PortrætterSlægten Reventlow:
 Kurt Reventlow(1834 - 1914)
Kurt Graf von Reventlow,
Jurist, Klosterprobst
geb. 6.11.1834 in Kiel, gest. 13.10.1914 in Damp;
Eltern: Friedrich Graf von Reventlou (1797-1874); Louise geb. Freiin Löw von und zu Steinfurt (1807-1864).
Ehefrau: Luise von Qualen (1850-1932).
Jurastudium in Bonn und Berlin, 1867-1877 Landrat im Landkreis Guben in Brandenburg,
Mitglied im Provinziallandtag von Schleswig-Holstein, Vorsitzender des Provinzialausschusses, Klosterpropst in Preetz, Wirklicher Geheimer Rat, Oberleutnant a. D. der Landwehr.
(3 Reventlou, Kurt Graf von)
Literatur:
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
 Charlotte Zeuthen(1815 - 1892)
Slotte og Herregårde
 Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg") Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Mens Conscia Rechti
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Ferdinand Carl Otto") Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."
|
|
