Portrætter

Slægten Reventlow:

Eugen Reventlow
(1798 - 1885)



Andre slægter:

Henrik Greve Bille Brahe
(1798 - 1875)

* m. Jeromie Cathrine Selby (1812-1848)


Slotte og Herregårde


Ahrensburg
Ahrensburg

Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati. Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.


Heraldik


1673-våbenet.jpg
1673-våbenet.jpg



Gravsten og epitafier


Anders Jacobsen Reventlow og Cecilie (Sidsel) Lange
Anders Jacobsen Reventlow og Cecilie (Sidsel) Lange

Anders Jacobsen Reventlow [på Fyn] (-1518-1535) 
til Søbo på S-Fyn, lensmand Og hustru 
Cecilie (Sidsel) Lange (-1553)

Teksten i yderkanten af stenen:
Her hvil(es) erlig from || ma(n)ds bee(n) A(n)d(e)rs refve(n)tlof vnder ten(n)e stee(n) Med cicilie 15 || lange sin hustru Ætlæ
bo || af Søbo Gud gifve th(enne)m roo
Siden kom sig so | i lav
ha(n) blef her lavd || S(anc)te M(ar)g(re)te dav 1535

Teksten på øverste bånd:
O h(e)re gwd myskw(n)elig wi bede tig ydmydelig
at tv est os barmhiertelig ANO MDXXXV

Teksten på nederste bånd:
o søde h(e)re ihesv christ tw est vor ene frelsere vist gif os ten evige gledis trøst
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 22 23 24 25 26 27 Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

von Qualen, Emma Sophie Dorothea Anna Benedicte Christine


HER HVILER STØVET AF
EMMA SOPHIE DOROTHEA
ANNA BENEDICTE CHRISTINA
VON QUALEN
F. 12.9.1802 D. PAA PEDERSTRUP 25.5.1888
DATTER AF MAJOR OTTO VON QUALEN
OG HANS HUSTRU F. BARONESSE HAMMERSTEIN
KOM DU TILBAGE MIN SIÆL
TIL DIN RO, THI HERREN HAVER
GIORT VEL IMOD DIG
PSALME 116:7


FilnavnQualen, Emma Sophie Dorthea Anna Benedicte Christina (1802-1888).jpg
Filstørrelse101.48k
Størrelse462 x 600
Knyttet tilEmma Sophie Dorothea Anna Benedicte Christine von Qualen (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 22 23 24 25 26 27 Næste»     » Lysbilledshow