Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 18 19 20 21 22 23 24 25 26 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow

Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)

SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV FREDERIK OG TREDJE SØN AF CHRI- STIAN DETLEV OG MARGRETHE BE- NEDICTE REVENTLOW FØDT DEN 16. JUNI 1806. GIFT IKKUN NOGET OVER 3 MAANEDER MED ADELHEIT VON DER DECKEN, BLEV DEN 5.NOVEMBER 1835 VED DØDEN VEL FOR EN TID SKILT FRA OS, MEN FOR EVIGT AT- TER FORENET MED DEN ELSKEDE MODER OG MED DIG DU EVIG ELSKE- DE CHRISTIAN OG SAA MANGE ÆDLE FORUDGANGNE.
LUDVIG! SKJØNT LYKKELIG I ALLE DIT YDRE LIVS FORHOLD, DROGES DOG DET BLIK, SOM FORSTOD AT SKATTE DIG, HEN TIL DEN HIER- TETS RENHED, HVORFRA ALE- NE EN VÆRDIGERE LYKKE TAGER SIN UDSENDING OG DERFOR VENDE VI MED VEMODENS LÆNGSEL AANDENS ØIE MOD SJÆLENES LAND, HVORHEN DU KALDTES TIL HØJERE LYKSALIGHED, TIL MERE UDVIDET VIRKEN, OG HVOR VI EN- GANG VERDIGERE SKULLE PRISE GUD FOR DET STÆRKE KIERLIG- HEDS BAAND, HVOR MED HAN KNYTTEDE OS TIL DIG OG HVOR- AF INTET SKAL TABES!
ELSKEDE SØN! MINDET OM DIN FASTE VILLIE DIT ÆDLE HIERTE DIN INDERLIGE KIERLIGHED, DER BANDT DIG TIL DIN FROMME ADELHEIT OG TIL ALLE DINE KIERE OG HVER EN ANDEN LIGHED MELLEM DIG OG DIN ÆDLE BRO- DER CHRISTIAN SAMLER VORT LÆNGSELSFULDE BLIK I ET HIM- MELSK BILLEDE I HVILKET VI SEE EDER FORENEDE MED DEN ELSKEDE MODER, MED HENDE HVIS FROMME KIERLIGHED SAA BLIDT LEDEDE EDERS DE FØRSTE TRIN PAA DEN VEI, HVOR PAA I UDEN AT SVIGTE VANDREDE MOD EVIGHEDENS MAAL.
I HAVE VEL EN BEDRØVELSE, MEN JEG VIL SE EDER IGEN OG EDERS HIERTE SKAL GLÆDES, OG INGEN SKAL DA TAGE EDERS GLÆDE FRA EDER. Ioh Evg 16.22

  

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle     «Forrige «1 ... 18 19 20 21 22 23 24 25 26 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow