PortrætterSlægten Reventlow:
 Juliane Benedicte Sophie Louise Caroline Reventlow(1818 - 1903)
Andre slægter:
 Marie Charlotte Jeanne Theonie Mesmer von Saldern(1817 - 1855)
Slotte og Herregårde
 Dansted
Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.
Heraldik
 Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.
Gravsten og epitafier
1.jpg "Ferdinand Carl Otto Reventlow") Ferdinand Carl Otto Reventlow
Herunder hviler Støvet af
FERDINAND CARL OTTO
Greve af REVENTLOW
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde
samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D.. Reventlow
og hans hustru M. B. von Qualen
født 20 april 1803, død 11 september 1875
Gift 14 October 1857 med
BENEDICTE CHRISTIANE
født GREVINDE af REVENTLOW
som med deres eneste efterlevende Søn
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet
og hvo som troer paa mig, om han end døer,
skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde
Syng da ud med liflig Klang
"Herrens Venner ingensinde
mødes skal for sidste gang.".
|
|
