min Afsked af Militairetaten for at overtage Amtmandsposten i Tønder.
Efter at jeg den 28de October 1864 i Naade og med Pension var bleven entlassiget, fra mine Embeder som Curator for Kiels Universitet samt Amtmand over Kiel, Cronohagen og Bordesholm Amter, har jeg ved Allerhøiste Resolution af 17de Marts 1874 erhvervet Tilladelse til at fortbære den mig af den danske Statskasse tillagte Pension i Udlandet og har antaget Bopæl i Staden Brunsvig.
Efter Fredsslutningen af 30. October 1864 er jeg ved sexaarigt Ophold i Hetugdømmet Slesvig bleven Preussisk Undersaat.
I Henhold til Foranstaaende og det Kongelige Krigsministeriums Bekjendtgjørelse af 1ste d.M. beder jeg allerærbødigst at Høisamme gunstigen vil lade mig tilstille den for Deeltagelsen i Felttogene 1848-50 indstiftede Medaille.
allerærbødigst
Reventlow
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
ca. 1370 -