Portrætter

Slægten Reventlow:

Friedrich (Fritz) Reventlow
(1755 - 1828)

Friedrich (Fritz) Graf von Reventlow, Diplomat, Gutsbesitzer, geb. 31.1.1755 in Altenhof, gest. 26.9.1828 in Emkendorf; 1769-1773 Jurastudium in Göttingen, 1773 Beisitzer ohne (Auskultant) und 1775 mit Stimmrecht in der Regierungskanzlei Glückstadt, 1778 dritter Zivildeputierter im Admiralitätskollegium in Kopenhagen, 1779 Vermählung mit der 16-jährigen Julia von Schimmelmann, 1780 Gesandter in Stockholm, 1784 Gesandter in London, 1787 aus gesundheitlichen Gründen seiner Frau zurückgetreten, 1789 nach Emkendorf gezogen. Literatur: Historische Landeshalle für Schleswig-Holstein (Hrsg.): Katalog der Portraitsammlung mit kurzen Biographien. Gruppenbilder, Kiel: A. F. Jensen, 1903 Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985


Andre slægter:

Johan Rantzau
(1492 - 1566)



Slotte og Herregårde


Støvringgård
Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.


Heraldik


Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Elefanten

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


<a href=Lensgreve Conrad Georg Reventlow' title='Lensgreve Conrad Georg Reventlow' />
Lensgreve Conrad Georg Reventlow

Her hviler
Conrad Georg
Greve af Reventlow
commandeur
i den danske Marine

Født i København 1749
Død på Sandbjerg 1815

Han var bondens
ven og velgjører

Taknemmelighed
rejste ham dette minde
1863
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 117 118 119 120 121 122 123 124 125 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Iven og Ida f. Branner


DR. PHIL
IVEN GREVE REVENTLOW
FØDT TILLITZE 2. JUNI 1926
DØD 20. JULI 2003

IDA REVENTLOW
* 24. APRIL 1927 † 10. MARTS 2021


FilnavnGravsten, Ida og Iven Reventlow.jpg
Filstørrelse1.82m
Størrelse1512 x 2016
Knyttet tilTove Ida Marie Branner (Begravelse); Greve Iven Eduard Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 117 118 119 120 121 122 123 124 125 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow