Kirsten Madsdatter

Kirsten blev gift med Povl Nielsen i 1581 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Povl (søn af Niels Povlsen og Mette Pedersdatter) blev født den 21 jul. 1551 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 31 jan. 1618 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i 1618 i Sct Mortens Kirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1640; Borgmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Magrethe von Hoveln. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Nielsen. Mogens blev født cirka 1590; døde cirka 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Tvilumgaard

Mads Poulsen var storkøbmand i Randers, hvor han fra 1638 var rådmand og fra omkr. 1655 borgmester. Han fratrådte vist stillingen som borgmester 1664, nævnes 1668 som tolder i Randers og ejede fra 1661 godset Tvilumgaard ved Faarvang.

Mads Poulsen blev født 20. juni 1600 i Randers (l), søn af Poul Nielsen, rådmand og senere borgmester i Randers, og hustru Kirsten Madsdatter.
Han døde 1678 - vel på Tvilumgaard i Tvilum sogn (2). - Han blev vel begravet i Tvilum Kirke, men 1715 lod datteren Maren sine forældre overflytte til Skt. Mortens Kirke i Randers (3).

Han blev gift 1621 med Anne Nielsdatter; hendes påstående mellemnavn Vestenie kendes kun fra sønnen Peder Rosenørns gravminde i Tvilum Kirke, hvor han ligeledes udsmykkede faderens navn med tilføjelsen von Rosenørn (4).

Anne blev født 17. september 1601 i Randers, datter af Niels Jacobsen, senere rådmand og sidst borgmester i Randers, og hustru Maren Pedersdatter. - Faderen skrev da i sin stambog (5).

Anne Nielsdatter blev født den 17. september om tirsdag morgen, der klokken var to efter midnat udi vægtens tegn anno 1601.

Hun døde 1663 eller senere. Adelsårbogen angiver, at hun døde 1653 i Randers - født 1591, altså 62 år gl. - Stamtavlen i Tycho de Hofmans bog om Peder Lasson fra 1753 hævder, at hun døde 1663, 62 år gl., hvilket passer med bedre med hensyn til fødselsåret. Sidstnævnte sted oplyses om hende: Var udi sin tid meget bekendt af hendes forstand.

Børn
Anne og Mads Poulsen fik 6 børn(6):

1. Poul Madsen (Ørn!), ca. 1623-1659. Hans tilnavn Ørn kendes kun fra Hofmans stamtavle 1753; han blev student 1642 fra Viborg Katedralskole(7), studerede 1652 i Padua i Italien. Tavlen fra 1753 siger, at han fulgte krigen udenlands i 12 år og vovede sin trøje så yderlig i Københavns belejring, at han blev skudt i et udfald 1659, 36 år gl.
2. Peder Madsen Lassen, 1624-1676, land- og krigskommissær: i Jylland. Gift 1671 med Marie Worm, 1649-1715, datter af professor, dr.med. Ole Worm og Magdalene Motzfeldt. Marie Worm, der fra 1678 ejede Brusgaard i Galten herred, blev gift anden gan1 1680 med generalmajor Mathias Numsen, 1646-1731, ejer af Fuglebjerg og Saltø.
3. Kirsten Madsdatter, adlet Rosenørn 1679, 1628-1694. Gift første gang 1658 med Clement Clementsen, død 1672, amtsforvalter over Skanderborg og Aakjær amter. Gift anden gang 1677 med Peder Lerche, 1642-1699, landsdommer og ejer af Lerkenfeld.
4. Karen Madsdatter, 1630- 1710. Gift 1663 med Niels Mogensen, 1610-1666, borgmester i Randers fra 1664.
5. Peder Madsen (Mathiesen), adlet Rosenørn, født 1635, ane 588.
6. Maren Madsdatter, 1643-1723. Gift 1667 med Jens Poulsen (Kolding), 1635-1687, søn af rådmand Poul Bertelsen og hustru Johanne Mortensdatter i Koldings. Jens Poulsen var 1664-68 amtsforvalter over Møns Land, men fra 1668 over Havreballegaard amt, samt assessor i Kommercekollegiet, land- og krigskommissær, ejer af Søbygaard ved Hammel. Deres tre sønner, der blev adlede 1718, var landsdommer Mathias Poulson til Søbygaard, Niels Poulson til Gunderupgaard og Jochum Poulson til Vaar.

Mads Poulsen
Han var fra giftermålet 1621med den hovedrige borgmester Niels Jacobsens datter Anne storkøbmand i Randers, hvor han måske boede i den store endnu bevarede bindingsværksgård på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet, som sønnen Peder Rosenørn senere skal have ejet(9). Denne gård, Houmeden 2-4, der nu er stærkt ombygget, skal være opført omkr. 1570 og havde gavl mod torvet, to stokværk og 19 fag langs Houmeden. - Særlig karakteristisk er de krydsede skråstivere andreaskors, der peger på tysk byggeskik.

I 1627 havde Mads Poulsen købt en del rug på godserne Gl. Estrup og Sostrup af ejeren, rigsmarsk Jørgen Skeel, lensmand på Vestervig Kloster. Men på grund af modvind og tjendernes hastige indfald i Jylland, der i efteråret 1627 blev besat af den kejserlige feltmarskal Wallenstein, fik Mads Poulsen ikke sin rug - eller kun en mindre del deraf - hentet. Efter krigens afslutning 1629 lod Jørgen Skeel ham tiltale for hele betalingen for kornet. - Mads Poulsen lod sagen indanke for kongen, der 31. marts 1630(10) udbad sig Christopher Gersdorffs erklæring om foholdene.

På grund af besættelsen af Jylland flygtede de velhavende borgere fra de jyske købstæder over Kattegat til de nuværende svenske lande Halland og Skåne. - Mads Poulsens kone flygtede sammen med sin mor Maren Pedersdatter(11) til Marstrand, hvor hun i januar 1628 fødte datteren Kirsten.
Mads Poulsen, borger i Randers, og broderen Thomas Poulsen, rådmand samme sted, nævnes 28. september 1630(12) blandt de 24 dannemænd i Randers, der skulle have tilsyn med byens hospital eller fattiggård. -Ligeledes sammen med broderen underskrev han til vitterlighed 28. januar 1631(13) sin svigermor, Maren Pedersdatter, salig Niels Jacobsens efterleverske, hendes handel med Kronen.

I 1632 kunne Mads Poulsen låne 1.000 speciedaler til adelsdamen Berte Stygge, der 12. oktober 1632, læst 20. oktober(14), som pant overdrog ham et pantebrev på 2.580 speciedaler, som hun igen 18. december 1629 havde modtaget af Iver Dyre med pant i jordegods i Taars og Ugilt sogne i Vendsyssel.

Sammen med sin svigermor Maren, Niels Jacobsens efterleverske, borgerske i Randers, fik Mads Poulsen via borgmestre og råd i Randers 20. april 16331(5) centraladministrationens ordre om at indsende deres jordebøger til Jørgen Urne til Alslev inden Skt. Hansdag. - Året efter nævnes Mads Poulsen blandt de voldgiftsmænd, der 13. marts 163416 blev udset til at bedømme sagen mellem Peder Ankersen i Randers og Jens Bang i Aalborg, der havde købt et skib af førstnævnte.

5. april 1634, læst 26. april (17), udstedte Valdemar Løkke til Grinderslev Kloster i Salling et pantebrev til Mads Poulsen i Randers og Hans Sørensen i Aalborg på 200 rdlr. med pant i en halvgård på Thyholm. - Og 13. juni samme år, læst 21. juni (18), solgte Mads Poulsen ved skøde et par mindre ejendomme i Bovense sogn ved Nyborg til Mogens Kaas; han havde erhvervet sig godset ved indførsel. Samtidig skødede han to gårde i Ulbølle sogn på Sydfyn til Johan Friis til Ørritslevgaard.

7. juli 1634 (19) stævnede Jens Bang i Aalborg Mads Poulsen i Randers til bytinget i Aalborg for 50 tdr. salt, fordi Mads havde sagt god for Jens Christensen i Nors (i Thy) for 5 sldlr. pr. td. - Mads Poulsen ønskede sagen behandlet ved sit værneting (bytinget i Randers), hvorfor intet videre skete i Aalborg.

Mads Poulsen i Randers og hans hustru Anne Nielsdatter fik 22. februar 1638 (20) kgl. stadfæstelsesbrev i begges levetid på Kronens part af korntienden af Borup og Raasted sogne i Støvring herred samt Hornbæk i Taanum birk, hvoraf de årligt skulle svare 40 tdr. rug, 24 tdr. byg og 24 tdr. havre til Randers Hospital inden Fastelavn. - Samme år ses Mads Poulsen at være taget i ed som rådmand i Randers 13. august 1638 (21); udnævnelsen til rådmand viser hans position og anseelse i byen.

Til snapsting 1 639(22) ses Mads Poulsen at have modtaget 85 rdlr. som rente for 4 år 30 uger af 300 rdlr., som svigerinden Maren Nielsdatter havde udlånt til den lærde Holger Rosenkrantz til Rosenholm og fru Sophie Brahe. - Skyldnerne viste ikke hvem, der skulle have renterne af beløbet, derfor de 4½ års restance. Også til snapsting 1640 modtog han renter af beløbet, nemlig 24 rdlr. - 13. maj 1639 (23) bevilgedes Mads Poulsen - vel i anledning af en fest - fem dyr fra skovene i Hald len, men han skulle betale derfor.
I 1637 eller måske senest 1639 havde Mads Poulsen købt korn hos lensmanden på Vestervig Kloster, rigsmarsk Jørgen Urne, som derfor havde modtaget en obligation på 1.200 rdlr. - Denne obligation havde Mads Poulsen fået af Diderich Krefting i Bremen, som havde beløbet tilgode hos den danske konge. - Denne sag omtales i Kancelliets breve 4. november 1639, 26. april 1641 og 20. oktober samme år (24), da sagen endnu ikke var ude af verden.

Mads Poulsen var en velhavende mand, der kunne låne 700 rdlr. til den fattige Palle Rosenkrantz til Vesløsgaard; sidstnævntes svoger Iver Krabbe havde kautioneret for beløbet, hvilket fremgår af to breve af 16. august 1651 og 29. september samme år, læst henholdsvis 27. august og 8. oktober ved Viborg landsting (25).

Omkr. 1655 overtog Mads Poulsen den ene af de to poster som borgmester i Randers, hvor han blev taget i ed af den kgl. lensmand på Dronningborg Henrik Thott til Boltinggaard; dette embede havde han vist indtil 31. oktober 1664, da to nye borgmestre blev taget i ed (26).

Mads Poulsen og Jacob Nielsen (bror til Mads' kone) underskrev til vitterlighed 29. september 1656 (27) en arveoverdragelse inden for den von Andersenske slægt, hvortil Jacobs kone hørte.

Som borgmester i Randers underskrev Mads Poulsen 10. januar 1661 28 borgerstandens arvehyldningsakt sammen med tre rådmænd og to borgere fra byen. Hans segl indeholder navnet, en dødningehoved og neden under et bomærke, hvis grundelement er et andreaskors (kryds). - Akkurat samme bomærke havde faderen benyttet 1584, 1608 og 1609 (29).


Mads Poulsens bomærke kendes tillige fra en damaskdug, fremstillet i Harlem i Holland, nu i Kunstindustrimuseet i København; dugen, der har en vævet fremstilling af Jacobs historie, er desuden prydet med et broderi bestående af to borgerlige våbenskjolde, det ene med nævnte bomærke, det andet med et Jesus-monogram; over skjoldene initialerne M.P.S. og A.N.D. og neden under årstallet 1657.

På Nationalmuseet findes en malmlysestage med de samme skjolde og bogstaver, men med årstallet 1663. - Alene af denne grund kan Anne Nielsdatter ikke være død allerede 1653.

Borgmester Mads Poulsen i Randers må under Svenskekrigene 1657-59 eller før have forstrakt Kronen med store beløb, for 6. juli 1661 30 fik han for 35.034 rdlr. 43½ sk. udlagt det middelalderlige Tvilum Kloster med tilhørende birk i Tvilum sogn ved Faarvang mellem Viborg og Århus. Selve hovedgården - Tvilum Ladegaard eller Tvilumgaard - var på 50 tdr. hartkorn, hvortil kom store skovstrækninger, flere ålegårde og 540 tdr. hartkorn bøndergods, samt jus patronatus og tienderne til Tvilum Kirke. - Blandt de største af bøndergårdene var Holmgaard i Serup sogn.

At eje jordegods - den mest ansete form for kapitalanbringelse - opfyldte et brændende ønske for alle borgermænd efter statsomvæltningen 1660, og ikke mindre end tre borgmestre i Randers (31) anbragte efter 1660, da forbuddet mod, at borgerlige ejede jordegods, blev ophævet, hele deres formue i jordegods. De to af dem - borgmester Mads Poulsen og borgmester Johan Stenbech - fik endog bevilget deres afsked fra bestillingen og trak sig tilbage som godsejere. - Bl.a. dette forhold betød en tilbagegang for byen.

Også andre end kongen lånte penge af Mads Poulsen, - 14. februar 1662, læst 26. februar (32), udstedte Knud Seefeld til Oksholm på Øland i Limfjorden og hans hustru Karen Friis et pantebrev på 12.600 erkende rdlr. in specie til ærlig, vise og velfornemme mand Mads Poulsen, borgmester i Randers, med pant i godset Oksholm på 132 tdr. hartkorn samt bøndergods. -Dette gods overtog Mads Poulsen ved indførsel 21. marts 1667, læst 25. april (33).

