Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sophia Reventlow
(1693 - 1743)



Andre slægter:

Johan Hartvig Ernst Bernstorff
(1712 - 1772)

* 1751 m. Charitas Emilie von Buchwald (1733-1820)


Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Vaabenskjold 1587
Vaabenskjold 1587

Valgsprog: Over våbenskjoldet: 1587 de handt des hogestenn kan alles Enderenn Under våbenskjoldet: Henneke Reuentlow meyne egene handt Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)


Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)
Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)

  

Herunder hviler det jordiske Klædebaand af 
Christian Ditlev Greve af Reventlow 
Til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
Født den 28. April 1775 
Gift den 24. Juni 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen 
Død den 31. Januar 1851 
________ 
 Guds og Sandheds Erkjendelse i Christo 
var din rastløse Stræben 
din utrættelige Virken i Kjærlighed 
Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel! 
________ 
 Du søgte ærligt efter Sandheds Spor 
med Alvor efter Vejen til Guds Rige 
Nu ser i Lys du hvert et dunket Ord 
og Veiens Maal du fandt, du elskelige.
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 89 90 91 92 93 94 95 96 97 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853)




Herunder hviler det forgjængelige af 
 Anny Frederikke Sofie Cecilie 
Reventlow 
 Født d. 14. april 1830 
Gjenforenet d. 17. april 1853 med hendes for 
udgangne Fader Greve Conrad Ditlev Reventlow. 

Dybt savnet og inderlig begrædt af 
 hendes efterladte Moder og Søster.
 

Vær stærk i Troen og vær 
overbevist om at Gud gjør alt vel.
 

Dette var din sidste Bøn til din elskede Søster 
 forinden din troende ved mange Lidelser 
 lutrede fromme menneskekjærlige Sjæl i
din 
unge Alder inddrog til det bedre Land 
 hvorefter du længtes.
 

Over din frigjorte Aand, du kjære 
 udbreder der sig her i de himmelske Boliger 
 Jesu Fred og dit rette Fædrelands 
 bedste Velsignelse.


FilnavnReventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853).jpg
Filstørrelse118.65k
Størrelse503 x 600
Knyttet tilKomtesse Anna (Anny) Frederikke Sophia Cicilia Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 89 90 91 92 93 94 95 96 97 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow