PortrætterSlægten Reventlow:
 Louise Malwina Genoveva Reventlow(1806 - 1891)
Jakob Fürst skriver:
På baksidan av fotografiet av Hilda och Malvine står det: "Hilda Reventlow läser för Malvine Reventlow (hennes moster)". Det är min oldemor Ebbas handstil. Som kuriosa kan nämnas, att tant Malvines blodlilja fortfarande finns kvar hos oss på Oshult! Det är ganska svindlande att tänka att denna ännu levande växt har tillhört en person som föddes 1806 och som växte upp med C.D.F.R. m.fl.
Andre slægter:
 Haakon VII (Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel), Konge af Norge(1872 - 1957)
Slotte og Herregårde
 Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;
Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.
Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.
I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827") Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Ridder af Elefanten
Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier
 Henning Reventlow 1640-1705
Hier Ruhet in Gott Der Hoch
Wohlgebohrne Herr Henning
Reventlau, Ritter, Herr auf
Glasau, Altenhoff und Gottes
gabe Ihro Königl Maj. zu
Dennemark Norwegen Hoch
betreuten Geheimbte und Land
Racht Ambtman zu Flensburg
ist Gebohren zu Glückstadt
Anno 1640 den 24sten Januarÿ
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30
sten January umb ein
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6
Tage dessen Seele Gott genaedig sey.
Der Gott dem Könige
Dem Werten Vaterlande
Den Seinen var getreu
Ein Teurer Werther Man
Ein Recht Nathanael.
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel
ist wo sie stets
In Gott sich Freuen kann. |
