Portrætter

Slægten Reventlow:

Else Risom
(1882 - 1980)

* 1905 m. Rudolph Eduard Reventlow (1879-1945)


Andre slægter:

Albret Rytter Skeel
(     - 1401)



Slotte og Herregårde


Ahrensburg
Ahrensburg

Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati. Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.


Heraldik


Reventlow Nicholaus Segl
Reventlow Nicholaus Segl

som Domherre i Rostock 1437


Gravsten og epitafier


Ludvig Reventlow
Ludvig Reventlow

Mindesten på Tillitse Kirkegård
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 58 59 60 61 62 63 64 65 66 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Heimbruch, Johanna Amalie Magdalene Elisabeth (1824-1911)



Grevinde Helene Reventlow
født v. Heimbruch
gift med Greve Eduard Vilhelm Reventlow
Født den 21 juli 1824
Død den 16 januar 1911
.


Selvopofrende, en sand Moder, et fast
samlende Kærlighedsbaand imellem sine!

Træt af dage, mer end Mennesker saa,
længtes du mod Gjenforening med Ham
hvis Folk blev dit, hvis Ungdoms Brud,
hvis stærke trofaste Hustru du blev!

Ydmygt bad du Gud i Jesu Navn
om Hjemlov til de evige Boliger!

Plot: I, 3

FilnavnHeimbruch, Helene (1824-1911).jpeg
Filstørrelse82.83k
Størrelse418 x 600
Knyttet tilJohanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 58 59 60 61 62 63 64 65 66 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow