Portrætter

Slægten Reventlow:

Elisabeth Jutta Frederikke Reventlow
(1847 - 1899)



Andre slægter:

Elisabeth Sophie Knuth
(1685 - 1742)



Slotte og Herregårde


Ahrensburg
Ahrensburg

Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.

Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.



Heraldik


Det gamle vaaben.jpg
Det gamle vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


Jutta Reventlow f. Christensen
Jutta Reventlow f. Christensen

Inskription:

Helliget Mindet om 
Jutta Frederikke Birgitte Reventlow, født Christensen.
Enke efter Gehejmekonferensråd Grev Frederik Ditlef Reventlow 
født d. 7 Febr 1807 Død d. 10 Nov 1868
 
Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du Urolig inden i Mig. 
Mit Hjerte, bi efter Herren. Han er din Saligheds Gud og 
der er megen Frelse for Hans Aasyn.

Pslm 42 V 12



Udsmykning:
Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. Inskriptionen er skrevet på en rulle.
 
Psalme 42 v 12 lyder: 
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)


Ynglingen
Conrad Ahlefeldt
død på Pederstrup
Aaret 1815

Vare end hans Dage faa
og smilede end Glædens Soel
ikkun sielden til hans ior-
diske Bane tillidsfulde
løfte vi dog det svage Blik
til Gud, til den evigkier-
lige Gud.

Thi han giør Smerte
og forbinder
Han saagiør og hans
Hænder læge

(Job 5.16)
.

Plot: II, 1

FilnavnAhlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815).jpg
Filstørrelse96.08k
Størrelse435 x 600
Knyttet tilConrad Ditlev Carl Ahlefeldt (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

Theophili


» Vis alle     «Forrige «1 ... 4 5 6 7 8 9 10 11 12 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow