Portrætter

Slægten Reventlow:

Malvina Louise Genoveva Reventlow
(1882 - 1895)



Andre slægter:

Hans Christian Carl Frederik Cederfeld de Simonsen
(1895 - 1985)

Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag Personer: 1. række nederst fra venstre: 1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen 1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim") 1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs") 2. række (siddende) fra venstre: 2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående) 2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe 2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen 2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen 2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående) 3. række fra venstre: 3.1 "tante Putte" - hvem er det? 3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell 3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig 3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff 3.5 Ellen Bille-Brahe 
4. række fra venstre 4.1 ?? Hovedet næsten skjult 4.2 ?? 4.3 ?? 4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow 4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow 4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe 4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell 5. række fra venstre 5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig 5.2 ?? 5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell 5.4 ?? 5.5 Oluf Bille-Brahe 5.6 ?? 5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell 5.8 Dr. Balle (hvem er det??) 5.9 Frederik Vilhelm Treschow 5.10 Gustav Ludvig Vad 5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell


Slotte og Herregårde


Kærsgaard, Brenderup
Kærsgaard, Brenderup

Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.


Heraldik


Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.


Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Ditlev (1710-1775)
Reventlow, Christian Ditlev (1710-1775)


Plade på kiste, Kapellet i Horslunde Kirke
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 11 12 13 14 15 16 17 18 19 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand


EDUARD VILHELM CHRISTIAN 
FERDINAND LUDVIG GREVE
REVENTLOW
F 28. APRIL 1861
† 22. JAN. 1922

1900-1903
DIREKTØR I ØSTRIFTERNES KREDITFORENING
DIREKTIONENS FORMAND FRA 1904


Ejer/Kilde© www.gravsted.dk
Dato2013
Filnavneduardvilhelmchristianferdinandreventlow.JPG
Filstørrelse81.22k
Størrelse640 x 462
Knyttet tilGreve Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 11 12 13 14 15 16 17 18 19 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow