Portrætter

Slægten Reventlow:

Otto Carl Ferdinand Reventlow
(1887 - 1929)



Andre slægter:

Adelheid Lucy Fredine Henriette Gabriele Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1897 -     )



Slotte og Herregårde


Kærsgaard, Brænderup
Kærsgaard, Brænderup

Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.


Heraldik


Det gamle vaaben.jpg
Det gamle vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


Reventlow, Frederikke Louise
Reventlow, Frederikke Louise


Herunder hviler det forgjængelige af

Luise Frederike Reventlow
En Søster til C. D. F. Reventlow

Hun levede et langt og kjærligt Ægteskab med
Grev Christian Stolberg som hun overlevede
og døde i Aaret 1824 i sit 80ende Aar paa Peder
strup, hvor hun tilbragte sine sidste Leveaar
hos Broderen.

Hendes Aand var prydet med de sjældneste 
Livets Gaver thi hun forenede med en udmærket
Forstand og Christelige anskuelser af Fornuftens
evige Sandheder en utrættelige Villie der
med bramfri Virksomhed ikke alene iagttog de
hende nærmest paaliggende Pligter men vidste
saavel ved Læsning som Omgang og Brevvexling
med mange aandrige Mænd og Qvinder at vedlige
holde og udvide den interesse hun stedse 
nærede for den menneskelige Tænknings højeste 
Gjenstande.

Didhen sig hendes Længsler freidigt hæved
op til det sande evige Fædreland
der hendes Aand i ædel stræben leved
skjøndt hendes Flugt her ydmygt følte Støvets Baand

Dog hist hvor Seierspalmen evigt grønnes
de kjære sig i Kjærlighedens Land henrykte møde
der opstod Livets Dag de Dyd skal lønnes
langt over det som Jordeliv formåes at vide

Den Stjerne som for eders svage Øie
forsvandt bag større Lys i Himlens Klarheds Væld
Den straaler useet ned til Trøst og Nøie
For den som kjærligt mindes den i trofast Sjæl
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 23 24 25 26 27     » Lysbilledshow

Indlæser...

von Qualen, Margrethe Benedicte og datteren Benedicte Louise Agnes


EV IOH XI 25
IEG ER OPSTANDELSEN OG LIVET
HER HVILER STÖVET 
AF
MARGRETHE BENEDICTE
GREVINDE AF REVENTLOW
FÖD VON QUALEN
HENDES UDÖDELIGE AAND BLEV
DEN 18DE AP 1813 I DEN NAT DA
FRELSEREN SEIRENDE OPSTOD AF
GRAVEN KALDET TIL SIG AF DEN GUD
SOM ER LIVETS OG KIÆRLIGHEDENS
EVIGE KILDE AF HAM SOM I SAVNETS
OG LÆNGSELENS VEEMODSFULDE
SMERTE GAV OS GIENFORENIN-
GENS SALIGE PANT

BENEDICTA !
VELSIGNET AF HERREN !

THI DEN STÖRSTE VELSIGNELSE
GUD GIVER MENNESKET ER DEN,
AT UDBREDE VELSIGNELSE.

MED MODERENS GIEMTES HER
DE JORDISKE LEVNINGER AF HENDES
6 UGER GAMLE DATTER

BENEDICTE LOUISE AGNES


FilnavnQualen, Margrethe Benedicte von (1774-1813).jpg
Filstørrelse74.05k
Størrelse396 x 600
Knyttet tilMargrethe Benedicte von Qualen (Begravelse); Komtesse Benedicte Louise Agnes Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 23 24 25 26 27     » Lysbilledshow