PortrætterSlægten Reventlow:
 Johan Otto Reventlow(1917 - 1977)
Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn. Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.
Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.
Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.
Andre slægter:
 Karin Globsdatter Krabbe(1505 - 1586)
Epitafium i Vinderslev kirke
"Gud bevare mig og mine i disse farlige dage", lod Karen Krabbe skrive under portrætterne af sin afdøde mand, Niels Skeel, sig selv og deres børn på et malet epitafium fra 1556 i Vinderslev kirke. Fru Karens ønske var omsonst, hendes søn Hans Skeel, faldt med sværd i hånd ved Svarterå d. 20. oktober 1565.
Slotte og Herregårde
 Vallø
Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.
Heraldik
.jpg "Conrad Reventlow") Conrad Reventlow
Ridder af Elefanten
Symbolum: A Deo et Rege
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier
.jpg "Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)") Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Ludvig! Skjønt lykkelig i alle
dit ydre Livs Forhold, droges
dog det Blik, som forstod at
skatte Dig, hen til den Hier-
tets Renhed, hvorfra ale-
ne en værdigere Lykke tager
sin Udsending og derfor vende
vi med Vemodens Længsel
Aandens Øie mod Sjælenes
Land, hvorhen Du kaldtes til
højere Lyksalighed, til mere
udvidet Virken, og hvor vi en-
gang verdigere skulle prise
Gud for det stærke Kierlig-
heds Baand, hvor med Han
knyttede os til Dig og hvor-
af Intet skal tabes! |
ca. 1415 -