| |
 - 1670
Generation: 1
| 1. |  Daniel Hausmann døde i 1670 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Segeberg; Amtsforvalter
Notater:
Fra en fra Bremen stammende meget gammel og ansett patrisierslekt, som
ikke selv var adelig men inngiftet i adelslekter, som kan følges tilbake
til 1300-tallet.
Gikk som ung i dansk tjeneste hos hertug Frederik, kong Christian IIIs
nest eldste sønn, som, da kronprins Christian døde i 1647, ble tronarving
(og konge året etter). I 1648 ble han vokter på Haderslev slott, 1653-64
Amtsforvalter i Segeberg og 1665-70 det samme i Steinburg. Sin siste tid
var han etatsråd i Utzehoe. (Egon Calundann)
Daniel blev gift med Margrete Pape cirka 1649 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Margrete blev født cirka 1620 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 2
| 6. | Caspar Herman von Hausmann  (1.Daniel1) blev født den 10 jan. 1653 i Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 9 sep. 1718 i Oslo (Christiania), Norge. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Link: 1718, Oslo (Christiania), Norge
Notater:
[Egon Calundann.FTW]
Geheimeråd, Generalleutenant af Infanteriet, Højestkommanderende General
i Norge fra 1712-16.
Caspar blev gift med Karen Toller cirka 1681. Karen blev født i 1662; døde den 13 aug. 1742. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 3
| 8. |  Ida Lobedanz (2.?2, 1.Daniel1)Notater:
Fadder i 1703 for en av Friedrich Christian Pape/Poppe's søsken (den
yngste?) (CJP 1953)
|
| 14. | Christian Ulrich von Hausmann (6.Caspar2, 1.Daniel1) blev født den 9 dec. 1684; døde den 27 maj 1732 i Trosvig Ved Fredrikstad., ,. Notater:
Fenrik i 1698, sekondløytnant 1-1-1700, premierløytnant 1702. I 1709 ble
han dimitert for å gå i utenlandsk krigstjeneste. Han skal ha deltatt i 2
felttog i Italia o 1 i Flandern med de keiserlige tropper og endelig 3
felttog i Spania, hvorunder han avanserte til oberstløytnant. I Norge ble
han oberstløytnant ved Øtkens Søndenfjeldske nationale Dragonregiment
13-2-1712, fikk obersts karakter 26-11-1725 og ble utnevnt til virkelig
oberst og sjef for Søndenfjeldske nat. Dragonregiment 19-12-1729.
De fleste offiserer dengang bodde enten på sine egne eiendommer på landet
eller på sjefsgårder stillet til disposisjon for innehaverne av deres
embete, til bruk og som del av deres lønn sålenge de var i embetet. C v H
bodde i 1725 på Østby i Skjeberg, i 1732 på Trosvig ved Fredrikstad.
(NSHT XXV-4s 333-4)
Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Amalie von Reichau. Sophie blev født i 1689 i Nysted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 17 mar. 1745 i Berge I Lyngby Vest-Agder, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 15. | Margrethe Wilhelmine von Hausmann (6.Caspar2, 1.Daniel1) blev født den 8 okt. 1686; døde den 22 aug. 1717. Margrethe blev gift med Godske Hans von Brüggemann i 1703. Godske (søn af Nicolaus von Brüggemann) blev født i 1677 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1736. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 27. Christiane Frederikke von Brüggemann blev født den 26 maj 1712 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1760 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 11 mar. 1760 i Holmens Kirke, København, Danmark.
- 28. Nicoline Antoinette von Brüggemann blev født den 14 jul. 1717; døde i apr. 1759.
|
|
| 19. | Friedrich Ferdinand von Hausmann (6.Caspar2, 1.Daniel1) blev født den 8 mar. 1693. Notater:
Ble 8 år gammel fenrik ved Prins Christians regiment, og etter å ha
gjennomgått et offiserskursus på det kgl ridderlige Akademi i Danmark
steg han raskt i gradene. Ble kaptein ved Cicignons gevorbne regiment i
Norge i 1710 og deltok i krigen i Norge bl a i forsvaret av Fredrikshald
i 1718. I 1720 ble han oberstløytnant ved 1. Akershusiske nat.
