Graf Cay Reventlow (1753-1834), Gutsherr von Altenhof, war von 1797-1802 Präsident der deutschen Kanzlei in Kopenhagen. Seit 1806 war er Gouverneur des neugewonnenen Herzogtums Lauenburg.
Das Bild ist das Gegenstück zu dem Gemälde "Gräfin Luise Reventlow", Inv. Nr. 674, in der Kunsthalle zu Kiel.
Literatur:
Haseloff, Arthur: 100 Jahre Bildnismalerei in Schleswig-Holstein 1775-1875. Ausst.-Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1936
Tintelnot, Hans (Hrsg.): Kunsthalle zu Kiel Neuerwerbungen seit ihrer Wiedererrichtung 1958. Ausstellung zum 300- jährigen Jubiläum der Universität und zu Kieler Woche 1965. Ausst.- Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1965
Kunsthalle zu Kiel. Katalog der Gemälde. Bearb. v. Johann Schlick, Kiel 1973
Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag
Personer:
1. række nederst fra venstre:
1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen
1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim")
1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs")
2. række (siddende) fra venstre:
2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående)
2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe
2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen
2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen
2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen
2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående)
3. række fra venstre:
3.1 "tante Putte" - hvem er det?
3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell
3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig
3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff
3.5 Ellen Bille-Brahe
4. række fra venstre
4.1 ?? Hovedet næsten skjult
4.2 ??
4.3 ??
4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow
4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow
4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe
4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell
5. række fra venstre
5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig
5.2 ??
5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell
5.4 ??
5.5 Oluf Bille-Brahe
5.6 ??
5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell
5.8 Dr. Balle (hvem er det??)
5.9 Frederik Vilhelm Treschow
5.10 Gustav Ludvig Vad
5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell
Kilde:
Sandbjerg Gods Historie -
Grevskabet Reventlow -
SandbjergSandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.
Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.
Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.
Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.
1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.
I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
