Portrætter

Slægten Reventlow:

Hildeborg Sophie Reventlow
(1804 - 1868)

gm. Greve Einert Carl Detlef Reventlow (1788-1867)


Andre slægter:

Christian Jens Rantzau
(1777 - 1828)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Elefanten

Symbolum: "CUM DEO ET TEMPORE"

Kilde: Herman von Hams kopibog side 179, Ordenskapitlet.



Gravsten og epitafier


Eduard Reventlow og Ida Marie Reventlow f. Konow
Eduard Reventlow og Ida Marie Reventlow f. Konow

   

Harald 1 Blåtand

Harald 1 Blåtand

Mand ca. 918 - ca. 986  (68 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Harald 1 Blåtand blev født cirka 918; døde cirka 986 i Jomsborg, Wolin, Polen; blev begravet i Treenighedskirken, Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Harald blev gift med Tofa cirka 960. Tofa blev født cirka 925. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Svend 1. Tveskæg  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 960; døde den 27 feb. 1014 i Gainsborough, England; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.


Generation: 2

  1. 2.  Svend 1. Tveskæg Efterkommere til dette punkt (1.Harald1) blev født cirka 960; døde den 27 feb. 1014 i Gainsborough, England; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Swjatoslawa (Gunhild) af Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Estrid Svendsdatter  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 985; døde den 2 jun. 1074.


Generation: 3

  1. 3.  Estrid Svendsdatter Efterkommere til dette punkt (2.Svend2, 1.Harald1) blev født cirka 985; døde den 2 jun. 1074.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Ulf Jarl. Ulf døde den 18 jan. 1027 i Treenighedskirken, Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Svend 2 Estridsen, Konge af Danmark  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1019; døde den 22 maj 1074 i Søderup, Hjordkær Sogn, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark; blev begravet i Treenighedskirken, Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.


Generation: 4

  1. 4.  Svend 2 Estridsen, Konge af Danmark Efterkommere til dette punkt (3.Estrid3, 2.Svend2, 1.Harald1) blev født cirka 1019; døde den 22 maj 1074 i Søderup, Hjordkær Sogn, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark; blev begravet i Treenighedskirken, Roskilde Domsogn, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Unknown. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Erik 1. Ejegod  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1056; døde den 7 aug. 1103 i Paphos, Cypern; blev begravet i Paphos, Cypern.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Frille I. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 6. Knud 2 (Den Hellige), Konge af Danmark  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1043; døde den 3 aug. 1086 i St. Albani Kirkes Kor, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet cirka 1086 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.