han 1793 åbnet Det kgl. bibliotek for publikum.

Ved svigerfaderen A. P. Bernstorffs død 1797 blev R. chef for tyske kancelli. Hans ledelse af kancelliet var uden initiativ, og det blev klart, at R. - der samtidig blev Gehejmestatsminister - ikke var nogen stærk politisk skikkelse. Hans veghed og ubeslutsomhed trådte stærkt frem, og han var blandt de ministre der 2.4.1801 talte for en fuldstændig underkastelse over for de britiske krav. Særlig kom hans svaghed frem i forholdet til standsfællerne i det slesvig-holstenske ridderskab. Hans indstilling til det omdiskuterede spørgsmål om livegenskabets ophævelse var svingende, og han trak afgørelsen i langdrag, og beseglende for hans politiske karriere blev forslaget om at pålægge ridderskabet større skatter. Ridderskabet var i og for sig ikke uvilligt til at bidrage til afholdelse af statens udgifter i større målestok, men det krævede under henvisning til korporationens privilegier at få fremtidige forslag forelagt til behandling. Rentekammeret, hvorfra forslaget stammede, indtog en stejl holdning, mens tyske kancelli søgte at mægle og R. selv endelig stillede sig på ridderskabets side. Både i dette spørgsmål og i reformlovgivningen vedrørende landboforholdene var R. uden tvivl under stort pres fra sin bror, Fritz R., der var en af ridderskabets ledere. 1 december 1802 kom det til et åbent sammenstød med kronprins Frederik, hvorefter R. indgav afskedsbegæring som han fik - ikke "i nåde, men "på ansøgning allernådigst", hvad der rummede en misbilligelse af hans optræden i den konkrete anledning.

Efter A. P. Bernstorffs død 1797, Johan Ludvig Reventlows i 1801 betød R.s afskedigelse en fornyet svækkelse af den siden 1784 ledende regeringskreds, og Chr. D. Reventlow gav tydeligt udtryk for det uheldige ved hans fratræden fra statstjenesten.

R. tog nu ophold på Altenhof og helligede sig resten af livet driften af dette og andre godser. Trods episoden i 1802 blev R. i 1816 udnævnt til guvernør og landdrost i Lauenburg og modtog i denne egenskab de nye undersåtters ed til Fr. VI og ledede inkorporeringen af landet i monarkiet. Men nogen egentlig politisk indflydelse øvede han ikke efter 1802. R. delte i alt væsentligt de synspunkter og interesser der var fremherskende i den ledende kreds, og som flere af disse havde han en hældning mod en mystisk - religiøs indstilling, der førte ham ind i kredsen omkring prins Carl af Hessen og gjorde ham til en beundrer af J. C. Lavater, der også tilegnede ham en bog.

Æresmedlem af Videnskabernes selskab 1795.

Kammerherre 1774. Geheimeråd 1790. Gehejmekonferensråd 1808.



imm. 1769, Okt., i Göttingen, 1773 (Maj) Auskultant ved Overretten paa Gottorp og i Glückstadt, fik 1775 Votum, 1776 (1 Febr.) Kmhre., 1777—78 i Frankrig og Holland, 1778 (9 Marts) 3. Civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1779 (24 Dec.) Gesandt i Madrid (ank. 29 Okt. 1780)—1784 (6 Marts) rappeleret, var afrejst 1782 (20 Okt.) med Løfte om at blive rappeleret, 1782 (1 Maj) hvid Ridder, 1784 (4 Apr.)—24 Maj Amtmand i Flensborg, s. A. (12 Nov.) Medlem af Overbankdirektionen —1802 (12 Dec.) og Kanalkommissionen (—1787), 1788—1802 (22 Nov.) Chef for det kgl. Bibliotek, s.A. (10 Nov.)—1797 Overkammerjunker, 1793 (31 Juli)—1803 (12 Jan.) Chef for det kgl. Mønt- og Medaillekabinet, 1794 (22 Marts)—1802 (17 Marts) Chef for det kgl. Kunstkabinet; 1797 (5 Juli)—1802 (22 Nov.) Statsminister og Præsident i Tyske Kancelli og Medlem af Ge- heimestatsraadet, 1808 (16 Sept.) Geheimekonferensraad, 1816 (2 Juni) Ridder af Elefanten, s. A. (26 Nov.)—1833 (19 Marts) Guvernør og Landdrost i Lauenborg (30 Aug.) Instrux at tage mod Hyldingen i Lauenburg), s. A. (2 Aug.)
Ridder af Elefanten død 6 Aug. 1834 paa Altenhof.

Gift 1° 6 Nov. 1785 paa Gartow m. Comtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff (F.: Geheimeraad, Greve Joachim Bechtold B. til Gartow og Magdalene Hedevig von Lowzow), f. 10 Okt. 1766 paa Gartow død 10 Maj 1787 i Kbhvn.;

2° 24 Apr. 1797 i Kbhvn. (T. F.) m. Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff (F.: Statsminister, Greve Andreas Petrus B. og Henriette Frederikke Rigsgrevinde Stolberg), f. 7 Okt. 1766 i Kbhvn., dbt. 13 s. M. (S) død 26 Nov. 1855 i Preetz.

Cay blev gift med Comtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff den 6 nov. 1785 i Gartow, Niedersachsen, Tyskland. Wilhelmine (datter af Joachim Bechtold Bernstorff og Magdalene Hedevig von Lowzow) blev født den 10 okt. 1766 i Gartow, Niedersachsen, Tyskland; døde den 10 maj 1787 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cay blev gift med Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff den 24 apr. 1797 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Emilie (datter af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 7 okt. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 nov. 1855 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p76: II,3
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Karl_von_Reventlow
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 31 jul. 1790; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Friedrich (Fritz), Greve, 1755-1828, Diplomat. F. 31. Jan. 1755 paa Altenhof d. 26. Sept. 1828 paa Emkendorf begr. i Westensee. Broder til Greve Cay Reventlow Gift 1g. 16. Aug. 1779 paa Ahrensburg med Komtesse Julie Schimmelmann. 2g. 5. Jan. 1822 i Berlin med Grevinde Charlotte Schlippenbach, f. 21 Juni 1794, d. 1840, D. af Greve Karl Friedrich Wilhelm 5. til Schnermark (1772-1830) og Rigsgrevinde Caroline Friederike Beust (1772-1825).

R. blev opdraget sammen med den to Aar ældre Broder Cai R. (s. d.) og drog med ham til Universitetet i Göttingen. Her opholdt han sig 1769-73 og sluttede sig til den Kreds, der samledes i Hainbund. DeTanker og Ideer, han her mødte, fik en overordentlig Betydning for hans aandelige Udvikling, og man kan hævde, at han blev sin Ungdoms Idealer tro til Døden. I Göttingen vaktes hans tysknationale Følelse til Live, og hans Begejstring for tidligere Tiders aristokratiske Stænderforfatninger og absolutte Afsky for al Despotisme brød kraftigt frem. Ligeledes mødtes han med Vennerne i deres Reaktion mod Aarhundredets overvældende franske Indflydelse. Efter Hjemkomsten var han nogle Aar knyttet til Overretten paa Gottorp og Regeringen i Glückstadt, men 1779 drog han til Kbh., hvor han ved Siden af sin Hoftjeneste deltog i Arbejdet i Søetatens Admiralitets og Kommissariats Kollegium. Det var A. P. Bernstorff der var ivrig efter at trække ham ind i Statstjenesten, og da han var blevet afskediget,ombyttede R. 1780 med Glæde sin Stilling i Kbh. med Gesandtskabsposten i Stockholm. 1784 drog han som dansk Gesandt til London, men trak sig allerede 1788 til Bernstorffs Beklagelse tilbage fra Statstjenesten.

R. tog fra da af Ophold paa Emkendorf som han sammen med sin Hustru Julie (s. d.) gjorde ti l et aandeligt og politisk Brændpunkt i Hertugdømmet Holsten. I det skønne Slot, som R. havde prydet med talrige Kunstgenstande, hjembragt fra mange Rejser, mødtes den nærmere Familie m ed de andre Spidser inden for Ridderskabet, med Skribenter som Johann Kaspar Lavater og Mathias Claudius og med Professorer fra Universitetet i Kiel. En Tid lang nød ogsaa franske Emigranter i stort Tal godt af R.s Gæstfrihed og gav herved Emkendorf-Selskabet et ganske internationalt Præg. Men Slottet var ikke blot Landsdelens straalende selskabelige Midtpunkt.

Fra Emkendorf udgik samtidig en aandelig Paavirkning, der fik stor Indflydelse i Aarene omkring Aarhundredskiftet. Midt i Oplysningstiden repræsenterede Kredsen paa Emkendorf en udpræget gammelluthersk streng Religiøsitet, dog noget mildnet af Aarhundredets pietistiske og herrnhutiske Strømninger, men med skarp Afstandtagen fra Samtidens sværmeriske Bevægelser. R. betragtede det som en Livsopgaveat tage Kampen op mod Rationalismen, og som Kurator for Universitetet i K iel (1800-08) skyede han intet Middel for gennem Embedsudnævnelser, der ikke altid var heldige, at fremme den Aandsretning, han selv repræsenterede. Han fik ligeledes den ivrigt rationalistisksindede Leder af Seminariet i Kiel Professor H. Müller erstattet med den affældige Professor D. Hermes fra Berlin. R. var desuden Sjælen i Ridderskabets Kamp mod Frederik VI.s Forsøg paa at gennemføre en centraliseret Enhedsstat ved Hjælp af borgerlige danske Embedsmænd. For R. var Idealet Genindførelsen af den gamle Stænderlanddag,og han kæmpede energisk for Ridderskabets Privilegier. Efter Bernstorffs Død kom den uundgaaelige Konflikt mellem Regeringen i Kbh. og Ridderskabet. R. samlede en snæver Kreds af de betydeligste Ridderskabsmedlemme r om sig, og trods mange Nederlag opgav han aldrig sit Retsstandpunkt. Det skyldtes R., at F . C. Dahlmann knyttedes til Ridderskabet som dettes Sekretær, og efter 1814 havde han den Tilfredsstillelse at se et stadigt stigende Antal af Ridderskabets Medlemmer samle sig om den Politik, der havde været hans: Genindførelsen af en aristokratisk Forfatning for baade Slesvig og Holsten inær Tilslutning til et nationaltvaagent Tyskland. Efter sin I. Hustrus Død ønskede han at komme bort fra Holsten, og han indtraadte da paa ny i den diplomatiske Tjeneste , idet han 1818 udnævntes tildansk Gesandt i Berlin. Begge R.s ægteskaber var barnløse, og h ans Adoptivsøn Joseph Reventlow-Criminil (s. d.) arvede efter hans Død Godset Emkendorf.

Kammerherre 1776. Gehejmeraad 1800. Gehejmekonferensraad 1808. - Hv. R. 1790. DM. 1826. - Maleri, formentlig af Jens Juel (forhen paa Emkendorf) og af F. C. Gröger (Farve). Relief af J . T. Sergel 1784.

Friedrich blev gift med Comtesse Friederikke Juliane (Julie) Schimmelmann den 16 aug. 1779 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friederikke (datter af Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann og Caroline Tugendreich Friedeborn) blev født den 16 feb. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 dec. 1816 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Catharinenkirche, Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Grevinde Charlotte Schlippenbach den 5 aug. 1822 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Charlotte (datter af Greve Karl Friedrich Wilhelm Schlippenbach og Comtesse Caroline Friederike Beust) blev født den 21 jun. 1794; døde i 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,4

Notater:

Imm. April 1776 i Kiel, 1777 (29 Jan.) Kmjkr., 1778 Sekltnt. i danske Livreg. Rytterk., 1781 Ritmester af Kav., 1783 (4 Sept.) Kmhre., 1783 til Husarkorpset, 1788 Eskadronchef i Husarreg., 1789 (9 Jan.) Generaladjutant hos Kongen, s. A. (23 Jan.) Major af Kav., 1791 Premiermaior, 1798 å la suite med Oberstltnts. Kar., 1802 virk. Oberstltnt. i Livreg. Ryttere, 1803 tilbage til Husarerne, afg. paa Grund af Svagelighed, 1809 Generalmajor af Kav.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,5

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i det adelige kloster i Preetz
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,6

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor
• Ejendom: Wittenberg, Kaltenhof, Aakær og Dybvad (1802 Medejer, 1816-1836 Eneejer) samt Falkenberg ved Slesvig,
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 1939 p77: II,7
• Titel: Kammerherre
• Ordner: 28 jun. 1840; Hvid Ridder

Notater:

Heinrich Reventlow (* 30. September 1763 Kopenhagen; † 31. Januar 1848 Kiel) war dänischer Generalmajor und Besitzer von Wittenberg, Kaltenhof, Aakaer und Falkenberg, verehelicht am 21. Mai 1794 auf Knoop mit Sophie Anna Baudissin (* 20. Dezember 1778 Kopenhagen; † 22. Dezember 1853 Kiel).




Imm. 1784 (4 Juni) i Leipzig, 1788 Sekondritmester i Husarerne, 1790 ved Livreg. Ryttere, 1791 Ritmester (Eskadronschef), 1793 (28 Okt.) Kmhre., 1802 Major å la suite, 1809 Oberstltnt., 1812 Oberst, 1817 (28 Okt.) K. , 1828 afsk. som Generalmajor, 1840 (28 Juni) S.K.* død 31 Jan. 1848 i Kiel.

Gift 21 Maj 1794 paa Knoop m. Sophie Anna Rigsgrevinde Baudissin (F.: Geheimekonferensraad Heinrich Friedrich Rigsgreve B. til Rixdorf, Knoop o. s. v. og Adelaide Caroline Cornelia Comtesse Schimmelmann), f. 20 Dec. 1778 i Kbhvn., dbt. 29 s. M. (P) f 22 Dec. 1853 i Kiel.

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin den 21 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 20 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1853 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde ved det adelige kloster i Preetz
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,8

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde ved det adelige kloster i Itzehoe
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,9

Sophie blev gift med Adam Christopher Greve Knuth den 21 jun. 1782. Adam (søn af Christian Frederik Lensbaron Knuth og Anne Christine Von Der Osten) blev født den 21 jun. 1756; døde den 19 feb. 1844. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Linjen Espe

Otto blev gift med Christine Sophie Juul den 17 jun. 1797 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Christine (datter af Christian Friderich Iuel og Catharina Vilhelmine Wedel Jarlsberg) blev født den 24 jun. 1778 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 24 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stie Tønsberg Schøller von Krogh. Stie (søn af Georg Friderich von Krogh og Elisabeth Schøller) blev født den 6 sep. 1763 i Trondheim, Trondelag, Norge,; døde den 19 nov. 1817 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Hverringe Skovsbo Og Stamhuset Juelsberg

Notater:

Hans Rudolph Juel (døbt 13. august 1773 i København – 17. marts 1857 på Hverringe) var en dansk godsejer og officer, far til Hans Juel.

Han var søn af Gregers Christian Juel og Amalie Christiane Raben og arvede 1779 Stamhuset Hverringe og 1847 Stamhuset Juelsberg. Han var kammerherre.

Juels militære karriere bestod i to års tjeneste ved Livgarden til Hest, og han stod formelt i tjenesten indtil sin afsked som oberst i 1842. 19. maj 1809 var Juel anfører for et jægerkorps, som fordrev englænderne fra Romsø, som hørte under Hverringe. Der blev taget ca. 100 engelske fanger, som blev overført til Kerteminde, og Juel fik samme år Ridderkorset. Juels rapport til kongen lyder således:

Citat
Rapport: Efter Deres Højvelbaarenheds Ordre indskibede jeg mig i Aftes på Kanoneerbaadene under Her Capitain von Schønheyder for at afgaa til Øen Romsø, med 30 mand af Sjællandske Jægerkorps under Hrr Premierløjtnant v. Linde, 24 Mand af Jægercompagniet, Kongens Regiment, Hrr Capitain v. Dass, og 22 Mand fynske ridende Jægerkorps.- Vi ankom til Øen omtrent Kl. 2, hvor vi udskibedes; og blev der af Hrr Capitain v. Schønheyder endnu medgivet 100 Matroser under D'Hrr Lieutnanter von Grodtschilling og v. Cederfeldt.-

Øen blev straks, formedelst den paa flere Steder antændte Ild recognosceret med den nødvendige Forsigtighed, og da intet befandt sig der, hverken af Mennesker eller Kreaturer, bleve Tropperne samlede i Baghold i Skoven, og de fornødne Poster udstillede.-

I dag Morges kl. 6 udgik den første Barkasse fra Rangskibet (engelsk), og efter denne 3de Chalupper, som alle holdte ind på Øen; det sig i disse befindende Mandskab kunde omtrent være 150 til 170 Mand. Jeg lod dem uforstyrret gaa iland, og da jeg omtrent kunde formode, at de vare saa højt oppe, at de kunde afskjæres, hvilket ej formedelst en Pynt af Skoven med Vished kunde sees, lod jeg den højre Flanke trække sig under Stranden, for om muligt at bemestre sig Fartøjerne, medens Fjenden af det øvrige Mandskab blev angreben.-

Det lykkedes os at gøre 93 Fanger, hvoriblandt 1 Officer og 2 Masters; af Fartøjerne vare vi derimod ikke saa heldige, i hvormegen Anstengelse og Raskhed der ved udvistes af D Hrr Lieutnanter von Cederfeldt og v. Linde, der kommanderede på høire Fløj, at erobre noget, da Fjenden ved Ankomsten strax satte Baadene fra Landet, hvilket de formedelst lavt Vande ej havde kunnet lægge tæt op til. Folkene paa det ene Fartøi bleve nedskudte paa 2 Mand nær og kan Fjendens Tab af Døde og Saarede bestemt anslas til 20 Mand, hvorimod fra vores Side Ingen mistedes eller saaredes.-

Da saaledes den overblevne rest af Fjenden var flygtet tilbage til Skibene, bleve de gjorte Fanger førte tilbage afsides paa Øen for, om et fornyet Angreb skulde ske, hvilket formodedes, og hvilket paafulgte med 3 Barkasser, 4 Travailleslupper og 3 mindre Baade, ialt 10 stærkt bemandede og bevæbnede Fartøier, der ankom under megen Hurra og Fryderaab, samt en vedholdende kardæskild.-

Jeg lod strax trække en Kjede langs Kysten, om Fjenden atter muligt skulde have forsøgt at lande, men de holdt ej ind under vore riffelskud, og der skeede der for fra vores Side ikkun enkelte Skud.-

Under denne Aktion, som omtrent varede en Time, og ved hvilken en Mand af Kongens Regiments Jægercompagni blev let blesseret af en Kugle i Laaret, ankom Hrr Capitain v. Schønheyder med Kanoneerbaadene, ved hvis komme de fientlige Fatøier fortrak og jeg efter Hrr Capitain v. Schønheyders Befaling igjen udskibede mig på Kanoneerbaadene.

Jeg tør tilføje, at alt Mandskabet viste uendelig megen Koldblodighed, forenet med Lyst og Raskhed til at slaas.-

Hverringe d 19 Maj 1809. H. R. Iuel

Citat slut

13. april 1792 ægtede han i Rynkeby Kirke Maren Berg (28. juli 1769 på Skovsbo - 8. april 1850 på Falkensteen, Norge), datter af justitsråd Hans Mogensen Berg til Skovsbo og Olave Marie født Lange. 9. juni 1814 blev de separeret.

Han er begravet i Viby Kirke i et gravkapel, som han lod opføre 1819.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren, Amtmand

Hans blev gift med Maren Berg den 13 apr. 1792 i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark, og blev skilt den 9 jun. 1814. Maren blev født den 28 apr. 1769 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 8 maj 1850 i Falkensteen, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Jørgen Scheel den 25 jun. 1790 i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jørgen (søn af Christen Scheel og Eleonora Agnes Raben) blev født den 29 nov. 1768 i St. Petersborg, Rusland,; døde den 9 jan. 1825 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Bopæl: Hvedholm Damsbo Stensgård Østrupgaard Avernakø Drejø Egholm Og Svanholm
• Titel: Geheimekonferensråd, kammerherre

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Major ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer

Titel:
9. maj, 1798 optaget i lensgrevelig stand.
Lensgreve til grevskabet Brahesminde, Egholm og Svanholm

Preben blev gift med Eleonora Sophie Rantzau den 1 jul. 1796 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Eleonora (datter af Frederik Siegfred Rantzau og Sophie Magdalene Krag-Juel-Vind) blev født den 24 aug. 1779 i Fjellebro, Espe, Danmark; døde den 7 mar. 1800 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Preben blev gift med Johanne Caroline Vilhelmine Falbe den 15 nov. 1816 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Johanne blev født den 10 mar. 1789 i Helsingør, Danmark; døde den 3 mar. 1823 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Preben blev gift med Birgitte Susanne Sybille Schaffalitzky de Muckadell den 17 jul. 1824 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Birgitte (datter af Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell og Charlotte Amalie Comtesse Reventlow) blev født den 31 aug. 1801 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 26 jan. 1871 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bertha blev gift med Gebhard Greve Moltke Huitfeldt den 23 sep. 1791 i Kværndrup, Danmark. Gebhard blev født den 20 feb. 1764; døde den 20 dec. 1851. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER:Grevskabet Scheel, som 1823 bortsolgtes for skatterestencer. Stamhuset Gl. Estrup og Ulstrup, som han ligeledes solgte.

Rejste 1785 udenlands, 1790 Kammerherre, Bekendt for sin ødselhed.

Aka (Facts Pg):
Skeel

Titel:
Greve, Kammerherre

Jørgen blev gift med Christiane Mette Bille Brahe den 25 jun. 1790 i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Christiane (datter af Henrik Bille Brahe og Caroline Agnese Raben) blev født den 15 sep. 1771 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 6 maj 1844. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalholm Slot Herregaard Nysted
• Bopæl: Grevskabet Christiansholm
• Bopæl: Grevskabet Christiansholm & Stamhuset Restrup Og Til Bremersvold & Lekkende

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Gehejmekonferensraad, Godsejer

Titel:
Lensgreve, gehejmekonferensråd

Josias blev gift med Siegfriede Victorine von Krogh den 24 jun. 1845. Siegfriede (datter af Gerhard Christopher von Krogh og Siegfriede Victorine Comtesse Knuth) blev født den 12 apr. 1823; døde i 1898. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catharina blev gift med Christian Friderich Iuel den 19 sep. 1777 i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. Christian (søn af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 7 jan. 1745 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1821 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]