PortrætterSlægten Reventlow:
 Emilie Louise Henriette Bernstorff(1766 - 1855)
Gräfin Luise Reventlow, geb. Bernstorff, seit 1797 Ehefrau von Graf Cay Reventlow.
Das Bild ist das Gegenstück zu dem Gemälde "Graf Cay Reventlow", Inv. Nr. 672, in der Kunsthalle zu Kiel.
Literatur:
Haseloff, Arthur: 100 Jahre Bildnismalerei in Schleswig-Holstein 1775-1875. Ausst.-Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1936
Tintelnot, Hans (Hrsg.): Kunsthalle zu Kiel Neuerwerbungen seit ihrer Wiedererrichtung 1958. Ausstellung zum 300- jährigen Jubiläum der Universität und zu Kieler Woche 1965. Ausst.- Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1965
Kunsthalle zu Kiel. Katalog der Gemälde. Bearb. v. Johann Schlick, Kiel 1973
Andre slægter:
 Sophie Cathrine Reventlow(1799 - 1835)
Cathrine Sophie Reventlow, f.- Munk 1799-1835 ? Kvindeportræt. Portræt af ukendt kvinde, men det menes at være Cathrine Sophie Reventlow, der var d atter af greve Conrad Georg Reventlow. Hun, hvis mor var Marie Bragh var født uden for ægteskabet og Conrad Georg Reventlow søgte forgæves at få brødrene Christian Ditlev Reventlow og Johan Ludvig Reventlow til at anerkende hende.
Brystbillede. En face til venstre. Brun kjole med stor udskæring, hvori hvid gennemsigtig indsats, der ender som krave. Hvid kyse med to lyserøde sløjfer, den ene bundet under hagen. Lidt brunt hår ses ved siderne. Forgyldt ramme med bladdekoration hele vejen rundt. Malet af J.M.Haas 1836.
Slotte og Herregårde
 Vindeholme
I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender.
Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård.
Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere.
På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.
I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.
Heraldik
 reventlow_segl_1652.jpg
Gravsten og epitafier
1.jpg "Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow") Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og
førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe
Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801
givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck
Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden
vel for en Tid skilt fra os men for evig atter
forenet med den elskede Moder og saa mange ædle
Forudgangne.
Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold
droges dog det Blik, der forstod at skatte dig
hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een
varigere Lykke tager sit Udspring og derfor
vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod
Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi
vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var
god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig
hed til meere udvidet Virken.
Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet
tabt af vores Kiærlighed til dig som hører
til vores Livs det væsentligste skal intet tabes
og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han
knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle
Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig,
med Polly med Benedicte din og hendes datter
under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise
ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken
paa dig du elskede aldrig forlade os og din af
skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed
i Christo og Aandens Seier over det iordiske.
|
|
1828 -