• Den sidste lensgreve er død – den store fortæller er væk
  
  Kammerherre, lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig kom fra en betydelig og historisk slægt, hvilket formede hans liv og indsats. Han blev Langelands sidste lensgreve.
  
  Få mennesker magter at gøre historien levende.
  
  Det gjorde kammerherre Preben Vilhelm Gustav lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, som døde 14. november, 89 år gammel. Det er i sig selv et stykke historie, der nu er væk.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var Langelands sidste lensgreve i den slægt, som siden 1659 regerede på Tranekær Slot.
  
  Mange kender slottet, fordi de har kørt turen op gennem Langeland og passeret den markante okseblodsfarvede bygning på toppen af hatbakken, midt i smukke Tranekær; Danmarks ældste verdslige og beboede hus. med en fortid som kongelig middelalderborg.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig havde vidtfavnende evner.
  
  Han fik som ældste søn pligten at drive Tranekær Slot. Det gjorde han fra 1964, indtil han i 1995 overdrog gården til sin ældste søn, greve Christian.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var et menneske, som kunne handle, når han skulle. Ingen ved det bedre end lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig. De mødtes som unge til et bryllup på Fyn, hvorfra Brita Ahlefeldt-Laurvig kunne rejse hjem til Oslo og fortælle, at hun var blevet forlovet. De fik over 62 år sammen. Preben Ahlefeldt-Laurvig var et stort familiemenneske.
  
  Der lå i ansvaret for gården og for slægten også, at Preben Ahlefeldt-Laurvig hele livet gik op i sit omgivende samfund, om det var Langeland, kongeriget eller verden. Det var også en pligt.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig kom fra en betydelig og historisk slægt, hvilket formede hele hans liv og indsats. Lensafløsningen fra 1920 bestemte, at indehaveren af Tranekær Slot kun i tre generationer kunne beholde titlen lensgreve. Preben Ahlefeldt-Laurvig var den tredje og dermed sidste lensgreve.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig, som var premierløjtnant ved Den Kongelige Livgarde, var blandt andet kompagnichef for Langelands hjemmeværn, formand for Patriotisk Selskab og for Det Sydfyenske Dampskibsselskab og selskabets fond samt formand for Dansk Møbelindustri.
  
  Som formand for Dansk Møbelindustri ansatte han den senere konservative erhvervsminister Anne Birgitte Lundholt som direktør.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig sad også i bestyrelsen for Le Klint fra 2003-2020. Han var tillige medlem af bestyrelsen for kunstmuseet Trapholt i en årrække.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvigs omhu med at være én i kæden og at føre familiens historie videre var tydelig i alle dele af hans liv. Han skrev selv bogen »Træk af slægten Ahlefeldts Historie« fra 2011. Historien blev igen sprællevende i alle de år, hvor han hver sommer viste rundt og fortalte turisterne om Tranekærs lange historie. Preben Ahlefeldt-Laurvig interesserede sig for at kunne tale med alle.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var et begavet og engageret menneske med en stor personlighed og stor humoristisk sans. Hele Preben Ahlefeldt-Laurvigs slægt med de nære og fjerne forgreninger kendte hans enorme viden; slægtens historier blev altid fortalt på en måde, der fremkaldte smil, latter og eftertanke. Her funklede Preben Ahlefeldt-Laurvig også.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig insisterede hele sit liv på at være en værdig repræsentant for sin familie, sin gård og sin historie. Heri lå en dyb ærbødighed for Kongehuset og for Hendes Majestæt Dronning Margrethe samt også for det norske kongehus; hele livet havde lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig og norskfødte lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig tætte forbindelser til Hans Majestæt Kong Harald og Hendes Majestæt Dronning Sonja.
  
  I alle årene lagde Kongehuset, ikke mindst dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, ofte vejen forbi Tranekær, og i de seneste år på Korsebølle, for Preben Ahlefeldt-Laurvig var hele livet en nær, trofast og loyal ven af Kongehuset. Dronning Margrethe var gudmor til Preben Ahlefeldt-Laurvigs ældste søn.
  
  Ud over lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig efterlader Preben Ahlefeldt-Laurvig sig sønnerne Christian greve Ahlefeldt-Laurvig og Ditlev greve Ahlefeldt-Laurvig, svigerdøtrene grevinde Mette og grevinde Christina samt fem børnebørn.
  
  Nekrolog i Berlingske Tidende d 18. november 2025
  Thomas Bernt Henriksen
  Erhvervskommentator, cand. polit.

        Herunder hviler det Forgjængelige af
Christian greve af Stolberg

I en lang Række af Aar var han Amtmand i Reinbek
Tremsbüttel og Trittau og siden Aaret 1800 
Eier af Godset Windeby ved Eckernförde hvor 
han døde i Januar 1820 efter at have levet et
langt og kjærligt Ægteskab Luise Frederike Reventlow

Han agtedes høit af alle dem som i ham kjendte 
den ligesaa ædle blide Embedsmand og Videnskabs-
dyrker som trofaste Ven og aandrige Digter

Ved hans faders, Dronning Sophie Magdalenes Over-
hofmesters Forslag og Tilskyndelse tilvejebragtes
nogle af de første Skridt til forbedrede Kaar
hos Bondestanden i de tidligere Hirschholms Amt 
benævnte kongelige Domæner og hine Bondestan-
dens sande Venner og hver god Sags Befordrere
Danmarks Andreas Petrus Bernstorff, Christian 
Ditlev Frederik Reventlow til Christianssæde
og Johan Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg
vare hans nøie med ham forenede Svogre

Det var i hans sidste Øieblikke at han mindede
om Frelserens trøstefulde Forjættelse i Lucas 
Evangelium 11te cap 9nde Vers hvor det hedder, Beder 
saa skal eder gives - Leder, saa skulle I finde,
Banker paa, saa skal eder oplades, dertil føjede:

Ich suchte dich und flehte dir
nur stehe Ich klopfend an der Thür

Mærkelige Ord som med Blikket hæftet paa den i
Troen på Christi guddommelige Tilsagn døende
fromme Stolberg saaledes kunde gjengives:

Dig søgte jeg og bønhørt bad til Dig
nu banker jeg og Døren aabner sig