Cort Sivertsen Adeler

Notater:

Han ble født i Brevik i 1622 som sønn av en trelasthandler. Han het opprinnelig Curt Sivertsen. Navnet Adeler tok han mye senere. Det er en del usikkerhet rundt opprinnelsen til det navnet. Det er muligens en datidens skriveform av slektsnavnet Ørn som moren kan ha hatt.

Reiste til Holland som 15-åring
Det var en livlig trafikk av utenlandske trelastskuter i Brevik den gangen. Cort har derfor sikkert blitt fristet av sjømannslivet. I 15-års alderen reiser han til Holland for å utdanne seg til sjøkadett i den hollandske marinen. Allerede som 17-åring deltok han i et stort sjøslag mellom hollandske og spanske styrker - sjøslaget ved Downs i den engelske kanalen. Holland gikk seirende ut av stridenog den spanske flåten skal ha mistet 40 skip og 7 tusen mann.

Kaptein 23 år gammel
Etter dette gikk han ombord i det hollandske skipet "St. Joris" som "konstabel". Skipet var i venetiansk tjeneste og gjennomførte tokter i Middelhavet. Cort ble senere forfremmet til løytnant. Han må åpenbart ha vist stort talent for etter bare 5 års tjeneste blir han som 23-åring forfremmet til kaptein på skipet.

I Venetiansk tjeneste
To år senere blir han kaptein på orlogsskipet "Groote St. Joris" eller "San Georgio Grande" som det mest omtales som, og det blir starten på en mangeårig periode i venetiansk krigstjeneste. På denne tiden er det Venezia og Tyrkia som er de to store rivalene når det gjelder kontrollen med det indre av Middelhavet. Det er gjennom en serie trefninger og sjøslag mellom venetianske og tyrkiske flåtestyrker at Cort vinner sitt ry som sjøhelt.

Viseadmiral i 1660
Corts skip "San Georgio Grande" ble i 1650 admiralens flaggskip, og Cort deltok i kamper bl.a. ved Rodos, Kreta, Dardanellene og Tenedos. Han blir kjent for sin store tapperhet, dristighet og dyktighet og tildeles mange ærebevisninger. Den venetianske dogen utnevner ham til ridder av St. Markus-ordenen og senatet tildeler ham en årlig pensjon på 1400 gulldukater, og pensjonen skal utbetales ikke bare til ham, men også til hans etterkommere inntil
tredje slektsledd. I 1660 blir han utnevnt til viseadmiral i den venetianske flåten. Det skal ha vært noe helt usedvanlig at en utlendig fikk en så høy posisjon.

Cort Adeler og Ibrahim Pasja
Den mest sagnomsuste bragden til Cort Adeler handler om hans strid med Ibrahim Pasja. Det var ved øya Tenedos og Ibrahim Pasja var øverstkommanderende for den tyrkiske flåten. Han var den tyrkiske sultanens svoger og en person med svært høy rang. Corts skip "San Georgio Grande" er sterkt medtatt etter slaget, og mastene er nedskutt. Da kommer det til nærkamp med tyrkernes flaggskip. Det er et skipmed 60 kanoner og en besetning på 1000 man. Beretningene sier at det skal ha blitt direkte strid mellom Cort og Ibrahim Pasja. Tyrkeren hogger etter og sårer Corts høyre arm. Cort tar da sverdet i venstre arm og med et drabelig hogg mot hodet dreper han Ibrahim Pasja. Deretter bruker han tyrkerens eget sverd til å skille hodet fra kroppen. Etter dette overgir det tyrkiske skipet seg.

Realitetet og myter
I ettertiden har det vært ført mange diskusjoner om hva som er myter og hva som er realiteter i beretningene om Corts ulike bragder. Det eksisterer idag lite originalt kildemateriell og flere av beretningene har nok vært muntlige overføringer. Når det gjelder den berømmelige kampen mot Ibrahim Pasja er det åpenbart en kjerne av realitet og ikke bare en myte. Som seierstrofeer tok nemlig Cort med seg Ibrahim Pasjas sverd og fane, og de kan beskues den dag idag i Københavns nasjonalmuseum.

Cort Adeler forlater Venezia
I 1660 tar Cort avskjed med den venetianske marinen, og reiser tilbake til Holland. Han hadde giftet seg i Holland i 1646 og på kort tid fått 2 barn. Hans kone døde imidlertid da Cort var i venetiansktjeneste. I 1662 gifter han seg på nytt. Hans nye kone som bare var 21 år gammel, hørte til den rike kjøpmannsfamilien Pelt i Amsterdam. Cort tok del i familiens forretningsvirksomheter. Mens han vari Holland fikk han tilbud om å bli admiral både i den hollandske og den venetianske flåten. Men han avslo begge tilbudene.

Admiral i den dansk-norske flåten
I 1663 ble han imidlertid overtalt til å gå i danskekongens tjeneste, og han ble utnevnt til admiralitetsråd og admiral i den danske flåten. I rang stod han bare under riksadmiralen Henrik Bjelke. Kort tid senere ble han utnevnt til general-admiral og som den danske flåtens leder i tilfellet av krig. Det sies at han kom på meget god fot med danskekongen Fredrik III. Cort ble adlet, og ble i 1771 tildelt Danebrogsordenen.

Kongen var fadder til Corts barn
Cort fikk to barn med sin andre kone. Datteren Sophie Amalie var åpenbart oppkalt etter dronning Sophie Amalie, og dronningen var selv fadder ved dåpen. Ved dåpen til Corts andre datter var kongen selv fadder.

Cort Adeler som orlogsarkitekt
Den danske flåten hadde gjennom mange år forfalt, og Corts hovedoppgave ble å lede et stort nybyggningsprogram. Han tegnet og konstruerte selv orlogsskip basert på sine erfaringer fra Holland og Venezia. Han fulgte nøye med på skipsverftet under byggingen av hvert eneste skip. I perioden fra han ble admiral til han døde i 1675 ble det bygget rundt 30 nye orlogsfartøyer av ulike typer.

Krig med Sverige
I hele perioden Cort var øverste militære leder for den danske flåten var det urolige tider i Europa. Det var stadig stridigheter mellom Frankrike, Holland og England, og som oftest inngikk Danmark-Norge og Sverige i ulike allianser. I 1672 brøt det ut krig mellom Holland på den ene og Frankrike og England på den andre siden. Den hollandske og engelske flåten hadde mange trefninger uten at det blenoen avgjørende resultater, og i 1674 inngikk Holland og England en fredsavtale. Men krigen mellom Frankrike og Holland fortsatte. Danmark-Norge hadde vært nøytrale, men i 1674 sluttet danskekongen som nå var Christian V, seg til et forbund rettet mot Frankrike. Sverige derimot var i forbund med Frankrike. Da Sverige var svekket etter et nederlag mot Brandenburg bestemte Christian V den 2. september 1675 seg for å erklære Sverige krig.

Den svenske flåten
Allerede før krigserklæringen mot Sverige var det bestemt at den danske flåten under Cort Adelers overkommando, skulle krysse mellom Bornholm og Rügen og oppbringe alle svenske fartøyer. Hele 20 danske orlogsfartøyer hadde seilt inn i Østersjøen. Dette var første gang siden tiden i Middelhavet at Cort skulle delta i kamphandlinger. Han mente at den danske flåten var den svenske overlegen, og at han selv stod over de svenske admiralene i erfaring og dyktighet. Han vurderte å gå rett mot Stockholm og angripe den svenske flåten som lå der.

Pest og død
Det hadde imidlertid brutt ut en pestlignende sykdom blant de dansk-norske sjøfolkene. Det var ikke uvanlig den gangen at flere døde av sykdom og sult enn de som falt i strid. Men denne pesten var spesiell og rammet store deler av mannskapene - også Cort ble rammet. Den 17. oktober 1675 var han så dårlig at han mottok sakramentet. Han ble langsomt svakere og den 5. november døde han - 53 år gammel

Sjøslaget i Køge bukt
Det kom ikke til stridigheter mellom den danske og svenske flåten i 1675. Det skjedde imidlertid senere og kulminerte i 1677 med sjøslaget i Køge der den flåten Cort Adeler hadde hatt ansvaret for å bygge opp, seiret under ledelse av admiral Niels Juel. Han hadde vært Cort Adelers nestkommanderende.

Kilde: L. Aas, Cort Adeler, 1943
_______________________

Admiral Cort Sivertsen „Adler" blev 7 Febr. 1666 ophøjet i adelig Stand „som ret født fribaaren urgammel turner- og riddermæssig" Adel „paa Grund af sin mandhaftige! i adskillige victorieuse Søslagtninger og Hovedaktioner imod Kristendommens Fjende Tyrken bevist, da han udi den venetianske Republiks Tjeneste med synderlig Reputation og god Renomé adskillige Krigs-Charger til Søs betjent haver, jaendog Admirals Bestilling over hele Flaader i samme Tjeneste betroet og med Ære forvaltet og igen kvitteret, ja endog af samme Republik for hans gode og tapre Forhold med begge des Ridderorden til etKendetegn regaleret". Ved Adelsbrevet tillagdes der ham følgende Vaaben:

Et firdelt Skjold med hvidt Hjerteskjold, hvori et Orlogsskib for fulde Sejl med aabne Porte, udlagte Stykker og flyvende røde „flagte" Flag med hvidt Kors, i 1. Felt en halv guldbevæbnet sort Ørn i Sølv, i 2. en af en Sky kommende blottet Arm, holdende et afhugget Tyrkerhoved paa Spidsen af en blottet Kaarde, i 3. et Sølv-Kastel med 9 Kobberstykker i tre Rader i Sort, i 4. tre under hinanden liggende Sølv-Maaner i Blaat; paa Hjelmen syv Galleigallioner, hver med en rød Standart, hvori tre liggende Sølv-Maaner, to foroven, een forneden, i den fjerde Gallion en paa en blaa Kugle staaende Fortuna „med sine Farver".

Cort blev gift med Engeltje (Angelica) Sophronia den 16 jun. 1646 i Hoorn, Holland,. Engeltje blev født cirka 1625; døde i 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cort blev gift med Anna Pelt den 25 jul. 1662 i Amsterdam Lutherske Kirke, Amsterdam, Holland. Anna (datter af Aernout Pelt og Susanne Van Gansepoel) blev født den 3 jan. 1640 i Amsterdam, Holland; døde den 27 jan. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Bratsberg Herregaard, Skien, Telemark, Norge
• Ejendom: Gimsø Kloster, Skien, Telemark, Norge
• Ejendom: Sæbygård, Sæby, Danmark
• Ejendom: 1711, Egemarke, Føllenslev, Skippinge Herred, Holbæk Amt, Danmark
• Ejendom: 1694-1727, Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark

Notater:

Frederik Christian Adeler (13. oktober 1668 i København – 19. april 1726) var kammer- og gehejmeråd, født i København som søn af generaladmiral Cort Sivertsen Adeler og Anna Pelt. Han blev holdt over dåben af kronprinsen, den senere Christian 5.. Efter endt uddannelse tog han på en længere udlandsrejse i 1687, hvor han blandt andet lagde vejen forbi Venedig, hvor man stadig havde hans faders bedrifter i frisk erindring, og han blev vel modtaget. Umiddelbart efter sin hjemkomst i 1690 blev han udnævnt til kammerråd. Han blev i september 1694 viet til Henriette Magrethe von Lente, datter af gehejmeråd Johan Hugo Lente, regeringsråd i Slesvig og gesandt ved det Køllnske hof, og Margrethe Barnefeldt.

Han kom i besiddelse af betydelige jordegodser, dels efter sin fader og dels med sin hustru. Således besad han Gjemsø kloster med Bratsberg hovedgård ved Skien i Norge, Sæbygård og Egemark, foruden et stort familiehus på Christianshavn m.m. Derudover købte han Dragsholm til spotpris af en en portugisisk jøde, muligvis et medlem af den rige hamborgske Texeira-familie.

Han gjorde hurtig karriere indenfor statstjenesten.

1694 – justitsråd og assessor i højesteret
1699 – deputeret i Sø- og Landkommissariatet
1700 – etatsråd (blot 31 år gammel)
1704 – ledsagede Frederik 4. på rejse i Norge.
1712 – Dannebrogordenen (i Rendsborg)
1713 – deputeret i rentekammeret og gehejmeråd
Desuden var han amtmand i Roskilde og Tryggevælde amter, og blev i 1717 efter Otto Krabbe stiftamtmand i Sjællands Stift.

Under Den Store Nordiske Krig havde han som finansdeputeret efter bedste evne gjort sit til at råde bod på de store vanskeligheder, regeringen havde at kæmpe med. Men snart efter fredsslutningen 1720 og Dronning Louises død følte han trang til fred og ro og længtes efter at vende hoflivet og dets rænker ryggen, hvorfor han indgav begæring om afsked fra sine embeder. Han var samtidig også ved dårligt helbred og fik i august 1721 sin afsked bevilget blot få måneder efter kongens ægteskab med Anna Sophie Reventlow. Han døde af brystsyge i den Adelerske Gård på Christianshavn langfredag morgen d. 19. april 1726.

Sammen med sin hustru der døde i 1703 havde han 7 børn, heriblandt:

Conrad Hugo Adeler (2. marts 1697 – 10. oktober 1719) – sekondløjtnant i de norske landstyrker
Christian "Cort" Lente-Adeler (20. april 1699 – 8. oktober 1757) – konferensråd, godsejer
Frederik Adeler (3. maj 1700 – 28. december 1766) – kammerjunker, gehejmeråd
Theodor Lente-Adeler (26. maj 1702 – 11. april 1767) – dronningens kammerjunker, gehejmeråd
Charlotte Amalie Adeler (10. juni 1703 – 19. april 1724)



Beskæftigelse:
1694 Assessor i Højesteret, 1699-1712 Deputeret i Land- og søetatens Kommsariat, 1717 Stiftamtmand

Ejendom:
https://www.slekt.org/books/quisling/gaard1/005.html

Titel:
1688 Hofjunker, 1690 Kammerjunker, 1694 Justitsråd, 1700 Etatsråd, 1712 Hvid Ridder, 1713 Gehejmeråd

Frederik blev gift med Henriette Margrethe von Lente den 20 sep. 1694. Henriette (datter af Johan Hugo von Lente og Margrethe von Bornefeldt) blev født den 13 jul. 1676 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 aug. 1703; blev begravet den 18 okt. 1703 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gundetved, Egemarke og Algestrup på Sjælland Bratsberg og Gimsø Kloster I Norge
• Ordner: 1763; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Frederik Adeler (3. maj 1700 på Christianshavn – 28. december 1766 i Christianssand) var en dansk stiftamtmand og godsejer.

Han var søn af gehejmeråd Frederik Christian von Adeler (død 1726). Han rejste 1722 udenlands med to af sine brødre, besøgte i løbet af 4 år Tyskland og Nederlandene, England, Frankrig og Italien og blev kort efter sin hjemkomst 1726 kammerjunker hos dronning Anna Sophie. Samtidig med sit giftermål blev han 1727 etatsråd og amtmand over Kalundborg, Sæbygård, Dragsholm og Holbæk Amter, 1740 konferensråd, 1749 ved Jubelfesten Ridder af Dannebrog og 1751 ved bytte med sin svoger Joachim Hartwig Johann von Barner stiftamtmand i Christianssand og amtmand over Nedenæs og Råbyggelaget. 1760 ved Jubelfesten blev han gehejmeråd og fik 1763 ordenen de l'union parfaite. Han døde i Christianssand 28. december 1766 og blev bisat med stor højtidelighed i Christianssands Domkirke 20. januar 1767 med parentation af stiftsprovsten, professor S. Friedlieb, men 30. maj samme år ført til familiebegravelsen i Vor Frue Kirke i København.

Han ejede i Norge herregården Gjemsø Kloster med Bratsberg hovedgård etc. ved Skien og i Sjælland (1727-54) Gundetved (nu Selchausdal) samt Egemarke og Alkestrup.

25. april 1727 blev han gift på Frederiksberg Slot med Anne Beate Rosenkrantz (28. september 1707 – 15. februar 1777 i Christiania). Hun var en datter af justitsråd Jørgen Rosenkrantz til Qvitzowsholm, havde fra sit 13. år været hofdame hos dronning Anna Sophie og fik 1757 ordenen de l'union parfaite. Hun beboede som enke Gjemsø Kloster og roses som en klog og fortræffelig dame, medens det om ægtefællen, uagtet flere gode egenskaber, hedder, at han var "bekjendt for sin indskrænkede Forstand".

Beskæftigelse:
1726 Kammerjunker hos Dronning Anna Sophie, 1727 Amtmand over Kalundborg og Holbæk amter, 1751 Stiftamtmand i Norge

Frederik blev gift med Anna Beate Rosenkrantz den 24 apr. 1727. Anna (datter af Jørgen Rosenkrantz og Marie Elisabeth de Roklenge) blev født den 28 sep. 1707 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 15 feb. 1777. [Gruppeskema] [Familietavle]

Theodor blev gift med Leopoldine Cathrine Rosenkrantz den 7 jul. 1727 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Leopoldine (datter af Jørgen Rosenkrantz og Marie Elisabeth de Roklenge) blev født den 25 mar. 1710 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 apr. 1768 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bratsberg Herregaard, Skien, Telemark, Norge

Notater:

Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han er født 25. Avg. 1736, formentlig paa Forældrenes Ejendom Gundetved i Sjælland, og var Søn af ovennævnte Stiftamtmand Fred. A. (d. 1766). Han skal allerede være bleven Lieutenant som Barn, blev i sit 19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske Regiment, hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors Karakter; o. 1757 blev han Kammerjunker.

Efter at have faaet Afsked fra Militæretaten i April 1764 blev han i Juli s. A. Amtmand i Bratsbergs Amt og 1769 Kammerherre. 1771 blev han mod sin Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da det ansaas mindre heldigt, at han var Amtmand i det Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom imidlertid efter Ansøgning (og med en Restriktion med Hensyn til Tømmerhandelen) allerede 1773 tilbage til Bratsbergs Amt, hvor han efter den store Ildebrand i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin store Godgjørenhed mod de brandlidte. Tidligere i samme Aar var han udnævnt til Ridder af Danebrog. 1781 blev han Stiftamtmand i Christianssand og fik Afsked i Aaret 1788 i Anledning af de af Christian Lofthus vakte Uroligheder.

Han var to Gange gift, første Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon (f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785; anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth (f. 1760 d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob Løvenskiold til Borrestad. A. var Ejer af Gimsø Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte ham en Præmie i Aaret 1776. Da hans eneste Søn, Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker og sidste Mand af Slægten i Norge, var svag paa Sjæl og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans Død skulde tilfalde hans Brodersøns Linje i Danmark mod Udbetaling af en Livrente til Sønnen.

__________________________________________________


Paa Kristian den 7des fødselsdag 29de januar 1777 stiftet han under et stort gilde paa Gimsø det saakaldte "opmuntringsselskab" for landmænd i amtet. Selskapet holdt ogsaa senere sine aarlige møter hos ham, hvorunder præmier og medaljer utdeltes til de dygtigste jordbrukere. Selv var Adeler en fremragende jordbruker hadde i 1776 faat den mellemste av de 3 præmier paa 150-100‑50 riksdaler, som det danske riksstyre hadde utsat til aarlig utdeling i Norge. Det oplystes i den anledning, at han hadde dyrket op av nyt 50 tønder land, gravet 5,000 alen hovedgrøfter 12,000 sidegrøfter samt tillagt klostret 7 og Bratsberg hele 24 nye husmandspladser. Selskapet avløstes 30/7 1830 av det nuværende "landhusholdningsselskap" for amtet.

Efter Skiens store brand i 1777 i den værste aarstid, november maaned, underholdt Adeler hele vinteren over 70 mennesker og gav derhos husly til saa mange, som der var plads for i hans rummelige huse.[17]
Da kronprins Fredrik (den senere Fredrik den 6te) i 1788 besøkte Skien hvor han bodde i Bärnholdts gaard retfor broerne (brændt i 1886), avla han ogsaa kammerherre Adeler et besøk paa Gimsø. Dette gjorde Adeler meget væsen av og lot til minde derom reise en stor støtte i haven paa Gimsø. Den er nu opstillet i museumshaven paa Brække og erstattet paa Gimsø med en efterligning i granit. Da støtten er av en art bløt marmor, er stenen adskillig forvitret og inskriptionerne utvisket, men dog endnu læselige.

Det paa støtten anbragte høitravende vers er ganske karakteristisk og skal gjengives her:



Høytidelige sted, i dine dunkle skygger

skal Fredriks gyldne navn opflamme Nordmands aand,

mens dette minde, som erkjendtlighed ham bygger,

usvækket, evig staar og trodser tidens tand.

Her stod han smilende og vinked saligheder

fra himmelens og fra sin faders trone frem.


som skabde overflod i Nordens kolde hjem.


Det synes underlig, især naar man tænker paa den tullete far i Danmark og den meget uanselige kronprins, at slikt kunde bydes og mottages, uten at føles som den groveste harcellas. Men saa var tiden.En Skiensdame har forfattet verset.

Adeler pleiet senhøstes at foreta en aarlig inspektionsreise til sine gaarder, navnlig i Gjerpen. Det gjorde han ogsaa i 1810, i sit 75de aar. Han besøkte da ogsaa Sem ved Børsesjøs øvre ende. Gaardens 3 bruk hadde likesiden 1723 tilhørt den Adelerske familie. Forpagteren, proprietær Peder Haraldsen, vilde holde et mindre selskap i den anledning og hadde indbudt prokurator Brangstrup, som bodde paa Grini, like i nærheten, og provst Blom paa Gjerpen, som ogsaa kunde siges at bo i nabolaget, Adeler hadde med sig sin son Anton Beatus, godsforvalteren Dahl, en bror av Dahl, som var gartner paa klostret, og to til, i alt 6 personer, som alle kjørte sammen i en tung karet med 4 hester for. Der blev traktert sterkt til aftens med medisterpølse og anden . Kammerherren som var en storæter og en meget svær og korpulent mand, tok dygtig til sig av retterne. Særlig den aften lot han sig maten smake, da han ikke hadde spist stort før om dagen; han kom nok nærmest. fra Bratsberg. Aftenen var mørk, en første novemberaften, og veien yderst slet. Haraldsen bad derfor selskapet slaa sig til hos ham om natten; men kammerherren vilde endelig hjem. Da de hadde lykter paa vognen mente han, at det ikke var nogen fare. Brangstrup og Blom, som gik hjem tilfots, blev lyst bortover av en gut. Da veien var svært sølet, førte han dem ind paa jordet, hvor der var nogenlunde tørt. Adelers kusk som trodde degik veien, styret hestene efter guttens lykt, og den store, tunge karet med alle disse mennesker i væltet overende i grøften. Ingen av de andre kom dog videre til skade; men da kammerherren blev dratfrem av vognen, var han bevisstløs og ogsaa næsten livløs at se til. De vendte da tilbake med ham til Sem, og der sendtes øieblikkelig bud ned til Skien for at hente lægen, landfysikus i Bratsberg, Sørenssen, den senere professor. Da han kom tilstede, erklæret han, at døden alt var indtraadt, dog, mente han, ikke egentlig som følge av noget sterkt støt ved væltingen, men snarere paa grund av kammerherrens overfyldte mave.

Han blev bisat i familiebegravelsen ved Solum kirke, hvor hans kiste senere var at se. Folkesnakket sa, at han laa der med en pølse i halsen, hvorav han var blit kvalt . Han laa der med sin mor og sinanden hustru. Han hadde selv bygget Solums kirke i 1766 og indrettet begravelsen. Kirken blev i 1854 av den daværende eier av Gimsø, enkefru Cappelen, skjænket Solums kommune, og der blev da, i likhetmed hvad der litt senere blev gjort med den Börtingske begravelse i Gjerpen kirke, indrettet et barneværelse av gravkapellet. De døde, som hadde endt livet og gjort sin sidste kirkereise, vek pladsenfor dem, som skulde begynde paa det og gjorde sin første kirkereise. Kisteplaterne av Adelers og hans mors kister opbevares nu i kirkemuseet paa Brække. Paa kammerherrens er hans titulatur angit saaledes: ”Den Høyvelbaarne Her Friederich Georg Adeler, stiftsbefalingsmand, Kammerherre Ridder af Danebrogen, Stor Kors og Herre til Giemsø Kloster, Medlem of Wiidenskabernes Selskab i Trondheim.”

Adeler hadde git et legat til længere skoleundervisning for barn fra hans gaarder Bratsberg og Follaug. Ved Skiens byutvidelse i 1854, hvormed var forbundet Bratsbergklevens utskillelse og henlæggelsetil byen, blev legatkapitalen delt mellem Skien og Gjerpen. Gjerpen har nu i flere aar opsparet renterne av sin del for med tiden at nyttiggjøre dem paa en heldigere maate, end før kunde ske.

Kammerherre Adeler var først gift med Juliane Cicignon, fra hvem han blev skilt i 1785. Senere giftet han sig igjen med enken efter kammerjunker Jakob Løvenskiold, Karoline Schubert, der døde i 1798,12 aar før sin mand. Jeg kjender ikke til, hvem der mest hadde skylden for skilsmissen fra den første hustru, men har ondt for at tro, at det var Adeler. Navnet Cicignon var dengang et kjendt navn; tider har været 3 generaler i Norge, far, søn og sønnesøn, av dette navn. Familien var av hollandsk adel. Den første av generalerne, bedstefaren, døde 1696, den sidste 1766 som stiftsbefalingsmand i Bergen. 12/1 1746 fik han følgende vidnesbyrd i sin chefs : Fru Adeler maa antagelig ha været hans datter; ti familien utdøde alt i 1815; men man skulde ikke ha trodd, at hun da kunde været saa slem, skjønt hun paa ingen maate har saa tiltalende et ansigt som hendes mands.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Juliane Ernestine Cicignon. Juliane (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født i 1744; døde den 22 jun. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Caroline Rudolphine von Schubart i 1796. Caroline (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 24 jun. 1760; døde den 29 jul. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark
• Bopæl: 1757-1785, Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark

Notater:

Lensfriherrepatent (24-03-1784)

Stamhuset Adelersborg (1757 - 2. Besidder), Dragsholm , Faarevejle



Conrad Wilhelm Adeler til Dragsholm (født 29. juni 1739, død 28. april 1785) var en dansk baron.

Han var søn af senere stiftamtmand i Christianssand Frederik Adeler og hustru Anna Beate Rosenkrantz. Som ung var han page, i 1764 sekondløjtnant ved Rømelings Geworbne Infanteriregiment, samme år fik han tilladelse til at besøge Sorø Akademi i to år. I 1756 blev han hofjunker, 1759 ritmester ved Holstenske Rytterregiment og samme år kammerjunker. 1768 blev han kammerherre, 1777 hvid ridder og endelig den 24. marts 1785 blev han ophøjet i friherrelig stand. Dragsholm blev ved samme anledning omdøbt til Adelersborg.

Han var gift to gange, først med Ulrica Helene Cicignon (d. 1781), anden gang med Christiane Dorothea Mohrsen (1750–1789). Conrad Wilhelm Adeler døde i sin rejsevogn på vej til Lundbæk den 28. april 1785.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Conrad blev gift med Ulrica Helena Cicignon cirka 1762. Ulrica (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født cirka 1746; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helmuth Gotthardt von Barner. Helmuth (søn af Hansgottfried von Barner og Dorothea Maria von Lützow) blev født den 30 jun. 1713 i Gross-Welzin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 20 mar. 1775 i Alkestrup, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Ivar Vernersen Rosenkrantz den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Ivar (søn af Werner Rosenkrantz og Else Margrethe Sehested) blev født den 29 feb. 1740 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 30 apr. 1815. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Kammerjunker

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Krabbe Lehn. Margrethe (datter af Poul Abraham Lehn og Erica Christine Cicignon) blev født den 4 nov. 1766; døde den 2 aug. 1789. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Sophie Benedicte Bulow den 1 jun. 1804 i Haseldorf, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie blev født den 25 feb. 1787 i Haseldorf, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 28 okt. 1833 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Allerede fra sin barndom, var Jørgen Rosenkrantz, der var søn fra Rosenholm, bestemt for en militære løbebane. Han blev sekondløjtnant i infanteriet, da han var syv år. Gammel officersstillingerne købtes jo nemlig dengang, og faderen har åbenbart herved villet give ham en god ballast på rejsen gennem livet en 10- 12 års anciennitet som officer. I 1786, blev han kadet på Landkadetakademiet, som officersskolen dengang hed. Han var da 12 år gammel. Landkadetakademiet fungerede både som officersskole og på samme tid tillige som almindelig skole for de vordende officerer. Allerede i 1794, blev Jørgen Rosenkrantz imidlertid afskediget for en disciplinær forseelse. Så drog han ud i verden på eventyr. Det passede ham godt, vild og opfarende af temperament som han var. En tid tjente han som løjtnant ved et hessisk jægerkorps, og i 1808 indlod han sig på en sammensværgelse mod Napoleon "Rosenkreuntzerne". Sammensværgelsen opdagedes, og Rosenkrantz blev dømt til døden, men det lykkedes ham at slippe væk. Kort tid efter træffer vi ham i Danmark. Han slog sig ned på Vedø, som han først forpagtede og senere købte. I 1821 overtog han Sophiendal, og blev nu boende her til sin død i 1831.

Notater:

gift 1.g med 1 sep 1804 med kmhr Baron Otto Detlev Kaas-Lehn til stamhuset Nedergård

Christiane blev gift med Otto Ditlev Kaas-Lehn den 1 sep. 1804. Otto (søn af Frederik Christian Kaas og Edele Sofie Kaas) blev født den 3 jun. 1772; døde den 21 dec. 1811 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Henrik Christian Rosenørn-Lehn den 1 jul. 1820 i Braaby kirke, Ringsted Herred, Sorø amt, Danmark. Henrik (søn af Christian Rosenørn og Kirstine Maria Wormskiold) blev født den 6 sep. 1782; døde den 14 aug. 1847. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Anna Dorothea Faedder den 14 nov. 1829 i Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark. Anna blev født den 28 aug. 1805 i Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 18 aug. 1856 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baron

Notater:

Titel:
Baronesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Rudolph Bielke. Rudolph blev født den 12 jul. 1810; døde den 26 jul. 1855 i Padua, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Christian Hartvig lensbaron Rosenørn-Lehn (26. maj 1825 på Orebygård – 5. oktober 1904 på Hvidkilde) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af oberst, kammerherre Henrik Christian baron Rosenørn-Lehn (1782-1847) og Christiane Henriette von Barner (1788-1860). Rosenørn-Lehn blev under Treårskrigen 1848 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve (3. forst.-bataljon), samme år forsat til linjen (5. bataljon, 1856 som ordonnansofficer ved 3. Generalkommando à la suite, blev samme år karakteriseret premierløjtnant og fik 1857 afsked. Samme år blev han 19. marts Ridder af Dannebrog, 1865 hofjægermester, 1888 kammerherre og blev 1892 besidder af Baroniet Lehn efter Otto Rosenørn-Lehns død.

Han ægtede 17. maj 1856 i Ratzeburg Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (22. februar 1834 i København – 25. maj 1910 Svendborg). Parret fik kun døtre, og derfor gik baroniet til slægten Ahlefeldt-Laurvig, som føjede "Lehn" til navnet.

Han er begravet på Egense Kirkegård.

Erik blev gift med Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Lövenbach den 17 maj 1856. Polyxene (datter af Friedrich Christian Ferdinand Pechlin von Lövenbach og Adelheid Henriette Louise Caroline von Eyben) blev født den 22 feb. 1834 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 maj 1910 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Baron Til Rossjöholm Og Højstrup
• Beskæftigelse: 1892, Besidder Af Baroniet Guldborgland

Notater:

Titel:
Baron

Christian blev gift med Benedikte Knuth den 27 jul. 1864 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Benedikte (datter af Frederik Marcus Knuth og Karen Rothe) blev født den 2 maj 1842 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 28 jun. 1842 i Hunseby Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 17 dec. 1909 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i dec. 1909 i Taars Kirkegård, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
• Family Line: V. Den friherrelige linje (af Villestrup)

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.jur., Legationssekretær i Paris, Godsejer

Kilde:
DAA1985-87 p 735 48c

Holger blev gift med Sophie Magdalene Comtesse Raben-Levetzau den 7 apr. 1868. Sophie (datter af Josias Raben-Levetzau og Siegfriede Victorine von Krogh) blev født den 10 jun. 1846 i Lekkende, Øster Egesborg Sogn, Baarse Herred, Præstø Amt, Danmark ; døde den 5 jun. 1920 i Snekkersten, Egebæksvang Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ejer af Hvidkilde 1904-1910.

Fra 1. maj 1910 har enkegrevinde A.C.A. Ahlefeldt- Laurvig-Lehn, efter overenskomst af 26. februar 1910 og kgl. bevilling af 26. marts s.å. afstået Baroniet til sin ældste søn og successor, ChristianErik Julius Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn, f. 6. septbr. 1878, gift 6. juni 1906 med Sophie Magdalene Baronesse Reedtz-Thott, f. 6. septbr. 1884

___________________

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Anna blev gift med Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn den 16 nov. 1877. Frederik (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen og Marie Albertine Mathilde Schulin) blev født den 10 jun. 1853 i Lille Mørkegaard, Skamstrup Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 24 feb. 1909 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Margarethe blev gift med Lensgreve Adam Wilhelm Knuth den 2 dec. 1879 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark. Adam (søn af Frederik Marcus Knuth og Karen Rothe) blev født den 5 sep. 1854 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 okt. 1888 i Højstrupgård (før: Højstrup), Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edle blev gift med Wilhelm Christian Wedel Jarlsberg den 30 dec. 1879 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Wilhelm blev født den 20 feb. 1852 i Vaekero, Danmark,; døde den 6 sep. 1909 i Rom, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Titel:
Baronesse

Notater:

Titel:
Baronesse

Notater:

Når man kigger tilbage på den franciskanske sekularordens historie i Danmark støder man på mange interessante mennesker, der medvirkede til at gøre orden til det, den er i dag. Der er mennesker fra alle samfundslag – faktisk en hel del adelige og en af de største, handler dette indlæg om.

Erika ”Erikke” baronesse Rosenørn-Lehn, blev født på Hvidkilde Gods ved Svendborg på Fyn den 23. oktober 1871.  Hun var det 6. og sidste barn i familien. Hendes far var Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn fra Orebygaard på Lolland og moren var Reichfreiherrin Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach fra København. Begge forældre var af fin adelig slægt. Faren havde som barn haftB.S. Ingemann som lærer, og det satte sig sine spor i opdragelsen af de 6 børn. Faren var meget sparsommelig og meget privat omkring sin religiøsitet. Han var officer og deltog i Treårskrigen, hvor han blev alvorligt såret under et slag i 1850.
Moren havde allerede som 5-årig mistet sin egen mor. Herefter blev ansvaret for hendes opdragelse blevet overgivet til en tante. Modsat mange andre af tidens kvinder var hun meget politisk bevidst, oghun opdrog sine egne børn til også at være politisk engagerede. Hun var streng protestantisk, men nærede stor respekt for den katolske kirke. Hun mente, at man burde have respekt for andre religioner,og sådan opdrog hun sine egne børn. Den vigtigste dyd i Erikkes barndomshjem var dog flid.

Da Erikke er 6 år gammel dør hendes nærmeste storesøster kun 10 år gammel. Hendes nærmeste søskende var nu næsten 10 år ældre end hende selv, og Erikke blev noget ensom på det store gods. Ensomheden forstærkes senere i hendes opvækst. Mens storesøsteren slog sine folder i Indre Mission og en anden storesøster tilhørte folkekirkens højrefløj, så blev moren katolik, da Erikke var 16 år gammel. Erikke knyttede sig herefter tættere til sine protestantiske søstre, men få år senere, konverterede Anna og Polly også til katolicismen, og Erikke følte sig nu helt alene. Det er omkring dette tidspunkt, at familien flyttede familien til København. Det blev en stor omvæltning for den unge pige. I København var ensomheden ikke så kvælende, som hjemme på godset, men familiens religiøse splittelse prægedebilledet. Erikke var fuld af harme mod alt katolsk, og kun hendes far støttede hende i dette. Nok mente han selv, at han var rummelig, og nok respekterede han sin kones og døtres valg, men han stod helt uforstående overfor, at de var villige til at sætte social stilling og ry overstyr for en religiøs overbevisning.

I 1895 begyndte Erikke, nu 24 år gammel, på en ny pigeskole, der havde til formål at lære unge damer at tænke selv. Opholdet på skolens blev et vendepunkt i Erikkes liv. Hun beskriver selv, hvordan hun ”vågner”, da hun kommer under indflydelse af 3 af skolens lærere: forfatteren Ida Falbe Hansen, skuespilleren Peter Jerndorff og kunstneren Sophie Holten. Det var den sidstnævnte, der kom til at spille den største rolle i Erikkes liv. De to grundlagde et varigt venskab, der kom til at vare hele livet.

Efter skoleopholdet drog Erikke til England for at læse arkæologi. Her stødte hun på den anglikanske kirke og den hellige Augustins skrifter. I år 1900 drog hun med Sophie Holten til Ægypten for at deltage i nogle arkæologiske udgravninger. Her stødte hun på den ortodokse kirke. Begge steder var med til at udvide Erikkes religiøse horisont. På vej hjem slog de to kvinder et smut forbi Assisi for at se de berømte kunstværker. Her blev Sophie Holten syg og må lige i sengen i flere uger. Imens debatterede Erikke med franciskanerne ved Sacro Convento.

Opholdet i Assisi ændrede Erikke for altid. Da hun kom tilbage til Danmark kan hun ikke glemme oplevelserne i Assisi. Hendes gode veninde Sophie Holten var blevet i Assisi, og i efteråret 1901 rejsteErikke til Assisi igen. Hun har brugt noget tid på at overveje sit eget religiøse ståsted, og netop ankommet til Assisi deltog hun i Transitusversperen. Her besluttede Erikkes sig for at blive katolik, og allerede den 20. november 1901 optages hun selv og Sophie Holten i den katolske kirke af de stedlige franciskanere.

Sophie og Erikke købte et hus bag Sacro Convento og blev i Assisi de kommende 7 år. De optages begge i den hellige Franciskus' Tredje Orden, som den franciskanske sekularorden hed dengang. De aflæggerbegge profes i Assisi.

I 1908 vendte de to kvinder tilbage til Danmark. De købte et hus bag den gård, der senere blev til Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Montfortanerne var netop kommet til Roskilde, og der var brug for Erikkes evner, kontakter og penge. Erikke var en af de væsentligste bidragydere, da sogn og kirke skulle bygges, og hun fik også til opgave at undervise de udenlandske præster i sognet i dansk. Der varikke nogen sekularfranciskanere i Roskilde, så de to kvinder må tage til København for at deltage i ordenslivet der. Hurtigt blev hun et meget vigtigt medlem af fraternitetet (eller kongregationen, som det hed dengang) i København.

I 1932 oversatte og udgav hun en ny version af sekularfranciskanernes håndbog. Erikke ændrede væsentlige dele af håndbogen, der i høj grad afspejlede hendes væremåde. Før kaldte man håndbogen for en Regelbogen, men Erikke brød sig ikke om udtrykket og ændrede det. I den gamle udgave talte man også om ordensfolket som ”klosterlivet i hjemmet”. Heller ikke det udtryk brød Erikke sig om, og hun skrevi stedet for, at ordenen var en virkelighed orden, der bestod af lægfolk, der ikke var bundet af klosterløfter. Erikke skrev også nogle kommentarer til konstitutionerne. Disse afspejlede i endnu højere grad hendes væsen og blev en milepæl for ordenen i Danmark. Med de nye skrifter blev livet lettere for mange af sekularfranciskanerne i Danmark. 

Erikkes fik så stor betydning for den franciskanske sekularorden, at hun i mange omtaltes som værende selve orden på Sjælland og Lolland-Falster. Da franciskanske brødre vendte tilbage til Lolland-Falster var det da også Erikke, der tog imod dem.

Erikke Rosenørn-Lehn døde kort efter anden verdenskrigs afslutning den 15. oktober 1945. Hun er begravet på Gammel Vor Frue Kirkegård i Roskilde ved siden af sin livslange veninde Sophie Holten. Beggegravstene er prydet af af det franciskanske mærke.

Titel:
Baronesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Formand For Sakskøbing Landsogns Sogneraad
• Beskæftigelse: 1885; Student Federiksborg
• Beskæftigelse: 1886; Cand. Phil.
• Beskæftigelse: 1890; Forstkandidat Overtog 1892 Rossjöholm I Skaane
• Beskæftigelse: 1899; Besidder Af Baroniet Guldborgland Og Eforus For Det Frederik Wallmodenske Legat
• Beskæftigelse: 1917; R * Varetog

Frederick blev gift med Sigrid Fredrika Brita Beata Bonde den 9 jun. 1904 i Sverige, Trolleholm,Torrlösa. Sigrid (datter af Carl Trolle Bonde og Eva Leijonhufvud) blev født den 4 maj 1881 i Sverige, Trolleholm,Torrlösa; døde i 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
• Bopæl: Stamhuset Rosenholm & Det Moltke'Ske Fideikommis Og Til Balskov
• Family Line: V. Den friherrelige linje (af Villestrup)

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Nationalbandirektør, Godsejer af Balskov

Hans blev gift med Christiane Comtesse Wedell den 30 maj 1899 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Christiane (datter af Lensgreve Vilhelm Carl Joachim Ove Caspar Bendt Wedell og Maria Elisabeth Comtesse Knuth) blev født den 10 feb. 1879 i Borupgaard, Kattrup Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 jun. 1960. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Esther Marie Lysabild den 25 aug. 1920. Esther blev født den 14 maj 1891; døde den 19 okt. 1962. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

BESIDDELSER: Hvidkilde

TITEL: Greve

Kammerherre Frederik Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldt Laurvigen og hans ældste Søn Chri­stian Erik Julius Greve Ahlefeldt Laur­vigen og dennes ægte agnatiske Afkom fik ved kgl. Patent af 3 Juli 1905 Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn samt til deres eget Vaaben at føje det friherrelige Lehn'ske Vaaben saaledes:
Et ved et udvidet Sølvkors firdelt Hovedskjold med et grevekronet Hjerteskjold; dette er delt; i 1. Felt en sort nedhængende Vinge i Sølv; i 2. Felt to røde Bjelker i Sølv. Hovedskjoldets 1. Felt blaat, deri en i en gylden Hellebard staaende Sølv Løve; 2. og 3. Felt: det Lehn’ske Vaaben — ulige tvær­ delt af Rødt og Sølv; i øverste og mindste Felt en Guld Krone, i inderste Felt en blaa Pæl, belagtmed et forlænget Sølvkors; 4. Felt blaat, deri en af Vand opstigende Guld Løve; paa Skjoldet 3 Hjelme; I: grevekronet med en kronet Guld Leopard, holdende 3 Dannebrogsflag i hver Forpote: II: grevekronet med det Ahlefeldtske Hjelmtegn: en naa en rød Pude siddende hvid Mynde med rødt Halsbaand; III: fri­herrekronet med det Lehn’ske Hjelmtegn: 2 Sølv Vesselhorn. Skjoldet omgivet af en rød hermelinsforet Kappe. (Vaabenafbildning i D.A.A. XII, 1924).

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Magdalene (Lenna) Reedtz-Thott. Sophie (datter af Axel Ludvig August Reedtz-Thott og Sophie Magdalene Pauline Berner-Schilden-Holsten) blev født den 6 sep. 1884 i Biskopstorp, Skellerup Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 mar. 1951. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer ( Shareholder: Karen Coffee Company Ltd. A/S )
• Bopæl: Eriksholm, Thurø, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Erik blev gift med Fritze Pepina Tesdorph den 20 jul. 1907 i Ourupgård, ,. Fritze blev født den 23 okt. 1885 i Ourupgård, ,; døde den 10 jun. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Eva Knuth den 7 mar. 1940. Eva (datter af Lensgreve Eggert Christoffer Knuth og Sylvia Mizpah Pio) blev født den 31 jan. 1911 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 okt. 1959. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Uddannelse: 1910, Birkerød Kostskole, Birkerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Student, Cand Phil.
• Uddannelse: ml. 1911 og 1917, Juellinge (før Valbygaard), Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt, Danmark; Landsbrugsuddannelse
• Bopæl: 1909-1934, Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; Ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.

Notater:

Står i kirkebogen i forbindelse med bisættelse på Rørup Kirkegård anført som "entreprenør." I en årrække før sin død var han beskæftiget med at anlægge tennisbaner på danske herregårde.


Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn891/churchbook/source325173/opslag20735188

Døbt:
Hjemmedøbt d 24. august 1889
Fremstillet i Brenderup kirke 22. september 1889

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn905/churchbook/source118355/opslag12894754

Julius blev gift med Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen den 3 feb. 1917 i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. Edele (datter af Hans Christian Frederik Vilhelm Cederfeld de Simonsen og Benny Caroline Andrea Sophie Treschow) blev født den 25 jun. 1893 i Strandgade 8,København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1893 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 dec. 1984 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Werner Ernst Carl Greve Schimmelmann den 14 feb. 1900 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Werner blev født den 12 sep. 1865 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 aug. 1941. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt

Notater:

Navn:
til Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt

Beskæftigelse:
Godsejer

Eggert blev gift med Sylvia Mizpah Pio den 6 jul. 1903 i St. James´ Church, Piccadilly, London, England, og blev skilt i 1912. Sylvia blev født den 29 nov. 1878 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 apr. 1932 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eggert blev gift med Anne Margrethe Wennerwald den 11 maj 1917. Anne blev født den 1 maj 1894 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Benedicte blev gift med Eric Olof Greve von Rosen [Gruppeskema] [Familietavle]

Benedicte blev gift med Lensgreve Erik Frederik Adolf Joachim Holstein-Holsteinborg [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: 25 jun. 1929

Notater:

Titel:
Lensbaron

Uddannelse:
Student Frederiksborg

Christian blev gift med Ulla Britta Iversen den 4 nov. 1939 i Taars Kirke, ,, og blev skilt i 1943. Ulla blev født den 2 maj 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Hanne Benzon Basse [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Else Grete Susanne Tholstrup [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Drude Ahlefeldt-Laurvig [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
• Bopæl: Det Moltke'Ske Fideikommis
• Family Line: V. Den friherrelige linje (af Villestrup)

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Jørgen blev gift med Helga Emilie Nielsen den 4 jun. 1933 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Helga blev født den 12 dec. 1903 i Haasum, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
• Bopæl: Stamhuset Rosenholm
• Family Line: V. Den friherrelige linje (af Villestrup)

Holger blev gift med Franziska Antonia Maria Agnes Huberta Freiherrinn Fürstenberg den 27 jul. 1927 i Kopanina bei Meidar, ,. Franziska blev født den 30 nov. 1900 i Kopanina bei Meidar, ,; døde den 2 mar. 1937 i Kopanina bei Meidar, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Carin Sigrid Theresia Aurora Ljunglöf den 23 okt. 1937 i Sverige, Tvetarryd Gaard,Torne. Carin blev født den 1 sep. 1906 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 23 apr. 1996. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Alice Marie Louise Comtesse Moltke-Huitfeldt [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Margareta Comtesse Moltke-Huitfeldt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Oluf blev gift med Lillian Alice Francis von Lüttichau [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1626/churchbook/source117354/opslag12112644

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Titel: Kammerherre, hofjægermester

Notater:

Axel greve Ahlefeldt- Laurvig Lehn, f 14. august 1910, d. 11. december 2000.

Udarbejdet af: Erik Trolle-Schultz

Stærk fædrelandskærlighed og anti-tyske følelser herskede i flere generationer i familien Ahlefeldt-Laurvig Lehn med et ønske om et dansksindet Sønderjylland samt en tung erindring om et tab af en slægtning fra Tranekær i 1864 ved Dybbøl. En af Grev Axels forfædre, Otto Ditlev Rosenørn Lehn, havde tilkøbt en ejendom til Hvidkilde fra det tabte Sønderjylland for at kunne bevare den på danske hænder.

Slesvig stod Grev Axels forældre på begge sider meget nær, og denne besiddelse var et af de mange udtryk for familiens store fædrelandskærlighed, der både var udtrykt i en klar antitysk og en ligeså klar anti-kommunistisk indstilling i det 19. og 20. århundrede

I modsætning til både sin ældre og yngre bror havde Grev Axel ikke været indkaldt til tjeneste i hæren. Men han meldte sig som frivillig til Vinterkrigen i Finland 1939 — 1940, og som en dygtig skiløber deltog grev Axel, uden dog selv at have været i ildkamp, i de meget omtalte finske skipatruljer, der kæmpede mod den overmægtige russiske fjende, som 29. november 1939 havde angrebet Finland langs den lange grænse fra nord til syd.

Efter fredsslutningen i marts 1940, hvor Finland måtte afstå store landeområder til Rusland forlod de mange krigserfarne frivillige svenskere og danskere Finland. Grev Axel fik to fortjenstmedaljer for sin deltagelse i Finlandskrigen, der også var hans oplæring i våbenbetjening. Ved hjemkomsten flyttede grev Axel ind i hovedbygningen på Hvidkilde. Han blev i 1950 gift med Audrey Joan Garret, der var af engelsk familie. Grevinden var hjælpesygeplejerske i den britiske hær under krigen, en lillebror var flyver og en svoger forbindelsesofficer for general Montgomery.

I 1942 var den tyske general Rommel sendt til Jylland for at inspicere den tyske atlanterhavsvold i Jylland. I november 1942 blev de danske soldater i Jylland af den tyske øverstkommanderende general i Danmark von Hanneken beordret til at rømme Jylland og fmde indkvartering på Fyn og Sjælland.

Grev Axels far og mor var gode bekendte af oberst Gundelach, der var chef for Jydske Dragon regiment, som var garnisoneret i Randers. Greveparret tilbød Gundelach at stille Hvidkilde til rådighed for regimentet i det omfang, der kunne være behov og som stedet kunne rumme.

Invitationen blev vel modtaget og den 13. november 1942 blev Jydske Dragonregiments Stab og Motorcykeleskadron indkvarteret på godset med mandskabet i nyopførte barakker tæt på Hvidkilde hovedbygning.

29. august 1943 blev det danske forsvar afvæbnet af den tyske værnemagt overalt i Danmark. Grev Axels mor udtrykte hele familiens opfattelse af situationen efter afvæbningen af dragonerne på Hvidkilde i følgende kommentar til familiens ven oberst Gundelach:

"Det var ikke derfor, vi inviterede Jer herned til Hvidkilde"

Grev Axel var ikke særlig aktiv i modstandsbevægelsen i den periode, hvor dragonerne var indkvarteret på Hvidkilde. Men grev Axels direkte tilknytning til den danske modstandsbevægelse tog sin begyndelse, da han en mørk nat var inviteret med til en våbennedkastning, hvor den kendte modstandsmand, lillebroderen grev Lennart med sin gruppe fra Fåborg deltog. Nedkastningen fandt sted fra en engelsk flyver tæt på Skjoldemose sidst på efteråret 1944, hvor der blev nedkastet 22 containere med våben. Her oplevede grev Axel broderens ro og mod, da han med nogle skud fra sin maskinpistol skræmte en tysk patrulje væk fra nedkastningsstedet.

Denne oplevelse medførte at grev Axel kort tid senere blev leder af en C - modstandsgruppe i 011erup ved årsskiftet 1944/45. Denne gruppe havde intet våbenkendskab overhovedet.

Den tyske værnemagt havde siden efteråret 1943 okkuperet Hvidkilde, men grev Axel havde ikke noget at udsætte på de tyske soldaters opførsel på selve Hvidkilde, selv om han i det daglige ikke kunne undgå kontakt med de indkvarterede tyske officerer og soldater. Gennem radio og aviser blev det efterhånden klart i løbet af foråret 1945, at det tyske nederlag var nært forestående.

Derfor skulle modstandsbevægelsens forskellige grupper også forberede sig til det eventuelle opgør mod den tyske besættelsesmagt. Grev Axels gruppe havde et meget begrænset våbenkendskab, og der var efterhånden gemt en del nedkastede våben på godsets savværk, hvor spå'nsiloeme udgjorde et godt gemmested.

Grev Axel medvirkede i gruppens uddannelse i brugen af de bortgemte våben. Alle i gruppen var klar over, at der var en del våben i de skjulte beholdninger de ikke anede en 'dyt' om, og der var derfor arrangeret et møde for gruppen til afprøvning af de nye våben den 1.maj 1945.

Et af de våben gruppen skulle afprøve i skoven var en bazooka. Denne bazooka blev affyret og alle blev helt forskrækket over kæmpe braget. Gruppemedlemmerne smed alt hvad de havde af våben og stak af. Det blev aftalt

at grev Axel og Knud Hoffmann, at de to skulle mødes meget tidligt næste morgen oppe i skoven for at indsamle de forskellige våben og bringe dem til gemmestedet på savværket. Alt gik som planlagt og de cykler hjemad mod godsets hovedbygning.

Grev Axel cyklede forrest, og ved Eskebjerg svinget mødte han en tysk patrulje, som han hilste 'gute Morgen' og fra patruljen lød et 'gute Morgen herr Graf'. Grev Axel cyklede videre ned mod Hvidkilde.

Den længere bagved cyklende Knud Hoffmann blev nervøs og trak sin pistol, skød og fik ram på to tyske soldater. Knud forsøgte at stikke af over de små marker ind igennem hegnene. De i dag kendte store marker, var dengang opdelt i mange små med hegn adskilte markstykker. Men den tyske patrulje løb op på Eskebjerget og beskød Knud Hoffmann, der faldt og døde inde på marken ud for det sted hvor mindestenen står i dag.

Grev Axel blev derefter arresteret af den tyske patrulje, der førte ham ned til Hvidkilde, hvor han som fange et stykke tid blev stillet op ad hovedbygningens mur, indtil han bad om at tale med kommandanten. Grev Axel blev dernæst med vagt ført mod kommandantens residens i 011erup, men undervejs antraf de kommandanten der kom ridende dem i møde.

Den tyske major, som var kommandant, gav under samtalen udtryk for, at han godt vidste at grev Axel var medlem af modstandsbevægelsen, 'men derfor behøvede De jo ikke at skyde på mine soldater'. Majoren gav også udtryk for at krigen snart ville være slut, ligesom han vidste at grev Axel var sidste arving af tre sønner.

Kommandanten gav grev Axel ordre til at stikke af samtidig med at han fik at vide, at han fra nu af var fredløs, og hvis han igen blev fanget ville det blive Gestapo, der ville tage sig af ham.

Grev Axel skyndte sig til fods op til Skjoldemose, hvor han gemte sig de allersidste dage af krigen.

Den beskrevne hændelse fandt sted den 2. maj 1945.

Kilde:http://www.ollerupbunkeren.dk/?id=46

Familie/Ægtefælle/Partner: Audrey Joan Garret. Audrey blev født den 9 jun. 1918 i Eastbourne, Sussex,; døde den 30 jan. 1988. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lennart greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (4. maj 1916 på Hvidkilde –
28. marts 1945 i Ryvangen) var dansk greve, sekondløjtnant ved
Gardehusarregimentet og modstandsmand under Danmarks besættelse.

Han var yngste søn af greve og lensbaron Christian
Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Sophie Magdalene "Lenna" født baronesse
Reedtz-Thott.

Under dæknavnene "Holger Petersen" og "Peter Larsen" deltog han i
en militærgruppe på Fyn, som udførte modtagearbejde, våben- og
sprængningsinstruktion samt våbentransporter og sabotage. Andre
deltagere i gruppen var Alf Toftager og Ivar Sporon-Fiedler.

Han blev anholdt og dømt ved tysk krigsret og henrettet i
Ryvangen den 28. marts 1945. Han er mindet i Mindelunden i Ryvangen.

Kilder

Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn i Frihedsmuseets
Modstandsdatabase.

______________

Biografi af Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn


Greve, forvalter, f. 4.5.1916 i Egense, d. 28.3.1945 i Ryvangen.

F.: Kammerherre, greve Christian Julius Erik Ahlefeldt-Laurvig-Lehn,
f. 6.9.1878 i Brennerup, d. 7.2.1959 i Hvidkilde, og hustru baronesse
Sophie Magdalene, f. Reedtz- Thott, 6.9.1884 i Ullerslev, d.
14.3.1951 i Hvidkilde.

Tilknyttet modstandsledelsen på Sydfyn. Dæknavne: „Holger
Petersen“, „Peter L arsen“. Skolegang på Haahrs skole i Svendborg,
senere Stenhus Kostskole, hvorfra han i 1932 gik ud med realeksamen.

Han kom herefter i Svendborg Statsskole, som han dog forlod for at
uddanne sig ved landvæsenet. Aftjente i 1937-39 sin værnepligt som
garderhusar. 1939-40 tjeneste som sekondløjtnant. 1942 underforvalter
på Møhldrupgaard. Fra 1943 til han gik under jorden [som] forvalter
på Brahetrolleborg avlsgård. Medlem af Det konservative Folkeparti.
Fast forankret i nationale traditioner.

Den 9. april 1940 blev en dybskuffelse for ham, og han besluttede sig til at tage
kampen op under en eller anden form enten i allieret tjeneste eller herhjemme.
Mulighederne for at komme til Sverige og derfra til England var i
besættelsestidens første år ret små, men han fik hurtig kontakt med
illegale kredse her i Danmark, hvor han i begyndelsen var beskæftiget
med illegal pressetjeneste og efterretningstjeneste. Snævert
tilknyttet modstandsledelsen på Sydfyn. Beskæftigede sig her både med
våben- og sprængningsinstruktion, våbenmodtagelse fra luften,
våbentransport og sabotage.

Efter en Gestapo-razzia i oktober 1944 på
hans bopæl fik han ordre til at gå under jorden. Under et ophold i
Odense blev han imidlertid den 8. marts om morgenen arresteret af
Gestapo og kom i forhør på Husmandsskolen. Senere overført til
København, hvor han dømtes til døden og henrettedes den 28. marts
1945 i Ryvangen.


Død:
Henrettet af tyskerne

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

BESIDDELSER: Holbækgård

TITEL: Greve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Claus Tesdorpf greve Ahlefeldt-Laurvig (2. september 1909 i København – 11. maj 1983) var en dansk greve, godsejer og modstandsmand.

Claus Ahlefeldt-Laurvig var søn af ritmester, greve Erik Ahlefeldt-Laurvig og hustru Fritze f. Tesdorpf. Han blev student fra Stenhus Kostskole og sekondløjtnant ved Gardehusarregimentet. Derefter blev han uddannet i London og Zürich i bankfaget, og han repræsenterede Hambros Bank i Tyskland 1936-39, var ansat i Anilinkompagniet, København 1940-43, i Hambros Bank, London 1946-48, og blev direktøri ingeniørfirmaet Keir & Cawder, England og Østafrika 1948-55 Han var delegeret for Krupps fabrikker for Storbritannien og Commonwealth fra 1955, medlem af en række bestyrelser og komitéer, Ridder afDannebrog og ejer af herregården Holbækgård ved Ørsted 1961-73.

Kilder

Claus Ahlefeldt-Laurvig i Frihedsmuseets Modstandsdatabase
Kraks Blå Bog 1974

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

BESIDDELSER: Bøtøgård ved Gedser

TITEL: Greve

Irene blev gift med Niels Krag-Juel-Vind-Frijs [Gruppeskema] [Familietavle]

Drude blev gift med Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Overordentlig Stiftsdame i Vallø adelige Stift

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Citat fra Modstandsdatabasen:

Mogens Ahlefeldt-Laurvig
Født 26.01.1918
Død 23.12.1996
Pressefotograf

Adresser
Bredgade 8
Ronneby Brunn

Tilknytning til undergrundshæren
Den Danske Brigade, 4. Bataillon


Notater
Fra 01.03.1945, Mødt ved Brigaden
Fra 08.02.1945, Ankommet til Sverige
Fra 08.02.1945, Ankommet til Sverige

Modstandsaktivitet
Militærgruppe
Militærgruppe - Den danske Brigade, brigadenr. 4104

Kildehenvisninger
Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-47

Litteraturhenvisninger
Westborgs egen beretning (Walter Westborg, 1985), Frihedskampens Veteraner, 103, 1985, 75

Udskriften er baseret på 4 registreringer
Mogens Ahlefeldt-Laurvig, pressefotograf
Militærgruppe

Den Danske Brigade, 4. Bataillon
Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
2) Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
3) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-47
Mogens Ahlefeldt-Laurvig, pressefotograf

Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
Mogens Ahlefeldt-Laurvig

Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
Mogens Ahlefeldt-Laurvig
Militærgruppe - Den danske Brigade, brigadenr. 4104

Litteratur
1) "Westborgs egen beretning" (Walter Westborg, 1985), Frihedskampens Veteraner, 103, 1985 75

Familie/Ægtefælle/Partner: Irene Veni. Irene (datter af Armand Veni og Emmy Chorplin) blev født den 12 okt. 1916 i Paris, Frankrig; døde den 29 sep. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Aase Marie Jensen Købsted. Aase (datter af Jens Købsted og Kristine Madsen) blev født den 26 nov. 1929 i Kappelborg, Skagen, Danmark; døde i dec. 2005. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: 1945 Reklametegner
• Uddannelse: 1964 Pædagogikum
• Uddannelse: 1965 Århus Universitet, Kunsthistorisk Fakultet - Metode og Billedanalyse
• Udstillinger: Udstillinger:                    ==> Udvalgte værker - Påskeudstillingen - Århus Kommunehospitals Kunstforening - Randers Amtsgymnasium - Dansk Salt, Mariager - Nørhald Kommune - Vallø Bibliotek - Strøby Bibliotek - Køge Rådhus (1995, 1996, 1998, 1999, 2003 og 2005) - Roskilde Kunstforening (1999) - Danske Bank (1999) - Kriminalforsorgen, København (1999) - Anneberg (2004) - Melsted Badehotel, Bornholm (2004) - Herfølge Sognegård (2006)
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Beskæftigelse: 1965-1989, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; - Lektor i formning og kunstforståelse, Randers Amtsgymnasium (1965-1989).
• Beskæftigelse: 1993-2009, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Dekanesse
• Bisættelse: 25 mar. 2012, Valløby Kirke, Valløby, Danmark

Notater:

Nekrolog i Politiken
Forhenværende dekanesse Beke lensgrevinde Reventlow er død, 90 år gammel.

Beke Reventlow blev den 28. november 1993 udnævnt til dekanesse for Vallø Stift af Hendes Majestæt Dronning Ingrid.

Dette for Vallø centrale embede bestred Beke med stor dygtighed og indlevelse, indtil hun trådte tilbage i 2009. Hun blev den 21. dekanesse siden stiftets oprettelse i 1737.

I Bekes tid som dekanesse skete der mange forandringer på Vallø. En af de mest markante var genoptagelse af den oprindelige ordning med indskrivning af adelige frøkener. Dette skete i 2004, og det er blevet en stor succes.

Igennem 16 år var Beke Reventlow Vallø en fornem repræsentant. Dette uanset om det var ved Kongehusets arrangementer eller i hverdagen på Vallø. Hun kunne med sit gode humør og sin umiddelbare væremåde tale med alle – høj som lav.

Det at vise omsorg og glæde andre, gjorde Beke en dyd ud af. Hun var altid en af de første til at sørge for, at nye beboere på slottet blev budt indenfor i kredsen, og det var ikke sjældent, at Beke lige kom forbi med en lille buket blomster fra haven.

Kunst og have havde Bekes store interesse. Hun elskede selv at male, og motivet var ofte hentet fra naturen. I Slotsgade havde Beke en lille have, hvor der blev dyrket blomster og socialt samvær med de øvrige haveejere. Hun elskede at være sammen med andre mennesker.

Beke har ydet en enestående og helhjertet indsats for Vallø og for de indskrevne stiftsdamer, og hun var respekteret og vellidt langt ud over Valløs rækker.

Publiceret: 23. Marts 2012 13:00

Uddannelse:
Uddannet reklametegner 1940-45
- Teknisk skole, Odense
- Teknisk skole, København
- Kunsthåndværkerskolen, København
- Dansk Reklamebureau, Gutenberghus.

Titel:
Dekanesse, Lensgrevinde

Beke blev gift med Lensgreve Christian Benedict Frederik Reventlow den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Christian (søn af Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow og Else Sophie Nathalie Bardenfleth) blev født den 31 okt. 1915 i nr 58 Chepstow Villas, Notting Hill, London W11 2QX, England; blev døbt den 28 nov. 1915 i Marlborough House Slotskapel, Marlborough Rd, St. James's, London SW1A 1BG, England; døde den 2 aug. 1984 i Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 7 aug. 1984 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Folmer Wisti [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,

Notater:

Elisabeth Benedicte Polly Caroline Schimmelmann

Elisabeth blev gift med Knud Bille Christian Eiler Greve Brockenhuus-Schack den 26 feb. 1921 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Knud (søn af Frands Axel Vilhelm Brockenhuus-Schack og Dagmar Louise Danneskiold-Samsøe) blev født den 3 mar. 1896 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 mar. 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jørgen Christian Greve Knuth den 5 feb. 1926 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jørgen (søn af Eigil Valdemar Greve Knuth og Marie Djimphna Johanne Emma de Pasqualin Gamél) blev født den 9 sep. 1901 i Ordrup, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift, Priorinde i Roskilde adelige Kloster

Manon blev gift med Christian Baron Wedell-Neergaard den 6 nov. 1925 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Joachim Baron Wedell-Neergaard og Henny Caroline Julie Comtesse Moltke) blev født den 14 aug. 1899 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 23 mar. 1949 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Frederik blev gift med Christa Theodora Marie Nanna Lund den 5 jun. 1925 i Ordrup, København, Danmark, og blev skilt i 1948. Christa blev født den 14 dec. 1900 i Skjold, ,; døde den 8 mar. 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Hilda Johanne Kristensen den 31 jul. 1965 i London, England. Hilda blev født den 12 aug. 1936 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 25 okt. 1984. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Juan Antonio Abad Sedillo den 5 apr. 1927 i Tucson, Arizona, USA, og blev skilt i 1940. Juan blev født i 1902. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Erik Otto Sigismund Ahlefeldt-Laurvig den 7 mar. 1940. Erik (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn) blev født den 3 aug. 1880 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 23 aug. 1946 i Svendborg Sygehus, Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1946 i Thurø Kirke, Thurø, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristina blev gift med Børge Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Agnes blev gift med August Villads Bech [Gruppeskema] [Familietavle]

Benedikte blev gift med Ole Berg Madsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Susanne Elisabeth Rasmussen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alette blev gift med Mads Kjeld Trautner [Gruppeskema] [Familietavle]

Sybille blev gift med Jørgen Troelssøn Fink [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (2. successor)
• Bopæl: 1950 - 1956, Vordingborgvej 84, Herfølge, 4681 Køge
• Uddannelse: 1969, Randers Statsskole, Rådmands Blvd. 20, 8900 Randers; Nysproglig Student
• Bopæl: 1956 - 1969, Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
• Bopæl: 1 sep. 1969, Tordenskjoldsgade 21 4sal, 8200 Aarhus N
• Uddannelse: 1969 - 1971, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus; Læst Jura i 2 år
• Bopæl: 1 okt. 1971, Bredgade 38 2sal, 1260 København K
• Beskæftigelse: 1971 - 1972, Strandgade 24, 1401 København K; Kontorass. på shippingfirma Suenson & Jespersen, København fra 25.10.1971 til 1.7.1972
• Bopæl: 1 feb. 1972, Stockholmsgade 21 5sal, 2100 København Ø
• Bopæl: 1 sep. 1972, Amagerfælledvej 19, 2300 København S
• Uddannelse: 1972 - 1973, Københavns Universitet; Læste samfundsfag ved Københavns universitet 1.9.1972-1.7.1973
• Bopæl: 1 sep. 1973, H.C.Ørstedskollegiet, Niels Bohrs Alle, 5230 Odense M
• Bopæl: 1 aug. 1974, Sadolinsgade 29, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Uddannelse: 1973 - 1976, Den sociale Højskole, Niels Bohrs Alle, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; Socialrådgiver
• Bopæl: 1 jul. 1976, A P Hansensvej 28, Stege Sogn, Mønbo Herred, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1977, Skellet 10, Vordingborg, Danmark
• Bopæl: 1 feb. 1979, Skovbakken 9, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1985, Møllevangen 8, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jun. 1996, Løgeskov, Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Uddannelse: 2000 - 2001, SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø; Tog 1 år af diplomuddannelse i Ledelse
• Uddannelse: 2004 - 2005, Solutionfokus.dk i Islands Brygge Kulturhus, 2300 København S; 1 årig videreuddannelse i Løsningsfokuseret terapi.
• Beskæftigelse: 1976 - 2013; Socialrådgiver i Møns og Odense kommuner 1976-85. Souschef og ansvarlig for grunduddannelsen af socialrådgivere, Den sociale Højskole, Odense 1985-89. Souschef Årslev kommune 1989-95. Socialchef (1995) og Børne- og kulturchef (2001) i Rudkøbing kommune. Faglig konsulent (2004) i Høje-Taastrup kommune og Familiechef (2008) i Kerteminde kommune. Teamleder for handicap og sundhedsfremme i Kerteminde kommune (2012).
• Beskæftigelse: 2018 - 2022; Beskikket medlem af Ankestyrelsen udpeget af Danske Handicaporganisationer.
• Beskæftigelse: 2022; Medlem af bestyrelsen for Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark
• Beskæftigelse: 2020 - 2024; Formand for DH-Svendborg og medlem af Handicaprådet i Svendborg kommune.
• Beskæftigelse: 2017 - 2024; Kredsformand for Parkinsonforeningen, Kreds Fyn. Herunder medlem af hovedbestyrelsen i Parkinsonforeningen. I perioden 2019-23 medlem af Parkinsonforeningens forretningsudvalg
• Bopæl: 27 mar. 2024, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark

Notater:

Owner and webmaster of https://www.reventlow.dk

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1351/churchlisting14048/opslag956913

Christian blev gift med Anni Gregersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Gerrit Willem Adriaan Kaars Sypesteijn [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Madeleine Maria D'Auchamp [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Helle Niepoort [Gruppeskema] [Familietavle]

Gustav blev gift med Riitta Kaija Maria Turunen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark
• Bopæl: Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Sekondløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer

Jens blev gift med Louise Berner [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
ØK-uddannet, Administrationschef i A/S Det Østasiatiske Kompagni ( EAC ), Generalsekretær i Dansk Golf Union

Bent blev gift med Birthe Maria Thérese D'Auchamp [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Carl Johan Koch [Gruppeskema] [Familietavle]

Adam blev gift med Gisela Theda Comtesse Ahlefeldt-Laurvig [Gruppeskema] [Familietavle]

Adam blev gift med Eva Helle Stangerup [Gruppeskema] [Familietavle]

Adam blev gift med Karen Mathilde Iuel [Gruppeskema] [Familietavle]

Adam blev gift med Charlotte Birgitte Baronesse Bille Brahe Selby [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Overordentlig Stiftsdame i Vallø adelige Stift

Christian blev gift med Kate Poston [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Miriam Annkathrin Wernicke [Gruppeskema] [Familietavle]

Julie blev gift med Simon Holmen Clemmensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andreas blev gift med Nani Jansen [Gruppeskema] [Familietavle]

Susanne blev gift med Gustav Reventlow von Rosen [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Charlotte Nymann Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Hanne Poulsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.jur., Fuldmægtig

Eggert blev gift med Urszula Janina Krempa [Gruppeskema] [Familietavle]