PortrætterSlægten Reventlow:
 Charlotte Augusta Agnes Reventlow(1790 - 1864)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
 Luise Albertine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön(1748 - 1769)
Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759;
Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
Slotte og Herregårde
 Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik
.jpg "Conrad Reventlow") Conrad Reventlow
Ridder af Elefanten
Symbolum: A Deo et Rege
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier
 Reventlow, Christian Ditlev Frederik
Inskription på gravpladen på Horslunde Kirkegård.
Herunder hviler det, som tilhører Jorden af
Christian Ditlev Frederik, Greve af Reventlow, født 11. Marts 1748, død 11. Oktober 1827.
Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, understøttet af mange ædle Medarbejdere, at udrette meget til Guds Ære og Danmarks Tarv.
I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, af hvilke 9 overlevede dem.
De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse ved Jesus Christus vor Frelser.
Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, Gud betror dig og giv Gud Æren.
De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord forefandtes efter hans Død.
Velsignet være Fader dit Minde! Fulgt være dit Eksempel!
O at der i den større Virkekreds hvortil du kaldtes af Danmarks Konge og i den mindre hvori din Byrd havde sat dig stedse maatte vandres i de af dig ikkun af Kjærlighed til Fædrelandet og af Menneskekjærlighed betegnede hos dig ligesaa uadskillelige som efter dig uudslettelige Fodspor fordi de staae paa den christelige Grundvold som aldrig skal svigte eller kunne lade sig rokke |
1879 -