Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Catharina Malvine Louise Reventlow
(1847 - 1919)



Andre slægter:

Birgitte Rud
(1612 - 1645)

Dette Epitaphium o.1659, som er af hviid Marmor eller Alabast over Christen Skeel, †1659, og hans to hustruer Birgitte Rud, †1645 og Margrethe Lunge, †1653. Opsat i Aalum Kirke i koret paa sydlig Side.


Slotte og Herregårde


Kærsgaard, Brenderup
Kærsgaard, Brenderup

Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.


Heraldik


Reventlow Nicholaus Segl
Reventlow Nicholaus Segl

som Domherre i Rostock 1437


Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Ditlev Einar og hans broder
Reventlow, Christian Ditlev Einar og hans broder

   

Herunder hviler støvet af 
DITLEV CHRISTIAN EINAR REVENTLOW 
Født den 18de September 1860. Død 28de Marts 1861 
og af hans forudgangne ældre Broder 
Født og Død den 19de Juni 1858
Sønner af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow 
og hans Hustru Benedicte født Reventlow
 
Lader de smaa Børn komme til mig 
Thi Himmeriges Rige hører saadanne til.
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853)




Herunder hviler det forgjængelige af 
 Anny Frederikke Sofie Cecilie 
Reventlow 
 Født d. 14. april 1830 
Gjenforenet d. 17. april 1853 med hendes for 
udgangne Fader Greve Conrad Ditlev Reventlow. 

Dybt savnet og inderlig begrædt af 
 hendes efterladte Moder og Søster.
 

Vær stærk i Troen og vær 
overbevist om at Gud gjør alt vel.
 

Dette var din sidste Bøn til din elskede Søster 
 forinden din troende ved mange Lidelser 
 lutrede fromme menneskekjærlige Sjæl i
din 
unge Alder inddrog til det bedre Land 
 hvorefter du længtes.
 

Over din frigjorte Aand, du kjære 
 udbreder der sig her i de himmelske Boliger 
 Jesu Fred og dit rette Fædrelands 
 bedste Velsignelse.


FilnavnReventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853).jpg
Filstørrelse118.65k
Størrelse503 x 600
Knyttet tilKomtesse Anna (Anny) Frederikke Sophia Cicilia Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow