Portrætter

Slægten Reventlow:

Detlef Reventlow
(1600 - 1664)



Andre slægter:

Andrea Bjørn Rothe
(1814 - 1885)

Gift med Frederik Wilhelm Treschow (1811-1869)


Slotte og Herregårde


Kærsgaard, Brenderup
Kærsgaard, Brenderup

Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.


Heraldik


Conrad Reventlow
Conrad Reventlow

Ridder af Elefanten

Symbolum: A Deo et Rege

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)
Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)

Herunder hviler det jordiske Klædebaand af Christian Ditlev Greve af Reventlow Til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow Født den 28. April 1775 Gift den 24. Juni 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen Død den 31. Januar 1851 ________ Guds og Sandheds Erkjendelse i Christo var din rastløse Stræben din utrættelige Virken i Kjærlighed Velsignet være Fader dit Minde! Fulgt være dit Eksempel! ________ Du søgte ærligt efter Sandheds Spor med Alvor efter Vejen til Guds Rige Nu ser i Lys du hvert et dunket Ord og Veiens Maal du fandt, du elskelige.
   

Hanne Caroline Rosenkilde

Hanne Caroline Rosenkilde

Kvinde 1806 - 1884  (78 år)


 

Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)




Salige er de som sørge, Thi de skulle hussvales.
Matth 5.C.4V

Herunder hviler det forgiængelige af
HANNE CAROLINE REVENTLOW
datter af afdøde Conferentsraad Rosenkilde
Født den 15 iuni 1806. Ægteviet 4. iuni 1829
til Greve CONRAD REVENTLOW

Ved Guds Naade gienforenet med Mand Børn
og Forældre 24. October 1884

Begrædt af en efterladt Søster.
.


FilnavnRosenkilde, Hanne Caroline (1866-1884).jpg
Filstørrelse114.47k
Størrelse800 x 477
Knyttet tilHanne Caroline Rosenkilde (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.