Portrætter

Slægten Reventlow:

Ernst Christian Einar Ludwig Detlev Reventlow
(1869 - 1943)



Andre slægter:

Jørgen Rosenkrantz
(1774 - 1831)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Ridder af Dannebrog
Ridder af Dannebrog



Gravsten og epitafier


Reventlow_Viveka_1896-1975.jpg
Reventlow_Viveka_1896-1975.jpg

   

Dronning Dagmar (Margrethe Dragomir af) Böhmen

Dronning Dagmar (Margrethe Dragomir af) Böhmen

Kvinde - 1212




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Alle    |    PDF

  • Navn Dronning Dagmar (Margrethe Dragomir af) Böhmen 
    Køn Kvinde 
    Død 1212 
    Notater 

    • Dronning Dagmars navn er knyttet til Ringsted. Man kan mange steder i byen finde spor efter hende, f.eks. Dagmarbrønden i Sct. Bentsgade. Den blev skabt i 1949, da en del af muren omkring den gamle Sct. Bendts kirkegård blev ændret i forbindelse med, at der blev opsat en granitskulptur forestillende Dronning Dagmar. Det er den, der kaldes Dagmarbrønden. Den er skabt af billedhuggeren Henrik Stareke. Dengang vakte især muren kritik fra mange af byens borgere, som syntes, at den lukkede for udsynet til kirken, men som tiden er gået, har man vænnet sig til dette træk i bybilledet, lige som det går med så mange andre ting man laver om, man vænner sig til dem med tiden.

      Dronning Dagmar er også kendt fra Dagmarkorset, som er et byzantinsk emaljearbejde på guld. Det opbevares nu på Nationalmuseet med en kopi i Sct. Bendts Kirke, hvor det hænger på en lille montre på den nordøstre korsskæringspille. Det antages at Dagmarkorset blev fundet i 1683, da daværende sognepræst Christen Blichfeld lod indrette et gravkammer til sin kone netop på det sted, hvor dronning Dagmar var begravet i 1212.

      Og endelig er Dagmarsgade og Dagmarskolen i Ringsted også opkaldt efter dronning Dagmar.

      l Sct. Bendts Kirke er der også et usædvanligt minde over Dronning Dagmar på en bronzeplader som man kan se på væggen ved siden af prædikestolen. Motivet skildre hendes landgang, da hun kom til Danmark i 1205. Den er opsat af Dansk - Czechoslovakisk selskab i 1928. Det er den czechoslovakiske kunstner og arkitekt Artz, som har skabt dette kunstværk. På relieffet har kunstneren beskrevet Dronning Dagmars modtagelse, ude i horisonten ser man den båd, hun var ankommet med. Dronning Dagmar er midtpunkt, og der er ingen tvivl om, at det er Kong Valdemar med sin garde, kunstneren har anbragt til venstre for dronningen, og ved hendes højre side, en flok af de danske bønder. Ser man nøjere på dette relief, kommer der mange detaljer frem, om hele historien med Kong Valdemars bejlerfærd.

      Men hvem var egentlig Dronning Dagmar Mange i det ganske land kender sikkert Dronning Dagmar fra folkevisen Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg, til Ringsted lader hun sig vente. Alle de fruer, i Danmark er, dem lader hun til sig hente. - Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.

      Denne folkevise handler om Dagmars sygdom og død, men på trods af hendes relativt korte liv i Danmark nåede hun alligevel at blive en afholdt dronning. Valdemar Sejr var konge i Danmark fra 1202 til 1241. Han giftede sig i 1205 med den 18 årige Dagmar. Hun hed oprindeligt Margrethe og var kongedatter fra Bóhmen. Hun blev kaldt Dragomir, fredsæl, som på dansk forvandledes til Dagmar, dagens mø. Hunblev en elsket dronning som var god mod fangerne og de fattige. Og hun skulle have været god helt ud i det kedelige, som Palle Lauring så pænt udtrykte det. Det var måske en af grundene til, at hun var så afholdt af folket.

      l 1212 døde den unge dronning, og sorgen var stor. Den ovenfor citerede folkevise handler om, hvorledes Dronning Dagmar på sit dødsleje prøvede at overtale Valdemar Sejr til at gifte sig med Karl af Rises datter, Liden Kirsten, som ville være hende en god efterfølger. Men det lykkedes ikke. Valdemar Sejr giftede sig med Dronning Bengerd. Dronning Dagmar er begravet i Sct. Bendts Kirke, hvor også Valdemar Sejr og Dronning Bengerd senere blev bisat.

      Dronning Dagmar døde i Ribe og det var en lang rejse, hun skulle ud på. Hun blev derfor lagt i en beskyttende blykiste. Dronning Dagmar er sandsynligvis den første, der er blevet gravlagt i blykiste.Det var først på dette tidspunkt i begyndelsen af 1200-tallet, man begyndte at bruge bly ved gravlæggelser.

      Det danske folk tog en rørende afsked med deres elskede frihedsdronning. Hun skulle køres over land på en vogn, men på hele den lange rute, flokkedes bønderne om vognen, og lavede æresvagt. En afskedfra sogn til sogn, hvor æresvagterne på skift, bar hende et stykke af vejen, otte mand stærke bønder løftede hendes kiste af vognen og bar hende på deres skuldre. l sandhed en rørende afsked, og Dagmarvisens vemodige omkvæd har lydt over landet og over hendes grav gennem mange hundrede år. Mange har velsignet hende i grav og en helgendyrkelse er stille vokset frem af det minde hun efterlod, en frihedshelgen der kom fra det fjerne b
    Person-ID I212  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Familie AnerValdemar 2, Sejr, Konge af Danmark
              f. 19 jul. 1170, Vordingborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 25 apr. 1241, Vordingborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 70 år) 
      Other partners: Helene Guttormsdatter , Berengaria de Bourgogne (m. 1214) 
    Ægteskab 1205 
    Alder ved vielsen Hun: ?? - Han: ~ 34 år og 5 måneder. 
    Familie-ID F25674  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015