Infanteriregiment og sjef for Lierske kompani, fra 1726 for Strømsøeske
kompani. Den 8-1-1732 ble han sjef for samme regiment, den 15-6-1742
generalmajor til fots, 12-4-1748 generalløytnant. "Hvit ridder" 1749. Tok
avskjed 17-4-1749. Bisatt med sin hustru i en felles sarkofag i hvelvet i
Vor Frelsers kirke (Oslo Domkirke).
Han bodde i den efter en senere eier, generalløytnant Johan von
Mangelsen, oppkaldte går "Mangelsgården", som fremdeles eksisterer i
Storgaten i Oslo. Her førte han som en av landets rikeste menn et meget
selskapelig liv. Hausmannsgaten i Oslo er oppkalt efter ham. Han var en
meget godt likt mann, som bl a etterlot seg betydelige legater til
Christiania Fattigstiftelser. (NSHT XXV-4 s 334)
Familie/Ægtefælle/Partner: Hedevig Cathrine Werenskiold. Hedevig blev født den 24 okt. 1702; døde den 14 dec. 1749. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
| 24. | Sophie Amalie Holst (11.Cathrine3, 5.Sophie2, 1.Daniel1) blev født i 1692; døde i 1740. Sophie blev gift med Peter Abelsted i 1721 i Toten, Oppland, Norge. Peter blev født den 30 jul. 1694 i Holmen I Asker, ,; døde den 16 aug. 1757 i Sørum,. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 39. Hans Abelsted blev født den 21 aug. 1724 i Toten, Oppland, Norge; døde den 3 sep. 1791 i Eidsvoll, Akershus fylke, Norge.
|
|
| 25. |  Ulrik Frederik Cicignon (12.Karen3, 6.Caspar2, 1.Daniel1) blev født i 1699; døde den 8 jun. 1772 i Sønderborg, Danmark,. Notater:
Offiser og embetsmann.
Foreldre: Generalmajor Frederik Christoph de Cicignon (ca. 1667–1719; se NBL1, bd. 3) og Karen Hausmann (1682–1744).
Gift 14.8.1733 på Fyn med Nicoline Antoinette Brüggemann (14.7.1717–april 1759), datter av oberstløytnant Gotske Hans Brüggemann og Margrethe Wilhelmine Hausmann. Sønnesønn av Johan Caspar de Cicignon (ca. 1625–1696); dattersønn av Caspar Herman von Hausmann (1653–1718); svigerfar til Fredrik Georg Adeler (1736–1810).
Ulrik Frederik de Cicignon var stiftamtmann i Bergen 1749–66 og gjorde en betydelig innsats for byen. Hans opptreden under “strilekrigen” 1765 var sterkt omdiskutert, men han fikk likevel avskjed i nåde.
Etter å ha studert ved det franske Académie des Chevaliers i Strasbourg og det hertuglige Académie de Lorraine i Nancy, ble Cicignon 1718 premierløytnant i Søndenfjeldske gevorbne infanteriregiment. Han ble kaptein 1720 og steg deretter i gradene til han 1746 var oberst og sjef for 2. Vesterlenske nasjonale infanteriregiment, som han kjøpte av generalmajor J. F. von der Lühe for 6500 riksdaler. Han stod som regimentssjef til januar 1750, men høsten 1749 var han blitt utnevnt til stiftamtmann i Bergen. Han ble ridder av Dannebrogordenen 1754 og fikk tittel av generalmajor og ble geheimeråd 1764.
En av Cicignons regimentssjefer betegnet ham som en offiser av “middelmaadig Statur, dog af en smuk Exterieur. Aldeles ikke til laster hengiven, men til det, som roesværdigt og dydig være kan. Er af en meget hurtig og god Begreb, applicerer sig med al optænkelig Flid paa Tjenesten, hvorfor han og kan vente fuldkommen Fremgang og Progress ...”. En annen av han sjefer uttalte “... joli homme, har rejst meget, gode Studia, overflødig Ambition”. Han har derfor sikkert vært en utmerket offiser, men det ble ikke der han kom til å sette spor etter seg.
Som stiftamtmann la han betydelige administrative evner for dagen. Både som embetsmann og privatmann utførte han en samfunnsgagnlig virksomhet som gav ham et hedret navn. Han fikk mudret opp Bergen havn. Samtidig ble det anlagt ny havn ved tollboden, og det ble oppført ny tollbod. Han fikk også bygd opp igjen Nykirken etter den store brannen 1756. Av egen kasse betalte han utbedringer og forskjønnelse av byens rådhus og skjenket 1754 nye klokker til Domkirken. Han var også meget godgjørende mot dem som trengte hjelp i sykdom og nød. Han omtales som “denne roesværdige Mand, som i saa mange Ting haver gjort sig saa højt fortjent for Bergens By”.
Likevel ble han 18. april 1765, under den såkalte “strilekrigen”, angrepet og mishandlet av allmuen. Årsaken til opptøyene var en ekstraskatt (til dekning av utgiftene ved krigen i Holstein) som fra 1762 var pålagt alle innbyggere, og som ble inndrevet med til dels ganske hardhendte metoder. Folk klaget til stiftamtmannen, som i mars 1765 lovte å ta saken opp med myndighetene i København. Da det i april samme år ble kunngjort en del selektive lettelser i skatten, samlet en stor folkemengde seg i Bergen og lot sin vrede over forskjellsbehandlingen gå ut over stiftamtmannen, som gav ordre om at en del skattytere skulle få sine penger tilbake. En kommisjon som ble nedsatt for å granske hendelsen kritiserte Cicignon for hans opptreden. Men de som hadde skrevet ut ekstraskatten uten tanke på hvor vanskelige forholdene var i Norge på den tiden, kan også kritiseres. Myndighetene kom da også senere på andre tanker; 1772 ble ekstraskatten opphevet.
At Cicignon etter dette ville søke seg bort fra Bergen er vel rimelig nok. Men først etter at det var blitt rolige forhold igjen, søkte han og fikk avskjed i mai 1766. Han flyttet til Sønderborg på Als, hvor han døde 1772.
Cicignon skal ha interessert seg for bergverksdrift. Sammen med sin bror og en del andre danske og norske var han medinteressent i malmverkene i Jarlsberg, Konnerudkollen ved Drammen og flere andre gruver i Eiker prestegjeld.
Slekten Cicignon var gammel adel fra Luxembourg, hvor de mannlige medlemmer av slekten valgte offisersyrket. Ulrik Frederik var selv utdannet offiser, men må ha vært en fredens mann. Da hans farfar ble ridder av Dannebrogordenen, valgte han et krigersk valgspråk, hvor siste linje lyder: “Conduite sans courage. Est un pauvre personnage” ('dannelse uten mot, er en ynkelig person'). Ulrik Frederiks motto som dannebrogsridder var mer på det jevne: “Middelvey fejler ey”.
Kilder og litteratur
H. J. Huitfeldt-Kaas: biografi i DBL1, bd. 3, 1889
O. von Munthe af Morgenstierne: “En udenlandsk Adelsslægt i Danmark og Norge: de Cicignon”, i PHT, rk. 7, bd. 5, 1921, s. 230–239
S. H. Finne-Grønn: biografi i NBL1, bd. 3, 1926
S. Steen i NFLH, bd. 6, 1932, s. 131 og 390–408
biografi i Ovenstad, bd. 1, 1948, s. 210
A. Coldevin: Enevoldstiden, bd. 5 i A. Coldevin m.fl. (red.): Vårt folks historie, 1963, s. 326–331
O. Feldbæk: Nærhed og adskillelse 1720–1814, bd. 4 i Danmark-Norge 1380–1814, Oslo/København 1998, s. 100–103
H. Nissen: “Johan Caspar Cicignon of Oberwampach. A Luxembourg immigrant in Norway”, i Association Luxembourgeoise de Généalogie et d'Héraldique. Annuaire 1995, 1999, s. 73–90
kilde: Harald Nissen. (2009, 13. februar). Ulrik Frederik De Cicignon. I Norsk biografisk leksikon. Hentet 26. juni 2018 fra https://nbl.snl.no/Ulrik_Frederik_De_Cicignon.
Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Oberst ( Hæren - Forsvaret ), Stiftamtmand over Bergen
Ulrik blev gift med Nicoline Antoinette von Brüggemann den 14 aug. 1733. Nicoline (datter af Godske Hans von Brüggemann og Margrethe Wilhelmine von Hausmann) blev født den 14 jul. 1717; døde i apr. 1759. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 26. | Johan Frederik Cicignon (12.Karen3, 6.Caspar2, 1.Daniel1) blev født den 13 dec. 1701; døde den 15 dec. 1765. Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Beskæftigelse:
Oberstløjtnant ( Hæren - Forsvaret )
Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Amalie Sehested. Sophie (datter af Niels Sehested og Elisabeth Skeel) blev født den 17 aug. 1721 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark; døde den 1 maj 1793 i Nakkebølle, Aastrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 13 maj 1793 i Aastrup, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 27. |  Christiane Frederikke von Brüggemann (15.Margrethe3, 6.Caspar2, 1.Daniel1) blev født den 26 maj 1712 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1760 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 11 mar. 1760 i Holmens Kirke, København, Danmark. Christiane blev gift med Adam Gottlob Moltke-Bregentved den 9 sep. 1735 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Adam (søn af Joachim von Moltke og Magdalene Sophia von Cothmann) blev født den 11 nov. 1710 i Walkendorf, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 25 sep. 1792 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 44. Catharine Sophie Wilhelmine Caroline Moltke blev født den 14 okt. 1737 i Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 15 apr. 1806 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
- 45. Ulrikke Augusta Vilhelmine Moltke blev født den 30 apr. 1740 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 7 apr. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
- 46. Christian Magnus Frederik Moltke blev født den 16 okt. 1741 i Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 23 nov. 1813 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
- 47. Lensgreve Joachim Godske Moltke blev født den 4 jul. 1746; døde den 5 okt. 1818 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
|
|
| 29. | Caspar Herman von Storm (16.Helene3, 6.Caspar2, 1.Daniel1) blev født den 9 dec. 1718 i Trondheim, Trondelag, Norge,; døde den 12 mar. 1777 i Fyn, ,. Notater:
Oppdratt ved Sorø Akademi, sekondløytnant 1735, kaptein og kompanisjef
1740ved oberst de Ulrichsdals regiment, deltok i utenlandsk krigstjeneste
under kampene ved Rhinen, var fra 1742 med permisjon i tjeneste i
Frankrike og ble i 1752 tersmajor i Norge, i 1755 sekondmajor, i 1756
premiermajor, men søkte så avskjed fra militærtjeneste 29-6-1757, knapt
39 år gammel.
I 1763 ble han stiftamtmann i Christiania og geheimeråd. Han hadde efter
sin mor arvet en betydelig formue, besatt omfattende kunnskaper, utviste
stort initiativ og forretningstalent og var en utpreget
kulturpersonlighet. I "det Stormske Pal‚" i Tollbodgaten 10 i Christiania
som han bygget om og innredet omtrent i den form det har i dag, utfoldet
han stor selskapelighet - sannsynligvis for stor! I et dertil innredet
bibliotek i bygningen hadde han en samling sjeldne og kostbare bøker på
9000 bind, og deler av dette bibliotek eksisterte fremdeles da bygningen
ca 50 år efter v Storms tid ble gitt til Krigsskolen av daværende eier,
Bernt Anker.
Under krigen 1940-45 ble Tollbodgaten 10 okkupert av Quislings hird, og
Krigsskolens bibliotek som da omfattet ca 20000 bind ble flyttet over til
Paleet ved Østbanestasjonen. (Pleet var da vesentlig i militært bruk, bl
a som kontorer for Jægerkorpset). Ved bygningens brann i 1942 gikk disse
uerstattelige verdier opp i flammer.
von Storms flotte levesett og tidens sviktende konjukturer bevirket at
hanmåtte "gjøre oppbud" og flytte til Danmark. (NSHT XXV-4-s338)
Caspar blev gift med Ide Sophie von Mangelsen den 14 aug. 1754. Ide blev født i 1736; døde i 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 48. Helene Margrethe von Storm blev født i 1755; døde den 20 okt. 1808 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland.
- 49. Cathrine von Storm blev født den 5 nov. 1756; døde den 12 apr. 1802 i Esrom, Tikøb, Lynge-Kronborg Herred, Danmark.
|
Caspar blev gift med Margrethe von Heinen i 1767. Margrethe blev født i 1730; døde i 1805. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
.jpeg "Heimbruch, Johanna Amalie Magdalene Elisabeth (1824-1911)")