Men allerede 25. januar 1668, læst 31. januar (34), transporterede Mads Poulsen, Clement Clementsen (svigersøn), Peder Mathiesen (sønnen) og (svigersønnen) Jens Poulsen (Kolding) godset til Hans Friderich Levetzaa. - Dog synes ærlig, højagtbare og velfornemme mand Mads Poulsen, kgl. majestæts tolder i Randers, og hans børn ved indførsel 4. marts 1668, læst 11. marts (35), at have erhvervet sig rettigheder i Oksholm.

Sine sidste år synes Mads Poulsen at have tilbragt i ro på godset Tvillumgaard, til hvis sognekirke i Tvilum han og hustru skænkede både alterkalk og dåbfad (36). Kalken, der nu findes i annekssognet Skorups kirke, og som i 1898 har fået fornyet selve bægeret, skal være skænket 1667 og på fodtungerne have indgraveret bl.a. evangelisterne med deres tegn samt bomærkeskjold og initialerne M.P.S. og A.N.D. - Det sydtyske dåbsfad i Tvilum Kirke bærer ligeledes givernes bomærker og initialer.

Som nævnt lod parrets datter Maren sine forældre flytte til Skt. Mortens Kirke i Randers, hvor hun lod opsætte en tavle med indskriften:
Anno 1715 haver Maren Madsdatter, salig assessor Poulsens ladet dette epitafium og sin salig faders borgmester Mads Poulsens og moders Anne Nielsdatters lig nedsætte i dette sit begravelse, som siden 1565 familien tilhørt haver. - Tavlen findes vist ikke mere.

Noter:
1. Danmarks Adels Aarbog 1967, 11, s. 21.
2. Stamtavle over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 144ff, samt stamtavlen i Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753.
3. S. A. Stadfeldt: Randers Bys Diplornatarium, s.227, Landsarkivets håndskriftsamling. H. 7 (516) -1.
4. Afskrift af gravmindet i Heilskovs samling H.1(9) - 18, hæfte V, s. 20.
5. Borgmester Niels Jacobsens stambog, udgivet ved Albert Fabritius 1966, s. 15.
6. Stamtavlen 1932 i kilde 2, s. 144-45.
7. Sixhøj: Viborg Katedralskoles dimittender 1630-1879, 1968, s. 14, nr. 116.
8. Danmarks Adels Aarbog 1909, s. 364ff.
9. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt 1966, s. 60709, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319.
10. Kancelliets Brev bøger 1630-32, 1932, s. 127.
11. Tycho de Hofmans bog i note 2, s. 14, samt stamtavlen 1932 i adelsårbogen.
12. Kilde 10, s. 246.
13. Kronens Skøder, bd. 1, 1535-1648, 1892, s. 448.
14. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s. 177-78.
15. Kancelliets Brev bøger 1633-34, 1936, s. 127.
16. Samme, s. 519.
17. Kilde 14, s. 222.
18. Samme, s. 226.
19. D. H. Wulff: Jens Bang, 1885-86, s. 101-02.
20. Kancelliets Brev bøger 1637-39, 1944, s. 321.
21. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fo1 .26b.
22. Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 v. Henning Paulsen; 1955, 195 og 212,
23. Kilde 20, s. 762.
24. Samme, s.927, samme 1640-41, 1950, s. 451-52 og 602-03.
25. Viborg landstings skøde- og pante bøger (trykt) 1645-52, 1969-73, s. 231 og 235.
26. Kilde 21, fol.4b-5a.
27. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1653-57, 1978, s. 242.
28. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad 1809, 2. udg., 1976, s. 121 og 138, samt Allan Tønnesens artikel Fra bomærke til adelsvåben - To Randersslægters sociale opstigen, Heraldisk Tidsskrift t marts 1981, s. 132ff.
29. Tønnesen i note 28, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76.
30. Kronens Skøder, bd.2, 1648-88, 1908, s. 90ff.
31. Randers Købstads historie v. P. v. Spreckelsen, bd. 2, 1952, s. 394-95.
32. Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol. 113.
33. Samme 1667-68, B.24-640, fol.14b.
34. Samme, fol. 269b.
35. Samme, fol. 326b.
36. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 564 og 566.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

Citat: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20830&tree=tree1

Mads blev gift med Anne Nielsdatter Vestenie i 1621 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Anne (datter af Niels Jacobsen og Marie Pedersdatter Lassen) blev født den 17 sep. 1601 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 24 apr. 1663 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Marie Worm den 3 okt. 1671. Marie (datter af Ole Worm og Magdalene Motzfeldt) blev født den 22 aug. 1649; døde i 1715; blev begravet den 15 maj 1715. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Lerche. Peder blev født den 17 aug. 1642 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 6 jan. 1699 i Lerchenfeld, ,; blev begravet i 1699 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Clement Clementsen i 1658. Clement døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Niels Mogensen den 2 okt. 1663. Niels blev født den 8 maj 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 feb. 1666 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Adelspatent: 20 mar. 1679; Ved våbenbrev af 20. marts 1679 tillagdes der ham navnet Rosenørn. Våbnet består af et skjold, der er firdelt af blåt og sort, i 1. og 4. felt en med en rød rose belagt sølv-bjælke, i 2. og 3. en kronet guld-ørn, på hjelmen en busk sølv-hejrefjer mellem to røde og yderst to sorte strudsfjer.
• Beskæftigelse: 1689; Kancelliråd

Notater:

Benyttedes i forskellige kgl. kommissioner, bl.a. angående den ny matrikel og ryttergodsets indrettelse.

Peder blev gift med Anna de Hemmer den 20 nov. 1664 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Anna (datter af Christopher de Hemmer og Karen Lasdatter Suur) blev født den 23 feb. 1637 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev døbt den 26 feb. 1637 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark; døde den 5 apr. 1703 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; blev begravet i Tvilum Kirke, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Jens Poulsen den 24 jun. 1667 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Jens blev født den 22 aug. 1635; døde den 7 maj 1687 i Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i 1687 i Sct Mortens Kirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor

Poul blev gift med Mette Benzon den 28 maj 1708 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Mette (datter af Peder Benzon og Margrethe Rantzau) blev født den 10 nov. 1693; døde i 1752 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 9 jan. 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christopher blev gift med Karen de Hemmer den 16 maj 1699. Karen (datter af Christopher de Hemmer og Magdalene von Ginckel) blev født den 23 apr. 1673; døde den 27 jun. 1746 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst

Notater:

Mathias Rosenørn (10. april 1676 på Tvilumgård – 29. juli 1725 på Rodsteenseje) var en dansk officer.

Han var søn af kancelliråd Peder Madsen Rosenørn til Tvilum og Anne de Hemmer. Han blev 1697 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1699 sekondløjtnant, 1700 premierløjtnant og samme år kaptajn ved Peter Rodsteens nyhvervede dragonregiment. Med dette gik Rosenørn til Sachsen, Italien og Ungarn; bl.a. udmærkede han sig ved en rytterfægtning ved Torda i Siebenbürgen (29. maj 1706) og steg 1704 til major, 1707 til oberstløjtnant ved M.E. Prehns kyrasserregiment, 1710, efter hjemkomsten til Danmark, til oberst, 1712 til chef for 2. fynske Rytterregiment. Under slaget ved Gadebusch (20. december samme år) tog han med megen bravur del i generalerne Frantz Joachim von Dewitz' og Bernhard Joachim von Mørners tapre indhug, og det fortælles, at han endog havde lejlighed til at redde kong Frederik IV, da han blev forfulgt af svenske ryttere. Under blokaden af Tønning udmærkede Rosenørn sig på ny som rytterfører, men i slutningen af 1715 fik han tilladelse til at sælge sit regiment, hvorefter han levede på sine godser i Jylland, Åkær og Damsgård; han døde 29. juli 1725 under et besøg på Rodsteenseje.

Rosenørn blev 2 gange gift: 1. gang 25. april 1704 med Antoinette Lisbet Friis (2. december 1675 – 6. april 1716), datter af Otte Friis til Astrup; 2. gang 3. august 1718) med Hedevig Margrethe f. Bornemann (16. august 1679 – 7. februar 1749), enke efter etatsråd Bendix Lassen til Åkær og datter af biskop Henrik Bornemann. Hun blev 1731 adlet sammen med en brodersøn og skal have været en «god Poetinde».

Mathias blev gift med Antoinette Lisbeth Friis den 25 apr. 1704. Antoinette (datter af Otto Friis og Birgitte Lykke) blev født den 2 dec. 1675 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 6 apr. 1716 i Damsgård, Mors, Danmark; blev begravet i Ovtrup Kirke, Mors, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mathias blev gift med Hedevig Margrethe Bornemann den 3 aug. 1718 i Falling, Odder, Danmark. Hedevig (datter af Henrik Bornemann og Johanne Wurger) blev født den 16 aug. 1679 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1749 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]