Portrætter

Slægten Reventlow:

Johan Otto Reventlow
(1917 - 1977)

Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn.

Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.

Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.

Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.



Andre slægter:

Elisabeth Sophie Henriette von Blücher
(1770 - 1807)

Portræt af Elisabeth Henriette Sophie Bernstorff, f. Blücher (1770–1807), g. m. Joachim greve Bernstorff 1786. Hun er i lys blå kjole med hvide sløjfer og rucher i udskæringen og ved albuen, håret er blondt med lokker ned over skulderen. Sign. Juel pinx. 1786. Olie på lærred. Oval. 70×55. Samtidig ramme. Littteratur: Ellen Poulsens fortegnelse over Jens Juels malerier, 1991, nr. 387. Her omtalt som nærmest identisk med nr. 387. Det maleri afbildet s. 226.


Slotte og Herregårde


Krengerup
Krengerup



Heraldik


Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Vedr. Henning Reventlow og Margrethe Rumohr

Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)
Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)

     

Ynglingen 
 Conrad Ahlefeldt 
død på Pederstrup 
 Aaret 1815

Vare end hans Dage faa og
smilede end Glædens Soel
ikkun sielden til hans ior-
diske Bane tillidsfulde
 løfte vi dog det svage Blik
 til Gud, til den evigkier-
lige Gud.

Thi han giør Smerte
og forbinder
Han saagiør og hans
 Hænder læge
 (Job 5.16) .
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 106 107 108 109 110 111 112 113 114 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand


EDUARD VILHELM CHRISTIAN 
FERDINAND LUDVIG GREVE
REVENTLOW
F 28. APRIL 1861
† 22. JAN. 1922

1900-1903
DIREKTØR I ØSTRIFTERNES KREDITFORENING
DIREKTIONENS FORMAND FRA 1904


Ejer/Kilde© www.gravsted.dk
Dato2013
Filnavneduardvilhelmchristianferdinandreventlow.JPG
Filstørrelse81.22k
Størrelse640 x 462
Knyttet tilGreve Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 106 107 108 109 110 111 112 113 114 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow