Friedrich Eyben

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1815, Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland
• Beskæftigelse: 1823

Notater:

Greve

Titel:
17 Oct 1817, Dansk lensgreve

Beskæftigelse:
Gesandt Tyske Forbund I Frankfurt

Beskæftigelse:
Storkors Af den Hessiske Løveorden

Friedrich blev gift med Dorothea Caroline Elisabeth von Veltheim i 1803. Dorothea blev født i 1776; døde den 8 maj 1811. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Var sidste mand i den grevelige slægt, da han døde barnløs

Beskæftigelse:
Overlanddrost

Beskæftigelse:
Landdagskommissær

Titel:
Greve, sidste mand i den grevelige slægt

Friedrich blev gift med Adolphine Caroline Clementine Marie Schubert den 24 apr. 1831. Adolphine blev født den 9 sep. 1803; døde den 27 feb. 1855. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: comtesse

Beskæftigelse:
Geheimekonferensrådinde Overhofmesterinde Arveprins. Caroline Af Dk

Titel:
Baronesse Pechlin

Familie/Ægtefælle/Partner: Friedrich Christian Ferdinand Pechlin von Lövenbach. Friedrich (søn af Nicolaus Otto Pechlin von Lövenbach og Christiana Sophia Polexina Henriette von Löwenstern) blev født den 22 jan. 1789 i Nordborg, Als, Danmark; døde den 28 okt. 1863 i Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark; blev begravet i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsfriherreinde

Polyxene blev gift med Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn den 17 maj 1856. Erik (søn af Henrik Christian Rosenørn-Lehn og Christiane Henriette von Barner) blev født den 26 maj 1825 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 5 okt. 1904 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ejer af Hvidkilde 1904-1910.

Fra 1. maj 1910 har enkegrevinde A.C.A. Ahlefeldt- Laurvig-Lehn, efter overenskomst af 26. februar 1910 og kgl. bevilling af 26. marts s.å. afstået Baroniet til sin ældste søn og successor, ChristianErik Julius Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn, f. 6. septbr. 1878, gift 6. juni 1906 med Sophie Magdalene Baronesse Reedtz-Thott, f. 6. septbr. 1884

___________________

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Anna blev gift med Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn den 16 nov. 1877. Frederik (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen og Marie Albertine Mathilde Schulin) blev født den 10 jun. 1853 i Lille Mørkegaard, Skamstrup Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 24 feb. 1909 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Margarethe blev gift med Lensgreve Adam Wilhelm Knuth den 2 dec. 1879 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark. Adam (søn af Frederik Marcus Knuth og Karen Rothe) blev født den 5 sep. 1854 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 okt. 1888 i Højstrupgård (før: Højstrup), Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edle blev gift med Wilhelm Christian Wedel Jarlsberg den 30 dec. 1879 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Wilhelm blev født den 20 feb. 1852 i Vaekero, Danmark,; døde den 6 sep. 1909 i Rom, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Titel:
Baronesse

Notater:

Titel:
Baronesse

Notater:

Når man kigger tilbage på den franciskanske sekularordens historie i Danmark støder man på mange interessante mennesker, der medvirkede til at gøre orden til det, den er i dag. Der er mennesker fra alle samfundslag – faktisk en hel del adelige og en af de største, handler dette indlæg om.

Erika ”Erikke” baronesse Rosenørn-Lehn, blev født på Hvidkilde Gods ved Svendborg på Fyn den 23. oktober 1871.  Hun var det 6. og sidste barn i familien. Hendes far var Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn fra Orebygaard på Lolland og moren var Reichfreiherrin Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach fra København. Begge forældre var af fin adelig slægt. Faren havde som barn haftB.S. Ingemann som lærer, og det satte sig sine spor i opdragelsen af de 6 børn. Faren var meget sparsommelig og meget privat omkring sin religiøsitet. Han var officer og deltog i Treårskrigen, hvor han blev alvorligt såret under et slag i 1850.
Moren havde allerede som 5-årig mistet sin egen mor. Herefter blev ansvaret for hendes opdragelse blevet overgivet til en tante. Modsat mange andre af tidens kvinder var hun meget politisk bevidst, oghun opdrog sine egne børn til også at være politisk engagerede. Hun var streng protestantisk, men nærede stor respekt for den katolske kirke. Hun mente, at man burde have respekt for andre religioner,og sådan opdrog hun sine egne børn. Den vigtigste dyd i Erikkes barndomshjem var dog flid.

Da Erikke er 6 år gammel dør hendes nærmeste storesøster kun 10 år gammel. Hendes nærmeste søskende var nu næsten 10 år ældre end hende selv, og Erikke blev noget ensom på det store gods. Ensomheden forstærkes senere i hendes opvækst. Mens storesøsteren slog sine folder i Indre Mission og en anden storesøster tilhørte folkekirkens højrefløj, så blev moren katolik, da Erikke var 16 år gammel. Erikke knyttede sig herefter tættere til sine protestantiske søstre, men få år senere, konverterede Anna og Polly også til katolicismen, og Erikke følte sig nu helt alene. Det er omkring dette tidspunkt, at familien flyttede familien til København. Det blev en stor omvæltning for den unge pige. I København var ensomheden ikke så kvælende, som hjemme på godset, men familiens religiøse splittelse prægedebilledet. Erikke var fuld af harme mod alt katolsk, og kun hendes far støttede hende i dette. Nok mente han selv, at han var rummelig, og nok respekterede han sin kones og døtres valg, men han stod helt uforstående overfor, at de var villige til at sætte social stilling og ry overstyr for en religiøs overbevisning.

I 1895 begyndte Erikke, nu 24 år gammel, på en ny pigeskole, der havde til formål at lære unge damer at tænke selv. Opholdet på skolens blev et vendepunkt i Erikkes liv. Hun beskriver selv, hvordan hun ”vågner”, da hun kommer under indflydelse af 3 af skolens lærere: forfatteren Ida Falbe Hansen, skuespilleren Peter Jerndorff og kunstneren Sophie Holten. Det var den sidstnævnte, der kom til at spille den største rolle i Erikkes liv. De to grundlagde et varigt venskab, der kom til at vare hele livet.

Efter skoleopholdet drog Erikke til England for at læse arkæologi. Her stødte hun på den anglikanske kirke og den hellige Augustins skrifter. I år 1900 drog hun med Sophie Holten til Ægypten for at deltage i nogle arkæologiske udgravninger. Her stødte hun på den ortodokse kirke. Begge steder var med til at udvide Erikkes religiøse horisont. På vej hjem slog de to kvinder et smut forbi Assisi for at se de berømte kunstværker. Her blev Sophie Holten syg og må lige i sengen i flere uger. Imens debatterede Erikke med franciskanerne ved Sacro Convento.

Opholdet i Assisi ændrede Erikke for altid. Da hun kom tilbage til Danmark kan hun ikke glemme oplevelserne i Assisi. Hendes gode veninde Sophie Holten var blevet i Assisi, og i efteråret 1901 rejsteErikke til Assisi igen. Hun har brugt noget tid på at overveje sit eget religiøse ståsted, og netop ankommet til Assisi deltog hun i Transitusversperen. Her besluttede Erikkes sig for at blive katolik, og allerede den 20. november 1901 optages hun selv og Sophie Holten i den katolske kirke af de stedlige franciskanere.

Sophie og Erikke købte et hus bag Sacro Convento og blev i Assisi de kommende 7 år. De optages begge i den hellige Franciskus' Tredje Orden, som den franciskanske sekularorden hed dengang. De aflæggerbegge profes i Assisi.

I 1908 vendte de to kvinder tilbage til Danmark. De købte et hus bag den gård, der senere blev til Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Montfortanerne var netop kommet til Roskilde, og der var brug for Erikkes evner, kontakter og penge. Erikke var en af de væsentligste bidragydere, da sogn og kirke skulle bygges, og hun fik også til opgave at undervise de udenlandske præster i sognet i dansk. Der varikke nogen sekularfranciskanere i Roskilde, så de to kvinder må tage til København for at deltage i ordenslivet der. Hurtigt blev hun et meget vigtigt medlem af fraternitetet (eller kongregationen, som det hed dengang) i København.

I 1932 oversatte og udgav hun en ny version af sekularfranciskanernes håndbog. Erikke ændrede væsentlige dele af håndbogen, der i høj grad afspejlede hendes væremåde. Før kaldte man håndbogen for en Regelbogen, men Erikke brød sig ikke om udtrykket og ændrede det. I den gamle udgave talte man også om ordensfolket som ”klosterlivet i hjemmet”. Heller ikke det udtryk brød Erikke sig om, og hun skrevi stedet for, at ordenen var en virkelighed orden, der bestod af lægfolk, der ikke var bundet af klosterløfter. Erikke skrev også nogle kommentarer til konstitutionerne. Disse afspejlede i endnu højere grad hendes væsen og blev en milepæl for ordenen i Danmark. Med de nye skrifter blev livet lettere for mange af sekularfranciskanerne i Danmark. 

Erikkes fik så stor betydning for den franciskanske sekularorden, at hun i mange omtaltes som værende selve orden på Sjælland og Lolland-Falster. Da franciskanske brødre vendte tilbage til Lolland-Falster var det da også Erikke, der tog imod dem.

Erikke Rosenørn-Lehn døde kort efter anden verdenskrigs afslutning den 15. oktober 1945. Hun er begravet på Gammel Vor Frue Kirkegård i Roskilde ved siden af sin livslange veninde Sophie Holten. Beggegravstene er prydet af af det franciskanske mærke.

Titel:
Baronesse