Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Polly Christiane Gustave Reventlow
(1829 - 1906)

* 1847 m. Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis (1821-1885)


Andre slægter:

Johanne Caroline Vilhelmine Falbe
(1789 - 1823)

* 1816 m. Preben Bille-Brahe (1773-1857)


Slotte og Herregårde


Vindeholme
Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.


Heraldik


Reventlow, Heinrich 1796-1841
Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto



Gravsten og epitafier


Epitafium på Østsiden af Haseldorf Kirke
Epitafium på Østsiden af Haseldorf Kirke

   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 106 107 108 109 110 111 112 113 114 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Reventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853)



Herunder hviler det forgjængelige af
Anny Frederikke Sofie Cecilie Reventlow
Født d. 14. april 1830
Gjenforenet d. 17. april 1853 med hendes for-
udgangne Fader Greve Conrad Ditlev Reventlow.
Dybt savnet og inderlig begrædt af
hendes efterladte Moder og Søster.


Vær stærk i Troen og vær
overbevist om at Gud gjør alt vel.


Dette var din sidste Bøn til din elskede Søster
forinden din troende ved mange Lidelser
lutrede fromme menneskekjærlige Sjæl i
din unge Alder inddrog til det bedre Land
hvorefter du længtes.


Over din frigjorte Aand, du kjære
udbreder der sig her i de himmelske Boliger
Jesu Fred og dit rette Fædrelands
bedste Velsignelse.


FilnavnReventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853).jpg
Filstørrelse118.65k
Størrelse503 x 600
Knyttet tilKomtesse Anna (Anny) Frederikke Sophia Cicilia Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 106 107 108 109 110 111 112 113 114 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow