Portrætter

Slægten Reventlow:

Benny Reventlow
(1894 - 1965)



Andre slægter:

Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne
(1527 - 1581)



Slotte og Herregårde


egeskov1.jpg
egeskov1.jpg



Heraldik


Reventlow, Ditlev 1666-1733
Reventlow, Ditlev 1666-1733

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Ehrlich währet lang



Gravsten og epitafier


Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)
Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)

Herunder hviler støvet af HILDA BENEDICTE REVENTLOW Født den 12. september 1870 Død den 14. september 1870
og af hendes lille broder født og død den 29. November 1871
Børn af Lensgreve FERDINAND REVENTLOW og hans hustru BENEDICTE født REVENTLOW
Urandsagelige ere dine veie, o Gud. .
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 124 125 126 127 128 129 130 131 132 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)




Salige er de som sørge, Thi de skulle hussvales.
Matth 5.C.4V

Herunder hviler det forgiængelige af
HANNE CAROLINE REVENTLOW
datter af afdøde Conferentsraad Rosenkilde
Født den 15 iuni 1806. Ægteviet 4. iuni 1829
til Greve CONRAD REVENTLOW

Ved Guds Naade gienforenet med Mand Børn
og Forældre 24. October 1884

Begrædt af en efterladt Søster.
.


FilnavnRosenkilde, Hanne Caroline (1866-1884).jpg
Filstørrelse114.47k
Størrelse800 x 477
Knyttet tilHanne Caroline Rosenkilde (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 124 125 126 127 128 129 130 131 132 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow