Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Reventlow
(1854 - 1929)



Andre slægter:

Laurits Lauritsen de Thurah
(1706 - 1759)



Slotte og Herregårde


Vindeholme
Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.


Heraldik


Reventlow, Ditlev 1666-1733
Reventlow, Ditlev 1666-1733

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Ehrlich währet lang



Gravsten og epitafier


Reventlow, Charlotte Augusta Agnes
Reventlow, Charlotte Augusta Agnes

    

I kjærligt Minde 
lever den i Herren hensovende 
CHARLOTTE AGNES AUGUSTA 
comtesse REVENTLOW 
født d. 13. januar 1790 
død d. 12. januar 1864 
 Gud er Kjærlighed 
og hvo som bliver i Kjærlighed 
bliver i Gud 
og Gud i ham
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)



Ynglingen 
 Conrad Ahlefeldt 
død på Pederstrup 
 Aaret 1815

Vare end hans Dage faa
og
smilede end Glædens Soel
ikkun sielden til hans ior-
diske Bane tillidsfulde
 løfte vi dog det svage Blik
 til Gud, til den evigkier-
lige Gud.

Thi han giør Smerte
og forbinder
Han saagiør og hans
 Hænder læge
 (Job 5.16)
.

Plot: II, 1

FilnavnAhlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815).jpg
Filstørrelse96.08k
Størrelse435 x 600
Knyttet tilConrad Ditlev Carl Ahlefeldt (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

Theophili


» Vis alle     «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow